| |
Da Jesus vandrede her på jorden VAR han BÅDE Gud og menneske på samme tid, men han skjulte sin Guddommelighed ved at påtage sig et menneskes skikkelse, ligesom han gav afkald på at bruge sin guddommelighed til egen fordel.
Som menneske gav han os et forbillede, et eksempel som vi skal stræbe efter at følge Fil 2,5; 1 Pet 2,21; 1 Joh 2,6 og som menneske var Jesus lige så afhængig af sin himmelske Fader som vi er Joh 5,19; 15,5 Ved Guds hjælp kan Guds folk helbrede syge stille storme tilkalde en tusindtallig engleskare bespise sultne og mange, mange andre vidunderlige ting.
Men vi kan IKKE træde i Jesu sted og tilgive syndere Matt 9,6; Mark 2,10; Luk 5,24 være hyrden Joh 10,14 være vintræet Joh 15,1 og 5 være vejen, sandheden og livet Joh 14,6 blive opstandelsen og livet Joh 11,25 og mange andre ting.
Vi kan og skal tilgive hinandens fejl, men vi kan IKKE give syndsforladelse for overtrædelse af Guds lov. Det var blandt andet handelen med afladsbreve der førte til, at den katolske kirke blev meget upopulær hos mange mennesker; vi skal ikke medvirke til en opblussen af denne falske form for tilgivelse. Vi kan som hyrder være Guds redskaber til at lede mange til troen, men vi bliver aldrig DEN GODE OG SANDE HYRDE, således som Jesus var og er. Uanset hvor gode og oprigtige vi end er, kan troen på os IKKE frelse nogen, heller ikke os selv, men troen på Jesus Kristus kan give os liv og frelse. Da Jesus blev fristet i ørkenen KUNNE han have befalet stenene at blive til brød, - hvis ikke dette havde været muligt for ham, havde det ikke været nogen prøve, men han afstod fra at bruge sin Guddommelige magt til egen fordel.
AT GIVE AFKALD PÅ NOGET BEHØVER IKKE, AT VÆRE NOGET NEGATIVT, TVÆRTIMOD, AT GIVE AFKALD PÅ NOGET ER OFTE EN FORDEL, NOGET POSITIVT. Da Jesus var her på Jorden havde han givet afkald på at bruge sin Guddommelige magt til egen fordel. Ved at UNDLADE, at gøre de ting vi KAN gøre, viser vi hvem vi tjener. Hvis ikke vi kunne gøre det der er forkert og syndigt, så var det jo ingen sag IKKE at gøre det.
Hvis Jesus ikke havde haft mulighed for at bruge sin guddommelige magt var det jo ingen sag for ham at, modstå fristelsen til at gøre sten til brød. Matt 4,3-4 Det var kun i nogle få, meget specielle situationer, hvor Jesu guddommelighed kom til udtryk. Den første gang var da Satan havde fristet ham og til sidst havde taget Jesus med op på et meget højt bjerg for at vise ham alle verdens rigers herligheder. Matt 4,8-9 Her tillod Satan sig, at forlange at Jesus, Guds Søn, skulle tilbede ham. Men med dette krav overskred Satan den grænse han havde for sine fristelser.
Nu kunne Kristus ikke længere skjule sin guddommelighed, og med en kommando der fik Satan til at skælve, befalede Jesus, at Satan skulle forsvinde. Matt 4,10 Da verdslige præster og de handlende, besmittede Guds tempel kom Jesu guddommelighed også tilsyne. Joh 2,13-16
---------------
Da han var blevet mennesker lig, erklærede han sig for at være JEG ER. Barnet i Betlehem, den sagtmodige og ydmyge Frelser, er Gud, som blev åbenbaret i kød.
Jesus omtaler ved flere lejligheder sig selv, som JER ER. JEG ER den gode hyrde. Joh 2,10-11 og 14 JEG ER det levende brød. Joh 6,51 JEG ER vejen og sandheden og livet. Joh 14,6 JEG ER verdens lys. Joh 8,12 JEG ER, forvisningen om vor udfrielse fra synden Jesus Kristus, Guds Søn har forud betalt prisen for din og min, ja for ALLE menneskers frelse. Jeg vil her give dig et eksempel på, en oversættelse, som er oversat og udgivet af et trossamfund, som ikke ser på Jesus, på samme måde, som de fleste andre trossamfund gør. Det er derfor MEGET INTERESSANT, at bemærke, at netop dette trossamfund har oversat nogle tekster der taler om Jesus på den måde de har. Følgende skriftsteder er taget fra Ny Verdens oversættelse af De Hellige Skrifter 1993 danske udgave. At jeg her har brugt denne bestemte oversættelse er fordi, at denne oversættelse på en klar og utvetydig måde viser, at Jesus også ER Jehova. Det skal i denne forbindelse tilføjes, at denne oversættelse er fuldt ud lige så god, som enhver anden oversættelse, DET ER STADIG GUDS ORD!
|
|