| Joh 9,24 De
tilkaldte så
for anden gang manden, som havde været blind, og sagde til ham:
»Giv
Gud æren! Vi ved, at den mand er en synder.« v25 Han
svarede:
»Om han er synder, ved jeg ikke; men én ting ved jeg: Jeg
var blind, og nu kan jeg se.« v26 Så spurgte de ham:
»Hvad
gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?«
v27
Han svarede dem: »Det har jeg allerede fortalt jer, men I
hørte
ikke efter. Hvorfor vil I høre det igen? I vil måske
også
til at være hans disciple?«
Selvom du måske minder mere om den
blinde, end om
Peter eller Paulus, kan du være sikre på dette: den blinde,
der var blevet helbredt af Jesus (Joh 9), havde set noget ske i sit
liv,
der var værd at snakke om.
Læs hele kap. 9!
Han havde været blind siden
fødslen, og han
havde for vane at sidde og tigge af de forbipasserende. Men dette
ændrede
sig, da Jesus kom forbi og gav ham synet tilbage. Aldrig så snart
var han blevet i stand til at se, før han blev skubbet frem af
en
fjendtlig folkeskare og bedt om at forklare, hvad der var sket.
|
Interessant nok nægtede manden at
lade sig involvere
i en teologisk diskussion med dem (Joh 9,25), selvom Paulus
sandsynligvis
ville have været lykkelig for at fremlægge nogle
stærke
argumenter. Og manden undgik også en konfrontation, hvor Peter
måske
havde sagt dem nogle sandheder. Disse reaktioner passede ikke til den
person,
han var.
Derimod talte han ud fra sin erfaring og
sagde frimodigt:
"... en ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se." Det er en
udtalelse,
det er vanskeligt at argumentere imod. Det er ikke let at undvige, hvad
der ligger i et sådant vidnesbyrd, selv fra en ny omvendt kristen.
Bemærk at Jesus i vers 3 siger, at
denne mand var
født blind, "for at Guds gerninger skal åbenbares på
ham". Det er et eksempel på, hvad jeg har sagt: at vi er
skræddersyede
til en bestemt tilgang. Gud havde forberedt denne mand gennem hele hans
liv til disse begivenheder, og med sin måde at fortælle dem
på viste han mennesker hen til Gud.
|