For nogle få år siden stod Mark og Heidi  i kø uden for en kendt restaurant i New Orleans. Der var lang ventetid, og udadvendte som de er, lykkedes det dem at komme i snak med næsten alle dem, der stod omkring dem. Manden lige foran var særlig interessant. Han havde ansvaret for lyssætningen i et populært Tv-program. Mark besluttede sig for at tage chancen og lede samtalen i en anden retning ved at sige: "Nu da du er lysekspert, kan du måske forklare mig noget om de lamper, vi brugte til en speciel koncert i vor kirke."

Det gik, som han havde regnet med. Der var ikke megen interesse at spore i mandens øjne, i det mindste ikke endnu. Men Mark fortsatte: "Vi havde lejet nogle af de her automatiske lamper, som sættes op på scenen og bevæger sig rundt af sig selv, og som projicerer forskellige farver, nogle gang med laser- eller strobe-effekt."

Nu begyndte manden at spærre øjnene op. "Man kalder dem varilites. De er computer-styrede og kræver stor teknisk ekspertise. Jeg har aldrig selv betjent dem ... Sagde du, at I havde sådan en i jeres kirke?"

Ganske nøgternt svarede Mark: "Nej, vi havde tredive af dem. De var monteret på eldrevne kulisser, som blev sænket ned fra loftet under koncerten. Det var temmelig fascinerende."

Nu var manden for alvor blevet interesseret. "Det var da utroligt. Hvad er det for en kirke, du kommer i?"
Nå, omsider spurgte han, tænkte Mark. Han svarede: "Det er en menighed, som har en meget moderne måde at præsentere et meget gammelt budskab på, og det drejer sig simpelthen om ..." og så forklarede han i al korthed, hvad evangeliet drejer sig om.

Før de skiltes, gav manden Mark sit visitkort, så han kunne sende ham en videooptagelse af den koncert, han havde beskrevet. Og det hele begyndte med en enkel bemærkning om nogle lamper i en kirke!

Som dette eksempel illustrerer, griber den indirekte metode fat i et element i samtalen og bruger det til at dreje samtalen hen på spørgsmål, der har med Gud, kirken eller troen at gøre. Der er næsten ingen grænser for de måder, dette kan gøres på. Med lidt planlægning og øvelse kan næsten alle lære denne tilgang. Her kommer nogle flere illustrationer:

Flytning
Når bekendte flytter et nyt sted hen, er det oplagt at spørge, om de har fundet nogle gode steder at handle, nogle gode spisesteder eller et godt autoværksted. Hvorfor ikke også spørge, om de har fundet en god menighed? 

Selv om de siger, at de slet ikke kiggede efter en, kan det naturligt føre til en samtale om troens anliggender.

Et særlig kreativt eksempel kommer fra Jim, en sagfører jeg kender, som for nylig har fundet nye lokaliteter til sin advokatpraksis. Lige siden har han fortalt vidt og bredt:

"Det er fantastisk. Kontoret ligger kun tyve minutter fra mit hjem - og kun fem minutter fra min kirke." Og selvom det kun skyldes høflighed, reagerer mange ved at spørge til hans engagement i menigheden.

Hobbyer og fritid
Når du snakker med nogen om, hvad du laver i din fritid, er det let at nævne en opgave i menigheden, som du er glad for. Hvis du fx arbejder med lydanlægget i din kirke, kunne du jo sige: "I weekenden slapper jeg af med at køre på mountainbike, og desuden tager jeg mig af lydanlægget i kirken." 
De fleste mennesker vil automatisk spørge om detaljer. En lignende fremgangsmåde kan benyttes på næsten et hvilket som helst område, hvad enten det drejer sig om lyssætning, udsmykning, kaffebrygning, rengøring, musik eller undervisning.

Med lidt kreativitet kan enhver arbejdsgren beskrives på en interessant måde, som vil vække andres nysgerrighed. Og så er der kun et lille skridt fra at snakke om dit menighedsengagement til Guds kærlighed, som driver det.

Naturen
Hvad med at bruge skabelsens underværker til at pege hen på Skaberen? 
Hvis du er i zoologisk have sammen med nogle venner og står og kigger på en giraf, siger du måske: "Helt ærligt, Gud må have grinet højt, da han skabte den. Han må virkelig have humoristisk sans." Mark gjorde noget lignende, en gang han var på vandretur i Rocky Mountains og slog følge med en fyr, der var af sted alene. Mens de vandrede oppe i bjergene, lagde de mærke til den forbløffende mangfoldighed af vilde blomster langs stien. Til sidst sagde Mark: "Sikke en fantasi, Gud må have haft, at lave blomster med så mange forskellige former og farver." Det var bare en enkel, velvillig bemærkning - en man kunne være enig i, diskutere eller simpelthen ignorere. 
Hans vens reaktion var: "Ja, det giver sikkert mening, hvis man tror på Gud, hvad .jeg ikke gør." 
En sådan reaktion er ikke lig med fiasko. Husk på, at målet er at komme ind på emnet, ikke at fremkalde en accept. Denne situation opfyldte faktisk dette mål, for ved at sige, at han ikke troede på Gud, havde denne mand slået døren til en samtale op på vid gab. Husk også på, at Mark foretrækker den intellektuelle evangelisationsform, så hans tænder løber i vand ved udsigten til at snakke med en ateist om Gud!

Fælles problemer
Når du opdager, at du har problemer tilfælles med et andet menneske, et det den mest naturlige ting i verden at fortælle vedkommende, hvordan du har fået hjælp fra Bibelen, hjælpsomme kristne venner eller ved guddommelig indgriben. Mange har brugt denne tilgang og spurgt: "Må jeg fortælle dig om den højere magt, der har forvandlet mit liv?"

Denne metode kan være effektiv, hvad enten det drejer sig om en større krise eller et forholdsvis lille problem. Det kan dreje sig om dårlig kommunikation i ægteskabet, uoverensstemmelser med ens teenagebørn eller problemer med den rette kost, med at administrere sin tid eller økonomi.

Højtider
Gennem mine år som forkynder har jeg lagt mærke til, at mennesker ofte er mere åbne over for Gud i julen og påsken. Disse højtider giver glimrende muligheder for at dreje samtalen ind på åndelige emner: "Hvad med barnet i krybben - tror du på, at han var Guds søn?" Eller:

"Det er tydeligt, at Jesus ikke var noget almindeligt barn. Hvorfor tror du, det var Gud så meget om at gøre at sende sin søn til jorden?"

Ved påske kan du spørge: "Tror du, påskens begivenheder er virkelige eller opdigtede?" Eller hvis du ved, at personen er skeptisk med hensyn tilopstandelsen, kan du spørge: "Så hvad tror du, der skete med Jesu legeme - det var tydeligvis ikke i graven søndag morgen?"

Hvis du ved, at dine venner har en kristen baggrund, kan du spørge, om de har nogle særlige minder i forbindelse med højtiderne. Man kan også tale sammen om familiens traditioner i forbindelse med disse højtider, og hvad disse traditioner betyder for dem. Det kan måske blive en anledning til at invitere dine venner med til et arrangement i din menighed ved højtiden.

Kan du se, at vi kunne blive ved og opregne mange flere ideer? Godt. Så kan vi nemlig standse her. Men du skal selv fortsætte. Tag de emner, du ofte snakker med folk om, og brug din kreativitet til at finde ud af, hvordan du kan dreje disse samtaler ind på forhold, der har med din tro at gøre.