Den største glæde, der kan fylde et menneskehjerte, er glæden ved at lede et andet menneske til Frelseren Vi husker tydeligt den fred og lykke, der fyldte vore hjerter, da vi tog imod Kristus og fik tilgivelse for vore synder Men hvor vidunderligt tilfredsstillende den glæde end var, kan dell dog ikke sidestilles med den usigelige lykke, der gennemstrømmer os, når vi under Guds Ånds vejledning og ledelse formår at føre et andet menneske til Jesus Kristus Vi læser i 3 Joh 4 "Større glæde har jeg ikke end at høre, at mine børn vandrer i sandheden"

En prædikant siger følgende om sin erfaring, an første gang førte et menneske til Kristus
"Jeg husker tydeligt den glæde, der fyldte mit hjerte, da jeg for første gang havde den forret at lede min første sjæl til Kristus og se ham stige ned i dåbens vande og slutte sig til Guds familie.
Fra det øjeblik syntes alt andet at være af mindre betydning i mit liv Mit hjerte fyldtes af en længsel efter at gå ud i den store høstmark og søge efter flere dyrebare sjæle, så at den velsignede erfaring kunne gentages".

Under nogle vækkelsesmøder i en af vore skoler blev flere unge mænd interesserede i at vinde deres kammerater for Kristus. Efter at var lykkedes for dem at hjælpe dem til at tage imod Kristus, var de så overstrømmende glade for denne nye oplevelse, at de blev oppe til de små timer om natten for at tale om det og bede om det En nat vækkede de prædikanten klokken et, og bad ham komme ned i det værelse, hvor de havde bedt sammen med en af de unge mænd, som nu havde besluttet sig til at tjene Kristus De sagde "Vi er så glade og så begejstrede over denne sejr, vi har vundet, at vi gerne vil tilbringe resten af natten og forsøge at vinde flere" Næste morgen før frokost besøgte de en af deres kammerater på hans værelse og førte ham til Frelseren. Under sammenkomsten i mødesalen den morgen ledte disse unge mænd deres kammerater frem til talerstolen, hvor de offentligt gav til kende, at de havde overgivet sig til Kristus Den slags glæder må erfares, før man til fulde kan sætte pris på dem

Der står skrevet, at Himmelens engle glæder Sig over en sjæl, der omvender sig, også Hebræerbrevet 12,2 læser vi, at da Kristus gik til korset fyldtes hans hjerte af glæde ved tanken om, at den frelste skare engang ville stå i Guds rige Men den største glæde vil møde os, den dag vi står ved glarhavet og synger forløsningens sang sammen med dem, vi har været med til at føre til Guds rige
Gud har altid brugt mennesker til at vinde mennesker På den måde blev vi fundet og frelst. Han sendte ikke en engel til at undervise os og bede med os og lede os til omvendelse Hvor taknemmelige er vi ikke for, at der var nogle, der var villige til at lade sig bruge af Guds Ånd for at hjælpe os! Hvad, om de havde forsømt deres pligt? Hvor ville vi da være i dag? Og nu, da vi er i folden, skal vi så standse hele Guds plan og lade andre forblive i mørket uden hjælp?

Det er ikke så underligt, at Paulus sagde "Både til grækere og barbarer ... står jeg i gæld". "Jeg er jo under tvang; ve mig, om jeg ikke forkynder det (evangeliet)! " Vi kan ikke unddrage os det eller skyde det fra os eller overlade det til andre. Den gerning, Gud har betroet os, må vi gøre eller tage følgerne. "At frelse sjæle burde være enhver bekendende Kristens livsværk".

"Alle har fået tildelt en gerning, og ingen kan træde i stedet for en anden. Enhver har en opgave, der er af uendelig stor betydning, og bør han ikke forsømme eller ignorere, fordi udførelsen af den berører en eller anden sjæls lykke, og forsømmelsen betyder ulykke for en, som Kristus led døden for".

At vinde sjæle burde for os være en sag, der gælder liv eller død, for vor egen sjæls skæbne berøres af denne store gerning, som Gud har anordnet.
Læg mærke til vor Frelsers store befaling, der vil være en udfordring til alle Kristi efterfølgere indtil værket er endt "Gå ud i al verden forkynd evangeliet for al skabningen! " Mark. 16,15.

Til den mand, som Kristus ved et mirakel havde befriet fra dæmonernes magt, og som var så ivrig efter at følge ham, blev befalingen givet "Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor store ting Herren har gjort imod dig" Han tog det som et kald fra Gud, og gik hjem til sine venner, og vi læser, at han senere havde den forret at fremstille mange venner og slægtninge for Frelseren .

Dette kald fra Gud om at bringe budskabet om Riget ud til alle mennesker er for stor en opgave til at blive overladt til nogle få prædikanter. Det kræver, at mange tager del, at alle, der har modtaget Kristus i hjertet, vidner for ham.

Hvorledes kan jeg vide, at Jeg personlig er kaldet til at frelse andre?
Først og frem mest ved jeg det, fordi det var på denne måde, han frelste mig Jeg ved det, fordi Gud velsigner mig, hver gang Jeg går ud og gør noget for at hjælpe andre at finde Kristus. Jeg ved det, for jo nærmere jeg kommer Kristus, og jo tydeligere hans Ånd hvisker til min sjæl, des klarere hører jeg kaldet fra ham om at gå ud og hjælpe andre Jeg ved det, fordi brohovet hos alle omkring mig er ensbetydende med et råb om hjælp.
Et sådant kald kan illustreres med en oplevelse, som en lille dreng havde Til et vækkelsesmøde gav han sit hjerte til Gud, og straks avlede han tilbage under bænkene til den række, hvor hans fader sad Han slog armene om faderens hals, og med en stemme, som alle de tilstedeværende kunne høre, sagde han "Ah, far, hvorfor er du ikke en kristen?" Efter et øjebliks kamp havde den kære dreng den glæde at lede sin fader til at overgive sig til Kristus Det er således, Ånden kalder "Hver eneste sjæl, som Kristus har frelst, er kaldet til at virke i hans navn for fortabtes frelse". "Det er ikke alene den ordinerede prædikant, der påhviler et ansvar for at gå ud og udføre denne befaling Enhver, der har modtaget Kristus, er kaldet til at arbejde for sine medmenneskers frelse".

Man bør ikke behandle det sjælevindende arbejde ligegyldigt Det er en alvorlig sag at være med til at afgøre andre menneskers skæbne. Kaldet til at vinde sjæle er et helligt kald, fordi det betyder, at vi skal arbejde sammen med en hellig Gud, der sender os i et helligt ærinde. Det medfører et ansvar, der indebærer alvorlige følger. Mangt et menneske vil gå fortabt på Guds store dag, fordi det forsømte sin pligt over for sine modmennesker, og det vil blive sagt om vedkommende "Jeg var syg, og I besøgte mig ikke; jeg var i fængsel, og I kom ikke til mig; jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise Gå bort fra mig, alle I, som øver uret". Vi holdes lige så ansvarlige for at opfylde vor del aftalen angående evangeliets store plan til andres frelse, som Kristus var for at udføre sin mission, da han kom og levede og døde for os på Golgatas kors "Herren holder menigheden ansvarlig for dem, som de kunne hjælpe til frelse I er ansvarlige over for Gud, hvis I ikke gør jer alle mulige anstrengelser for at give dette levende vand til andre" "Gå ikke de unge forbi; lad dem få del i arbejdet og ansvaret. Lad dem føle, at de har deres del at udføre med at hjælpe og bringe velsignelse til andre. Selv børnene bør lære at udføre små kærligheds- og barmhjertighedstjenester for dem, der ikke er så heldigt stillet som de selv"

En forberedelse til denne gerning er nødvendig Vi må først og fremmest berede vore hjerter, for vi læser "Tvæt jer, I, som bære Herrens kar". Det er nødvendigt for os, at vi står i det rette forhold til Gud, så vi ved, at han kan frelse en synder Det bedste bevis er, at jeg selv er blevet frelst fra synd. Det næste, vi må vide, idet vi begynder på dette arbejde, er, at Gud har et vigtigt budskab til verden, og at det vi I være afgørende for vor egen såvel som for andres skæbne, om vi antager eller forkaster dette budskab. Idet vi begynder at virke, bør vi have forvisningen om, at vi lever i fred med vore trossøskende, for hvordan kan vi bringe fred til andre, hvis vi ikke selv lever i fred sammen med em, der hører til Guds familie? Vi må også gøre os bekendt med nogle af de grundprincipper, der benyttes i det sjælevindende arbejde. Disse kan vi let komme i besiddelse af ved at læse nogle af de mange bøger, som findes angående dette vigtige emne, og som viser, hvordan Gud har velsignet andre i deres arbejde med at vinde sjæle.

For at få fremgang i det sjælevindende arbejde må vi både være villige til at studere og til at arbejde. Søg råd hos dem, der har prøvet det før og har været villige til at opofre sig. Du vil snart opdage, at det kræver tid og anstrengelser at lede andre til Kristus Det vil også koste os noget j materiel henseende at forsyne andre med bøger, blade, traktater og bibler. Der behøves også noget udstyr, der kan hjælpe os med at tiltrække deres opmærksomhed, bevare deres interesse og klargøre Bibelens store sandheder De, der forsøger at vinde mennesker, vil måske komme til at finde sig i kritik og blive udsat for forfølgelser for andres skyld Ingen kan vove sig ind i fjendens lejr og redde sjæle ud af mørket uden at bringe ofre

Det bedste sted at begynde er lige, hvor du bor Måske er det blandt dine egne slægtninge Fader, moder, broder eller søster behøver måske hjælp Dette kræver mod og lidt planlægning Der er måske en eller anden i din egne menighed, Som er ved at glide bort fra Gud Der nogle i vore bibelskoleklasser og til vore gudstjenester hver uge, som er i den rette alder til at blive døbt, men som ikke har besluttet sig til at tjene Herren Det er blevet sagt os, at der ved hvert eneste møde er nogle til stede, som træffer deres valg Det er måske i nabolaget eller i byens forretningskvarter. Det gælder måske at bringe en tilbage, der er gået bort fra menigheden, en, som føler sig ensom ude i den kolde verden og venter på, at en eller anden skal hjælpe ham Der er mange omkring os, der har haft den erfaring.

En moder, som var til årsmøde, var til stede ved et møde, hvor man drøftede det sjælevindende arbejde Hendes tanker gik til to unge mænd, som flere ar havde været i hendes bibelskoleklasse, men som ikke var blevet døbt Disse unge mænd skulle i løbet af nogle uger rejse bort for at tjene deres fædreland i hæren Ved dette møde besluttede hun sig til at gå ud og finde disse unge mænd, for de var med til årsmøde Hun gik og bekendte sin synd for dem og bad dem med tårer om at tilgive hende, og de unge mænd overraskede hende ved at fortælle, at grunden til, at de var kommet til årsmøde, var, at de ønskede at finde Kristus De ønskede ikke at komme ind i hæren uden Gud, og hun førte begge unge mænd til Kristus.

En af vore brødre, hvis hjerte var blevet rørt, lovede, at han ville tage hjem og gøre noget for andre, så han fyldte lommerne med småbøger Da han kom hjem til byen, gik han til tømmerhandleren, en ung mand, der ikke var en kristen, fortalte ham om tidernes tegn og Kristi snare genkomst og fik vakt hans interesse Før året var omme, havde denne unge forretnings mand antaget Kristus og sandheden. Dernæst ville han også gøre noget for andre og begyndte at virke for sin moder, der var omkring 85 ar gammel Før året var gået, havde han vundet sin moder for sandheden. Derpå gav hun sig til at fortælle det til sin gifte datter, som snart efter antog Kristus og blev døbt og tilsluttet menigheden. Fortabte sjæle, der længes efter lys og hjælp, findes alle vegne omkring os. Nar vi er rede og villige til at arbejde, vil Guds Ånd lede os til dem, som vi bedst kan hjælpe.

Der findes mennesker, som nyder at lytte til beretninger om andres bestræbelser for at vinde sjæle, men som ikke ønsker eller tænker på selv tage del i dette arbejde. Vi vil gerne anbefale sådanne at prøve bare en gang at hjælpe dem, der behøver vejledning Du vil aldrig mere nægte dig selv den forret.
En af vore søstre, der bad inderligt om at få en byrde for denne gerning, blev bedt om at virke i sin egen by lige rundt om hjørnet, hvor hun boede Hun tog derfor nogle kristne blade og gik fra dør til dør Ved det tredje eller fjerde hus, hun kom til, var kun husassistenten hjemme Da hun forklarede sit ærinde, sagde denne unge pige, at hun vidste alt til den kristne tro, for hun havde engang selv været en kristen. Hun var rejst hjemmefra og havde ikke set sin moder i de sidste to år Vor søster gik indenfor og bad med hende Og fik hende senere med til bibelskole og gudstjeneste Det varede ikke længe, før hun var tilbage i menigheden igen, og hun og hendes moder blev genforenet Hun har nu en byrde for andre, og hvert år tager hun til årsmøde og aflægger rapport over de sjæle, hun har vundet.

Det var således, Kristus virkede, for vi læser, at når han vandrede Omkring i alle byer og landsbyer og så folkeskarerne, ynkedes han inderligt over dem (Matt 9,35-38) Derfor bød han sine disciple gå ud på markerne og se, hvor hvide de var til høsten, og at bede. Og når de gik ud, fik de også en byrde for sjæles frelse Denne byrde får vi, når vi går ud.

Vi vil naturligvis møde mange hindringer på vor vej, når vi går ud for at søge efter sjæle Der er mange ting, som de, der tager imod Kristus, må give afkald på; der er mange vaner, der må mange forbindelser, der må afbrydes, og kampen er ofte hård Mange må skifte profession, og hele deres livsførelse må forandres Kristi sendebud må være meget forstående og tålmodige med deres åndelige børn og lede dem skridt for skridt Tobak, stærke drikke og verdslige fornøjelser har lænkebundet nogle Hvor vidunderligt Gud virker for at bryde vanens lænker, når Kristus kommer ind i vort liv!

Er sekstenårs dreng var slave af cigaretter. Han var begyndt på vejen til Guds rige mange gange, men hver gang var han gået tilbage igen. Hans tro van borte, og han mente, at Gud havde forkastet ham, men efter at have bedt og læst og bekendt sine synder en times tid blev denne unge mand helliget til Gud, og han rejste sig med et sejrsråb i hjertet. Fra den dag af gik han støt fremad i forvisningen om sejr ved Kristus. Der er vanskeligheder, som må mødes, men når vi går fremad i tro, vil Gud være med os og give os visdom og evner, son vi behøver det.

Jesus siger: "Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" Når vi går ud for at søge efter sjæle, går vi aldrig alene, for Gud er så ivrig efter, at vi skal udføre denne gerning, at han aldrig vil forlade os, når vi går ud i hans navn. Som vor vigtigste hjælper har vi fået Helligånden. Det er den, der påvirker os til at gå ud og hjælpe andre, og som leder os til dem, der trænger til hjælp Han bereder vejen og giver os de ord, vi skal tale Han taler til deres hjerter Han overbeviser dem om synd og leder dem til omvendelse.

Vi har også løftet om, at engle vil hjælpe os. Ligesom det var tilfældet med Filip i svunden tid, vil Guds engle lede os til dem, som er blevet beredt af Ånden til at tage imod Guds budskab fra vore læber. "Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse"? "Alle de, der går ind i tjenesten, er Guds hjælpere De er engle medarbejdere - eller rettere de er de menneskeligt virkemidler, ved hvis hjælp englene kan udrette deres tjeneste Engle taler med deres stemmer og arbejder med deres hænder".

Blandt brødrere kan findes hjælpere, der er villige til at opmuntre os og bistå os i vort arbejde Gud gør undere for os, når vi går ud. En forstander i en af vore menigheder tog den beslutning, at han ville vinde sine naboer. Da hans egne sønner, der ikke var døbt, så, hvor stor en byrde deres fader havde for de fortabte, hjalp de harm med at synge Og indbyde folk til at komme til møderne Før den møderække var forbi, havde begge de unge mænd, der var deres faders stolthed, bestemt sig for at tjene Kristus.

Der er anledninger for alle, og de vil føre til sjæle vundne, hvis de benyttes fuldt ud Personlig kontakt er bedst Et besøg i hjemmet eller forretningen giver næsten altid resultat, selvom det til tider kan være vanskeligt at få det i stand. Det er også udmærket at indbyde folk til vore egne hjem og tale om åndelige ting.
Vi kan også uddele sandhedsfyldte litteratur En traktat, et blad, en bog, som man forærer eller låner andre, vil åbne dørene, så vi kan arbejde videre Det bringer en rig høst at indbyde folk til gudstjeneste eller bibelskole eller at afholde søndagsskole. Et besøg hos en, en bøn med en familie, der er i vanskeligheder eller nød, åbner hjertedørene Fordomme bliver nedbrudt og skaffer os venner for livet, når vi giver de nødlidende mad og klæder Tusinder af anledninger vil vise sig, når vi begynder at virke for andre

Mange i vore menigheder håber at tage aktiv del i det sjælevindende arbejde en eller anden gang i fremtiden, men de bliver ved at udskyde det - senere, mer ikke nu Det sørgelige for menigheden i dag er, at vi udsætter de store tings dag Hvis vi blot ville udført det i dag, som vi drømmer om at gøre engang i der nærmeste fremtid, ville vi overraske verden. Når vi vedbliver at udsætte det, mister vi vor første kærlig hed, tvivl fylder vore sind og tanker, og snart vil vort liv bære det falske vidnesbyrd, at "min herre lader vente på sig"

En af vore brødre, der netop var i denne tilstand, blev omsider vakt. Han besluttede, at han måtte forandre sin levevis lige med det samme. Han havde en benzintank ved hovedlandevejen. Han besluttede, at han ville uddele litteratur til alle, der kom for at handle.
Han ville give sig tid til at tale med dem om Guds rige og bede med dem, der var villige til det. Det varede ikke længe, før han havde mange interesserede og holdt bibellæsninger næsten hver aften. Der blev organiseret en bibelskole og senere en menighed. Hvilken glædes- og sejrsdag var det ikke for vor broder, hans hustru og deres børn! De havde hjulpet til med at vinde disse sjæle og glæde sig sammen over resultatet.

Det tager tid at skifte mening. Det tager tid at bryde med gamle vaner. Det tager tid at læse sig til denne vidunderlige sandhed. Derfor må vi arbejde tålmodigt, når vi virker for sjæle. Den, der dyrker jorden og udstrø sæden, venter tålmodigt på høsten, medens dage og måneder går. Han beder om regn, om solskin, om vækst, og han udfører sin del. Og så kommer høsten!
Vi bør også huske, hvor længe det tog nogle af os at skifte over fra det gamle liv til det nye, og hvor tålmodigt andre virkede for os. Satan har mange hjælpere. Alle verdslige indflydelser modarbejder ofte den sjæl, der søger frihed. Derfor må vi være udholdende i vore anstrengelser og blive ved med at arbejde. Hvis vi ikke giver tabt, vil vi en dag se frugten af vort arbejde. "Arbejd uegennyttigt, kærligt, tålmodigt for alle, som I kommer i berøring med. Vis ikke utålmodighed. Sig ikke et uvenligt ord. Lad Kristi kærlighed være i jeres hjerter, venlighedens lov på jeres læber"!

For at redde sjæle fra mørket må vi ofte gå ind i fjendens lejr, hvor det er farligt at færdes.
Vi må være villige til at blive hadet af alle på grund af det sjælevindende arbejde. Ja, vi kan ve udsat for trusler. Paulus siger. "Holder vi fast, skal vi også være konger med ham". Men vore lidelser her i livet, må ikke sammen lignes med den herlighed, som venter os. Og hvis det mislykkes 99 gange, og vi vinder en sjæl for Kristus den 100 gang, bør vi føle os rigeligt belønnet.

En konferensformand blev bedt om at døbe nogle nye troende, der havde tilhørt et andet samfund. Fjenden var blevet tirret. En trossøsters sønner kom med deres geværer og truede med at ville dræbe prædikanten, der skulle føre deres moder ned i dåbens vande. Vor prædikant fortsatte heltemodigt i tro. Der skete ham ikke noget, og det bleven stor glædesdag.

Vi må holde ud på samme måde. "Gud har brug for mænd som Elias, Natan og Johannes Døber - mænd, som vil forkynde hans budskab med troskab uden hensyn til følgerne, mænd, som modigt vil forkynde sandheden, selvom det skal koste dem alt, hvad de ejer".

Hvad ville du tænke om en landmand, der arbejdede hårdt om foråret, ventede hele sommeren på, at kornet skulle vokse og modnes, men som ikke gjorde forberedelser til at indsamle høsten? Hvad ville du tænke om den fisker, der tog af sted tidligt om morgenen, medens det var godt at fiske, og så ikke trak snøren op, når fisken bed på krogen? Hvad ville vi tænke om en sjælevinder, der mistede de interesserede på grund af ligegyldighed eller mangel på interesse, efter at han havde gjort det forberedende arbejde - fået folk interesser i sandheden og fået dem til at bestemme sig for at tjene Gud? Det er sørgeligt, at så mange af dem, der er blevet overbevist og bekendt med deres synder, ikke bliver hjulpet til at tage det sidste skridt, så de overgiver sig helt til at tjene Kristus. Den største hjælp, man kan yde mennesker, der står i afgørelsens dal, er at vise personlig interesse for dem.

At tage skridtet fuldt ud vil sige at gennemgå en ny fødsel, en forandring af hjerte, sind og sjæl: og det er på dette område, at de af os, der selv har gennemgået denne erfaring, kan hjælpe dem mest. Ved at fortælle dem en personlig erfaring - hvorledes Gud fandt os, hvorledes han hjalp os, hvorledes han løste vore problemer, hvorledes han forandrede vore ønsker og vore længsler, og, hvor det var nødvendigt, hvorledes han fandt nyt arbejde for os, hvor vi blev mere tilfredse og kunne tjene Gud af hele vort hjerte - kan de blive styrket i deres tid. Det er også godt at tage andre med, som kan fortælle om deres erfaringer med hensyn til besvarede bønner og befrielse fra prøvelser Sådanne vidnesbyrd kan måske opmuntre en, der tøver med at tage den rette beslutning. Hav en oprigtig bedestund sammen med dem, der står i afgørelsens dal. Tilskynd dem til at overgive sig til Kristus. Når vi griber Kristi hånd i tro, og lægger vægt på, at de må bestemme sig, vil Guds Ånd påvirke og blødgøre deres hjerter Vi må forsøge at sætte os i disse kæmpende sjæles sted. Vi kan ikke gøre det, hvis vi føler os hævet over dem og beder dem komme op, hvor vi er. Vi må gå hel t ned, hvor de er, og så oprigtigt, måske under gråd, hjælpe dem i kampen. Hvis vi fejler her, er alt mislykket for os. Det må ikke mislykkes for os, og det behøver ikke at mislykkes. Gud vil udføre mirakler for os. Vi vil blive forbavsede over de ting, Gud vil gøre for os og gennem os på andres vegne, når vi gør vor del. Bibelen fortæller os, at de, der sår med tårer, vi I høste med frydesang.

Det er ikke et let arbejde, men det er et vidunderligt arbejde. Hvor Gud dog velsigner os rigeligt!

Når vi tager del i det sjælevindende arbejde, fristes vi somme tider til at tænke, at der ikke er nogen, der sætter pris på det eller er interesserede i det eller lægger mærke til, hvad vi udfører. Når der er mange vanskeligheder og interessen lader vente på sig, og der kommer forhindringer, kan vi fristes til at mene, at Gud heller ikke sætter pris på det. Når disse erfaringer møder os, må vi ikke rette os efter vore følelser, men tænke på løftet, der siger, at han vil være med os, for han har sagt: "De, som sår med gråd, skal høste med frydesang", og "Kast dit brød på vandet, thi du får det igen, går end lang tid hen".

"Når vi arbejder flittigt for vore medmenneskers frelse, vil Gud velsigne alle vore bestræbelser". "Guds engle vil stå det menneske bi, der med urokkelig tro søger at nå den karakterens fuldkommenhed, som vi I vise sig i fuldkommen handling.
Kristus siger til en hver, der søger at opnå dette: Jeg står ved din højre side for at hjælpe dig".

De, der virker for Kristus, må aldrig tænke på og endnu mindre tale om fiasko i deres arbejde". "Når Gud lægger et bestemt stykke arbejde til rette for os mennesker og lover, at det vil lykkes, skal den, som er udpeget til at udføre det, gøre alt, hvad der står i hans magt, for at opnå det resultat, som der er givet løfte om. Udfaldet vil svare til den begejstring og udholdenhed, hvormed opgaven gennemføres".

Alle, der har arbejdet længe for sjæles frelse, har haft rigelige beviser på, at Gud virkelig har omsorg for dem, og at han går med dem på hvert skridt af vejen. Når de ser tilbage på deres erfaringer, undres de over, hvor meget Gud er villig til at gøre for dem som svar på de ringe bestræbelser, de gjorde sig for andres skyld.

Gud er en god arbejdsgiver. Han vil belønne os for enhver god gerning, for har han ikke lovet os mangefold her i livet og evigt liv hos Gud? Når han sender os ud, siger han, at vi skal få hvad ret er. Kristus sagde endog til os, at blot det at give et bæger koldt vand, fordi han er en discipel, vil blive belønnet. Det er motivet, der lægges vægt på hos Gud. Når vore forsøg mislykkes på grund af vor menneskelige svaghed - eller mangel på erfaring, tager Gud det i betragtning og vil en dag belønne os for det, vi var villige til at gøre, selvom det mislykkedes for os.

De glæder og velsignelser, som vi får del i her på jorden, når vi hjælper en eller anden til at finde Kristus, er så overvældende, at vi til tider tænker, at hvis det var den eneste belønning, ville vi føle, at vi havde fået mere end belønning nok for det, vi havde gjort. Men det er kun en forsmag. En dag i Guds rige skal vi modtage den fulde belønning, som kun Gud forstår at udmåle den til os. Når vi ser de frelste og hører dem fortælle om glæden ved at være frelst, og de takker os for alt, hvad vi har gjort for at lede dem ind i Guds rige, vil vi mere og mere forstå, hvor rigeligt Gud belønner os for vore anstrengelser.

"Hvilken glæde der vil blive, når disse forløste mødes og hilser på dem, der har haft en byrde for dem. Og de, der ikke har levet for at behage sig selv, men for at være til velsignelse for dem, .der var mindre heldigt stillet, og som har så få glæder - hvor vil de føle sig tilfredse! De vil forstå løftet: "Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse"

"Andre vil sige: ,Jeg var hedning i et hedensk land. Du forlod dine venner og dit hyggelige hjem og kom for at vise mig, hvorledes jeg skulle finde Jesus, tro på ham som den eneste sande Gud. Jeg tilintetgjorde mine afguder og tilbad Gud, og nu ser jeg ham ansigt til ansigt.

Jeg er frelst, evigt frelst, og kan altid skue ham, som jeg elsker. Dengang så jeg ham kun med troens øje, men nu ser jeg ham, som han er. Jeg kan nu give udtryk for min taknemmelighed for hans forløsende nåde over for ham, som elskede mig og rensede mig fra mine synder i sit eget blod"'.

Ja, de forløste vil møde og genkende dem, hvis opmærksomhed de henledte på den ophøjede Frelser, og samtale med dem!
"Der skal de forløste hilse på dem, som førte dem til den ophøjede Frelser. De forener sig i lovprisning til ham, som døde, for at menneskene kunne opnå det liv, der står på højde med Guds liv. Striden er endt. Al trængsel og kamp er forbi. Sejrssange fylder hele himmelen, medens de forløste står omkring Guds trone. Alle istemmer den jublende strofe: "Værdig er Lammet, det slagtede', som har genløst os til Gud".