1. Studiets Opbygning. - Bibelstudiets tre Dele er:
a. Indledning.
b. Selve Emnet.
c. Afslutningen.

Indledningen skal være kort og kun have til Opgave at præsentere Emnet. Gør Titlen eller Overskriften klar og bestemt, prøv på at finde en Undertitel, der give flere Oplysninger.

Selve Emnet skal indeholde hele Bibellæsningen. Her skal Sandheden fremholdes Punkt for Punkt. idet hvert Skriftsted skal lede til det næste og understrege hvert enkelt.

Afslutningen skal, indeholde det Mål, man tilsigtede med Studiet.

"Man skal prøve på at efterlade i Sindet et meget veldefineret og klart Indtryk af en eller anden bestemt Ide.

Afslutningen skal indeholde en eller flere af følgende Ting:

1) En Opsummering af Emnet.
2) En bestemt Udtalelse angående den Slutning, man kom til.
3) En Appel til Handling eller Efterfølgelse.

Den skal være kort.
En anden erfaren Arbejder foreslår, at Afslutningsverset skal virke som et Klimaks på Studiet, så at Læseren der har fulgt med fra Vers til Vers, slet ikke ønsker at standse her, men er ivrig efter at komme videre for at finde ud af, hvad der findes rundt om det næste Hjørne.

Hemmeligheden ved Fortællekunst ligger i at standse netop på det Punkt, hvor Forsamlingen er grebet af åndeløs Interesse og Forventning. Det samme Princip skulle gøre sig gældende, når man udarbejder en Bibellæsning.

Indledningen er meget betydningsfuld. Selve Emnet er den guddommelige Sandheds virkelige Indhold, medens Afslutningen skulle have til Hensigt enten at holde og forøge Interessen eller at efterlade Tilhøreren i en usikker og spørgende Tilstand, så at han ønsker at høre mere. Udarbejd Bibellæsningen således, at du lægger stor Vægt på Opfyldelsen af alle disse tre Krav.

2. Længden. Kortfattethed er den vigtigste Faktor. Et begrænset Antal Bibelvers, hvoraf hvert enkelt er tydeligt og »krystalklart«, så at det til Punkt og Prikke besvarer Spørgsmålet. Bibelarbejderen må huske, at dette er Hemmeligheden, der vil give Fremgang. I den første Tid, da man begyndte med at give Bibellæsninger, indeholdt de ofte fra 100-150 Bibelvers; men Erfaringen viste snart, at den Fremgangsmåde var forkert. Fra ti til tyve Spørgsmål og Svar anses nu for at være tilstrækkeligt til et hvilket som helst Emne.

Skulle der endnu behøves mere Tid til Emnet, må det deles i to og fremholdes under forskellige Overskrifter, så at hvert Afsnit udgør et samlet Hele, og således at Sindet ikke bliver forvirret ved Fremholdelsen af for mange Begivenheder eller Sammenblandinger på én Gang.

3. Et begrænset Antal Skriftsteder. I Almindelighed er Nybegynderen så ivrig efter at fremholde hele Sandheden angående et Emne, at han kommer med en lang Række Skriftsteder for at bevise Emnet. Man må være forsigtig på dette Punkt. Som Regel er et Vers nok til at give det nødvendige Svar, og selvom der måske findes et Dusin Skriftsteder, som er lige så gode, er det bedre kun at henvise til én eneste tydelig Tekst. Der gives dog Tilfælde, hvor endnu et Vers eller måske to vil gøre sin Virkning og da kan bruges med Fordel, men sædvanligvis er ét tydeligt Vers tilstrækkeligt.

4. Skriftstedets Forhold til Emnet.
Vær sikker på, at hvert Skriftsted netop taler om det, der skal fremhæves.

Læg særlig Eftertryk på den Del af Verset, som har Betydning, og undgå at komme på Afveje med Hensyn til Tanker, der ikke kommer Sagen ved, selvom de er aldrig så gode.

Undgå at bruge Skriftsteder, som kan indføre Tanker, der ikke hører Emnet til, idet de ofte påvirker Sindet og medfører Spørgsmål, der virker forvillende.

Hold dig til det foreliggende Emne. Sørg for, at der går en »rød Tråd« gennem hele Emnet. I visse Tilfælde vil endog en erfaren Bibelarbejder komme til kort med Hensyn til at holde fast ved Hovedpunktet. Man kan komme med en lang Række vidunderlige Skriftsteder og være i Besiddelse af stor Veltalenhed og dog komme til kort i at holde Tilhørernes Sind ved en og samme Tankerække, hvorfor man da forårsager Forvirring i deres Tankegang med de mange løsrevne" Tråde«, der hænger og dingler i Uvished i Stedet for, at de skulle være blevet knyttet fast til tidligere anerkendte Tankeslutninger. Det er da meget vigtigt at ordne alle Vers således, at de hænger sammen som Leddene i en Kæde og derved fører til en bestemt og klar Slutning.

5. Spørgsmålenes Formulering. Når du ved, hvad Bibelverset bør sige, form da dit Spørgsmål på en sådan Måde, at Eleven ved at læse Verset vil kunne finde et tydeligt Svar derpå. Kunsten at kunne stille gode Spørgsmål er af stor Betydning. Gør Spørgsmålene så tydelige og enkle, at Eleven bliver nysgerrig og ønsker at finde Svaret. Når det er sket, giv ham da Skriftstedet. "Spørgsmål og Svar Metoden« i Undervisningen har den Fordel, at den sætter Læreren i Stand til at lave Spørgsmålene på en sådan Måde, at Verset giver et meget bestemt og klart Svar. Dette er at »oplade« Guds Ord for andre og at lade Bibelen forklare sig selv uden menneskelige Kommentarer eller Fortolkninger. Mennesker, som ikke før har fundet en tilfredsstillende Måde at studere Bibelen på og derfor mener, at det er umuligt eller meget svært at forstå den, bliver forundrede ved at opdage, at Bibelen er sin egen Fortolker, og at den taler et så ligefremt Sprog, at selv et Barn kan forstå den. Det er Årsagen til, at Bibellæsningsmetoden er at foretrække for Forkyndelsen fra Talerstolen, idet Prædikanten må komme med visse Erklæringer og bevise det udtalte ved at læse de Skriftsteder, han har valgt. Når en Person selv læser Svarene, gør Sandheden et endnu større Indtryk på ham.

6. Reserveforråd af Kundskaber. Vær fyldt af dit Emne, gør grundige Forberedelser, men gør ikke Forsøg på at fortælle alt, hvad du ved om Emnet, på én Gang. Der er blevet sagt, at en Person bør vide ti Gange mere om sit Emne, end han gør Brug af.

Fremhold Emnet på en tydelig, bestemt og klar måde, men hav et stort Reservefond af Kundskaber i Beredskab, så du straks kan gøre Brug af det, om du skulle komme i en Nødsituation. Skarpe Hjerner vil kunne gennemskue Bibelunderviserens Kundskabsmængde, ofte uden at det mærkes, men ofte således, at det kan virke forvirrende eller ydmygende. Selvom vi aldrig skal prøve på at prange med vor Viden eller slå om os med en Vrimmel af Kendsgerninger, som kan gøre Indtryk på de ukyndige, så skal vi dog blive ved med at studere vort Emne og være klar til at give intelligente Svar.

Særlige Forslag med Hensyn til Udarbejdelsen af Bibelstudier.

Bestem dit Emne.
Bestem først og fremmest, hvad du vil tale om. Usikkerhed med Hensyn til Emnet betyder Usikkerhed i hele Forberedelsen. Valget af Emne kan afhænge af tre Ting:

a) Tilhørernes Behov,
b) Hensyntagen til den rette Rækkefølge,
c) og Anledningen.

Du skal prøve på at få noget at vide om dine Tilhøreres åndelige Behov og deres Kendskab til Bibelen. Så skal du bede inderligt om Guds Ånds Vejledning, så du kan blive i Stand til at afhjælpe dette Behov. Emnernes Rækkefølge må overvejes, når der skal gives en Serie Studier, så at de kan tages i den rette Rækkefølge.

Saml velegnede Skriftsted er.
Efter at du har valgt dit Emne, må din næste Gerning være den at få samlet en Del Skriftsteder. Til at begynde med må du skrive alle de Vers ned, du kan komme i Tanker om i Forbindelse med Emnet. Til alle Tider og ved alle Lejligheder kan Vers dukke op i Tanken, derfor er det godt at skrive dem ned, så snart de dukker op, for ikke at glemme dem. Når du har udtømt dit eget Forrådskammer, kan du forøge din Liste ved at bruge Bibelordbogen og der slå op på Ord, som muligvis findes i de pågældende Skriftsteder, og som kan have noget med Emnet at gøre. Idet du samler dit Stof, prøv da ikke på at gruppere Skriftstederne, men skriv et Par Ord udfor hvert Vers, idet de skulle tilkendegive Hovedtanken eller Grunden til, at du ville bruge Verset.

Byg dit Skelet op.
Efter at du nu har samlet dit Materiale, er du færdig til at bygge. Den første Del af Arbejdet består i at opbygge Skelettet, og det Materiale, man har samlet, tilkendegiver, hvad Slags man skal danne. Skelettet skulle bestå af passende Hovedtanker, der skulle dele Emnet op i forskellige Afsnit. Disse Afsnit skulle da være de Punkter, der skulle uddybes i Studiet, og som skal fremholdes tydeligt og klart. Der kan ikke gives nogen bestemt Regel for, hvor mange Afsnit der bør være i et Studium, men jo færre des bedre. Tre eller fire er et passende Tal. Prøv på at opstille Afsnittene på en sådan Måde, at de viser det enes Forhold til det andet og til Hovedemnet.

Til Emnet om Kristi Genkomst kunne man f. Eks. lave en Oversigt som denne:

Emne: Kristi andet Komme.
Afsnit: 1) Løftet om Kristi Genkomst,
2) Måden, hvorpå Kristus vil komme,
3) Tiden for hans Genkomst,
4) Hensigten med hans Komme.

Efter at have dannet dette Skelet begynd så med at anbringe de nødvendige Skriftsteder på deres rette Plads. Det er ikke nødvendigt at bruge alle de Vers, du har samlet. Dette vil i Almindelighed gøre Studiet for langt. Brug derfor kun de Vers, som er bedst egnede til Emnet. Prøv altid på at bruge de enkleste Vers, som især taler om netop den Ting, du ønsker at fremholde. Det er bedst at udelade fra Bibelstudiet alle de Vers, der behøver en længere Forklaring.

En almindelig Fejl, som især Nybegynderne gør sig skyldige i, er, at de benytter for mange Vers i et Studium. Man har ikke vundet noget ved at overfodre nogen, selvom det er den bedste Føde, man benytter, og det er bedre at dele Emnet i to Studier end ved en Lejlighed at give Sindet mere at arbejde med, end det kan rumme. Hav som din Hensigt ved hvert Studium at fremholde tre eller fire Punkter grundigt og dine Bestræbelser vil give langt bedre Resultater, end hvis du prøvede på at fremholde alt, hvad der kunne siges om Emnet.

I Almindelighed er et Vers nok til at besvare et Spørgsmål. Det svækker kun, om man bliver ved med at hamre på et Punkt, som man allerede har gjort klart. Man vinder intet ved at blive ved med at hamre på et Søm, der allerede er slået i.

Syv Regler.
1. Brug det mest overbevisende Vers først. Førsteindtrykket er altid det stærkeste og det mest holdbare. Før Bevis for det, du vil sige, med det samme, og Slaget er mere end halvt vundet. En kraftig Udtalelse ved Begyndelsen af Studiet bringer Overbevisning i Tilhørerens Sind med Hensyn til dine Evner til at bevise, hvad du har lovet. Det gør dig til Situationens Herre.

2. Brug ingen Tekst, som det er svært at forstå. Sandheden skinner, og dens Stråler vil, idet de trænger ind i de Hjerter, der er formørkede af Synd, lede til Omvendelse. Det naturlige Hjerte er imidlertid sent til at fatte de åndelige Ting, derfor bør du, idet du fremholder Sandheden, bruge enkle Taleformer og vælge Vers, der straks tydeligt fortæller, hvad du har sagt, de skulle. Under alle Omstændigheder bør du undgå de mere indviklede Bibelvers, indtil dine Tilhørere er blevet dygtige til at foretage åndelige Studier og er i Stand til at fordøje Ordets faste Føde.

3. Brug så få Spørgsmål som muligt. Seks eller syv Spørgsmål er i Almindelighed nok. Sædvanligvis er det tilrådeligt at indskrænke Studiet til ca. en halv Time.

4. Brug kun få Ord, når du besvarer dine egne Spørgsmål. De Spørgsmål, der her er tænkt på, er naturligvis dem, der står i din Bibellæsning, og som skal besvares med Bibelvers. Vær kortfattet i alt, hvad du fremholder for dine Tilhørere. Kraften ligger i Guds Ord, ikke i dine ord. Brug netop så mange Ord, at Sandhedens Principper skinner klart frem, og lad Åndens overbevisende Kraft udføre Resten.

5. Benyt til at afslutte Bibellæsningen et Skriftsted, der slår Hovedtanken i Studiet fast. Lad der ikke være noget, som Folk må gætte sig til, eller som de kan komme til en fejlagtig Forståelse af. Gør dit Emne færdigt, før du forlader det, således at dine Tilhørere selv kan studere det. Bevis til fulde, hvad du fra Begyndelsen havde til Hensigt at bevise. Væk Interesse for det næste Studium ved at bekendtgøre Emnet.

6. Stil ethvert Spørgsmål således, at den valgte Tekst besvarer det. Stil ingen Spørgsmål, der kræver Besvarelse med dine egne Ord. Lad altid Bibelen besvare Spørgsmålet, ellers vil Folk straks sige: »Det er, hvad du siger, men ikke, hvad Bibelen lærer.«

Dine Udtalelser vil ikke virke overbevisende; din Kraft ligger i Ordet.

7. Brug så vidt muligt kun ét Skriftsted som Svar på hvert Spørgsmål. Undgå alt, som er indviklet. Hensigten skulle være at hjælpe Tilhørerne med at huske de Sandheder, som er fremholdt. En Overflødighed af Beviser kan let forårsage Forvirring i Sindet. I Almindelighed er én Tekst nok til at besvare et Spørgsmål.

Hjælpekilder til Udarbejdelsen af en Bibellæsning.

»Værktøjet«, som en Lægarbejder for Gud behøver, er ikke talrigt, men hver enkelt Del er nødvendig, for at man kan få Fremgang.

1. En Bibel. Denne skulle have klare Typer, være godt indbundet og af almindelig Størrelse. Dette er Bibelarbejderens vigtigste Værktøj og skulle betragtes som brugbart hele Livet igennem. Anmærkninger og Notater, som tilføjes fra Tid til anden, gør Bogen mere værdifuld end alle andre, og idet man bliver kendt med Siderne og Stedet, hvor de forskellige Vers står, er den altid rede til at blive brugt.

2. Bibelordbog. På dansk er der ikke mange at vælge imellem, men en sådan kan ikke undværes. Forskellige Bibel programmer til computeren.

4. Citater og Udklip. En Samlemappe, Ringbog eller Kartotekskasse vil være god til dette Formål, idet det gælder om at få gemt Udklip og Citater, som Lægarbejderen stadig må være på Jagt efter under Læsning og Studium. Disse Udklip skal anbringes under de rigtige Overskrifter eller Inddelinger, således at de er lette at finde, når de skal bruges. Historiske Data, Illustrationer eller Historier, der uddyber Sandhedspunkterne, nutidige Begivenheder, Udtalelser fra kendte Forfattere eller Prædikanter osv. vil vise sig at være af stor Værdi i Gerningen med at gøre Sandheden klar for andre. Der er i Virkeligheden ingen Grænser for det Materiale, som således kan samles.