Den samaritanske kvinde havde haft fem mænd. Og den mand, hun nu levede sammen med, var ikke hendes mand. Men i samme øjeblik hun så Frelseren i øjnene, rensede han hende for synd. Evangeliet er i stand til udslette fortiden.
Det er vidunderligt!
Jeg har hørt folk sige: "Jamen, hun er jo gift med flere mænd."
Sådan udtrykte Jesus det ikke.
Jeg kan godt lide den måde, Jesus udtrykte det på, kan du ikke også?
Han sagde: "Du har haft."

Jesus var omhyggelig med at lade mennesker vide, at der er mulighed for at begynde forfra. Han fordømte ikke, men han fastholdt heller ikke mennesker i deres synd.

Jeg har bemærket, at Djævelen har en plan, som han følger. En eller anden i menigheden falder som offer for hans fristelser. Derefter får Djævelen en anden i menigheden til at fordømme ham. Derved falder også den, som fordømmer, i grøften. Derpå får Djævelen en tredje til at se på den, som fordømte. Dette medlem af menigheden siger så: "Er det ikke forfærdeligt. Den mand fordømmer andre. Det er rædselsfuldt. Hvorfor lader han ikke staklen være i fred"
Derefter går denne mand til synderen og siger: "Det er helt i orden, hvad du har gjort." Derved går han til den yderlighed at fastholde synderen i synden. Og Djævelen læner sig tilbage og griner ad dem begge to. Hverken den, som fordømte synderen, eller den, som fik synderen til at blive i synden, fulgte Jesu metode i behandlingen af synderen. Den ene fordømte ham for synden, den anden lod ham blive i synden.
Jesus sagde: "Heller ikke Jeg fordømmer dig." Det er stadie nummer et.
"Gå, og synd fra nu af ikke mere", er stadie nummer to.
Mellem disse to stadier finder vi Jesus. Og Jesus er vejen.

Et enestående træk ved Jesus og hans holdning til syndere er--- hans evne til at holde balancen. Han gik aldrig til yderligheder.
Jesus gav verden et afbalanceret evangelium. Det evangelium, som ikke fordømmer synderen, men viser synderen en udvej, det er Jesu evangelium!