Apg 2,14
Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj
røst
talte han til dem: »Jøder og alle I, som bor i Jerusalem!
Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord:
v15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje
time
på dagen. v16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:
v17 Det skal ske i de
sidste dage,
siger Gud:
Jeg vil udgyde af min
ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner
og døtre
skal profetere,
jeres unge skal se
syner,
jeres gamle skal have
drømme.
v18 Selv over mine
trælle
og trælkvinder
vil jeg udgyde min
ånd i
de dage,
og de skal profetere.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Peter
var en både
impulsiv og kontant person. Alt hvad han gjorde, gjorde han uden
tøven
og med fuld styrke. Da Jesus spurgte disciplene (Matt 16,15), hvem de,
mente han var, var der ikke nogen vaklen hos Peter; han erklærede
ligeud, at Jesus var Messias. Og nogle få vers senere satte han
spørgsmålstegn
ved Jesu erklærede mission. Kan du forestille dig selv
prøve
at korrigere Guds søn? Det kan du måske, hvis du selv har
en konfrontatorisk stil.
Da Peter var i fiskerbåden og
ville være sammen
med Jesus, tøvede han ikke med at gøre, hvad der skulle
til
for at komme tæt på ham, selv om det betød at
prøve
at gå på vandet. Og da deres fjender kom for at tage Jesus
med sig, var Peter rede til at hugge hovedet af dem.
Så snart Peter var blevet
overbevist om, at noget
var rigtigt, var det næsten umuligt at standse ham. Han var
direkte,
han var frimodig, og han gik lige på og hårdt.
Det kan derfor ikke undre, at Gud valgte
netop ham som
talsmand pinsedag (se Apg 2). Han var den perfekte mand til det. Gud
havde
brug for en, der ikke var bange for at stå frem lige der i
Jerusalem,
byen hvor Jesus nogle få uger forinden var blevet
korsfæstet.
I vendinger, der ikke var til at tage fejl af, fortalte han de mange
tusind
mennesker, at de havde korsfæstet Messias, og at de skulle bede
ham
om nåde og tilgivelse.
|
Peters
personlighed var som
skræddersyet til dette. Iført Helligåndens kraft
stod
han helt naturligt og konfronterede de forsamlede med kendsgerningerne.
Og Gud brugte ham mirakuløst: tre tusind mennesker kom til tro
på
Kristus og blev døbt samme dag.
Så spændende denne
historiske begivenhed end
er, er det imidlertid vigtigt, at vi vender vor opmærksomhed mod
vor egen tid. Er du klar over, at der er mennesker i din omverden, som
ikke vil komme til Kristus, før en som Peter tager bladet fra
munden?
Jeg har en ven, der i årevis var
useriøs
og foregav at være kristen. Han havde hørt megen god
forkyndelse,
han kendte evangeliet ud og ind og kunne citere mange skriftsteder
udenad.
Det eneste, han trængte til, var en konfrontationsevangelist, som
lige op i hans åbne ansigt ville fortælle ham, at det var
på
tide, at han begyndte at leve den sandhed ud, som han godt kendte. En
dag
sendte Gud sådan en til ham. Denne mand så min ven ind i
øjnene
og fortalte ham, at han var en hykler.
Det gjorde ham vred, men det fik ham
også til at
tænke. Og inden en uge var gået, havde han overgivet sit
liv
til Kristus, en begivenhed som de sidste tyve år har givet ham et
forvandlet liv.
Nogle mennesker venter blot på en
smittende kristen,
der ikke som katten går omkring den varme grød, men som
klart
vil fortælle sandheden om Kristus og udfordre dem til at
bøje
sig for den. Er den kristne dig?
Giver Peters metode genlyd i dig, eller vil
du hellere,
vi skal gå videre til de andre muligheder?
Faktisk er det den stil, der falder mig
mest naturlig.
Jeg har ikke svært ved at se mennesker direkte i øjnene og
spørge dem, hvor de står. Jeg kan godt lide at konfrontere
mennesker og formane dem til at tage imod Guds nåde.
|