Joh 4,10  Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.«

Stil et spørgsmål, eller fortæl i en sætning, hvad Jesus betyder for dig!
OG  TI  SÅ  STILLE!
Lad Helligånden få lov til at arbejde!

Her er et par forslag.
* Undskyld min nysgerrighed, men tænker du nogensinde over åndelige spørgsmål?
* Hvem mener du Jesus Kristus var?
* Hvad er din åndelige baggrund? Er du opdraget i en bestemt religiøs tro?
* Tænker du nogensinde over, hvad der sker med os, når vi dør?
* Hvad mener du, en virkelig kristen er?
* Hvor er du på vej hen på din åndelige rejse?

Jeg bliver konstant forbløffet over, hvordan sådanne enkle spørgsmål kan være begyndelsen til en proces, der i sidste instans revolutionerer et andet menneskes liv. Lad ikke disse spørgsmåls enkelhed få dig til afskrive dem. De kan bogstavelig talt åbne døren for evigheden.

Denne metode er lige nøjagtig, hvad den giver sig ud for. Den venter ikke på, at en situation skal byde sig til; den skaber den. Det er ganske enkelt. Du bringer uden videre et åndeligt spørgsmål på bane og ser derefter, om vedkommende er interesseret i at tale om det. 
Du tvinger ikke nogen til at tale om troens anliggender, men du åbner en dør for det på vid gab.

Det var den metode, jeg brugte, da jeg spurgte taxichaufføren, om han var en rettroende muslim. Her er en anden indledning, som jeg ofte har fundet meget nyttig, sandsynligvis fordi den gør mennesker nysgerrige: 
"Hvis du en gang skulle blive interesseret i at kende forskellen på religion og kristendom, så lad mig det vide, og jeg vil med glæde snakke med dig om det."

Det er en moderne parallel til, hvad Jesus gjorde i Joh 4. Han pirrede kvindens nysgerrighed ved at fortælle hende, at han kunne give hende levende vand. Hun havde aldrig hørt om noget sådant, men det vakte hendes interesse.

Jeg har brugt denne metode, når jeg har jogget med venner fra motionsklubben. Jeg har løbet op på siden af en, jeg har lært at kende, hvorefter jeg har sagt det til dem - og løbet videre. Nogle ignorerer det, andre vender tilbage til det, og atter andre indhenter mig og beder om en forklaring. Jeg lægger ikke pres på dem eller tvinger dem. Jeg undersøger bare, om de er interesserede.

Det sker, at nogle kommer tilbage til mig og siger: ""Hvad var det du sagde om religion og kristendom? 
Jeg troede kristendommen var en religion." 

En anden temmelig direkte facon, som jeg har fundet nyttig gennem årene, er at begynde med at stille det sædvanlige spørgsmål: "Hvordan går det i dag?" 

Næsten pr. refleks vil folk svare: "Godt." 
Og det uanset om det går godt, eller om deres liv hænger i laser. 
Så prøver jeg at finde ud af, om vedkommende er åben, og jeg sender en hurtig bøn op om Helligåndens ledelse. Hvis der ser ud til at være grønt lys, vil jeg kigge personen ind i øjnene og sige: "Mig kan du godt sige det til. 
Hvordan går det i virkeligheden?"

Jeg blive sjældent skuffet over folks svar. De fleste prøver forsigtigt min oprigtighed: "Er du sikker på, at du gerne vil vide det?" 
Og når jeg så siger til dem, at det er jeg, svarer de: "Det var godt nok pænt af dig at spørge ..." og begynder at åbne sig. 

Når samtalen er forbi, har jeg næsten altid fundet en naturlig måde at forsikre dem om, at ikke blot jeg er interesseret, men at Gud også er det, og at jeg med glæde vil fortælle dem mere om ham, når de gerne vil have det.
 



Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.com