Grib anledningen og foreslå, at I to finder et afsides sted, hvor I med det samme kan tale med Gud om det. Eftersom de fleste søgende mennesker er usikre på, hvordan de skal bede, vil de være glade for din hjælp til at tage dette skridt. Senere vil det også være en hjælp for dem, at du har været vidne til den kendsgerning, ja, at de virkelig har modtaget Guds tilgivelse og er begyndt af følge Kristus.
Jeg bør også tilføje, at det en sjælden gang sker, at personen er fast besluttet på at gå hjem og bede sammen med forældre, ægtefælle eller en ven, der har haft særlig åndelig betydning for deres liv. Det er da klogt at opfordre dem til at gøre det samme aften og så ringe til dig næste dag for at fortælle, hvad der skete. Dette vil motivere dem til at gennemføre det. Og hvis de ikke ringer næste dag, så ring selv for at høre historien eller for at tilskynde dem til ikke at opsætte dette vigtige skridt.

For at det skal være helt klart, mener jeg, det er bedst sammen at bede højt. For det første kan du høre, hvad de helt konkret siger til Gud, og hjælpe dem på den måde, som jeg beskriver nedenfor. Og det er endnu en måde, hvorpå man kan hjælpe dem til at holde fast i, hvad de gjorde, nemlig bad Gud om at blive deres frelser og herre - de hørte jo sig selv sige ordene!
Jeg har erfaret, at hvis man tilbyder at hjælpe, vil de fleste være villige til at bede højt. Dette vil også være en hjælp for dem fremover i deres bønsliv som troende. Sig til dem, at nu da de har udtrykt deres tanker så fint over for dig, skal de gøre det samme over for Gud. Tilskynd dem til fortsat at bruge dagligdags ord - ikke højtidelige eller fromme fraser. Gud vil gerne høre deres egne ord.
Når disse ting er forstået, så begynd bønnen i et naturligt toneleje, som vil kunne være en model for, hvordan de kan tale til Gud. Jeg ville begynde med at takke ham for at have ledt dem til dette punkt og så bede ham om at hjælpe dem til af hjertet at modtage ham som frelser og herre.
Derefter skal du sige til dem, at de selv skal fortsætte og tale med Gud med deres egne ord. Tilskynd dem til at fokusere på to ting: deres behov for Guds tilgivelse, som Kristus har købt til dem på korset, og hans herredømme i deres liv. Og så bare lyt.

Det kan godt tage dem lidt tid at samle mod til at tale, men hvis du venter, vil de til sidst bede en bøn fra hjertet, som efter min erfaring vil være blandt de mest autentiske og bevægende bønner, du nogensinde vil komme til at høre.
Det er imidlertid vigtigt, at du følger med i, hvad de siger, så du kan være sikker på, at de er på ret spor. For eksempel må du sikre dig, at det drejer sig om en bøn: "jeg har syndet og behøver Guds nåde" - og ikke en beslutning: "jeg har ikke været, som jeg burde, men nu skal det være slut med det." Hvis du fornemmer, at de er ved at komme ud af kurs, så afbryd dem forsigtigt og snak sammen om det, indtil du føler, at de er klar til at fortsætte.

Hvis de har betroet dig, at der er et bestemt område i deres liv, som er et problem, så skal du måske foreslå, at de taler konkret med Gud om det, beder ham om at tilgive deres synd og hjælpe dem med at overvinde den.
Når du fornemmer, at de har talt ud med Gud om deres synders tilgivelse, så tilskynd dem til at gå videre til det næste område, der drejer sig om at have Jesus som herre i sit liv. Du skal opmuntre dem til at bede Kristus om ledelse og om, at Guds ånd vil komme og forvandle dem indefra. Og igen: hør efter, hvad de siger. Hvis det er nødvendigt, så tilføj hvad de har brug for at høre eller forstå.

Når dette er gjort, så sig, at der stadig mangler noget. Det har at gøre med de to ting, de netop har bedt om: Guds tilgivelse og herredømme i deres liv. Hvis de virkelig mente, hvad de sagde i deres bøn, har han allerede gjort det! Så det tredje område er lovprisning: at give udtryk for sin taknemmelighed mod Gud for de gaver, han netop har givet dem. Og glæd dig så til at høre deres oprigtige taksigelse.

Når de er færdige med at takke Gud, vil du opdage, at du også selv føler trang til at bede med og takke. Hold dig ikke tilbage! Det er helt naturligt, at du på dette tidspunkt jublende glad priser Gud for det under, han netop har gjort i deres liv, og for den glæde, du føler som følge deraf. Tilføj så en kort bøn om, at han vil beskytte og lede dette nye Guds barn gennem de spændende, men også vanskelige dage der ligger foran dem.

Mark fulgte disse skridt i sin samtale med Jim. Bønnen varede kun nogle få minutter, men det var en troshandling, der gav Jims liv en helt ny kurs. Nu - adskillige år efter - vokser han stadig i sit forhold til Gud og er aktiv i vores menighed.

Denne historie kunne gentages hundredvis af gange blot med forskellige navne. Jeg håber, at den meget snart vil blive fortalt igen denne gang af dig, og at navnene på de nye kristne vil tilhøre dine venner eller familiemedlemmer. Deres liv vil for altid være forvandlet - og det vil dit også.