Til Forsiden
Velsignelsen ved at betale tiende!

Alle vore behov blev tilfredsstillet.

Emnet om tiende blev fremholdt for mig, nogle få år før jeg blev omvendt, men først da jeg havde givet mit hjerte helt til Jesus, forstod jeg dets virkelige betydning.

Ganske tidligt i min kristne erfaring gennemgik jeg en prøve, som styrkede min tro på en sådan måde at jeg aldrig skal glemme det. Jeg var syg og måtte tage til et hospital for at få behandling, indtil mine opsparede penge næsten var sluppet helt op og der ikke var nogen jeg kunne henvende mig til for at få hjælp. Jeg havde nogle penge tilbage i min tiendekasse, og jeg var fristet til at bruge dem, idet jeg tænkte at jeg jo altid kunne betale dem tilbage. Ved nøjere at overveje sagen, besluttede jeg dog at betale tiende og stole på Gud for de kommende dage.

Forestil jer min glæde, da der samme dags aften kom en besøgende, som uden noget som helst vink eller anmodning fra min side gav mig en foræring i form af en pengesum. Idet vedkommende bemærkede at jeg måske trængte til det. Lidt senere fik jeg en lignende gave fra et andet sted. På mindre end én uge havde jeg mere end det dobbelte af hvad jeg havde betalt i tiende. Mange gange senere har Gud vist at hans ord kan man stole på, når man kommer i den slags prøvelser.

Min mand og jeg har virkelig hele tiden haft beviser på Guds beskyttende omhu for sine trofaste børn og det ville tage mange sider, hvis jeg skulle fortælle om de mange gange hvor vore bønner er blevet besvaret, med hensyn til pengesager. Gud har mange måder som vi ikke kender til, men hvormed han kan hjælpe os, og han opfordrer os alle til at prøve ham.

D.W.