Betimelige Advarsler.
»Den vise vinder Sjæle.«
Gør alt for at undgå Diskussion eller Debat.

Nogle Mennesker synes at være født som Dehattører. De har en vis Evne til at fordreje Kendsgerninger til skrækkelige Karrikaturer og synes at nyde den Smidighed, som deres formodede større Kundskab giver dem. Sådanne Mennesker hopper op alle Vegne og da i Særdeleshed der, hvor Guds Ord bliver studeret. Vær på Vagt overfor sådanne. Prøv aldrig på at "slå dem ud" ved Diskussion, hvilket i Almindelighed forer til varme Debatter og med forer m Ånd, som den guddommelige Sandhed står helt fremmed overfor. "Frelseren vidste, at intet Argument, hvor logisk det end måtte være, kunne smelte hårde Hjerter og trænge gennem Verdslighedens og Egenkærlighedens Skal." Husk at det mest overbevisende Argument til Fordel for Sandheden er et målbevidst Kristenliv.

Sig aldrig noget om et eller andet trossamfund.
Dm uøvede Arbejder må være særlig på Vagt her, for Eleven kan ofte væne kritisk indstillet overfor en eller anden religiøs Anskuelse eller Tro, og det er meget let at holde med ham i Håb om derved at vinde hans Sympati og muligvis opnå hans Anerkendelse med Hensyn til de Sandhedspunkter, der bliver fremholdt. Husk Frelserens Ord til Disciplene, da de klagede over, hvad en, der ikke var en anerkendt Kristi Efterfølger, udførte i Mesterens Navn: "Forbyd ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter taler ilde om mig." Mark. 9,39. Vi skal udføre det Arbejde, vi er sendt for at gøre, uden at kritisere eller fordømme andre. Sandhedens Lys vil udslette Fejlene.

Lyt ikke til Sladder om Naboer.
Det er muligt, at den, man besøger har Vanskeligheder med sin Nabo og prøver på at få Luft ved at betro Besværlighederne til Bibelarbejderen i Håb om, at han da har fået en forstående Hjælper, der vil stille sig på hans Side. Det er let at vise Forståelse og at tage Parti, men det er helt udenfor Bibelarbejderens område. Sladder eller Stridigheder blandt Naboer bør man aldrig blande sig i, men derimod prøve på at stoppe med et taktfuldt Svar, der standser den fortællende. Det kræver Takt at vide, hvorledes man skal forholde sig under disse Forhold,

Stil ikke personlige Spørgsmål.
Undgå Spørgsmål, der grænser til det personlige, som f. Eks.: "Hvad bestiller Deres Mand?", eller "Ejer De dette Hus?" o. s. v. Idet man prøver på at være venlig og forstående og at møde Folk, hvor de står, er der ofte Fare for, at man kan overskride Høflighedens Grænser. Dannede Mennesker tager Afstand fra en sådan Opførsel Man må være i Besiddelse af den rette Dømmekraft og Reserverethed og dog samtidig være forstående og venlig. "Manglen på sand Værdighed og kristelig Dannelse er en Svaghed hos mange kristne. "Det er af den største Betydning, at Mænd og Kvinder, som har Kendskab til Guds Vilje, lærer at blive fremgangsrige Arbejdere i hans Sag. De skulle være dannede og sympatiske Mennesker og ikke sådanne, der har det verdslige Menneskes bedragelige ydre Skær og sleske Affekterthed, men eje den Dannelse og Høflighed, der kendetegner Himmelen, og som enhver Kristen vil eje, om han har modtaget den guddommelige Natur."

Forvent ikke Gaver og tag ikke imod dem.
Mange venlige og velmenende Mennesker ønsker at give Udtryk for deres Taknemmelighed over den Hjælp, de har modtaget, ved at give en eller anden Foræring. Det kan enten være et lille Venskabs tegn eller en mere værdifuld Gave. Bibelarbejderen må hele Tiden være på Vagt her og stadig lade Folk forstå, at man ikke modtager nogen Belønning eller Gave, idet man betragter det som et Privilegium at oplade Sandhedens Skatkammer for dem, og at al Tak eller Belønning hører Gud til. Somme Tider kan det dog være passende at modtage en Pengegave til Videreførelsen af Guds Værk, og om et lille Minde pludselig tilbydes en, er det sikkert bedre at modtage det med Tak end at støde ved at afslå Gaven. Takt og sund Dømmekraft må benyttes.

Indstil dig efter Omstændighederne.
Der kan indtræffe Omstændigheder, som gør, at man ikke kan holde Bibelstudiet som planlagt, selvom der i Forvejen er truffet bestemt Aftale. Det er f. Eks. muligt, at et Måltid må tilberedes; der kan komme uventede fremmede, Sygdom kan pludselig ramme et Mellem i Familien, og mange andre Ting kan indtræffe. Dersom man vil holde bestemt på, at Aftalen under de Forhold skal overholdes, kan det forårsage Ubehageligheder og muligvis hindre fremtidige Studier. Vær derfor altid rede til at indstille dig efter Omstændighederne.

Vær ikke bange for at indrømme, at "det ved jeg ikke".
Der siges, at "en Dåre kan stille Spørgsmål, som ti vise ikke kan besvare." Der vil opstå Spørgsmål, som du ikke kan besvare. Lad være med at foregive, at du ved, hvad der bør svares, når du mener, det er bedst ikke at sige noget. Fortæl ærligt, at du ikke kan give noget Svar, men at du vil se, om du kan finde Svaret. Dersom Spørgsmålet er uden Betydning, lad da være med at komme tilbage til det. Er det af Vigtighed, lov da at tage det op senere og sørg for, at du holder dit Løfte.

Undgå Spørgsmål af personlig Art.
Sådanne Spørgsmål, der har med ens personlige Mening at gøre, og som der ikke kan findes direkte bibelske Svar på, bør undgås så vidt muligt. F. Eks.: "Tror De, at Børn af ikke-kristne Forældre vil komme til Himmelen?" Arbejderen kan have en velbegrundet Mening om mange sådanne Spørgsmål, men "en Mening" er ikke det afgjorte, hvorfor det er bedst ikke at tage nogen Stilling til de Ting, som ikke er tydeligt omtalt i Bibelen.

Vær overbærende med de snakkesalige.
Man støder somme Tider på Mennesker, der Ønsker at føre hele Samtalen. Hvilken Indstilling skal da den almindelige Lægmand indtage? Det kan være en Tålmodighedsprøve at skulle sidde stille og høre på al den Snakken, men i Almindelighed vil det ikke vare så længe, før Personen har fortalt alt, hvad han ved, eller må stoppe op for at trække Vejret. Dette er da det psykologiske Øjeblik, da man skal tage fat og prøve på at blive Situationens Herre, og når man så endelig er kommet i Gang, bør man ikke standse.

Hvad skal man bede om?
Undgå lange Bønner. Bed ikke for alle og enhver: Herskere, Regering, Synden i Verden o. s. v. Selvom det er ganske i sin Orden, at man beder for disse, så er Bibel-læsningstimen i Hjemmene ikke det rette Sted dertil. Dersom der er Børn i Hjemmet, nævn da dem i Bønnen. Dersom der er syge eller nedbøjede i Familien, nævn da deres Forhold. Dersom Sønner eller Døtre arbejder i Landets Interesse, bed da om, at de må gøre sunde og få lov til at komme hjem igen til sin Tid. Dersom en eller anden Sorg har ramt Hjemmet, bed da om den Helligånds Trøst. Vær opmærksom overfor Forholdene I Hjemmet, og nævnt på en taktfuld Måde det, som Medlemmerne behøver Hjælp med. Det er til Opmuntring for Folk at vide, at du er interesseret i det, der vedrører dem.

Stillingen, man bør indtage under bønnen.
Husk på, at nogle Mennesker ikke er vant til at knæle, når de beder. I Virkeligheden findes der Mennesker, for hvem Bøn er en helt ny Er. faring. Undgå, at nogen føler sig ilde berørt ved, at man beder dem om at knæle, medens der holdes Bøn. Der er ingen Vanskeligheder med dem, der er vant til at knæle, og den knælende Stilling er den, man bør foretrække. I visse Tilfælde er det dog bedst at sige: "Lad os bøje vore Hoveder, medens vi beder" eller "skal vi stå op, medens vi holder Bøn". Katolikkerne knæler altid, når de beder. og de vil anse det for uærbødigt at gøre det på nogen anden Måde. Katolikkerne er imidlertid ikke vant til at høre andre end Præsten bede til Gud, og man må vise hver enkelt af dem, hvorledes Sjælen finder Vejen til Guds Trone.

Hvem skal bede. - Det er i Almindelighed Læreren, der holder Bon. Du som man holder Bibellæsningen med kristne Mennesker, som er vant til at bede sammen med andre, kan man opfordre dem til at holde Bøn, men det er godt, at Arbejderen holder Afslutningsbønnen.

Hvad man bør undgå i Bønnen. Bed ikke om, at Herren vil hjælpe dem, man besøger, "til at antage Sandheden".

Det er et almindeligt Udtryk men mange kan ikke forstå det. Bed derimod om, at den Helligånd må velsigne Studiet af Guds Ord og føre Sindet til dybere og rigere Sandhedserkendelse.

Vær ikke skødesløs med Hensyn til dit personlige Udseende.
Det er muligt at virke stødende og bringe Vanære over Gud, Sag ved at forsømme sit personlige Udseende. Den største Pertentlighed, hvad Person og Klædedragt er af Betydning. Ens Påklædning må være pæn, beskeden og passende, idet man er omhyggelig med alle de mindste Enkeltheder. I visse Tilfælde vil Bibelarbejderen tilfældig gå på Besøg hos Naboen uden at han kan skiftet Tøj, i andre Tilfælde kan et Bibelstudium blive givet over Hegnet, idet det belejlige Øjeblik under en venlig Samtale leder til et bibelsk Emne. Ved andre Lejligheder vil der blive aftalt en bestemt Tid for et Studium i et Hjem i den anden Ende af Byen, og det kræver da, at Bibelarbejderen klæder sig på den rette Måde. Brug aldrig snavsede eller hullede Handsker eller Strømper, der er udtjente. Skotøjet skal være pudset og i god Stand og Tøjet uden Pletter eller Rynker. Tænderne, Neglene, Håret og Huden tilkendegiver Personens Karakter og bliver betragtet af det kritiske øje. Det er ikke den dyre eller udmajede Beklædning, der betragtes som Beviset på Velklædt. Vær konservativ og gå aldrig til Yderligheder, idet du prøver på hverken at være bagefter din Tid eller forud for den; men vær altid pænt, rent og passende klædt.

Bed ikke Eleven om at læse Versene.
Medmindre du ved, at Personen er vant til at læse højt og har let ved at finde Skriftstederne, bør du ikke gøre ham skamfuld ved at bede ham om at læse Versene. Nogle er bange for de mindre kendte Ord og vanskelige Navne i Bibelen og ved ikke, hvor i Bibelen de forskellige Bøger findes. Gør dem ikke skamfulde ved at afsløre deres Uvidenhed. Bered Vejen for behagelige Bibelstudier og undgå ubehagelige Øjeblikke,

Hvorledes man bør omgås Mennesker af forskelligt Temperament.

Nogle Menneske er rolige, ligevægtige, lærvillige og lette at komme i Forbindelse med. Sådanne Personer er det en Glæde og Inspiration for Bibelarbejderen at undervise.

Andre er derimod frastødende, ligegyldige, selviske, egensindige og utilnærmelige. Overfor sådanne må der udvises Visdom, Takt og Tålmodighed i rigt Mål. Man må udvise den største Forsigtighed for at undgå, at der skabes en Modstandsfølelse. Gendriv aldrig et Argument med et andet. Læreren må være i Besiddelse af Værdighed og Balance. Undselighed, Nervøsitet og Irritation må skjules.

Så er der en tredje Gruppe. som er åndsfraværende, tilbagetrukne og ofte uvirksomme, idet de mangler Mod, Udholdenhed og Stabilitet. Idet Bibelarbejderen arbejder med sådanne Mennesker, må han vise Mod, Beslutsomhed, Tålmodighed og Bestemthed. Ingen raske, uovervejede Ord må komme over Læberne. En bebrejdende Tone eller et utilfreds Blik. Utålmodighed eller Strenghed, der måtte komme til Syne i et kritiskt Øjeblik, kan vække Anstød og hindre yderligere Besøg. Studer Kristi Liv og følg hans Eksempel.

Måden at tage Katolikker på.
Katolikkerne er i Almindelighed glade for deres Kirke og loyale overfor dens Lære og Præsteskab. Vi må have en forstående Indstilling overfor deres Forhold. Vi må se at overvinde Mistænksomhed og være venlige.

Tal aldrig respektløst om den romersk-katolske Kirke eller om Paven, Biskoppen eller Præsten. De har stor Ærbødighed for Gud, Kristus, Jomfru Maria og Helgenerne. Dersom vi nævner disse Ord, bør det være med Respekt. I de første Bibellæsninger er det godt ofte at henvise til Jomfru Maria, idet man tænker på Udtrykket i Bibelen: "Du velsignede iblandt Kvinder." Tal altid om Apostlene som Sankt Peter, Sankt Johannes o. s. v. Tal om de "hellige Skrifter" i Stedet for at bruge Ordet "Bibel".

Tal om og ros det Velgørenhedsarbejde, som Katolikkerne ud udfører. Nævn også deres Lære angående Bøn, Tro og Kristi Genkomst. Når man citerer fra eller henviser til Udtalelser om Nutids Begivenheder, prøv da på at indbefatte sådanne, som har stået i katolske Blade.

Vær ikke forud for Prædikanten.
Flere og flere Lægmænd bliver bedt om at hjælpe til med at berede Vejen for evangeliske Mylder. Dette er, som det bør være. Hensigten med Bibelarbejderklassen i Menigheden er at skaffe Lægarbejdere, der kan være til virkelig Hjælp for Prædikanten.

Når man da hjælper til med en Virksomhed ved at uddele Indbydelser eller Litteratur eller ved Besøg i Hjemmene, således som Prædikanten måtte ordne det, må Læg-Arbejderen være forsigtig, så han ikke går længere, end Prædikanten er kommet, idet han ikke begynder at forklare Sandhedspunkter, som ikke er kommet op i Foredragsrækken. Nogle Mennesker er nysgerrige og stiller Spørgsmål om Sandhedspunkter, der endnu ikke er blevet fremholdt. Læg-Arbejderen skal passe på, at han ikke giver sig til at forklare sådanne Spørgsmål. Fortæl Spørgeren, at Prædikanten snart vil komme til dette Emne i sin Foredragsrække, og indbyd ham til endelig at komme til Stede.