Herren forsynede os.

For en del år siden, kort tid efter at jeg var blevet en kristen og var blevet bekendt med Bibelens beviser for tiendebetaling, kom jeg i så store finansielle vanskeligheder, at jeg blev yderst fattig. Jeg havde hustru og en lille familie, og byrden trykkede mig hårdt, især da vi nåede den dag, da der bogstavelig talt ikke var en brødkrumme tilbage i spisekammeret.

Min hustru og jeg havde tidligere i vore bønner lovet Gud at være trofaste tiendebetalere, efter at vi engang var blevet dybt grebet ved at lytte til en prædiken om dette vigtige emne.

Da den dag kom, da vi stod ansigt til ansigt med hungersnødens spøgelse, var jeg stærkt fristet til at tage de 23 kroner, som var vor opsparede tiende og alle de penge vi ejede, til at skaffe føde for, noget der var absolut nødvendigt for os, syntes vi.

Min hustru rådede mig imidlertid fra at gøre dette, idet hun havde tillid til at Gud ville hjælpe os, når hans egen time slog. Vi drøftede da nogen tid spørgsmålet, idet jeg var færdig til at tage pengene til føde, medens min hustru var af den modsatte anskuelse.

Pludselig lagde jeg mærke til Bibelen, som lå på bordet, og sagde: "Godt, lad os se, hvad skriften siger om denne sag." Jeg åbnede den og læste følgende ord i Jonas 2,10: "Jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren!"

Idet jeg nu følte mig overbevist om, at Gud talte til mig gennem sit ord, lagde jeg pengene i en konvolut og bragte dem til menighedskassereren. Den aften gik min familie og jeg til sengs sultne.

Om morgenen kom postbudet med et brev, som viste sig at indeholde 20 kroner og en papirlap, hvorpå der stod disse ord: "Herren har givet mig et indtryk af, at I var i nød. Vær venlig at modtage indlagte fra en ven."

Der var intet navn, ingen adresse. Det var simpelthen vor himmelske Fader, som forsynede os med hvad vi behøvede, lige efter at vi havde vist at vi prøvede ham i henhold til det råd, der er givet os i Mal 3,10.11. Vi kender endnu ikke den dag i dag navnet på den der kom os til hjælp.

Men Guds velsignelse standsede ikke dermed. Som et resultat af denne erfaring, har jeg stadig og trofast betalt tiende, og som et direkte resultat deraf er jeg blevet velsignet finansielt, langt ud over min højeste forventning, idet jeg har arbejdet som kolportørevangelist. Når jeg ser tilbage på de svundne erfaringer, kan jeg se, hvordan Guds kærlige omsorg har hjulpet os, fra den dag af da jeg adlød hans ord: "Bring hele jeres tiende til forrådskammeret ..... Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre."

C.L.K.