En kendt engelsk prædikant spadserede en dag i en af Londons gader sammen med en ven. I rendestenen lå der et stakkels menneskevrag. Hans hår og skæg var snavset. Hans øjne var blodskudte og hans næse rød. Hans skrøbelige krop var dækket af pjalter. Ved siden af ham lå der en tom flaske. Den var et tavst vidnesbyrd om mandens tragedie. Den gamle stakkel rejste sig med stort besvær og vaklede ned ad gaden.
Mens prædikanten og hans ven betragtede det triste syn, vendte prædikanten sig imod sin ledsager og sagde med bevægelse i stemmen: »Georg, hvis det ikke var for Guds nådes skyld, ville det være mig, som gik der!«
Ja, kære læser, hvis det ikke var for Guds nådes skyld, ville der billedligt talt gå en hel verden af domfældte syndere der!
Har du nogen sinde tænkt over, hvordan verden ville se ud, hvis ikke Guds nåde var blevet anbragt imellem synderen og overtrædelsens uundgåelige følger?
Jeg gyser ved tanken herom.

I religiøse kredse tales der en hel del om nåde i dag. Vi taler om at blive »frelst af nåde.« Vi siger, at Guds nåde er os nok. Vi taler om nådens tidsalder og om at være »under nåde.« Vi henviser ofte til dette vidunderlige, betydningsfulde ord, men forstår vi til fulde, hvad nåde egentlig er?
Når vi læser Romerbrevet 6,14, drager nogle den forhastede slutning, at der er et modsætningsforhold mellem lov og nåde.
Apostlen siger i dette skriftsted:
»Thi synden skal ikke få herredømme over jer; I er jo ikke under lov, men under nåde.«

Man må være kendt med sammenhængen for at kunne forstå betydningen af dette skriftsted. I de foregående vers gives der en beskrivelse af et menneske, som er blevet født på ny - et menneske, som lever i harmoni med alle budene. Et sådant menneske lever ikke under lovens forbandelse eller straf. Det var en synder, som fortjente at dø, men det har modtaget Himmelens ufortjente nåde og er derfor »under nåde.« Den straf, som følger med lovens overtrædelse, hænger ikke længere over ham.

Afskaffer nåden så loven? Paulus skynder sig at forsikre os om, at han ikke har til hensigt at bibringe os dette indtryk.
»Hvad da? skal vi synde, fordi vi ikke er under lov, men under nåde?
Nej, langtfra!« 15. vers
Vi må huske, at nåde er en ufortjent gunst, som vises mennesker, som har overtrådt loven. Hvis der ikke findes nogen lov, er der heller ikke tale om overtrædelse, og så er der ingen brug for nåde. Nåde er ikke noget, som eksisterer adskilt fra loven. Men nåden er nødvendig for at frelse lovovertræderen, fordi der findes en lov, som er blevet overtrådt. Dette siger Paulus tydeligt hos Rom. 4,15: »Hvor der ingen lover, er der heller ingen overtrædelse.« Findes der synd i verden i dag? Vi kan vist alle sammen blive enige om, at synden florerer overalt. Så må der også være en lov, for Paulus siger klart, at der ikke findes synd, hvis der ingen lov findes. Ingen lov, ingen overtrædelse. Ingen overtrædelse, intet behov for nåde.