Kvalifikationer for fremgangsrig Tjeneste.
Særlig Undervisning bør gives med Hensyn til visse Kvalifikationer og personlige Egenskaber, som er nødvendige, idet Evangeliets Lysbærere går ud og ind blandt Menneskemasserne på Livets Vej. Disse Kvalifikationer kan enten være medfødte eller tilegnede, og det er af den største Betydning, at man studerer »Vejviseren« og ransager Hjerte og Liv for at blive klar over, på hvilke Punkter vi kommer til kort, så at vi kan få guddommelig Hjælp netop der, hvor den behøves.

»Gud tager Menneskene, som de er, og uddanner dem til sin Tjeneste, dersom de vil overgive sig til ham. Dersom Guds Ånd bliver budt velkommen i Sjælen, vil den udvikle alle Personens Åndsevner. Under den Helligånds Ledelse vil det Sind, der er helliget til Gud uden noget Forbehold, blive udviklet i alle Henseender, og Hjertet vil få Kraft til at forstå og til at opfylde alle Guds Krav. Den svage, vaklende Karakter vil blive gjort stærk og urokkelig, ... hans Interesser vil blive mere helhjertede og hans Dømmekraft mere afbalanceret. Den, som længes efter at udføre en Gerning for Kristus, bliver så inspireret af Retfærdighedens Sols livgivende Kraft, at han bliver i Stand til at bære megen Frugt til Guds Ære.«

»Enhver Arbejder skulle vide, hvad der kan kræves af ham.« - »Vi bør ikke lade en eneste Anledning til at dygtiggøre os selv til Guds Værk gå ubenyttet hen.« »Vi må ikke tage fat på Guds Værk på må og få og alligevel vente Fremgang... Jesus kalder på Mennesker, som vil samarbejde i Stedet for at komme til kort.«

»Mekanikere, Sagførere, Købmænd, ja, Mennesker i alle Klasser og Professioner søger Uddannelse, så at de kan blive dygtige til deres Gerning. Skulle Kristi Efterfølgere være dårligt udrustet, så at de, idet de er kaldet til et direkte Arbejde i Tjeneste, er uvidende om de Midler og Metoder, de skulle gøre Brug af? Arbejdet med at opnå det evige Liv er højere end alle jordiske Foretagender. For at kunne føre Sjæle til Jesus må man eje Kendskab til den menneskelige Natur og vide Besked med Menneskesindet. Omhyggeligt Studium og inderlige Bønner må til, for at man kan vide, hvorledes man skal nærme sig Mænd og Kvinder for at bringe dem de vidunderlige Sandheder.«

»En Arbejder for Gud behøver en stærk Tro. Mulighederne kan tilsyneladende være ganske små, men selv i de mørkeste Timer skinner der dog et Lys i det fjerne. De, som elsker og tjener Gud i Tro, vil få fornyet Styrke fra Dag til Dag.«

»Guds Arbejdere behøver Tro på Gud. Han er ikke ukendt med deres Arbejde. Han værdsætter deres Gerning. Guddommelige Hjælpemidler står til Rådighed for at samarbejde med dem, der arbejder sammen med Gud. Dersom vi mener, at Gud ikke vil gøre det, som han har sagt, eller at han ikke har Tid til at lægge Mærke til sine Arbejdere, vanærer vi vor Skaber.

»Hemmeligheden ved Fremgang i Livet består i en omhyggelig og samvittighedsfuld Interesse for de små Ting. Gud skaber de mindste Blade, de mest ubetydelige Blomster og Græsstrået med samme Omhu som en hel Klode. Udviklingen af en symmetrisk, stærk og smuk Karakter sker ved en pligt Opfyldende Udførelse af sine Pligter. Alle bør lære at være tro i Udførelse af de mindste såvel som de største Pligter. Dine Gerninger kan ikke tåle Guds Eftersyn, medmindre du ser, at de indbefatter en tro, omhyggelig og økonomisk Omhu for de små Ting.«

For at kunne have Fremgang i Guds Værk må vi være tro med Hensyn til Opfyldelsen af de Løfter, vi har givet, og hvad Punktlighed angår. En kristen Leder, som har stor Erfaring, siger: »Vi må holde de Løfter, vi giver, koste hvad det vil. Det er dejligt, når vi støder på en, hvis Løfter er lige så sikre som Solopgangen, hvis mindste Ord er lige så bindende som en Ed, og som gør netop det, han siger, han vil gøre, og netop på det Tidspunkt, han har aftalt. Det er den Slags Troskab, Gud ønsker.« Det hænder somme Tider, når en Arbejder har gået mange Kilometer på en stormfuld Regnvejrsdag for at holde en Aftale, at den, som han har truffet Aftale med, siger: »Min Datter sagde til mig, at jeg ikke skulle bryde mig om at gøre Forberedelser til Bibelstudium i Dag, da De sikkert ikke ville komme i et sådant Vejr. Jeg sagde imidlertid: »Jo, hun kommer, for hun har aldrig brudt sit Ord.« Et sådant Indtryk bør vi efterlade hos de Mennesker, som vi holder Bibelstudier med.

»I Herrens Navn siger jeg: Vi skal udføre Herrens Gerning besjælet af den samme utrættelige Udholdenhed og usvigelige Nidkærhed, som Kristus lagde for Dagen i sin Gerning.«

»Lad os ikke blive trætte; I mange Tilfælde synes alt det Arbejde, vi har udført, at være gjort omsonst. Det vil ofte se ud, som om den gode Sæd er faldet på Klippegrund, hvor den bliver afsvedet af Fordommens forfærdelige Varme. Vi skal imidlertid fortsætte vort Arbejde med Troskab.

»De Talenter, som den jævne Mand fra Hytten er i Besiddelse af, behøves, når man skal arbejde fra Hus til Hus, og de kan udrette mere i dette Arbejde end de mest strålende Egenskaber.« »Idet Gud vælger Mænd og Kvinder til sin Tjeneste, spørger han ikke, om de er i Besiddelse af Lærdom, Veltalenhed eller verdslig Rigdom. Han spørger: »Vandrer de i en sådan Ydmyghed, at jeg kan lære dem mine Veje? Kan jeg lægge mine Ord på deres Læber? Vil de repræsentere mig?«

»Vær indstillet på at vedligeholde den rette Værdighed i Arbejdet ved at leve et velafbalanceret Liv og føre en retskaffen Tale. Vi har den største Sandhed, det herligste Håb og den vidunderligste Tro, som nogen Sinde er blevet betroet vor Jord; og vi ønsker at fremholde disse Egenskaber i al deres Ophøjethed for Verden. Vi ønsker ikke, at vor Indstilling skal være sådan, at det kan se ud til, at vi går rundt i Verden og beder om Undskyldning, fordi vi Vover at tro på denne vidunderlige, hellige Sandhed; men vi ønsker at vandre i Ydmyghed med Gud og at opføre os som den højestes Børn; og selvom vi er svage Redskaber, må vi leve, som om vi beskæftigede os med de vigtigste og mest interessante Ting, der er mere ophøjede end midlertidige, jordiske Emner.«

En vigtig Egenskab, når man vil have Fremgang, er Tilpasningsevnen, - dette at have en afgjort Følelse af, at man har truffet den rette Afgørelse til rette Tid, selv i uventede Situationer.

En Bibelarbejderske blev engang bedt om at følge med en begejstret Lægarbejder til et Hjem, hvor en Dame var færdig til at antage Sandheden. De havde aftalt Tiden for Besøget, og de to Damer kom til Hjemmet ved Sekstiden om Aftenen. Næppe havde de taget Plads, før Fruens Mand kom ind. Han så træt og udkørt ud. Bibelarbejdersken havde en Følelse af, hvad der var det eneste, de burde gøre. Hun samlede straks sine Bøger sammen og trak sig tilbage, idet hun sagde, at hun ville komme igen en anden Dag. Lægsøsteren var meget skuffet og mente, at en Anledning til at vinde en Sjæl var forspildt.

Nogle Dage senere aflagde Bibelarbejdersken imidlertid atter Besøg og denne Gang på et mere belejligt Tidspunkt på Dagen. Hun blev venligt modtaget af Fruen, der udtalte sin Taknemmelighed over deres Høflighed sidste Gang, idet de forstod Forholdene ved deres sidste Besøg, og hun forklarede, at hendes Mand ville have været meget utilfreds, om hun var blevet forhindret i at lave Aftensmad, fordi en eller anden ville fortsætte med Bibelstudium. Dette er en enkel Illustration, som viser Tilpasningsevnen. Det er også nødvendigt at forstå, hvorledes man skal tilpasse Bibelstudierne efter hver enkelt Person, idet man er i Stand til at bedømme et Mennesker Karakter og Temperament og derfor udarbejder Studiet på en sådan Måde, at det passer for de forskelliges Sind.

»Al Udannethed og Grovhed må vi tage Afstand fra. Venlighed, Dannelse og kristelig Høflighed må udvikles. Pas på, at du ikke er kort og afvisende. Man må ikke betragte sådanne Ejendommeligheder som Dyder; for Gud sætter ikke Pris derpå. Læg Vægt på ikke at såre nogen uden Grund.«

»I det sjælevindende Arbejde behøves megen Takt og Visdom. Frelseren skjulte ikke Sandheden; men han fremholdt den altid i Kærlighed. I sin Omgang med andre udviste han den største Takt, og han var altid venlig og betænksom.«

»Ligesom Duggen og de rolige Regnbyger falder på de visnende Blomster, således bør man, når man vil prøve på at lede Mennesker bort fra deres Fejl, lade Ordene falde i Venlighed.«

Tiltalende Personlighed, er en Egenskab, som ikke kan forbigås, når man studerer, hvorledes man bedst kan lede Sjæle til Kristus og til Lydighed mod hans Ord. Somme Tider siger man, at det er en stor Fejl, om denne eller hin Person henleder Folks Opmærksomhed på sig selv; men det er i Sandhed nødvendigt, at Sjælevinderen udvikler en Personlighed, som virker tiltrækkende på Mennesker og udvikler Tillid. Vi er Kristi Sendebud. Det ville virkelig være dårlig Politik for et Land, om det valgte en Person, der havde sin Personlighed imod sig. Folk kan ikke lære meget af et Menneske, som de har Antipati imod. Der findes måske ingen Mand eller Kvinde, som ikke - bevidst eller ubevidst - virker frastødende på en eller anden. Vi skal imidlertid bede om Visdom til at leve og handle således, at vi »ikke i nogen Ting giver noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet«. 2 Kor. 6,3.

Der fortælles en Beretning om en Smed, som blev omvendt i Weslcys Dage. Manden var en frygtelig Person, der blev betragtet som en Skandale for hele Egnen; men hans Omvendelse var ægte, og han ønskede at vinde andre for Kristus. Som Følge af en af Wesleys unge Prædikanters uheldige Personlighed vendte Smeden tilbage til sit gamle Liv, idet han holdt på, at der ikke var noget ved Kristendommen. Den Helligånd blev alligevel ved med at kalde på ham, og til sidst bestemte han, at han ville prøve på at finde Wesley selv for at undersøge, hvad Slags Menneske han var. Han gik mange Mil til den By, hvor John Wesley prædikede. Den store Prædikants gode og sympatiske Hjerte blev straks klar over hans Besøgendes Længsler, hvorfor han sagde: »Bliv hos mig, for jeg kan bruge Dem.« Denne unge Mand blevet af de største Vidner for Gud og en fremgangsrig Sjælevinder. Han blev reddet fra Mismod og Fortvivlelse ved Kristi Sendebuds Indflydelse og hans vindende og ærlige Personlighed.

»Tusinder kan påvirkes på den enfoldigste og mest ligefremme Måde. De mest intelligente, de, som man ser op til som Verdens mest talentfulde Mænd og Kvinder, bliver ofte vederkvægede af, hvad der i al Enfoldighed tales af en, som elsker Gud, og som kan tale om Kristi Kærlighed lige så naturligt, som et Verdensmenneske taler om de Ting, der interesserer ham mest. De Taler, som er vel forberedte og indstuderede, øver ofte kun ringe Indflydelse; men de sande, alvorlige Vidnesbyrd, som kommer fra et Guds Barn, og som fremholdes på en naturlig og enfoldig Måde, har Kraft til at åbne Hjertedøre, som længe har været lukkede for Kristus og hans Kærlighed.«

»Vi behøver mere af den Sympati, Kristus havde, ikke blot Sympati for dem, der i vore øjne synes at være fejlfri, men Sympati for de stakkels, lidende og kæmpende Sjæle, som ofte falder i Fristelse og synder, dernæst omvender sig og igen fristes, så at de bliver mismodige.« »Der må ikke være nogen Forstillelse i deres Liv, som har et så helligt og alvorligt Budskab som det, vi er kaldet til at bringe andre.

Det er ikke muligt at komme igennem hele Rækken af Kvalifikationer, som er nødvendige for en kristen Lægarbejder, men Emnet er opsummeret i følgende Ord:

"Den, der arbejder for Sjæle, behøver Helligelse, Fuldkommenhed, Flid, Energi og Takt. Ingen, som ejer disse Kvalifikationer, kan være underlegen, Han vil i Stedet være i Besiddelse af en bydende, god Indflydelse."

"Herren giver enhver Mand og Kvinde, som vil samarbejde med den guddommelige Kraft. Sikkerhed til Gerningen, Alle de nødvendige Talenter: Mod, Udholdenhed, Tro og Takt, vil komme til dem, idet de tager Rustningen på. Et stort Værk skal udføres i Verden, og menneskelige Redskaber vil i Sandhed besvare Kaldet. Verden skal høre Advarslen. Når Kaldet lyder: "Hvem skal jeg sende, og hvem vil gå for os", lad da Svaret komme tydeligt og klart: "Her er jeg, send mig"

Til Trods for den Kendsgerning, at en Arbejder for Gud må have mange eller alle de nødvendige Kvalifikationer, som er så tydeligt fremholdt for os, er der dog et Mål eller en Standard, hvormed alle Kvalifikationer må prøves. Overvej omhyggeligt denne Udtalelse:

"Gud kan bruge enhver Person i samme Grad, som han kan fylde hans Sjæls Tempel med sin Ånd."

Hvor meget af den Helligånd er du villig til at modtage?

Hvor stor Plads vil du give Jesus i dit Hjerte?

"Der er ingen Grænser for den Persons Brugbarhed, som lægger Selvet til Side og gør Plads for den Helligånds Indflydelse på Hjertet og lever et Liv, der er helt helliget til Gud."

Ingen må lade sig bedrage med Hensyn til den Hjælp, der er skaffet til Veje, for at den Helligånds Kraft i fuldeste Grad kan virke i Liv og Gerning:

"Ånden venter på vort Kald og vor Villighed til at modtage."

"Dersom vi var villige, vil alle blive fyldt med Ånden,"

"Kristus har lovet den Helligånds Gave til sin Menighed. Men ligesom ethvert andet Løfte er det givet på Betingelser.

Der er mange, som tror og bekender sig til at gøre Krav på Herrens Løfte; de taler om Kristus og om den Helligånd, og dog gavner det dem intet. De overgiver ikke Sjælen til at blive ledet og styret af de guddommelige Kræfter.

Vi kan ikke bruge den Helligånd, Ånden skal gøre Brug at os. Men mange vil ikke gå ind på dette. De vil bestemme alt selv. Kun de, der ydmygt venter på Gud, og som længes efter hans Ledelse og Nåde, har Ånden.

På mange Måder er det blevet åbenbaret, at den Helligånds Indflydelse må fylde Bibelarbejderens Liv, dersom Sjæle skal kunne vindes.

"To Bibelarbejdere sad hos en Familie. Med den åbnede Bibel foran sig fremholdt de den Herre Jesus Kristus som Frelseren, der tilgiver Synderne, En alvorlig Bøn blev opsendt til Gud, og Hjerterne blev blødgjort, så de var modtagelige for Guds Ånds Indflydelse.

»Det Arbejde, som Gud vil antage, er det Værk, der genspejler hans Billede. Hans Efterfølgere må fremvise hans udødelige Princippers uudslettelige Karaktertræk, som deres Kaldsbrev til Verden.«