Det store spørgsmål, som beskæftiger mange, er: Bliver verden bedre? Går det frem eller tilbage? Det kan være vanskeligt at vurdere. Naturen ånder stadig fred i skovens stilhed og i engens pragt, trods storbyernes larm og forurening. Det onde, det stygge og det hadefulde, som der er mere end nok af, har ikke helt fået bugt med den godhed, selvopofrelse og barmhjertighed, som åbenbares imellem mennesker. Trods alle nationale, racemæssige og klassemæssige modsætninger skinner lyset stadigt. Mørket har ikke fået bugt med det.

Hvor længe skal den vældige kontrast mellem godt og ondt blive ved?

Det var også i 1945, at De forenede Nationers pagt blev underskrevet i New York. Man vedtog højtideligt og i dybeste alvor:
"At frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menigheden;
At udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hver andre som gode naboer, og at forene verden for fred og frihed".

Vi ved alle, at der endnu er lang vej til dette høje mål, og om det nogen sinde vil blive nået i denne verden, er et spørgsmål, som alle mennesker burde tænke alvorligt over. Den tysk-amerikanske teolog Paul Tillich har følt på tidens puls og er kommet til det resultat, at verden er blevet gammel og at dens grundvolde vakler. Han skriver:
"Nu i vor sekulariserede verdens høje alderdom har vi set de frygtelige manifestationer af disse dæmoniske former. Vi har fået et dybere indblik i det ondes mysterium end de fleste generationer før os, vi har set millioners ubetingede hengivelse til en satanisk udtryksform. Vi finder, at vor tidsalder er syg indtil døden".

Siden atomalderen begyndte i 1945, har digtere, filosoffer, statsmænd og ikke mindst videnskabsmænd oversvømmet verden med en dommedagslitteratur, der skildrer vor slægts og vor civilisations undergang. "Vi er nået dertil, at det er muligt at ødelægge verden mellem frokost og middag", siger dr. Douglas Cornell, direktør for Videnskabernes Selskab i Washington. Overbefolkningen truer os med sultedøden. Allerede nu dør flere millioner af sult om året, og hver dag bliver der over hundrede tusinde nye munde at mætte.

Racehadet tiltager trods al mellemfolkelig forbindelse og trods færdselsmidlernes kolossale udvikling. Trods alle ikke angrebspagter mellem nationerne, og F.N.'s mange fredsorganisationer, fortsætter kaprustningerne mellem øst og vest, og altudslettende sprængstoffer ophobes i stadig større mængder. Kløften mellem rigdom og fattigdom bliver stadig større, og frygten for luftens og havenes forurening tiltager. Disse problemer er så alvorlige, at de ifølge eksperternes udtalelser er i stand til at ødelægge samfundet, hvis de ikke hurtigt finder en løsning.

Ja, det ser ud til, som dr. Paul Tillich skriver, "at vor tidsalder er syg indtil døden". Der er utallige sygdomstegn herpå i samfundet, blandt nationerne, i vore uddannelsessystemer, i vor økonomi, i vort forbrug af spiritus, tobak og narkotika og i vort forlystelsesliv. Denne slægt har skabt gaskamre i Auschwitz. Ved De: at flere mennesker har tilbragt mere tid i skolen siden år 1900 end i hele slægtens forudgående historie, og at der siden år 1900 er dræbt flere mennesker end i alle de forudgående århundreder? Man kan med rette spørge:

Til hvad nytte er vor højt udviklede fysiske og biologiske videnskab, når vi bruger den til atombomber og biologisk krigsførelse, hvad gavner vor matematik og elektroniske datamaskine, når uærlighed og bedrageri tiltager efter en uhyggelig målestok; hvad gavner det at lære 20 sprog, hvis man lyver på dem alle? Vor tidsalder er syg indtil døden". Det store alvorlige spørgsmål er: Vil vi agte på de advarende sygdomssymptomer, eller blot spise og drikke og danse videre på afgrundens rand; thi i morgen dør vi?

Ja, vi ved alle, at vi skal dø, og at alt i denne verden er underlagt dødens og forfængelighedens lov. Der kommer en verdenshøst, en verdensdom, som Jesus Kristus har sagt: " Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende", og Jesus Kristus føjer til: "Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå". (Matt. 13,38-40; 24,35).

Vi lever i et land, hvor kendskabet til, hvad Jesus virkelig har sagt, er meget lille. Alt for mange har læst eller hørt om Jesus og berøvet sig selvet personligt førstehånds kendskab til evangeliet om Jesus Kristus. Til alle tider har nogle af menneskeslægtens største ånder i ydmyghed og ærbødighed bøjet sig for Jesus Kristus. Shakespeare og Goethe vurderede evangelierne som helt igennem ægte; "thi fra dem udstråler fra Kristi person et så ophøjet og ædelt lys, der er så guddommeligt, at kun de guddommelige kunne åbenbare det på denne jord". Mænd som Galilæi, Kepier, Newton og Milton satte navnet Jesus over alle navne. "Hvor ubetydelige er ikke alle filosoffer med al deres pomp i sammenligning med evangelierne", siger Rousseau, selvom han ikke selv levede som en kristen. Danmarks eneste verdensberømte filosof, Søren Kierkegaard, var grebet af Jesus Kristus.

Hvad har da Jesus Kristus sagt om de sidste tider og verdens ende? Inden han gik til korset for at vinde det evige liv for en syndig, døende verden, holdt han en tale om de tegn, som skulle varsle verdens ende. De kan selv læse denne tale i Mattæus', Markus' og Lukas' evangelium, i henholdsvis Matt. 24., Mark. 13. og Luk. 21. kapitel.

1. Krigens tegn: "I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter ... Thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige". Matt. 24, 6.7. Det er rigtigt, at der alle dage har været krig, siden Kain myrdede sin broder. Broderkrige har dybest set alle krige været. Men kun denne slægt har oplevet to altomfattende verdenskrige. Kun vor slægt ofrer 1350 milliarder kroner pr. år til oprustninger som forberedelse til den tredje verdenskrig.

2. " Der skal være hungersnød og jordskælv", og det har der også været her og der gennem århundreder; men ved De, at i vor tekniske tidsalder med de højt udviklede landbrugsmetoder, er der flere sultne mennesker end nogen sinde før i historien, og det samme gælder jordskælv. De er blevet hyppigere og mere ødelæggende i det 19. og 20. århundrede.

3. Lovløshed. "Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste". Radio, fjernsyn og presse bringer dag og nat bud om grufulde forbrydelser og voldshandlinger i alle samfundslag. Spil, pengemanipulationer og spekulationer gennemsyrer hele forretningsverdenen, og hæderlighedens principper sættes ubarmhjertigt til side for verdslig vindings skyld. Alt dette og meget mere er tegn på en kultur i opløsning. Apostelen Paulus' ord om, at menneskenes åndelige og moralske tilstand skal nå et hidtil ukendt lavpunkt i de sidste tider, opfyldes kun alt for tydeligt i vor generation.

Så mange er ordene i sandhedens bog:
"Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider". Hvorfor? "Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende ... ukærlige, uforsonlige ... rå, fjender af det gode, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft". 2. Tim. 3, 1-5.

Jesus slutter ikke sin profetiske tale blot med at" pege på krig, lovløshed, hunger og naturkatastrofer", selvom de er himmelråbende kendsgerninger; men han viser os vejen til lægemidlet for alle vore "sygdomme til døden". Han stiller håbet og frelsen i udsigt, idet han siger:
"Og dette evangelium om riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme". Matt. 24, 12. Jesus elsker mennesket, hvert enkelt menneske, " for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv".

Hvert menneske skal dø, hvorledes end samfundsforholdene er, om vi har demokrati eller diktatur, frihed eller slaveri. Millioner mennesker, som har levet under vidt forskellige samfundsforhold, har erfaret sandheden af Jesu ord: "Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer". Joh. 8,31-32.

Så læs da Jesu ord i evangelierne, og De bliver et virkelig frit, lykkeligt og sandt menneske. Denne indbydelse gælder alle!

Ingen religionsstifter, ingen filosof, ingen fører, men kun tømmermanden fra Nazaret har vovet at udtale følgende ord, som gælder alle mennesker: "Kom hid til MIG, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile". Matt. 11,28.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com