Der er mange aspekter af Guds væsen, som vi kunne studere, men tre træk er særlig relevante i evangelisation.

Det første er, at han er kærlig. Ud af sin kærlighed skabte han os, og han Ønsker at have fællesskab med os. Selvom vi er syndere, der har gjort oprør mod ham, er han fortsat langmodig og viser sin kærlighed mod os.

Mange mennesker vil gerne standse her, men der er mere, som må siges. Gud er nemlig også hellig. Det betyder, at han er absolut ren, og han er adskilt fra alt, som er urent.

Dette blev særlig klart for mig dagen efter, vi havde bygget vor store mødesal, og der skulle være en sidste gennemgang af byggeriet. Før entreprenørfirmaets repræsentanter ankom, satte en af vore medarbejdere en projektør op og lod den skinne på nogle mørke områder af loftet, og mangler, som hidtil havde været skjulte, blev nu meget iøjnefaldende.

Så kom arkitekten og håndværkerne. Så snart de så projektøren, fortalte de os i bestemte vendinger, at vi ikke måtte inspicere bygningen på den måde. De trak endog kontrakten frem, som udtrykkeligt sagde, at den endelige inspektion skulle ske under normal rumbelysning.

Denne tildragelse har altid mindet mig om Guds hellighed og dens virkning på os. Ved normal belysning kan vort liv såmænd se helt hæderligt ud, uden alvorlige moralske brist eller skønhedspletter. Men når Gud kommer og lader sin helligheds skarpe lys falde på vore handlinger, tanker og planer, er ikke alt lige kønt.

Det er mig uforståeligt, at til trods for Bibelens betoning af, at vi hver især må modtage Kristus og hans gave, frelsen, er dette et af de mest oversete aspekter af budskabet i mange kirker i dag. Mange mennesker får det indtryk, at hvis de går i kirke, eller hvis de er født ind i en kristen familie, eller hvis de forsøger at leve et moralsk eller religiøst liv, så vil de automatisk have et ret forhold til Gud. Men det er ikke sandt. Enhver, der sætter sin lid til sine egne personlige anstrengelser, vil komme til at opleve verdens værste mareridt.
Hør den advarsel, Jesus gav i Matt 7,2 I 23: "'Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud."

Så for deres skyld, som har brug for at blive nået med evangeliet, må det stå krystalklart i vor forkyndelse, at en personlig stillingtagen er afgørende nødvendig. Vi må som enkeltpersoner tage imod Jesus som frelser og herre. Når vi gør det, forvisser Bibelen os om, at Helligånden øjeblikkelig tager bolig i os og begynde at forvandle os indefra.

Den beslutning kan vi ikke træffe på andres vegne, og vi bør ikke skubbe på, så de tager den forhastet. Men vi må sikre os, at de forstår, at der ikke er nogen anden vej.

Den romerske vej

Dette er en af de mest effektive præsentationer for mennesker, der allerede har hørt budskabet, men som har brug for at se det sort på hvidt på Bibelens blade.

Det baseres på tre vers i Romerbrevet. Jeg vil foreslå, at du understreger dem i din bibel, så de er lette at finde og vise andre.

1 ... Det første vers, jeg vil vise min ven, er Rom 3,23: "... for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud."
Jeg forklarer: "Ifølge dette har vi alle syndet mod Gud. Det drejer sig ikke blot om de store synder som voldtægt og mord, men også om ægteskabelige sidespring, løgn, grusomhed, ufølsomhed over for andre, selvoptagethed, at miste besindelsen og at snyde.
Jeg er villig til at indrømme nogle af disse.
Hvad med dig?" De fleste mennesker har ikke problemer med at vedgå, at de også har gjort disse ting.

2 ... Så kommer jeg til det andet vers, Rom 6,23, og lader dem læse: "For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre."
Så siger jeg: "Ifølge dette vers betyder alle de overtrædelser, som vi har gjort os skyldige i, at vi har fortjent straf. Den straf er døden."
Men så peger jeg på anden halvdel af verset og siger: "Her tales der om en gave. Gud tilbyder os en gave, som hedder evigt liv. For intet kan vi modtage Guds tilgivelse og benådning fra den dødsstraf, som vi stod til. Straffen er blevet betalt ved Jesu død på korset. Og ligesom med enhver anden gave er det ikke noget, vi kan gøre os fortjent til, kun noget vi kan modtage. Måden, det sker på, står i et andet vers."

3 ... Og så lader jeg personen læse Rom 10,13, hvor der står: "enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses."
"Kan du se, hvor enkelt det er at modtage Guds gave? Alt, hvad vi skal gøre, er at erkende, at vi har syndet og fortjener døden, og så bede Gud om hans tilgivelse og om det nye liv, han tilbyder os.

Det er, hvad jeg gjorde for en del år siden, og jeg vil gerne opmuntre dig til at gøre det samme."