Hvis taxi er det her i det hele taget'? 
Og hvorfor er det dig, der kører den?

Jeg kunne ikke lade være med at spørge efter at have bemærket, at chaufførens ansigt ikke stemte med det billede, der var anbragt på taxiens instrumentbræt.

Det var juleaften, og sammen med min familie var jeg i en storby i en af sydstaterne, og nu var vi i denne taxi sammen med hvem-ved-hvem-det-var på vej mod vort hotel - det håbede vi i det mindste.

"Det er en af mine venners," svarede han. 
Jeg tænkte: Ja, det siger de jo alle sammen. Så jeg besluttede at gå ham lidt på klingen. Jeg bankede på taxametret og sagde: "Er du sikker på, at det viser rigtigt?"

"Nej, faktisk viser det ti procent forkert," svarede han. 
Jeg tog chancen og sagde: '"Nu er det jo jul, så jeg kan vel regne med, at det er i min favør?"

"Nej, nej," sagde han. "Du skal betale mig ti procent mere, end det viser!"

Jeg var paf over mandens frækhed. For det første kørte han helt ulovligt en andens taxi, og nu prøvede han på at snøre mig! Efter at have snakket lidt mere med ham kom jeg til den konklusion, at mit første indtryk af ham havde været korrekt: det ville kræve en højst utraditionel tilgang at komme ind på livet af ham.

Jeg havde bemærket, at han talte med en fremmed accent, og sagde til ham: '"Jeg er bare nysgerrig, men hvilken del af verden kommer du fra?" 
Han nævnte sit hjemland, som var en stat i Mellemøsten. 
Så sagde jeg til ham: "Så vil jeg gætte på, at du er muslim. Har jeg ret?" 
"Ja, det har du faktisk,"' svarede han og livede lidt op.

Jeg fortsatte: "Er du så en rettroende muslim? Er din tro noget, du tager alvorligt? 
Jeg mener, regner du med at komme i Paradis, når du dør?" 

Han hostede og rømmede sig lidt og vidste vist ikke rigtig, hvad han skulle sige, så jeg fortsatte:
"Ser du, jeg er en overbevist kristen, og jeg har altid undret mig over noget, som du måske kan forklare for mig. Hvorfor følger I en død mands lære'?" 
Han var lige ved at komme ud i rabatten, så jeg var temmelig sikker på, at jeg havde fået hans fulde opmærksomhed.

"Hvad'?" spurgte han. "Hvad mener du?"

"Ja, jeg ved jo, at I tilbeder Allah," svarede jeg, "og at 1 tror, at Muhammed er Allahs talsmand. Men han er jo død. Man kan faktisk flyve hen over stedet og se hans grav - hvorfor følger I en død mand?"

Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige, så jeg tilføjede: "Bibelen siger højt og tydeligt, at Jesus Kristus opstod fra de døde. Min familie og jeg følger en, som faktisk lever i dag."

"Siger Bibelen virkelig, at Jesus opstod fra de døde?" spurgte han. "Jeg prøvede en gang at læse en bibel, men det så jeg ikke noget om."

"Så må du have fået fat i en bibel, der manglede nogle sider," sagde .jeg. "Jeg kan godt skaffe dig en, som har alle siderne, og så kan du selv læse det. Stol på mig; det står der. Jesus er opstanden, Muhammed er død, og efter min mening burde du virkelig tænke over dette."

Da vi kom til hotellet, var .jeg glad for, at vi endnu havde nogle minutter at snakke i. Jeg forsikrede ham, at det ikke havde været min mening at sætte spørgsmålstegn ved oprigtigheden af hans tro eller for den sags skyld sætte spørgsmålstegn ved, at Muhammed selv oprigtigt havde troet på, hvad han lærte.

Kan du forstå, hvorfor min kone krymper sig, når jeg begynder at tale om disse emner? Hvordan en sød og blid og stilfærdig kvinde som Lynne endte med at være gift med en som mig, er ikke til at forstå.

Senere på hotellet sagde min teenagedatter Susanne til mig: "Og hvad var så det? 
Kalder du det evangelisering?"

Måske du også har haft lyst til at stille det spørgsmål.

Men det er ikke pointen. Uanset hvilken stil man vælger, er det vigtigt at være opmærksom og have et vågent øje for muligheder for at tale med mennesker om Kristus. Og det vil undertiden kræve, at man er villig til at løbe en risiko samtidig med, at man er kreativ, når det drejer sig om at komme ind på vigtige spørgsmål i samtalen. Den måde, jeg gjorde det på i ovennævnte situation, var ikke den eneste måde at gøre det på, det var måske ikke en gang den bedste.

Men det er en måde, der passer mig, og som jeg senere samme aften forklarede Susanne, var det en måde, der syntes at være den rette for den taxichauffør - hans temperament og personlighed taget i betragtning. Jeg tror nemlig ikke, at andet end en pågående, direkte facon ville have fanget hans opmærksomhed Og hvem ved, om det blev brugt af Gud til at gøre denne mand til en seriøs sandhedssøger, en som en gang vil komme til at fælge Kristus. Ville det ikke være godt nyt?

Men for at dette kan ske, må vi tage initiativet og styre samtalen ind på åndelige spørgsmål. Det er her, det virkelig begynder at blive spændende. 

Før vi går i enkeltheder om måder, hvorpå man kan begynde åndelige samtaler, vil jeg gerne advare dig om to ting. For det første vil kun et begrænset antal af de kommende eksempler passe for dig. Hvordan du kommer ind på åndelige spørgsmål, vil afhænge af din personlighed, det emne du gerne vil tale med mennesker om, og den specielle form for evangelisation som passer dig.

For eksempel var min facon over for taxichaufføren naturlig for mig, fordi den konfrontatoriske stil falder mig let. Jeg har ingen problemer med at komme i kontakt med fremmede, selvom min snak med chaufføren sandsynligvis ville have haft større virkning, hvis jeg havde haft tid til først at opbygge et virkeligt venskab.

Så når jeg nu vil give forskellige eksempler på, hvordan man kan indlede åndelige samtaler, så vær opmærksom på dem, som du mener du kan bruge, og skriv andre ned, der falder dig ind, mens du læser. Mit primære mål er at stimulere dig til at overveje, hvad der passer netop for dig.

For det andet: inden du begynder disse samtaler, må du først have en indre vished om, at ikke blot er din livssituation bedre nu, end før du kendte Gud, men andres livssituation vil også blive bedre - selv i strenge tider. Uden denne vished er det næsten umuligt at motivere sig selv til at handle meningsfuldt. Du må også have så stærkt et ønske om at sprede hans budskab, at det bevæger dig til at bede regelmæssigt for muligheder og derefter være på udkig efter dem dagen igennem.

Begynd med at opregne nogle af goderne ved at følge Kristus. Se derefter igen på de løfter, Gud giver i Bibelen for dette liv og for det, der kommer. 
Og til sidst: tak og lovpris ham for de utallige velsignelser, der er forbundet med at kende ham. Når du har gjort dette et stykke tid, vil du undre dig over, hvordan nogen overhovedet kan sige nej til hans tilbud om tilgivelse og guddommelig ledelse.