Jesus ved, at en synder bliver frelst i håbet. Men det ved Satan også.
Kristus ved, at syndere bliver frelst I håbet, og han holder håbets gnist i live i deres hjerter."
Men Satan, som står på den anden side af synderen, ved også, at syndere bliver frelst i håbet. Hvad ønsker han derfor at gøre? "Satan ønsker at tage enhver lysstråle og alt håb bort fra sjælen."
Derfor bliver der kamp. Satan kæmper for at fjerne hvert glimt af håb fra sjælen, mens Jesus tålmodigt puster til gnisten for at holde den i live. Det er kampen om håbet.
Kristus søger hele tiden at holde en gnist af håb i live i synderens hjerte. Satan søger hele tiden at fjerne det sidste glimt af håb. Han siger: "Du er gået for langt. Det nytter ikke at prøve mere. Du har taget et skridt i den forkerte retning, så du kan lige så godt tage et til." På den måde søger Satan at lede synderen længere og længere ud i synd og fortvivlelse. Han fortsætter: »Kan du ikke se det? Du er alligevel bare en hykler? Se, hvor svag og uværdig du er. Frelsen er ikke noget for dig."
Hvad er det, Satan søger at opnå med sine udtalelser?
Han prøver på at gøre os modløse, at slukke det sidste glimt af håb i hjertet.

Mens den stakkels synder lytter, skælver og ikke ved, hvad han skal svare, lyder Jesus sagte stemme: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile" (Matt 11,28). "Vend dig til mig, og bliv frelst" (Es 45,22). "Herren holder håbets gnist i live i deres hjerter."

Men så kommer jeg som kristen arbejder ind i billedet. Jeg begynder at anklage synderen. Jeg siger: "Sikke dog et rod du har lavet. Du har bragt skam over din kone. Du har vanæret din familie."
Hvis side har jeg stillet mig på?
På Satans side naturligvis. Og han har så at sige lagt sin arm om mig, for vi hjælper hinanden med at sprede modløshed. Djævelen jubler.
Jeg spiller de samme kort, som han gør, for Satan har i mange år hvisket det samme i synderens ører. Og nu har han fået en hjælper i en prædikant for evangeliet!
Derpå går jeg måske hjem og fortæller, at jeg har aflagt et missionsbesøg.
Kan du forestille dig det?
Et missionsbesøg for hvem? - for Djævelen.
Derefter taler jeg med mine venner og siger: "Jeg skal sige jer, at jeg gav ham noget at tænke over. Jeg sagde det lige ud til ham."
Imedens går jeg hele tiden og mener, at jeg har udført en stor bedrift.
Men Satan flyver tilbage til de andre onde ånder og fortæller triumferende: "Den mand får vi. Præsten er på vor side og han har allerede aflagt et missionsbesøg for os, hos ham i dag."

Lad os i stedet antage, at jeg kommer ind i billedet på en helt anden måde. Jeg erkender, at jeg bare er den ringeste lægmand i menigheden. Jeg mener ikke, at jeg med held kan gennemføre et bibelstudium eller gøre noget særligt for at hjælpe til. Men jeg får øje på den staldkels synder. Mit hjerte ynkes over ham. Kærligheden rører på sig i mit indre. Jeg går hen til ham og siger med skælvende stemme og tårefyldte øjne: "Bror, der er stadig håb for dig."
Hvis side stiller jeg mig på blot ved at sige denne enkle sætning?
Jeg stiller mig på Kristi side, for Kristus puster til den lille gnist af håb. Hvis jeg også puster til den, og mange andre kristne gør det samme, vil den mand måske, før vi ved af det, blive frelst i håbet. Gnisten er blevet til en flamme ved at nogle måske nok frygtsomme, men dog kærlige kristne er gået sammen med Kristus om at holde en gnist af håb i live, inden den dør ud.

Overalt hvor Jesus kom, søgte han at indgyde de mest rå og mindst lovende nyt håb ved at foreholde dem, at de kunne blive udadlelige og skyldfri og opnå at få en karakter, som ville tilkendegive, at de var Guds børn.
Mange gange traf han nogle, der var kommet under Satans herredømme, og som ikke havde kraft til at bryde ud fra hans garn. Til et sådant menneske, der havde tabt modet og var sygt, fristet og fortabt, kunne Jesus tale inderligt medlidende ord, netop de ord, der tiltrængtes og kunne forstås. Han mødte andre, der var i nærkamp med sjælefjenden. Disse opmuntrede han til udholdenhed og forsikrede dem om, at de ville vinde sejr; thi Guds engle stod på deres side og ville give dem sejren. De mennesker, som han således hjalp, følte sig overbevist om, at her var der en, til hvem de kunne have fuldkommen tillid. Han ville ikke forråde de hemmeligheder, som de røbede for hans medfølende sjæl."

Guds ord fortæller os, at "det håb gør ikke til skamme" (Rom 5,5). "For du, Herre, er mit håb" (SI 71,5). Gud sætter aldrig hindringer op for den angrende synder. Det bør vi heller ikke gøre. Vi skal opmuntre synderen og den vildfarne og sige: "Løft jeres hoved" (Luk 21,28). Løfterne i Guds ord og Kristi holdning til synderen giver håb, og det håb er som en anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert" (Hebr 6,19).