Charles G. Finney, som var en stor prædikant, havde ikke altid været en kristen.
I sine unge dage var han en vantro stud.jur. Hele hans livsløb blev ændret efter et møde med en kristen professor.

»Sig mig engang, Charles,« sagde den gamle professor, »hvad vil du beskæftige dig med, når du er færdig med at studere?«
»Jeg vil nedsætte mig som sagfører,« svarede den unge mand.
»Og hvad så?« fortsatte hans ven.
»Jeg vil forsøge at blive berømt,« sagde Finney. »Jeg håber at tjene en masse penge.«
»Og hvad så?« fortsatte hans ven.
»Jeg vil bygge et dejligt hus, stifte hjem og blive en agtet borger i samfundet.«
»Og hvad så?« sagde professoren.
»Tja, så bliver jeg vel gammel og trækker mig tilbage,« svarede Finney.
»Og hvad så?«
Den unge mand blev lidt forlegen, men svarede: »Så dør jeg vel.«
»Og hvad så?«
Finney havde ikke tænkt længere. For ham var der intet hinsides døden.

Ordene: »Og hvad så?« plagede ham i flere dage. Han troede, at han havde taget alting med i sine planer, men nu blev han klar over, at han havde glemt det vigtigste - evigheden.

Finney kom i tanker om et skriftsted, som han havde lært som barn: »Og så vist som det er menneskenes lod en gang at dø og derefter dømmes.« Hebr. 9,27.
Tanken om dommen fik Charles Finney til at indse sit behov og vie sit liv til Kristus.

Dommen venter alle mennesker

Jesus troede og lærte, at der venter alle mennesker en dom.
Frelseren sagde om nogle af samtidens byer: »Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer.« Matt. 11,22.

Ved en anden lejlighed sagde han: »Mænd fra Nineve skal stå op ved dommen sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den.« Matt. 12,41.
I vers 42 siger han: »Dronningen fra Syden skal ved dommen rejse sig sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den.«

Hvorfor?
På grund af dens vantro.

I   Joh. 5,27 minder Kristus os om, at Faderen har »givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn.«