![]() |
Sådan kommer Jesus igen!
|
Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen." Apg. 1,9-11 Jeg tror du har prøvet at stå i en lufthavn, hvor du har set de store passager fly starte og forsvinde i skyerne. I lufthavnen ser du dem i fuld størrelse og ganske tæt ved, men efter at de er kommet i luften og længere væk fra dig bliver de mindre og mindre for til sidst helt at forsvinde. På nøjagtig samme måde var det at Jesus steg til himmels. Tænk nu på hvordan du ser de samme fly når de kommer tilbage. Først ser du dem som en lille bitte prik, men efterhånden som flyet kommer nærmere ser du det tydeligere og tydeligere. Når flyet er landet, ser du det i fuld størrelse. I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom én, der så ud som en menneskesøn; han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde Dan 7,13-14 Det andet spørgsmål, hvornår sker det? MEN TRO DEM IKKE For der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Matt 24,24-27 Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Luk 17,23-24 Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden. Matt 24,30-31 Før dette vidunderlige skue, hvor Jesus kommer i Himmelens skyer for at hente alle dem der har valgt at tilhøre ham, vil der ske mange fantastiske ting, både her på jorden og i Himmelen. |