![]() |
|
HVAD NÅDE BETYDER
En tidlig morgen kørte jeg ind i en forstad til
en by i Sydstaterne. Det var regnvejr. Der var gult lys, da jeg nærmede
mig vejkrydset, så jeg kørte lige igennem. Lyset må
have skiftet til rødt, inden jeg nåede helt over, for min
hustru puffede mig i siden og sagde: »Der er en patruljevogn, som
giver tegn til dig.«
Betjenten havde i mellemtiden set mit kørekort
og bemærket, at jeg var præst.
Jeg takkede ham, drog et lettelsens suk og kørte videre. Jeg havde overtrådt loven. Jeg fortjente at blive straffet. En venlig betjent havde »ladet mig slippe.« Det fortjente jeg ikke. Teologisk set var jeg »under nåde,« for man havde vist mig en nåde, som jeg ikke fortjente. Nåde er Guds ufortjente gunst. Du og jeg er syndere. Vi har overtrådt Guds lov. Vi fortjener at dø. Takket være Jesu blod er der tilvejebragt en nåde, som vi ikke fortjener. Dette er Guds nåde. Gud har utallige engle, som tjener ham og adlyder ham af kærlighed. Han elsker dem, men han viser dem ikke nåde. De har aldrig syndet og har derfor ikke behov for nåde. Nåde tildeles kun mennesker, som ikke har fortjent det. Det er en gave. Vi har ikke bedt om det. Det er en af Guds hemmeligheder, at han skænker sin nåde til alle, som ønsker det, og han gør det ikke, fordi vi fortjener det, men fordi vi har behov for det. Tror du, at jeg kørte over for rødt resten
af dagen, da færdselsbetjenten havde ladet mig slippe den morgen?
Jeg kan forvisse dig om, at det ikke var sådanne tanker, jeg gjorde mig den dag. Jeg kørte forsigtigere end nogen sinde, fordi betjenten havde været så venlig at benåde mig, og fordi jeg nu var »under nåde.« Jeg overholdt færdselsloven mere samvittighedsfuldt end nogen sinde. Jeg var taknemmelig over, at en færdselsbetjent havde været så venlig at lade mig slippe for straf, fordi jeg ikke var der fra byen. Hvorledes passer det nu ind i den kristnes rejse til Guds
rige?
»Hvad skal vi da sige? skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større? Nej langtfra! vi, som jo er døde fra synden, hvordan kan vi stadig leve i den?« Rom. 6,1-2. »Synd er lovbrud.« 1 Joh. 3,4. Nåde er en ufortjent gunst, som Gud viser den angrende
synder.
Det inspirerede ord gør det klart, at nåden
ikke giver os fri hed til at overtræde de ti bud. Vi er snarere mere
forpligtede end nogen sinde til at leve i harmoni med Guds lov, fordi han
er os nådig og god.
|