Dette kapitel fokuserer på tre aspekter, når det gælder at holde vort legeme i form og modstå stress. Disse tre er motion, rigtig kost og afslapning.

A.
Motion. Læger overrasker ofte patienter, som klager over træthed, ved kraftigt at anbefale dem at få mere motion. Patienterne regner med, at de behøver mere hvile. Men de fleste mennesker, som har et stillesiddende arbejde, trænger til mere motion. Dette hjælper dem til at komme ud af indestængte spændinger og frustrationer.
Tværtimod den almindelige opfattelse, behøves motion hverken at være besværlig eller langtrukken, for at vi kan få gavn af den. Det bekymrer mig, når jeg ser jogger med smertefulde ansigtsudtryk, der synes at sige: »Jeg vil fortsætte med det her, selv om det skulle tage livet af mig.« Motion, som man ikke nyder, bidrager meget lidt til vor sundhed.

Der findes alle mulige motionsprogrammer og en mangfoldighed af bøger om emnet. Den teori, jeg går ind for, er hentet fra en bog med titlen: Total Fitnes in 30 Minutes a Week (Bedst mulig form ved hjælp af 30 minutter om ugen). Jeg går bl.a. ind for den, fordi Laurence C. Morehouse, der er professor i fysiologi ved University of California, indleder på denne måde: »Jeg hader motion. Det har jeg altid gjort. I gymnasiet var gymnastiktimerne min skræk. Når resten af klassen gjorde fritstående øvelser med armene, efterlignede jeg dem forsigtigt med fingrene. Mine kammerater troede, jeg bare var overstadig. Det troede min gymnastiklærer ikke.«

Dr. Morehouse mener, at mange af tidens motionsprogrammer mere eller mindre er tilrettelagt for professionelle atleter. De fleste af os hverken kan eller skalleve op til disse normer. Bare tredive minutter om ugen med den rigtige slags motion vil bringe os i god fysisk form. Vi behøver ikke slå os selv ihjel af udmattelse, nære skyldfølelse, hvis vi ikke motionerer på et givet tidspunkt, løber bestemte distancer på så og så mange minutter. Og det bedste er, at vi heller ikke behøver at bruge fem øre på særligt udstyr eller beklædning.
Dr. Morehouse tilrettelagde sit program for astronauter under rumrejser. Det fysiske signal, der bruges til at kontrollere astronauternes motionsprogram, er deres hjerterytme. Hjertets rytme er teknisk set ikke det samme som pulsen, men kan måles ved hjælp af pulsslagene.

Dr. Morehouse erklærer, at selvom man godt kan motionere mere end 30 minutter om ugen, hvis man ønsker det, får man ikke ret meget mere ud af at motionere mere hver dag, end hvis man kun gør det hver anden dag. Han tilføjer: »Når man er i dårlig form, vil den mindste smule mere aktivitet af enhver slags øge ens kræfter, ens muskel- og lungekapacitet, styrke ens knoglestruktur og sætte mere fart i blodomløbet.«

Hans minimale motionsprogram går ud på følgende:
l. Bøj og stræk alle led i kroppen så meget, som du kan.
2. Stå op i mindst to timer om dagen.
3. Løft et eller andet tungt i fem sekunder.
4. Sørg for at få hjertet op på 120 slag i minuttet i mindst tre minutter.
5. Sørg for at forbrænde 300 kalorier om dagen ved direkte fysisk aktivitet.

For at kunne håndtere stress må du sørge for at få nogen daglig udendørs aktivitet, der vil få dig til at trække vejret dybt i nogle minutter. Når du kommer ud for uventede stresssituationer føler du måske, at du er helt ved at gå op i sømmene. Og det kan der på en måde være noget om, fordi dit autonome og sympatiske nervesystem ikke er under kontrol, som det burde være. »Fysisk aktivitet samler stumperne op og anbringer dem, hvor de skal være på befaling af kroppen, der får disse kontrolsystemer til at fungere igen.«

Hvorfor er fysisk aktivitet så godt til at reducere stress? Under stress foregår der i kroppen en meget kompliceret proces, en forberedelse til at »kæmpe eller flygte«. Nervesystemet og det endokrine system er i alarmtilstand, og nervesystemet sætter igen en række fysiske funktioner i gang, hjerterytmen stiger voldsomt.

Muskelspændingen øges, og hormonerne begynder at strømme. Eftersom alt dette sker automatisk, kan du ikke gøre noget for at standse det. At undlade at reagere på denne stress gennem kamp eller flugt er at undertrykke disse naturlige reaktioner, og hvis man gør dette gang efter gang, kan det til sidst føre til sammenbrud og eller sygdom. Men motion, særlig det at gå, kan løse op for disse indestængte følelser og de fysiske reaktioner, de har forårsaget. Det at udsætte kroppen for en vis belastning kan hjælpe til at slappe af fra mental og følelsesmæssig stress. Det at gå kan absorbere ængstelse og afhjælper lettere depressioner. Mange har fundet, at det også hjælper dem til at klare tankerne og finde løsninger på problemer, der ellers så ud til at være gået i hårdknude.

B.
Hensigtsmæssig kost. Nogle mennesker reagerer på stress ved at spise for meget eller for lidt. Det at spise for meget kan igen forstærke stress ved at føre til overvægt, der igen fører til mange fysiske og psykiske problemer.

Der foreligger adskillige videnskabelige forsøg, som klart peger på de farlige sundhedsmæssige konsekvenser af fedme. Sammenlignet med personer af normal vægt er raten af hjertesvigt, slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme dobbelt så stor blandt mænd, som er 50 procent overvægtige. For kvinder er risikoen for slagtilfælde og hjertesvigt tre gange så stor for dem, som er 50 procent overvægtige.

Desuden er overvægtige mennesker mere udsatte for nyre- og kredsløbssygdomme, har mindre modstandskraft over for infektioner og er mere tilbøjelige til at pådrage sig sygdomme i galdeblære og lever, end mennesker som ikke er overvægtige. Til trods for de klare sundhedsmæssige konsekvenser af fedme er disse desværre ikke i sig selv tilstrækkelige til at motivere til en langsigtet løsning på dette problem.

I de senere år er de forskellige vægtkontrolprogrammer blevet virkelig effektive. Stunkard og Mahoney har udarbejdet en liste over de ideelle bestanddele i et vægtvogter-program:

1. Et enkelt og transportabelt selvkontrol-system, der lægger mere vægt på adfærd end på vægt, f.eks. spisevaner, motion, tanker om mad, etc.
2. Grundlæggende information om ernæring, med hovedvægt lagt på udvikling af sunde, langsigtede spisevaner. Vægtkontrol må ikke indebære, at man får for lidt af de livsvigtige næringsstoffer, derfor ingen lyn kure, ingen totale forbud mod at spise dette eller hint, etc.
3. Undervisning i motion, der skitserer de fysiologiske aspekter ved øvelserne. Man bør gå i gang med et regulært motionsprogram, der vil være lettere at overholde end diverse hårde programmer, bodybuilding og lign.
4. Instruktion og overvåget øvelse i teknikker til ansporing af en selv.
5. Indledende terapeut - og gruppestøtte. Omfanget og hyppigheden af denne sociale opbakning kan gradvist nedtrappes, efterhånden som den enkelte gør fremgang.
6. Oplæring af ægtefæller og familiemedlemmer til at yde moralsk opbakning, så man ikke falder tilbage til den gamle livsstil.
7. Oplæring i at ændre de sædvanlige tankemønstre om egen utilstrækkelighed og urealistisk høje mål.
8. Oplæring i at udvikle en vis evne til at løse problemer og til at formulere sine egne personlige mål meget klart, herunder at give sig selv små belønninger, for at bevare og udbygge de fremskridt, der er gjort.

I de senere år har undervisere lagt vægt på definering af værdinormer som middel til motivering. Hvor meget er dette eller hint værd? Hvad er værd at bruge tid og energi på? Hvis mennesker ikke har en klar fornemmelse af, hvad de vil med deres liv, eller en følelse af, at de selv er noget værd, vil de finde det vanskeligt at træffe de valg, der er nødvendige for at frasortere det, der er værdiløst eller skadeligt i tilværelsen. Louis Raths, der i 1957 gjorde sig til talsmand for betydningen af at besinde sig på sine værdier, foreslår endog en række skridt, som kan bruges i denne strategi:

At vælge:
1. Frit.
2. Fra alternativer.
3. Efter grundig overvejelse af konsekvenserne.
4. At være lykkelig, stolt, tilfreds; at være virkelig glad for det trufne valg.
5. At være villig til offentligt at bekræfte dette valg.
6. At gøre noget ved det, man har valgt.
7. At fortsætte, gøre det til en livsstil.

Undersøgelser har vist, at det at besinde sig på visse værdier faktisk kan hjælpe til at bringe et menneskes handlinger i harmoni med de standpunkter, der er valgt. Ovenstående fremgangsmåde kan hjælpe den enkelte til at få et overblik over sin livsstil, til at prioritere og til at handle derefter. Der findes mange metoder, som kan hjælpe til at afklare de pågældende med hensyn til deres mål, forhåbninger, holdninger, interesser, følelser, anskuelser og overbevisninger, aktiviteter, bekymringer, problemer og hindringer.

Hvordan kan denne strategi til afklaring og fastsættelse af normer være til hjælp i vægtkontrol programmer? De fleste, som er på diæt, burde føre en diætdagbog. I denne kan de opføre de glæder, fornøjelser, fantasier, skuffelser og nederlag, de har oplevet. De kan også nedskrive, hvad de faktisk har spist. Hvis de har spist for meget, bør de notere hvorfor, og hvis de har holdt sig til deres diæt, bør de også anføre hvorfor. Evaluering kan være en interessant måde at få gruppen som en helhed til at vælge visse forandringer i livsstilen. Gruppens medlemmer anfører, hvilken mad de kan lide og ikke lide, deres forbilleder og vaner, og det kan være ganske nyttigt. At lave en liste over tyve ting man holder af, kan også hjælpe, navnlig hvis det følges op af en omhyggelig analyse. Brugen af en slags situationsvurdering, hvor deltagerne anfører, hvor de befinder sig i forhold til det plan, hvor de burde være, er en anden nyttig teknik.

Men lad os alligevel ikke fortabe os i teknikker. Det vigtigste er, at moralske og etiske overvejelser kan tilvejebringe den stærkeste motivering og handling.
Når du er motiveret til at følge en særlig diæt, hvad skal du så gøre? Boghandlere tilbyder endnu flere bøger og flere modstridende teorier på dette område, end når det gælder motionen.

Imidlertid er der i dag almindelig enighed om betydningen af en kost, der er fattig på fedt og kolesterol, men rig på fiber. Også på dette område bør man undgå yderligheder.

Mange mennesker bliver forbavset over at høre, at Bibelen er verdens ældste og mest autentiske kilde til information omkring ernæringen. Den spiseseddel, Skaberen først gav, begrænsede sig til frugt, kornsorter og nødder. Efter at synden var kommet ind i verden, blev grønsager f øjet til menneskets kostplan.

Moses er af nogle autoriteter på helseområdet blevet anerkendt som »den forebyggende medicins fader«. Den meget avancerede opsummering af helseprincipper, som man finder i Tredje Mosebog, har gjort et dybt indtryk på disse autoriteter. Selv om kød spisning var tilladt, var det forbudt at spise animalsk fedt - tusinder af år før videnskaben opdagede, at netop dette er en af hovedårsagerne til højt blodkolesterol. Disse retningslinjer med hensyn til kosten bidrog til sundhed og velvære hos hebræerne gennem mange generationer. Alle dyr blev betegnet enten som »rene« og egnet til føde, eller »urene« og ikke egnet til føde. Uegnet til føde var dyr som kamelen, haren, svinet, hunden, katten, væselen, musen og firbenet m.fl.

Dr. Bruce Halsteads undersøgelser har bidraget til øget forståelse angående forbudet mod at spise de fisk og havdyr, der er omtalt i Tredje Mosebog 11, 9-12. Bruce Halstead gjorde i adskillige år tjeneste i den amerikanske flåde og havde anledning til at studere giftige fisk i det sydlige Stillehav. Han konstaterede, at de giftige fisk i langt de fleste tilfælde manglede enten finner eller skæl, og nogle af de allermest giftige manglede begge dele.

Flåden betalte disse undersøgelser, fordi nogle af de piloter, der blev skudt ned i dette område, døde efter at have spist giftige fisk. Siden kom håndbogen for flådens menige til at indeholde følgende tommelfingerregel for enhver, som måtte være henvist til at overleve på fisk: »Spis aldrig en fisk, som ikke har finner og skæl."

Dr. David I. Macht og medarbejdere foretog en omfattende undersøgelse af de giftige bestanddele i ekstrakter fra mere end 70 forskellige fiskearter. Da forskerne havde fuldført deres undersøgelse, fandt de, at alle de giftige ekstrakter stammede fra fisk, som manglede skæl og i nogle tilfælde også finner.

Hvordan kunne Moses vide dette? Det vidste han måske heller ikke. Men i de detaljerede retningslinjer, Gud gav ham for hebræerne, kan vi se Guds kærlige interesse for sit folks fysiske, mentale, åndelige og sociale trivsel og velvære.

Hvis vi ønsker at opretholde et godt helbred og kontrollere stress, bør vi spise varieret af naturlige fødemidler på regelmæssige tidspunkter og i de rigtige mængder for at opretholde idealvægten. Vi bør også undgå skadelige stoffer som cigaretter, alkohol, narkotika og koffeinholdige drikke.

C.
Afslapning. Hvis du er opmærksom på dit legemes reaktioner gennem dagen, vil du finde, at du til tider er anspændt og i overført betydning stiv som et bræt. Dette vil være særlig udtalt, når du styrter af sted for at nå et eller andet til en bestemt tid. I disse situationer er du sandsynligvis ikke i stand til at holde pause og tage en spadseretur. Men du kan gøre noget andet for at slappe af. Hvis du sidder ned, så lad hele din vægt synke lige ned i sædet, og lad dine skuldre synke og dine fødder blive tunge. Lad din hage falde ned på brystet. Når du har gjort det et minut eller to, tager du to eller tre dybe indåndinger. Du vil blive forbavset over, hvor afslappet du føler dig efter dette.

Menneskelegemet er sådan indrettet, at hvert organ har nogen tid til afslapning. Selv hjertet hviler længere mellem slagene, end det arbejder. Men vi tvinger ofte organismen som et hele til at arbejde uden hvile. Vi lader vore maver arbejde i tide og utide, koster med vore nerver, belaster vor lever, ødelægger vor hjerne og dræner vore reserver.

Dr. Mervyn Hardinge, der gennem mange år har været dekan ved Medicinsk Fakultet på Loma Linda University, fortæller ofte følgende erfaring for at illustrere menneskekroppens behov for hvile.

Under Anden Verdenskrig, da Slaget om England rasede, havde rustningsindustrien afgjort første prioritet i England. På en af flyvemaskinefabrikkerne besluttede ledelsen, at arbejderne skulle arbejde 74 timer om ugen. Imidlertid bevirkede sygdom og andre faktorer, at det gennemsnitlig kun blev til 66 timer om ugen pr. person.

Arbejderne på denne fabrik blev presset til det yderste; de kunne simpelt hen ikke yde mere. Faktum var, at ledelsen i betragtning af det høje fravær og den synkende arbejdsmoral besluttede at nedsætte det forlangte antal arbejdstimer med ti, fra 74 til 64 timer om ugen. På grund af de før nævnte f aktorer gik det totale antal effektive arbejdstimer ned til 54. Men ledelsen blev behageligt overrasket ved at finde, at produktionen her holdt sig på samme niveau, som da den ugentlige arbejdsindsats lå på gennemsnitlig 64 timer om ugen. Efter nogle uger reducerede man den krævede arbejdsbyrde med yderligere ti timer. Resultatet blev, at produktionsniveauet steg med 15 procent, og moralen blev bedre. Der blev mindre spild, færre ulykker og færre forsømmelser.

Der er en udmattelsesgrænse for os alle, og det betaler sig ikke for os at arbejde ud over denne begrænsning. Vi bliver faktisk mere effektive, hvis vi ikke overskrider den. Men vi lever i en verden, der kendetegnes af stress og spænding. Hvad kan vi så gøre? Her er dr. J. Wayne McFarlands anvisning på, hvordan man slapper af. Han anbefaler, at man følger den daglig:

l. Kny t begge hænder. Læg mærke til spændingen i håndled, omkring albuerne og helt op til skuldrene. Dette er ekstrem muskelspænding.
2. Åbn de knyttede hænder igen. Øjeblikkelig slapper musklerne i håndled, albuer og skuldre af efter sammentrækningen og herved lettes spændingen.
3. Gentag ovenstående øvelse tre gange - kny t hænderne og slap af igen tre gange.
4. Dernæst, bøj tæer og fødder nedad, og skub og pres nedad med hælene. Læg mærke til trækket eller spændingen i dine ankler, fødder, hofter og lår, men ganske særlig i læggene. Dette er muskelspænding.
5. Giv los, og muskelspændingen forsvinder.
6. Udfør fod øvelsen tre gange.
7. Gentag øvelse 4 og 5 tre gange.
8. Den sidste afslapningsøvelse gælder nakkens, halsens og ansigtets muskler. Luk først øjnene. Knib dem i, så hårdt du kan.
Pres samtidig læberne sammen og bid kæberne hårdt sammen.
Du kan let føle spændingen i hele hovedet - kan endog høre den ringe i ørerne.
9. Giv los i kæber og ansigt. Hvis dit hoved vil falde til side, så lad det. Du er ved at lære kunsten at spænde fra -lære at slappe af.
10. Udfør ansigts- og kæbeøvelsen tre gange. Det kan blive nødvendigt at øve dig mange gange på denne sidste øvelse, før du mestrer den, for af alle kroppens muskler er det dem i ansigtet, der har sværest ved at lære at slappe af. Efterprøv dig selv på et eller andet tidspunkt, hvor du ligger og ikke kan sove, og du vil finde, at dine øjenbryn er trukket sammen, du har rynker i panden, og musklerne er spændt omkring dine øjne og kæber.

"Efter nogle dages øvelse,« tilføjer lægen, "bør du være så afslappet og blød, at du, når du ligger, har en fornemmelse af at veje ti pund ekstra. Ligeledes bør du føle det som om du er fuldstændig udtømt for hver udånding.«

En anden udmærket måde til at efterprøve, hvorvidt du gør fremgang, består i, at du, stadig i liggende stilling, får en eller anden til at løfte din arm eller dit ben. Armen eller benet bør så være lige så afslappet og slattent som en karklud, efter at du har spændt og slappet af tre gange. Dit hoved bør kunne rulle let fra side til side. Hvis der er den mindste stivhed og modstand i arme, ben eller nakke, har du endnu ikke lært at slappe fuldstændig af.

Du vil blive rigelig belønnet, hvis du virkelig lærer, hvordan man slapper af.

Ingen kan fuldstændig undgå stress. Vi er alle udsat for stress og spænding. Derfor må vi holde os i så god fysisk form som muligt for at imødegå langsigtet stress. Motion, hensigtsmæssig kost og afslapning vil i ganske særlig grad hjælpe os at imødegå stress med tilfredsstillende resultat. Vi har ikke råd til at forsømme disse enkle midler.

Min familie og jeg ejede en gang en lille feriehytte ved bredden af den smukke Nojiri-sø i den vestlige del af den japanske hovedø Honshu. Tidlig om morgenen afspejlede søens stille vand trofast det nærliggende Miyoko-bjerg og landskabet langs søbredden. Der var næppe en krusning til at forstyrre den blanke overflade.

Men om eftermiddagen begyndte det at blæse, og vinden piskede overfladen til en mængde skumtoppede bølger. Det var fint til at sejle i, men kunne blive farligt for den, der ikke var vant til at håndtere sejlbåde. Mange gange kunne vi se både kæntre, efter at et pludseligt vindstød havde fyldt sejlet og tvunget det helt ned på overfladen.

Ved solnedgang plejede bølgerne at lægge sig, og søen lå der atter som et udtryk for stilhed og fred. Et af mine bedste lysbilleder viser Miyoko-bjerget i silhouet mod aftenhimlen.

Hver gang jeg ser på vore billeder af Nojiri-søen, bliver jeg mindet om, at den japanske bjergsø har stor lighed med os selv, med vore følelsesmæssige højdepunkter og stadig skiftende reaktioner.

Vort nervesystem synes at have meget let ved at komme ud af balance. De storme, der kommer til os udefra, og de bagateller, der forstyrrer os indefra, har en voldsom indflydelse på vor sindsstemning. Hver eneste del af menneskekroppen påvirkes i nogen grad af disse forstyrrelser, men ingen del er så letpåvirkelig som maven. Der er megen sandhed i iagttagelsen: »Maven er sjælens spejl.« Intet andet organ registrerer vore skiftende stemninger så hurtigt. Den særlige måde, vore maver reagerer på, afslører beredvilligt vore inderste tanker og følelser. Dette viser den nære forbindelse mellem kroppen, sindet og følelserne. Vore følelser kan gøre os syge! Hvad er den fysiologiske årsag til dette?

Vi har to slags muskler - de vilkårlige muskler, der reagerer på vore ønsker, som f.eks. dem, der bevæger vore arme og hænder; og de uvilkårlige muskler, der ikke reagerer på vore ønsker, som f.eks. dem, der kontrollerer hjerteslaget. Det er heldigt, at vi har det uvilkårlige muskelsystem. Hvis ikke, ville det kræve alle vore kræfter og hele vor koncentration bare at holde hjerteslaget i gang, sørge for at der kom luft til lungerne, og at fordøjelsessystemet fungerede. Det hele ville blive så kompliceret, at vi sandsynligvis ville glemme en eller anden livsvigtig funktion og dø! Imidlertid fungerer alle disse systemer automatisk, og vi kontrollerer dem normalt ikke. Men de reagerer på de tanker, der fremkalder følelser.

Der er nyttige eller konstruktive følelser, og der er skadelige eller destruktive følelser.

NYTTIG - Konstruktiv SKADELIG - Destruktiv
Kærlighed Had
Taknemmeligheds Hævn
Medfølelse Vrede
Mod Frygt
Glæde Fortvivlelse
Tillid Misundelse
Tilfredshed Skinsyge

Fører til SUNDHED Fører til SYGDOM

Hvorfor fører de skadelige, destruktive følelser så ofte til fysiske problemer og sygdom? Smerter hidrørende fra fysisk anstrengelse udgør i reglen intet problem. Vi kan blot holde inde med det, vi er i færd med, og vente til smerten er gået over. Men det er anderledes med følelsesmæssige smerter. Vi kan ikke lige så let blive af med vore følelser. De vil sandsynligvis blive hos OS hele dagen og det meste af natten. Som følge heraf er vi tilbøjelige til at lide langt mere af følgerne af nervøs spænding end af almindelig fysisk anstrengelse. Den heraf følgende sygdom er ikke indbildning, men en reel fysisk forstyrrelse, selvom den kan være forårsaget af følelsesmæssige reaktioner og nervøse spændinger.

Det er således indlysende, at vi ikke kan glæde os ved et godt helbred og gode nerver uden at have gode følelser. Frygt, vrede og bekymring frembringer spænding, der resulterer i frustration og en følelse af utilfredshed. Dette kan igen øve afgørende indflydelse på vor fysiske sundhed.

Pladsen tillader mig ikke at gøre rede for hele spektret af negative følelser, derfor vil jeg nøjes med at komme ind på de tre, jeg betragter som de mest truende - frygt, bekymring og skyld.

Frygt. En meget kendt amerikansk vovehals er kommet til skade mange gange under forsøg på at udføre farlige akrobatpræstationer. Han blev under et Tv-interview for nylig spurgt, om han følte frygt, når han udførte sine kunststykker. »Nej, overhovedet ikke,« svarede han. »At udføre noget farligt har faktisk den modsatte virkning på mig - det bringer mig i løftet stemning!« En sådan mangel på frygt kan vise sig at være farlig, hvilket hans mange skader og de mange gange, døden har haft bud efter ham, turde være bevis på.

Frygt er gavnlig på rette sted. Den holder de fleste af os fra at befatte os med mange unødvendige, skadelige foretagender og fra at tage uforsvarlige, dumdristige chancer. Uden et vist mål af frygt ville vi sandsynligvis ikke leve ret længe. Men overdreven frygt kan være lige så skadelig. Ængstelse tager glæden ud af tilværelsen. Frygt for at blive såret eller skuffet får os somme tider til at udelukke os selv fra oplevelser, vi senere ville kunne se tilbage på som højdepunkter i vort liv. En af de mest destruktive former for frygt er frygten for, hvad andre mennesker tænker - og tit tænker de overhovedet ikke på os.

Hvordan kan vi skelne mellem normal frygt og overdreven frygt? Når du er bange for klapperslangerne i en californisk ørken, er det normal frygt. Men hvis du er bange for, at der lurer slanger under puderne på din sofa og dine stole i din lejlighed på sjette sal, er det unormal, overdreven frygt.

De fleste former for frygt er noget, som er tillært eller opelsket. Visse autoriteter hævder, at spædbørn kun kender til to slags frygt: frygt for høje lyde og frygt for at falde. Men ved den tid, hvor barnet er ved at blive voksent, har det opsamlet en tung byrde af frygt. Meget af denne frygt går tilbage til tankeforbindelser i barndommen. Hvis der f.eks. stadig bliver skændt på et barn ved bordet, kan han/hun udvikle fordøjelsesbesvær bare ved at sidde i en spisestue eller ved et køkken bord. Længe efter at barndommens trauma er glemt, kan fordøjelsesorganerne stadig ubevidst reagere på denne tankeforbindelse. Disse reaktioner kan fremkalde, hvad der kaldes en »funktionel sygdom«.

Hvad kan vi gøre for at undgå sådanne problemer? Vi må helt bevidst tage kontrollen over vore tanker og erindringer og udvikle behagelige tankeforbindelser, der modvirker de ubehagelige. Her skal anføres et godt råd fra Bibelen, som kan hjælpe os til at betvinge overdreven frygt: »Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.« Johannes' første Brev 4, 18. Til en vis grad lever vi i en atmosfære, vi selv skaber, og vi kan glæde os over »et lille Himmerig« her på Jorden, hvis vi sætter vor lid til Guds kærlighed og genspejler den i måden, hvorpå vi møder hverdagens hændelser og omgås menneskene omkring os.

Bekymring. For nylig fandt jeg denne perle: »Tro uden gerninger er død; gerninger uden tro er ængstelse.« Når vi tror, at vi alene er afhængige af os selv for at kunne imødegå livets problemer, er det naturligt, at vi begynder at bekymre os. Når alt kommer til alt, har erfaringen lært os, at meget af det, der sker, stort set er uden for vor kontrol.

Der synes at være så meget at bekymre sig om i dag - atomkrig, overhåndtagende kriminalitet, arbejdsløshed, stigende priser på alting. Og skulle der et øjeblik ikke være andet at bekymre sig om, kan vi altid spendere nogle minutter på at ængstes over befolkningseksplosionen og den deraf følgende hungersnød. Der er et, vi aldrig behøver at bekymre os om, og det er, hvordan vi skal finde noget at bekymres over!

Tilværelsen i dag er sjældent fri for stress. Den allestedsnærværende »en eller anden« er blevet citeret for at sige: »Amerika er ikke længere en smeltedigel - det er en trykkoger.« Vore nerver er blevet så tyndslidte af dette konstante pres, at vi ofte spænder vore muskler uden at være klar over det. Mange mennesker får foretaget et regelmæssigt eftersyn for at få konstateret, om de spænder i kroppen. Hvis dette er tilfældet, gør de en bevidst indsats for at slappe af. Men selve kernen i problemet forbliver uændret - de følelsesmæssige reaktioner på den tid, vi lever i. Det er, som om tilværelsen i dag holder os i en konstant tilstand af uvished, hvor vi tvinges til hele tiden at gætte eller formode. Og det er denne uvished omkring det hele, der gør os bekymrede.

Bekymring er ulogisk. »Hvis gravstene talte sandt, ville ni ud af ti kunne sige: 'Dette menneskes liv blev forkortet med adskillige år af frygt for ulykkelige situationer, hvoraf de fleste aldrig indtraf.'« Mange gange er det bekymringen i sig selv, der er årsag til vore problemer. Måske har du hørt om skolopenderen, der blev så bekymret over muligheden af at dens ben - bevæge-system skulle bryde sammen, at den endte som et sammenfiltret nøgle!

Noget af det bedste, vi kan gøre ved bekymringerne, er at forsikre os selvom, at de ulykker, vi frygter, sandsynligvis ikke vil indtræffe. Dernæst, når vi har gjort, hvad vi kan, må vi erkende, at vi har gjort vort bedste, og at vi alle har begrænsninger, som vi ikke kan forventes at overskride. Positiv handling kan klare de fleste bekymringer.

Tro og tillid til Gud kan fjerne unødig ængstelse. Vi må erkende, at han har lovet at gøre i os for os, hvad vi ikke kan gøre for os selv. Efter at Jesus i bjergprædikenen har rådet os til ikke at bekymre os, fordi vor Fader i Himmelen kender alle vore bekymringer og vil sørge for os, sammenfatter han det hele således: »Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.« Mattæus - Evangeliet 6,34.

Skyld. Tværtimod er den almindelige opfattelse skyldfølelse ikke udelukkende af det onde. Den er faktisk af afgørende betydning for vort åndelige vel. Mennesker, som første gang ser spedalske, tror ofte fejlagtigt, at de ulykkeliges udvortes vansiring skyldes sygdommens hærgen indefra. Men vansiringen skyldes delvis, at spedalskheden borttager nervernes følsomhed, og det er dette, der fører til vansiringen. En spedalsk kan holde hånden ind i en åben flamme uden at føle smerte, og således ødelægge hånden. Psykopater og asociale individer kan passende betegnes som spedalske i moralsk henseende, fordi de ikke kan mærke skyldfølelsens stik. De kan begå de værste forbrydelser uden samvittighedsnag.

Det er således klart, at skyldfølelse er nødvendig for vor moralske udvikling. Men overdreven skyldfølelse er en alvorlig følelsesmæssig forstyrrelse, som forkrøbler sjælen. Den forstørrer og forvrænger sorgen over begået uret helt uforholdsmæssigt. Den kan drive mennesker til sindssygdom og selvmord.

Hvis vi lyver, bedrager, stjæler eller opfører os på en måde, som er ødelæggende for vort gode forhold til andre, bør vi føle skyld. Visse, meget velmenende mennesker, endog professionelle behandlere, råder os til at glemme disse handlinger ud fra den betragtning at vi ikke har gjort noget særlig forkert. Alle opfører sig på den måde, hævder de; vi skal blot acceptere vore synder som et tegn på, at vi er normale.

Den slags råd kan muligvis være til hjælp for dem, der lider under unormal skyldfølelse. Men det at undertrykke skyldfølelsen frem for at gøre noget konstruktivt ved vore forkerte handlinger er at sammenligne med at køre lige igennem advarselsskilte, spærringer og blinklys, som er opstillet på en motorvej, fordi broen forude er brudt sammen.

Vi bør gøre noget ganske andet ved skyldfølelsen end at undertrykke den. Bibelen opfordrer os til at erkende vor skyld og synd, ikke ignorere eller dække over den. Vi bør bekende vore synder for Gud og gøre, hvad der står i vor magt for at gøre forseelsen god over for den eller dem, det er gået ud over. Så snart vi har gjort det, har vi lov at glemme fortiden, fordi Gud har lovet, at han vil tilgive. I hans øjne kan vi stå, som om vi aldrig havde syndet. Se Johannes' Første Brev l,9.

Somme tider nægter vi at tro, at Gud virkelig har tilgivet os de synder, vi har bekendt og, så vidt det var os muligt, ydet erstatning for. Vi kan ikke tilgive os selv, derfor synes vi heller ikke, vi kan tage imod Guds tilgivelse. Men han har højtideligt forpligtet sig til at tilgive. Profeten Mika vidner: »Du vil kaste alle vore synder i havets dyb« (Mika 67, 19) og udbryder: »Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig?« Vers 18.

Den eneste realistiske måde at blive al slags skyldfølelse kvit er at lægge den helt fra sig og overgive den i Guds varetægt. Skyld kræver afdækning frem for at dække den til. Når vi lægger vor skyld frem for Gud, der villigt tilgiver og glemmer, og når vi angrer af et oprigtigt hjerte, kan vi for altid komme af med vor skyld.

Heldigvis påvirker de gode følelser os lige så meget i beroligende, helbredende retning, som de negative påvirker os i uheldig retning. Vi bør opelske de gode følelser for at modvirke den skadelige virkning af de dårlige følelser.

Der er to livs love, som kan bruges til at råde bod på problemer med stress og spænding.

Den første lover: Vi er, hvad vi vælger at være.

Et gammelt hebraisk ordsprog udtrykker det på denne måde: »Som manden tænker i sit hjerte, sådan er han.«

Dybest set er vi produktet af vor egen tankegang. Jamen, er det ikke lidt uretfærdigt, at vi ikke kan skyde skylden på andre? Men sådan er det. Tegneseriefiguren Linus var anklaget for at have knust en gadelygte og fik at vide, at der ikke var andre at skyde skylden på. Det funderede han lidt over og vovede så et forsigtigt: »Måske kunne jeg skyde skylden på samfundet!« Denne måde at ræsonnere på er typisk for vor tid. Vi overser ofte viljens styrke. Styret på rette måde kan viljen ofte tilføre hele mennesket energi og blive et vidunderligt hjælpemiddel til sundhedens opretholdelse.

Hvem ser du, når du kigger i dit sinds spejl? Det er den person, som stirrer tilbage på dig, der bestemmer dit billede af dig selv og gør dig til det, du er. Og den person, du er, er i vid udstrækning også den, du har vænnet dig til at se. Og det billede, du har af dig selv, har i langt højere grad end du tror, noget at gøre med din evne eller mangel på samme til at håndtere stressende situationer. Et urealistisk selvbillede er en af de store årsager til stress.

Hvis du på nogle områder betragter dig som mere kvalificeret, end du virkelig er, og på andre områder som mindre kvalificeret end du virkelig er, og du hårdnakket klynger dig til disse opfattelser, så er der næsten med sikkerhed lagt op til, at du til sidst føler dig trængt og ulykkelig.

Den person, vi ser i vort sinds spejl, har en masse at gøre med vore arvelige anlæg og vort miljø, der har vænnet os til at tænke om os selv, som vi gør. Vi kan ikke gøre meget ved vore arvelige anlæg, og det er naturligvis for sent at gøre noget ved vort fortidige miljø, men vi kan gøre noget ved den måde, hvorpå mennesker omkring os påvirker vor opfattelse af os selv.

Forældre, venner og arbejdsgivere øver ofte en stærk indflydelse på vor selvvurdering. Men det må vi ikke lade ske! Kun den Altseende ser os, som vi virkelig er. Hvis vi sætter vor vilje og vore kræfter ind på at behage Gud mere end mennesker, vil det efterhånden give os betydelig mere respekt for os selv. Det er formålsløst at ærgre os over, hvad folk tænker. Når alt kommer til alt, er andre mennesker så optaget af deres egne problemer og fordomme, at der ikke er grund til at tage deres mening om os særlig alvorligt. Mennesker er tilbøjelige til at drage forhastede konklusioner og sige det samme som de andre siger. De misforstår tit, hvad vi gør og siger og danner sig forkerte meninger om os.

Tænk f.eks. på dit job. De, du arbejder for, er sikkert udmærkede mennesker - på ingen måde fuldkomne - men ganske rare. De er menneskelige, akkurat som du. Og det at være menneske indebærer svagheder, fordomme og muligheder for at misforstå. Husk, jeg prøver ikke at nedgøre dem. Jeg prøver blot at give en korrekt fremstilling. Du trænger til at forstå, hvor meget folk kan tage fejl, for at du ikke skal lægge urimelig meget i deres mening om dig.

De fleste mennesker lægger faktisk ikke så meget mærke til dig, som du måske tror. De har selv så mange problemer og bekymringer, at det er rigeligt til at holde deres opmærksomhed fæstet på sig selv frem for på dig. Så lad være med at føle, at alle og enhver ser ned på dig, når du er på arbejde. Hvis du nærer den slags følelser, vil dine handlinger og din holdning netop fortælle dine arbejdskammerater, hvad du tænker, og på den måde vil din nedvurdering af dig selv blive til selvopfyldende profeti.

Nu kommer der et meget bedre forslag! Hvorfor ikke lade min Chef også være din? I femogtredive år har jeg arbejdet for den ene og samme Chef. Jeg har haft flere forskellige arbejdsgivere og overordnede, og nogle har sat større pris på mig end andre.

Men jeg har kun haft en Chef. På et vist tidspunkt måtte jeg endog sige farvel til et velbetalt job, fordi det, Han ønskede af mig, afveg betydeligt fra, hvad min arbejdsgiver ønskede.

Somme tider har jeg måttet skifte job, selvom jeg var glad for det, jeg havde. Det var, når Han havde gjort det klart for mig, at han havde andet i tanke. Det beklager jeg ikke på nogen måde, fordi jeg for længe siden har lært, at hans tanker om mig overgår alt, hvad jeg selv havde kunnet vælge. Og fordi jeg nærer fuld tillid til, at han vil det bedste for mig, har jeg også udviklet en følelse af tryghed og sikkerhed. Jeg er ikke afhængig af menneskelige arbejdsgiveres luner. Hvis min Herre ønsker, at jeg skal blive, hvor jeg er, vil han sørge for, at jeg bliver der. Hvis han ikke ønsker, jeg skal fortsætte der, er det bedst for mig ikke at insistere på at blive.

Denne følelse af tillid til Guds omsorg og ledelse i mit liv hjælper mig også i mit forhold til dem, jeg arbejder sammen med. Heldigvis har det været min lod at arbejde sammen med særdeles behagelige mennesker. Det skyldes bl.a., at de fleste af dem har arbejdet for den samme Herre som jeg selv. Dog er det sket en gang imellem, at en eller anden af mine medarbejdere har syntes fast besluttet på kun at se det værste i mig (og jeg indrømmer, at det nok ikke altid har været vanskeligt at finde mine fejl). Men jeg har ikke råd til at bekymre mig overdrevent om det. Jeg må ikke bygge min selvvurdering på, hvordan andre mennesker ser på mig, men derimod på hvad den Gud, jeg tjener, tænker om mig. Og der er jeg ikke i tvivl.

Han elsker mig! Han sætter stor pris på mig! Jeg kan ikke forklare hvorfor, men han har vist mig sin omsorg den ene gang efter den anden. På trods af mine fejl og svagheder har han antaget mig som sin - ikke bare som sin arbejder, men som sin egen søn. Han har lovet aldrig at forlade eller glemme mig. Hvordan kan jeg gøre mig selv ringere, end jeg er, når han har så høje tanker om mig?

Vor holdning til os selv har en masse at gøre med, hvordan vi præsenterer os selvover for verden - og det hænger igen sammen med overdreven stress. Hvis vi ser os selv som børn af Den himmelske Konge, vil vi ønske, at dette skal fremtræde så tydeligt som muligt for andre. Vi vil undgå at komme i situationer, der kan bringe den himmelske familie, vi tilhører, i forlegenhed. Jeg kender ingen metode, der er bedre til at etablere et sundt selvbillede for os, end den netop skitserede. Og intet vil i den grad forme vore relationer til andre og lette psykisk pres som denne form for selvaccept.

Naturligvis kan også andre psykologiske strategier hjælpe med at besejre overdreven stress. Det amerikanske sundhedsministerium har for nylig udgivet en pjece med titlen Promotion Health, Preventing Disease (Fremme sundhed, forebygge sygdom), hvori der påpeges, at »programmer af enhver art med sigte på at håndtere stress må først bringes i relation til den enkeltes motivering, evaluering og reaktion på stress." Følelsen af velvære og evne til at håndtere stress hænger som regel sammen med en kombination af følgende livssituationer:

Arbejdsglæde
Både yde og modtage kærlighed og hengivenhed
Tilstrækkelig indtægt
Følelsen af at tilhøre en gruppe med fælles interesser og målsætning
Tid til en selv
At være i fysisk form
Få tilstrækkelig søvn
Frihed for sygdom.

Læg mærke til, hvor mange af disse faktorer, der falder ind under det psykologiske aspekt, vi behandler i dette kapitel. Lad os se på nogle psykologiske strategier for stress-kontrol.

Arbejdsglæde. I vor tid tales der meget om det at føle sig udbrændt. Man er udbrændt, når man ikke længere finder glæde i sit arbejde. De mennesker, der har det sådan, ville hellere end gerne slippe for at arbejde, men de kan ikke, fordi de endnu ikke har mulighed for at gå på pension. Men han eller hun er i høj grad tjenlig til dette. Eftersom de ikke viser den mindste smule interesse eller engagement i udførelsen af deres arbejde, bliver de daglige gøremål udført som noget rent mekanisk.

Hvordan kan vi imødegå udbrændtheds-syndromet? Her er nogle forslag, som måske kunne være til hjælp:
l. Vær på udkig efter kreative måder at bryde den daglige monotoni på. Prøv at gøre tingene på en anderledes, mere effektiv måde.
2. Udvid din faglige horisont. Lær dig nye færdigheder.
3. Sørg for at få det daglige rutinearbejde til side så hurtigt som muligt. Lad det ikke hobe sig op.
4. Ræk ud over dine egne snævre cirkler for at hjælpe andre med at løse deres problemer.
5. Planlæg din tid, udnyt den og giv plads for eventuelle afbrydelser.
6. Tag ikke dit arbejde med hjem.
7. Sæt realistiske mål for din tilværelse og bliv ved med at arbejde hen imod disse mål.
8. Vær opmærksom på både din styrke og dine begrænsninger og arbejd inden for disse begrænsninger.
9. Lær at kunne imødese situationer, som du ikke selv er herre over. Det er en dejlig fornemmelse, når man har klaret en sådan situation. Tænk fremad og planlæg, hvordan du vil tackle stresssituationer, som du ikke kan undgå.

Støtte fra familie og venner. Alle behøver kærlighed og gensidig hjælp og støtte - særlig i en tid som denne, hvor man flytter så ofte, og hvor meget af den familie- og fællesskabsfølelse, der en gang var tradition for, er gået tabt. Det alarmerende antal skilsmisser, mishandling af børn og ægtefælle og mangelen på moralske normer er symptomatisk for den manglende støtte, den enkelte får fra familie og venner. Jeg tror, at den stadig stigende stress og spænding hidrører mere fra manglende støtte og hengivenhed end fra nogen anden enkeltårsag. På den anden side kan et lykkeligt hjem og tilfredsstillende medmenneskelige relationer gøre meget for at hjælpe os til at imødegå overdreven stress.

Hvad gør vi, når vi føler, vort ægteskab er ved at være udbrændt? Først og fremmest må vi være realistiske i vore forventninger. Her i den vestlige verden er vi blevet ofre for den illusion, at ægteskabet skulle munde ud i et »så levede de lykkeligt til deres dages ende«. Når det så går op for en, at virkeligheden er en ganske anden, bliver skuffelsen så meget større. En eller anden har sagt, at det med ægteskabet forholder sig ligesom med en mands skæg - det bliver ved med at vokse, selvom det bliver barberet væk den ene gang efter den anden!

Den lykke at have en stærk hjemmefront beror ikke på det ydre, men på det indre miljø. Jeg har læst om en mand, hvis arbejde krævede, at hele familien måtte flytte meget ofte. Da han for en kortere periode blev pålagt at arbejde i et bestemt område, boede hele familien på et lille hotelværelse. En dag legede hans lille datter med sit dukkehus i hotellets vestibule (i mangel af et bedre sted at være). En venlig dame, som kom forbi, prøvede at udtrykke sin medfølelse med ordene: »Åh, stakkels lille du, der ikke har noget hjem!«

Barnet svarede: »Jamen, vi har da et hjem, vi har bare ikke et hus at have det i!« Selvom det måske er lidt småt med pladsen i det hus, vi bor i, kan vi alligevel have et hjem. Hvis far og mor holder af hinanden, vil denne glæde og tilfredshed brede sig til børnene. En dommer ved en børnedomstol sagde en gang: »Mangelen på kærlighed mellem far og mor er, så vidt jeg kan skønne, den vigtigste kilde til lovovertrædelser blandt børn og unge, som jeg kender til.«

Ud fra min mangeårige erfaring som sjælesørger mener jeg at vide, at de fleste ægtefæller oprigtigt ønsker, at deres ægteskab skal blive bedre. Men hvis man virkelig ønsker at forbedre sit ægteskab, hvordan skal man da gå frem? Her er fem nøgler til ægteskabelig lykke.

Den første hedder: Kommuniker med din ægtefælle. Et par, hvis ægteskab var lige ved at lide skibbrud, besluttede, at de med Guds hjælp ville gøre en indsats for at bedre deres forhold. Manden fortæller, hvordan de greb sagen an: »Vi satte os ned, tog papir og blyant og skrev ned, hvad vi især ikke kunne lide hos den anden. Det blev til en lang liste. Da vi var færdige, byttede vi lister, men det var af en eller anden grund alt for vanskeligt at læse den andens liste. Vi gik hen til kaminen, kastede papirerne på ilden og så dem gå op i flammer. Så satte vi os ned igen og begyndte at udarbejde en liste over alt det, vi kunne lide hos hinanden. Også det bød på visse problemer. Men da vi var færdige, byttede vi igen lister, og denne gang læste vi, hvad der stod. Senere indrammede vi disse lister og hængte dem på væggen i vort soveværelse, så vi hver morgen, når vi stod op, kunne se, hvad den anden part satte pris på hos os, og koncentrerede os om at vise de positive sider af os selv.«

Denne mand lod videre forstå, at omtalte enkle form for kommunikation havde forvandlet deres ægteskab. Men det forudsætter samarbejde og kommunikation fra begge sider. Det vil ikke lykkes, medmindre begge parter er villige til at lægge stolthed og egoisme til side og lade hinanden vide, hvordan de føler og hvorfor.

I en nylig udkommen bog med titlen Love and Negotiate (Elske og forhandle) lader John Scanzoni forstå, at fuldstændig harmoni i ægteskabet er en myte. Det er normalt at opleve spænding og uenighed. Han anfører eksempler på forskellige konfliktsituationer fra Bibelen: fra Abraham, David, Jesu lignelser, ja, endog fra Paulus, der var uenig med Barnabas om, hvorvidt Johannes Markus skulle have lov at ledsage dem på deres anden missionsrejse. Bogens forfatter finder intet bibelsk belæg for henholdsvis mandens eller hustruens dominans i ægteskabet. Han betragter manipulation i ægteskabet som helt uacceptabelt, men gør sig til talsmand for princippet »størst fælles udbytte«. Ægtefællerne har med andre ord behov for at vise, at de sætter pris på hinanden og for at arbejde sammen på at få mest muligt ud af deres ægteskab. For at dette skallykkes, må ægtefællerne forhandle. Dette er vor nøgle nummer to. Forfatteren vender sig igen til Skriften for at finde eksempler på den slags forhandling - f.eks. tilfældet med Abraham og Lot. Hvis det skal gå retfærdigt til, er forhandling ifølge bogens forfatter slet ikke til at komme uden om. Ret og rimeligt indebærer, at begge parter bliver tilgodeset. Selv det at føje sig og hele tiden give afkald er ikke bare godt. Enhver, der mener, at Skriften kræver dette, har misforstået dens inspirerede vejledning, hævder bogens forfatter. At give af sig selv, uden nogen sinde at få noget til gengæld, er at gøre sin partner en bjørnetjeneste.

Forhandling fremmer tillid, retfærdighed og gensidig hensyntagen. Uden forhandling bliver det til dominans, udnyttelse, en stadig stilen krav, modstand, vrede og unddragelse. Scanzoni medgiver, at forhandling ikke altid er let, men det lønner sig rigt for begge ægtefæller, og det er til ære for Gud.

Vor tredje nøgle til at kunne håndtere spænding består i, at vi giver familien første prioritet. Det er uhyre let at lade ægteskab og familie glide over til at blive af mindre betydning. Vi kan få så travlt med at gøre godt og nødvendigt arbejde, at familiens medlemmer bevidst eller ubevidst skubbes til side og kommer til at føle sig til overs. Vi kan have aldrig så mange gode forsætter om at tage os af familien senere, men ofte går dens behov for altid i glemmebogen, fordi vi finder det mere udfordrende eller betydningsfuldt eller interessant at engagere os i det i øvrigt prisværdige arbejde, vi er så optaget af.

Det er nødvendigt, at alle vi, som er gift, en gang imellem standser op og tænker over, hvad der er Guds vilje for os og vor familie. Vi har brug for at søge hans vejledning, for at vi kan give vor familie dens retmæssige plads i vor tilværelse. Vor største opgave og gunstigste anledning er i vort hjem. Når vi erkender dette, kan familien blive en spændende og dejlig del af vort liv. Alt for ofte betragter vi blot dens medlemmer som en samling krævende individer, der vil trække os bort fra mere behagelige aktiviteter.

Den fjerde nøgle fandt jeg i et lille digt med titlen »Giving and Forgiving« (Give og Tilgive), med vægt på det sidste. Digtet lyder, frit oversat, som følger:

»Det, der gør livet værd at leve,
er at give og tilgive;
give små stumper venlighed,
som vil efterlade glæde i vort spor,
og tilgive bitre, onde ord,
som tit det gode kvæler.
For de små ting er større,
end vi ofte tror.
Det, der gør livet værd at leve,
er at give og tilgive.«

De fleste af os finder det vanskeligere at tilgive end at give. Sand kærlighed er villig til at tilgive mere end halvfjerdsindstyve gange syv gange. Vi kan ikke finde noget bedre råd angående dette end Paulus' formaning: »'Bliver I vrede, da synd ikke57;; lad ikke solen gå ned over jeres vrede; giv ikke hellere Djævelen råderum!« Ef. 4,26-27. Seidelin oversætter det: "Giv ikke Djævelen fodfæste!«

Den femte nøgle drejer sig om at være påpasselig med vor brug af tiden. Alt for ofte bruger vi så meget af vor tid på bagateller, at vi ikke har tid til det allervigtigste i livet. Nogle af livets vigtigste ting kræver tid - tid til Gud, tid til familien, tid til at tjene til livets ophold, tid til at hjælpe andre og tid til sig selv. Ingen af os mangler tid. Enhver af os har nøjagtig lige så megen tid som alle andre. Men nogle mennesker lærer at bruge tiden mere effektivt, mens andre farer omkring uden tilsyneladende at have tid til at udrette noget af virkelig betydning. Mennesker i denne sidste gruppe finder tiden (eller mangelen på samme) særdeles stress-fyldt.

Vi har alle fået at vide om og om igen, hvad vi skal gøre ved tiden, men det er ejendommeligt, hvor mange gode råd vi er i stand til at ignorere! Svaret er ganske enkelt, at vi må lægge budget for vor tid, akkurat som vi gør (eller burde gøre) for vore penge. Naturligvis kan der opstå ekstraordinære situationer, der berettiger os til at gå uden for de afstukne rammer, og det samme vil kunne ske, når vi lægger budget for vor tid. Men vi bør ikke bruge sådanne ekstraordinære situationer som undskyldning for ikke at have et budget eller følge det så godt vi kan.

Hvis du lægger et budget for din tid (og det burde du virkelig gøre), må du sikre dig, at der bliver tilstrækkelig tid til de vigtigste gøremål. Afsæt tid til hvert enkelt. Derpå afstemmer du de forskellige afsnit, så der bliver en vis balance, men sørg for at der bliver otte timer til søvn hver nat. En enkelt advarsel: Lad være med at bruge dit tidsskema som undskyldning for at udsætte pligter og ansvar, som må gøres før eller siden. Tag dem med i dit budget hurtigst muligt, så du ikke har dem at bekymre dig om senere. Selv nogle få minutter hver dag afsat til disse opgaver vil udrette mere, end du måske tror.

Et tidsbudget må også omfatte tid til rekreation - en forandring i tempoet. Men bliv ikke en slave af fritidsaktiviteter. Hvis du spiller golf bare for at gå i hul med et slag, må du hellere finde på en mere fornøjelig fritidsbeskæftigelse - noget, der forfrisker dig og oplader dine fysiske og psykiske batterier. Folk bruger deres fritid på så meget, der blot resulterer i kedsomhed og frustration. Du bør bruge den til at blive et sundere og lykkeligere menneske.

Den sidste nøgle gælder stress som følge af glæde og sindsbevægelse. Det lyder næsten som en dårlig vittighed, men glæde kan faktisk være stressende! Hans Selye er for nylig kommet til den erkendelse, at glæde, spænding og ekstase kan forårsage de samme stress-symptomer som skilsmisse, sygdom og en nærtståendes død. Vi kan åbenbart få for meget selv af det gode.

»Vær forsigtig med hvad du ønsker dig,« siger det gamle ord, »du kunne få det.« Følgende beretning er måske opdigtet, men indeholder alligevel en sandhed. En mand, som boede i en udlejningsejendom i en sidegade i en af de amerikanske øst kystbyer, skaffede sig et nødtørftigt udkomme ved at arbejde mange timer hver dag på sit lille skrædderværksted. Én luksus tillod han sig dog: hvert år spillede han med et enkelt lod i lotteriet.

Efter mange år trådte der en dag to velklædte herrer ind på mandens værksted og oplyste ham om, at han havde vundet lotteriets største gevinst på en million dollars. Den lille skrædder turde næsten ikke tro sine egne ører. Han var rig! Aldrig mere behøvede han at slide med sit skrædderi.

Han låste døren til værkstedet og smed nøglen i en flod i nærheden. Han anskaffede sig en garderobe som til en konge, en ny Rolls Royce, en suite på et luksushotel, og snart tilbragte han al sin tid med at nyde livet. Nat efter nat festede han til daggry og brugte penge, som om hver dag var hans sidste. Naturligvis indtraf det uundgåelige: En dag var hans penge sluppet op. Dertil kom, at han næsten havde ødelagt sit helbred.

Desillusioneret og udmattet vendte han tilbage til sit skrædderværksted og gik på ny i gang med sit håndværk. Nærmest af gammel vane fortsatte han med at forny sit lod i lotteriet hvert år. To år senere stod de samme to velklædte herrer i hans butik igen. »Dette er det mest fantastiske i lotteriets historie!« udbrød den ene. »Du har vundet igen!«

Den lille skrædder sprang op og stod som lamslået. »Åh nej!« udbrød han. »Vil det sige, at jeg skal igennem hele den tur igen?«

Naturligvis kan man indvende, at skrædderen godt kunne have anvendt sin rigdom på en bedre måde, men tilbage står det faktum, at selv den reneste form for lykke og fremgang kan udsætte os for stress. Vi ønsker afgjort ikke at undgå lykken og glæden. Ej heller ønsker vi at leve uden stress. Som dr. Selye påpeger, virker stress som krydderi på tilværelsen. Det er nødvendigt, at vi er opmærksomme på de »gode« stress-faktorers betydning og muligheder, når vi ind imellem beklager os over det stress, vi er udsat for. Skulle vi opleve en uventet glæde, kunne vi måske skære ned på nogle af de øvrige stress-faktorer, som, når de er dynget oven på hinanden, kan forårsage unødig stress og deraf følgende sygdom.

Du har uden tvivl bemærket, at din krop fortæller dig et og andet om dine stress-problemer. Har du tit ondt i hovedet eller ryggen? Fordøjelsesbesvær? Hyppige forkølelser? Bylder eller forkølelsessår? Irriterer bagateller dig for meget? Har du svært ved at sove? Er du træt og i dårligt humør? Eller, som omtalt i foregående kapitel, har du haft et eller andet enestående held for nylig, en ønskedrøm, der er gået i opfyldelse? Dette kan også give stress.

De skadelige følger af stress viser sig, når ens tilværelse er ude af balance. Det vil vort liv altid være, hvis vi lever uden Gud. Men et afbalanceret liv vil ikke bare sige, at skadelig stress er bortelimineret. De, der lever et afbalanceret liv, giver Gud første prioritet, og de erfarer glæden og lykken ved det liv i overflod, som Gud har lovet.

Af en eller anden grund er vi kommet til at betragte de love, der styrer liv og sundhed, som noget restriktivt. Vi forestiller os, at de er fjender af munterhed og livsglæde. Hvilken pervers hjerne kan det dog være, der får os til at betragte det som noget muntert og festlige at skade både os selv og vore nærmeste ved til stadighed at praktisere sundhedsnedbrydende vaner, der i det lange løb vil ende med at slå os ihjel?

I Bibelen tilbyder Skaberen os et rigere og bedre liv. Se Johannes 10,10. Hvis ikke vi lever et glædesfyldt, lykkeligt, sundt og rigt liv, hvem er det da, vi narrer? Det er hovedsagelig os selv, vi narrer - berøver os selv både livs kvantitet og -kvalitet.

Tænk på omkostningerne. Jeg blev chokeret for nogle år siden ved at høre om en god vens uventede død. Han havde været min professor og studievejleder på universitetet. Vi havde arbejdet sammen, da jeg skrev på min doktorafhandling inden for området health education (sundhedsuddannelse), og vi interesserede os ganske særlig for spørgsmålet om motivering. Han opfordrede mig til at opstille en slags model for forudsigelige ændringer i folks sundhedsmæssige adfærdsmønster.

Som illustration på dette foreslog han diverse tiltag for at få folk til at holde op med at ryge, og skønt han selv var kæderyger, interesserede han sig levende for dette projekt. Han kom med flere forslag, der i høj grad styrkede modellen, og hans begejstring smittede af på mig. Til sidst fik jeg samlet tilstrækkeligt mod til at spørge, hvorfor han stadig dampede løs, når han tilsyneladende havde en så klar forståelse for grundene til at kvitte tobakken.

»Ah, det er en nydelse for mig,« sagde han. »Jeg ved, at det ikke er spor godt for mig - at det tværtimod skader mit helbred. Men jeg nyder det virkelig og ønsker ikke at holde op.« Den samtale blev den første af mange, hvor vi indgående diskuterede hans rygevane.

I omkring to år havde jeg ikke haft forbindelse med min studievejleder. Så fik jeg at vide af en bekendt, at han var afgået ved døden. Da jeg gav udtryk for min bestyrtelse, fortsatte vedkommende: »Ja, det var virkelig en tragedie - han blev kun 45. Han døde af lungekræft.« De fleste af os er i den samme båd, enten vi vil indrømme det eller ej. Ellers ville vi ikke fortsætte med vore forskellige dårlige vaner. Hvis vi overtræder en eller anden lov, føler vi måske blot en vis ophidselse og nyder spændingen ved at udfordre skæbnen. Men overtrædelsen vil uundgåeligt indhente os. Man overtræder ikke ustraffet en livslov.

En af de store tragedier inden for sundhedssektoren i dag er, at almindelige mennesker ikke bekymrer sig om deres helbred, før et eller andet går galt. Og alt for ofte følger underviserne det samme negative spor. Hvor meget bedre ville det ikke være helt at skifte livsstil- at gå over til at leve et lykkeligere, sundere og rigere liv!

Alt for mange mennesker betragter religionen som noget, der hæmmer livsglæden, frem for at betragte den som en opmuntring og udfordring til at øge livsglæden og højne ens muligheder. Vi må ændre vor negative opfattelse af religionen. Vi må erkende, at det, Gud har at tilbyde, er langt bedre end alt, hvad vi selv kunne komme i tanker om.

Når det gælder dette specielle område, vi kalder stress og spænding, skal det indrømmes, at problemerne her er endnu vanskeligere at håndtere end fortidens epidemier. De problemer, vi kæmper med i dag, har at gøre med sociale og økonomiske faktorer, hele vor livsstil. Når det gælder at motivere folk for en bedre livsstil, kunne det se ud, som om man inden for helsesektoren længe har ignoreret et af de bedste redskaber overhovedet - religionen. Dette faktum har dog for nylig været genstand for stigende opmærksomhed. Derfor er der i de senere år udviklet det såkaldte holistiske syn på mennesket, hvor man ser den åndelige, fysiske, mentale og sociale sundhed som sider af samme sag. En betragtning, der synes meget lovende. Måske vil vi inden længe udvikle en virkelig effektiv fremgangsmåde, når det gælder forebyggelse og behandling af dagens sundhedsproblemer.

Mennesker i dag er plaget af en følelse af utilstrækkelighed, og dette frembringer stress. Hele det system, vi lever under, konkurrenceræset og kampen for at komme frem tjener alt sammen til at forværre den usikkerhed og stress, der igen stammer fra vor følelse af ikke at slå til. Derfor tyr vi til alskens forsvars- og flugtmekanismer, der nok for en tid kan sløre vor følsomhed, men ikke opfylde vore virkelige behov. Når vi bliver tilstrækkelig fortvivlede, vender vi os til sidst til Gud for at få hjælp til at komme ud af de komplicerede problemer, vi har viklet os ind i. Men vi trænger til at forstå sammenhængen i vort dilemma. Vi trænger til virkelig at fornemme, at den eneste måde, hvorpå vi nogen sinde kan opnå tilfredsstillelse og føle, vi er noget værd, er at betragte os selv i lyset af Kristi offer på korset. Det alene kan give lægedom for hele mennesket - fysisk, mentalt, følelsesmæssigt, socialt og åndeligt. Vi trænger til i tro at lægge os ned ved foden af dette kors. Det er på tide, vi besinder os på, at Gud virkelig vil os noget godt - ikke tage glæden fra os.

Da Jesus efter at have begyndt sin offentlige tjeneste en gang besøgte sin hjemby Nazaret, blev han i synagogen bedt om at læ. se og udlægge en tekst fra Den hellige Skrift. Den tekst, han valgte, var fra Esajas' Bog og forklarer tydeligt, hvad hele hans tjeneste gik ud på: »Den Herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nåde år fra Herren, en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger, give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie, lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, Herrens plantning til hans ære.« Esajas' Bog 61,1-3.

Midt i den moderne tilværelses jag og larm trænger vi til at spørge os selv: Har der nogen sinde levet et menneske, hvis liv blot tilnærmelsesvis kan sammenlignes med Jesu liv? Tænk på, hvordan han gang på gang hjalp mennesker af med deres synd, sygdom og sorg og gav dem tilgivelse og vibrerende, pulserende liv i stedet.

Der var særlig en anledning, hvor Jesu kærlighed og barmhjertighed kom klart til syne. Jesus nærmede sig porten til en bestemt by, da han blev mødt af en myldrende menneskemængde på vej ud. Det var et begravelses tog. Jesus trådte til side og lod dem komme forbi. Men hans kærlige hjerte kunne ikke udholde at se den stakkels enke græde over tabet af sin søn. Jesus kendte denne enke og vidste, hvilken kamp hun havde haft for at forsørge og opdrage sin dreng. Hun havde givet ham sit allerbedste. Nu om lidt ville hun være på vej hjem til sit lille hus, ensom og fortvivlet, fordi hendes livs lys var slukket.

Lidet anede disse grædende venner om den mægtige kraft hos denne beskedne unge mand, som stod og så til. Da den stakkels enke var næsten forbi, trådte han frem og befalede hendes søn at stå op fra de døde. Forestil dig, hvis du kan, den usigelige lykke i moderens hjerte, da hendes eneste søn satte sig op og smilede!

Jeg forestiller mig også en anden gruppe mennesker i de dage, der må have hadet Jesus lige så meget som de hykleriske, snæversynede religiøse ledere gjorde. Det var bedemændene, hvis der da var sådanne dengang, for Jesu lægegerning gik hårdt ud over deres fortjeneste.

Ville det ikke være vidunderligt at have været sammen med Jesus dengang? Ville det ikke være vidunderligt at se ham røre ved den blinde Bartimæus' øjne og gøre dem seende? Ville det ikke være vidunderligt at se Jesus lægge sin hånd på den døve mands ører og tale? Jesu kærlige, milde stemme var det første, denne mand nogen sinde hørte! Ville det ikke være vidunderligt at se den lamme mand, der efter at være blevet helbredt rullede sin stråmadras sammen, tog den på sine skuldre og gik derfra med en ung mands spændstige skridt? Men disse eksempler er kun enkeltstående episoder. Jesus bragte liv i overflod til alle, som satte deres lid til ham, troede og tog imod ham.

Ikke alene kom Jesus for længe siden for at læge de sønderbrudte hjerter og trøste de sørgende. Han kommer til os i dag for at skænke os liv i overflod. I sin kærlighed sender han Helligånden for at forandre vore hjerter og liv - for at drive skyggerne på flugt med sin kærligheds solskin. Når vi tager imod Jesus som vor personlige Frelser og kommer til at kende ham som en nær, personlig ven, vil han fylde vor hverdag med sin kærligheds skønhed. Jesus vil føre os ind i evangeliets fulde skønhed, der ikke er tornefyldt, men fyldt med blomster. Der er ingen torne i Kristi religion, når først hans Ånd åbenbarer for os den fylde og lykke, hans liv og død har gjort mulig.

Når Kristi kærlighed er den stærke, motiverende, drivende kraft, der styrer vort liv, da vil hans vilje, hans livsstil, selve hans måde at tænke på, alt sammen blive vort. Når vi tjener ham, gør vi det, vi selv virkelig ønsker - gør det, vi nu føler er bedst for os. Dag for dag er det ham, der lever sit liv i os. Vi bliver »Herrens plantning til hans ære«.

Vi kan gøre mange ting for at hjælpe med at opbygge vore åndelige ressourcer, så vi med held kan håndtere og imødegå stress. At sætte vor lid til Gud, udvikle et effektivt bøns liv, daglig læse Bibelen med eftertanke, bekende vore fejl og tage imod tilgivelse, udvikle en taknemmelighedens ånd og give af vor tid og vore midler i uselvisk tjeneste for andre, er blot nogle få af de ting, vi kan gøre.

Men ingen af disse åndelige øvelser har nogen særlig værdi, medmindre vi drives af Kristi kærlighed. Hemmeligheden ved alt rigt og tilfredsstillende liv ligger i, at vi helt og fuldt tager imod det bedre liv, Kristus skænker os - uanset hvor meget vi har nydt det liv, hvor vi selv bestemte.

Konklusion
Når vi studerer et eller andet, kan det ske, at vi bliver så fordybet i detaljerne, at vi ikke kan se skoven for bare træer, eller endog for bladene på det enkelte træ. I denne bog er beskrevet en række stressforebyggende strategier, men nu må det være tiden til at træde et skridt tilbage og kaste et blik på "skoven« endnu en gang. Måske følgende korte opsummering kan hjælpe til at give det store overblik og opmuntre dig til at gøre de her skitserede principper til virkelighed i dit liv.

Overdreven stress og spænding hidrører fra faktorer overalt i vor hverdag - fra alle dimensioner, den fysiske, mentale, følelsesmæssige, sociale og åndelige. Eftersom hele personen er involveret, vil en terapi, som kun sigter på det fysiske, eller på det mentale, stress-område, være utilstrækkelig. Men forebyggelse er endnu bedre end selv den fineste terapi. Selvom du måske ikke for øjeblikket føler nogen symptomer på overdreven stress, lever vi i en så stressfyldt tid, at vi alle har behov for at benytte os af de her skitserede strategier for at forebygge angreb af stress-relaterede sygdomme. Behovet for effektivt at kunne imødegå stress bliver så meget mere betydningsfuldt, fordi stress synes at være en af de mest tungtvejende faktorer i udviklingen af de hyppigste dødelige sygdomme - hjertesygdom, kræft og slagtilfælde.

Eftersom stress er noget, som berører hele personen, må de forebyggende og helbredende strategier, som er foreslået i denne bog, nødvendigvis også involvere hele personen. Fysisk må vi samarbejde med de sundhedslove, der styrer vor tilværelse. Mentalt og følelsesmæssigt må vi udvikle en positiv holdning og en taknemmelig, glad livsindstilling. Socialt må vi etablere sunde, tilfredsstillende forbindelser med vore omgivelser og opbygge et socialt netværk, der vil bakke os op i vor anvendelse af de her skitserede livs principper. Når det gælder det åndelige, har vi ikke råd til at overse de tilgængelige kraftreserver, der sætter os i stand til at hæve os over de spændinger, vi ikke kan undgå.

Lad mig igen understrege, at alle de strategier, der er henvist til (og der kunne nævnes endnu flere) koster meget lidt eller ingenting undtagen tid og kræfter. Men hvis du vil benytte dig af dem her og nu, kan de måske spare dig for de store udgifter, der ellers ville komme, hvis du skulle løbe ind i større helbredsmæssige kriser.

Ville det ikke være fornuftigt at begynde her og nu med at bringe i anvendelse, hvad du har lært? Og som en ekstra bonus vil det bringe en ny gnist ind i dit liv. Det vil også give ekstra dage og måneder, ja, ekstra år, hvor du kan glæde dig over dette nye, meningsfyldte liv.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på

www.bibel-skolen.com