Lad os se lidt på, hvad det var for mennesker, Jesus tilbragte over tre år sammen med og som han gav udtryk for tillid til.
Hvor mange apostle var det, Jesus udvalgte til at begynde med?
Der var tolv, og en af dem var "en djævel" (Joh 7,70). En tolvtedel af den første lille menighed var altså en djævel. Hvad ville du tænke, hvis en tolvtedel af din menighed bestod af djævle?
Men det her er kun begyndelsen. Lad os se lidt nærmere på dem.

En af Jesu første disciple var en tvivler. Det var den tvivlende Thomas. Hermed har vi dækket en sjettedel af Jesu menighed. Den ene var en djævel, den anden en tvivler. Det sidste er lige så galt som det første.
Derefter var der en af dem, som stod og varmede sig ved et bål, mens Jesus blev forhørt. Da der var en, der henvendte sig til ham og sagde: "Er du ikke også en af den mands disciple?" nægtede han det og sagde: "Nej, jeg er ikke" (Joh 18,17). Han var en fornægter. Det var Simon Peter. Hermed har vi dækket tre tolvtedele eller en fjerdedel af hele gruppen. En djævel, en tvivler og en fornægter!
Desuden var der de to "tordensønner" (Mark 3,17). Med dem er vi oppe på fem tolvtedele af hele menigheden. Det er tæt på halvdelen af disciplene.
Hvad så med de andre syv tolvtedele? Flere gange skændtes de alle sammen om, hvem af dem, der var den største (Mark 9,33-34).
Var det ikke en tillidvækkende gruppe, Jesus søgte at nå verden med?

Men hvilken tillid gav Jesus udtryk for, at han havde til denne gruppe?
Til en af dem sagde han: "Jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre" (Luk 22,32). Jesus sagde med andre ord til Peter:
"Peter, når du omvender dig, skal du styrke dine brødre."

Og til dem alle, med undtagelse af Judas, sagde han: "Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner" (Apg 1,8).

Hvilken vidunderlig tiltro at give udtryk for til den slags mennesker!
Er det ikke fantastisk?
Tænk at Jesus ville sige til dem:
"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem" (Matt 28,19.

Vil det sige, at du mener, at en mand, der bandede og sværgede sådan, som Peter gjorde det, var den rette at sende ud for at døbe andre i Jesu navn?
Vil det sige, at du mener, at en tvivler som Thomas var den rette til at undervise og døbe i Jesu navn? Prøver du på at fortælle os, at et par tordensønner som Jakob og Johannes skulle prædike og døbe folk. Ja, og Jesus tilføjede endda et løfte som sikkerhed derfor: "Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" (Matt 28,20).

Den tillid, Jesus gav uldtryk for, at han havde til disse fattige og fejlende mænd og til, hvad de kunne blive til ved Helligåndens hjælp, er ganske enkelt helt fantastisk.
Men Jesus gik endnu længere. Han lovede dem, at alt, hvad de bandt på jorden - så længe de fulgte visse  regler - ville være bundet i himmelen. Hvilken autoritet at give dem! Hvilken tiltro at vise dem! Hvilken tillid at vise en syndig gruppe mennesker!

Hvis Jesus, der var syndfri, viste en sådan tillid til en gruppe fejlende mænd, burde vi så ikke vise tillid til hinanden?
Jo, det burde vi. Vi bør tro på, at hvert eneste menneske inderst inde er oprigtig.

Hvis vi ønsker at se mennesker vinde sejr over en hvilken som helst svaghed, hvilken metode er så den bedste, vi kan bruge for at hjælpe dem?
Det må være at give udtryk for tiltro til dem, ligesom Jesus gjorde det.
Da Natanael første gang kom til Jesus, havde han nogle forudfattede meninger. Men da Jesus så, at han kom, sagde han: "Se, der er sandelig en israelit som er uden svig" (Joh 1,47-49).
Var Natanael medlem af Jesu menighed på det tidspunkt?
Nej!
Er det så rigtigt og passende, hvis jeg, der tilhørere et trossamfund, siger til en der tilhørere et andet trossamfund og som elsker Herren og lever op til det lys, han har: "Se, der er sandelig en israelit"?
Ja, naturligvis. Det samme gælder for en hvilken som helst troende kristen. Det er på den måde, vi kan hjælpe og opmuntre mennesker. Lad os også give udtryk for tillid til dem, som endnu ikke er kristne. Lad os antyde, hvad de kan blive, når de tager imod vor Herre Jesus Kristus.

En dag Jesus kom gående omgivet af en mængde mennesker, så han op i et træ og fik øje på Zakæus, som sad der (Luk 19,1-l0). Zakæus var overtolder og en rig mand. Han havde hørt om Jesus og længtes efter at se ham. Da han hørte, at Jesus ville komme forbi, klatrede han op i et morbærfigentræ for ikke at gå glip af anledningen til at få Jesus at se.

Ordet Zakæus betyder "den rene". Da han blev født, håbede hans mor nok, at han ville blive en befrier for Israel. Det var det glade håb, enhver mor i Israel havde. Derfor kaldte hans mor ham for Zakæus - "den rene". Men som voksen blev han en skuffelse. Hans navn lød sikkert latterligt i hans egne ører. Det lød, som om folk gjorde grin med ham. "Så du kaldes 'den rene' - ha!"
Da Jesus så op mellem grenene på træet, mødte hans øjne Zakæus' blik. Den måde, hvorpå Jesus ømt udtalte navnet "Zakæus", rørte den stakkels synders hjerte og fik ham til at tro på, at han i det mindste kunne blive "en ren", selvom han ikke kunne blive "den rene".
Jesu blik og stemme gav uldtryk for tillid, da han venligt henvendte sig til dette offer for synden. Desuden sagde Jesus: "Skynd dig at komme ned. I dag skal jeg være gæst i dit hus."
Zakæus kravlede ned fra træet og gik hjemad i spidsen for den store skare, som fulgte Jesus.

Da Jesus henvendt til Zakæus sagde: "I dag skal jeg være gæst i dit hus," står der, at alle de, der så det, gav udtryk for deres misfornøjelse dermed. Dette må også have været tilfældet for de tolv disciple. De tænkte sikkert: "Det er ikke en måde at behandle en synder på. Han er jo en modbydelig tyveknægt. Vil Jesus gå med ham hjem?
Vil han virkelig være gæst hos ham?
Hvis Jesus havde vidst, hvordan han var, ville han aldrig været gået med ham!"
Men Jesus sagde: "Zakæus, i dag skal jeg være gæst i dit hus."
En af de måder, hvorpå Jesus viste en synder ære, var at gå med ham hjem og spise sammen med ham.

Mens skaren hørte på det, sagde Zakæus til Jesus: "Halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage."
Mens Jesus opholdt sig i Zakæus' hjem, sagde han tillidsfuldt, mens disciplene hørte det: "I dag er der kommet frelse til dette hus."
Bar Jesu tillid til Zakæus frugt? Ja, det gjorde den virkelig. Tillid giver altid et godt resultat. Det oplevede Jesus gang på gang. Det vil du og jeg også opleve, hvis vi bare vil prøve det. Det betaler sig virkelig at vise tillid. Ved at give udtryk for tillid vil vi blive belønnet ved at se mennesker blive frelst - frelst for evigt.

Også vore bønner bør være fulde af tillid. "Jesus betragter sin sande menighed på jorden, hvis største ambition er at samarbejde med ham i det store arbejde med at frelse mennesker. Han hører deres angerfulde og stærke bønner, og den Almægtige kan ikke modstå deres inderlige bøn om frelse for et fristet og plaget medlem af Kristi legeme."

En fin dame kom hen til mig og sagde: "Bror, kom og hils på min mand og min søn." Jeg hilste på to af de mest elskværdige herrer, man overhovedet kan gøre sig håb om at møde. Ingen af dem hørte til menigheden.
Jeg skulle lige til at gratulere denne dame, fordi hun havde taget disse mænd med til vækkelsesmødet, da hun højt sagde: "Jeg kan ikke få dem til at gå med mig til møderne."
Det var, så vidt jeg ved, første gang disse mænd kom i vores kirke. Det var sikkert også sidste gang. Hvorfor?
Fordi denne velmenende dame havde givet udtryk for sin tvivl.
"Alt, hvad der ikke er af tro, er synd" (Rom 14,23).
"Men uden tro er det umuligt at behage ... (Gud)" (Hebr 11,6).
"Den sejr, som har overvundet verden, er vor tro" (l Joh 5,4).

Lad os aldrig begå samme fejl som denne nydelige dame og komme med udtalelser, som smager af tvivl. Det er at fornægte evangeliets kraft. Det er også et brud på den gyldne regel. Ville du bryde dig om at gå med en ven i kirke en gang til, hvis han første gang havde nedvurderet dig og udtrykt sin tvivl om dig over for prædikanten?
Det ville du formodentlig ikke bryde dig om. Du ville måske gå med til en begravelse eller endda et bryllup, men det skulle nok være noget specielt, hvis du overhovedet ville tænke på at komme igen, efter at den bemærkning havde sået tvivl angående dig.