Jesu liv. Fødsel, død og opstandelse!

JESU FØDSEL.

A. Hvor blev Jesus født?
Jesus blev født i Betlehem, i Judæa.

Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget Luk. 2,4-7

B. Var Jesu fødested forudsagt?
JA! det blev forudsagt mange år før Jesu fødsel.

Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage. Mika. 5,1

Selv om Jesu fødested og tidspunkt var forudsagt længe før, var der alligevel ikke ret mange, som ventede hans komme, (fødsel).

C. Var Jesus KUN menneske?
eller
var Jesus KUN Gud?
eller
var Jesus, BÅDE Gud og menneske da han var her på jorden?

Jesus VAR BÅDE Gud og menneske på samme tid, da han vandrede her på jorden, men han skjulte sin Guddommelighed ved at påtage sig et menneskes skikkelse, ligesom han gav afkald på at bruge sin guddommelighed til egen fordel.
men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, Fil. 2,7

Der er desværre nogle som er mere optaget af, at ophøje sig selv og at blive deres egen frelser, end af at ophøje og prise Jesus for det han har gjort, for ALLE mennesker til ALLE tider.

Vi lever i denne syndige jords sidste tid, hvor Satan går rundt, som en brølende løve for at lede så mange som muligt vild. Han finder en tiltalende lære og giver de kristne skyklapper på, således at de kun ser de skriftsteder og de udtalelser der passer ind i den lære de ønsker at have, som for eksempel læren om at Jesus KUN var et ganske almindeligt menneske, og at enhver af os KUNNE have taget hans plads, med andre ord, vi er ifølge disse falske profeters opfattelse i besiddelse af nøjagtigt den samme magt og de samme muligheder for at gøre de ting som Jesus gjorde. Efter disse menneskers opfattelse, der er INGEN forskel.

En sådan opfattelse er ikke blot forkert, men den er også Gudsbespottelig!

D. Hvilken skikkelse påtog Jesus sig, da han var her på jorden?
Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, Rom. 8,3

Som menneske gav han os et forbillede, et eksempel som vi skal stræbe efter at følge Fil 2,5 + 1 Pet 2,21 + 1 Joh 2,6 og som en sådan var han lige så afhængig af sin himmelske Fader som vi er Joh 5,19; 15,5

Ved Guds hjælp kan Guds folk
helbrede syge
stille storme
opvække døde
tilkalde en tusindtallig engleskare
bespise sultne
og mange, mange andre vidunderlige ting

Men vi kan IKKE træde i Jesu sted og
tilgive syndere Matt 9,6 + Mark 2,10 + Luk 5,24
være hyrden Joh 10,14
være vintræet Joh 15,1 og 5
være vejen, sandheden og livet Joh 14,6
blive opstandelsen og livet Joh 11,25
og mange andre ting.

Vi kan og skal tilgive hinandens fejl, men vi kan IKKE give syndsforladelse for overtrædelse af Guds lov.
Det var blandt andet handelen med afladsbreve der førte til, at den katolske kirke blev meget upopulær hos mange mennesker; vi skal ikke medvirke til en opblussen af denne falske form for tilgivelse.
Vi kan som hyrder være Guds redskaber til at lede mange til troen, men vi bliver aldrig DEN GODE OG SANDE HYRDE, således som Jesus var og er.
Uanset hvor gode og oprigtige vi end er, kan troen på os IKKE frelse os, men troen på Jesus Kristus give os liv og frelse.
ALT DETTE og mange andre ting sagde og gjorde Jesus da han var her på jorden, INGEN AF DISSE TING KAN VI.

Tilhængerne af denne gudsbespottelige teori, mener ofte at de kunne have taget Jesu plads på korset, nogle af dem er endog gået så vidt at de har fjernet Jesus fra den gerning han i dag udfører, som ypperstepræst i den himmelske helligdom, der er jo ingen brug for ham der, da han jo ikke er mere end de selv er.

Lad os i stedet OPHØJE og prise Jesus Kristus for alt det han har gjort for os.

LAD OS TAGE MEGET KRAFTIGT OG UTVETYDIGT AFSTAND FRA ALT OG ALLE DER OPHØJER SELVET OG NEDVURDERER GUDS SØN.

Da Jesus blev fristet i ørkenen KUNNE han have befalet stenene at blive til brød, - hvis ikke dette havde været muligt for ham havde det ikke været nogen prøve, men han afstod fra at bruge sin Guddommelige magt til egen fordel.

AT GIVE AFKALD PÅ NOGET BEHØVER IKKE AT VÆRE NOGET NEGATIVT, TVÆRTIMOD, AT GIVE AFKALD PÅ NOGET ER OFTE EN FORDEL, NOGET POSITIVT.

Da Jesus var her på Jorden havde han givet afkald på at bruge sin Guddommelige magt til egen fordel.
Guds folk har givet afkald på at arbejde, at købe og sælge om lørdagen (sabbatten).
De har givet afkald på at spise urene dyr, at drikke alkohol og flere andre ting. Men de KAN stadig spise kødet fra et urent dyr, de KAN stadig drikke alkohol, de KAN stadig arbejde, købe og sælge om lørdagen, hvis de vælger at gøre det, men de har, af egen fri vilje valgt at give afkald på disse ting.
Jesus havde det på samme måde, han valgte af egen fri vilje, at leve livet her på Jorden UDEN, at bruge sin guddommelige magt til egen fordel.

Når tiden kommer da verdslige myndigheder vedtager en lov der kræver, at ALLE mennesker uanset nationalitet, farve, politisk og religiøs overbevisning skal tage dyrets mærke (helligholde søndagen) da vil de, der HAR valgt Herren, som den de ønsker at tjene, nægte at tage dyrets mærke, men de har stadig deres frie vilje, Gud har ikke taget nogen del af deres vilje eller selvbestemmelse væk, han har på ingen måde gjort dem til robotter eller maskiner således, at de ikke kan tage dyrets mærke, nej at Guds folk ikke tager dyrets mærke er fordi de af EGEN FRI VILJE VÆLGER IKKE AT GØRE DET, og derfor giver Gud dem kraft til at stå imod, ligesom han gav Daniels tre venner kraft til at overleve i den brændende ovn. Men de KUNNE have valgt anderledes, de KUNNE have valgt at bøje sig for Nebukadnezers statue, de havde magten til det, men de valgte ikke at gøre det.
Ved at UNDLADE at gøre de ting vi KAN gøre, viser vi hvem vi tjener, hvis denne mulighed var taget fra os, var det jo ingen sag IKKE at gøre det. Hvis Jesus ikke havde haft mulighed for at bruge sin guddommelige magt var det jo ingen sag for ham at, modstå fristelsen til at gøre sten til brød. Matt 4,3-4 Hvis Gud havde taget den mulighed fra os, at vi kunne spise noget urent eller gøre noget andet der er imod hans ønske, så var det jo ingen sag, at leve et liv i fuld overensstemmelse med Guds ord. Det der gjorde Jesu liv her på Jorden til en kamp, er det samme, som det der gør livet for Guds folk til en kamp, nemlig dette, at gøre disse ting. Det kunne Jesus også, men han valgte IKKE at gøre det.

I sin egenskab af menneske kom Kristus i berøring med mennesket. Ved sin guddommelighed holdt han fast ved Guds trone. Som Menneskesønnen gav han os et eksempel på lydighed. Som Guds Søn giver han os kraft til at adlyde. Det var Kristus, som fra busken på bjerget Hored talte til Moses og sagde:

JEG ER, DEN JEG ER!
Således skal du sige til israelitterne:
JEG ER har sendt mig til eder. 2 Mos.3,14

Da han var blevet mennesker lig, erklærede han sig for at være JEG ER. Barnet i Betlehem, den sagtmodige og ydmyge Frelser, er Gud, som blev åbenbaret i kød. Og til os siger han:
JEG ER den gode hyrde. Joh 10,11 og 14
JEG ER det levende brød. Joh 14,6,51
JEG ER vejen og sandheden og livet. Joh 14,6
JEG ER verdens lys. Joh 8,12
JEG ER, er forvisningen om vor udfrielse fra synden, forsikringen om vor kraft til at adlyde Himmelens lov.

Ved at fornedre sig så dybt, som til at påtage sig menneskeskikkelse åbenbarede Kristus en karakter, der var i modsætning til Satans karakter. Men ikke nok med det, han steg endnu dybere ned på ydmygelsens vej.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Es. 53,5.
ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Fil. 2,8

Kristus blev behandlet, som vi fortjener det, for at vi kan blive behandlet, som han fortjener. Han blev dømt for vore synder, som han ingen del havde i, for at vi kan blive retfærdiggjort ved hans retfærdighed, som vi ingen del har i. Han led den død, der tilkom os, for at vi kan modtage det liv, som var hans. Ved at påtage sig vor skikkelse har Frelseren knyttet sig til menneskeheden med et bånd, der aldrig kan brydes.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh. 3,16.

Jesus tilbyder os ALLE, frelse uden penge, uden at skulle besidde en høj stilling, uden hensyn til hudfarve, nationalitet eller noget andet af det vi mennesker sætter i højsæde og dømmer efter. Frelsen er givet til ALLE mennesker, ALLE de der ønsker det, KAN blive frelst. Joh 3,16 + Rom 5,8 Jesus Kristus, Guds Søn har forud betalt prisen for din og min, ja for ALLE menneskers frelse.
ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Fil. 2,8-11
så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Apg. 4,10-12

Kære ven, overgiv dig igen i dag til Jesus, bekend over for alle, at det er Ham du tilhører. Fortæl også at HAN, Jesus, i dag er DIN talsmand i den himmelske helligdom.
Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; 1 Joh. 2,1
Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. Hebr. 7,25

Fortæl også, at vi snart, ja måske endog MEGET SNART skal se Jesus, som konge.
Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. Matt. 25,31-34

Når du har fortalt alt dette, husk da også at fortælle at DENNE Jesus OGSÅ VAR og ER Jehova!

Følgende skriftsteder er taget fra Ny Verdens oversættelse af De Hellige Skrifter 1993 danske udgave.
(At vi her har brugt denne bestemte oversættelse er fordi denne oversættelse på en klar og utvetydig måde viser at Jesus også ER Jehova. Det skal i denne forbindelse tilføjes, at denne oversættelse er fuldt ud lige så god, som enhver anden oversættelse, DET ER OGSÅ, GUDS ORD!)

Hyrden: Sl 23,1... Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.
Joh 10,11-14... Jeg er den rigtige hyrde; den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene. Den lejede mand, som ikke er hyrde og som fårene ikke tilhører, ser ulven komme og forlader fårene og flygter - og ulven røver dem og spreder dem - for han er en lejet mand og bekymrer sig ikke om fårene. Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig, Alfa og Omega:
Åb 1,8... "Jeg er Al'fa og Ome'ga," siger Jehova Gud, "den som er og som var og som kommer, den Almægtige."
Åb 22,13... Jeg er Al'fa og Ome'ga, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Den første og den sidste:
Es 44,6... Således har Jehova sagt, Israels Konge og deres Genløser, Hærstyrkers Jehova: Jeg er den første og jeg er den sidste, og ud over mig er der ingen Gud.
Åb 1,17... Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder. Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: "Vær ikke bange. Jeg er den Første og den sidste. Kan et syndigt menneske se Faderen uden at omkomme? NEJ.
1 Tim 6,15-16... Denne [sin fremtræden] vil den lykkelige og eneste Magthaver vise til dens egne fastsatte tider, [han] Kongen over dem der hersker som konger, og Herren over dem der hersker som herrer, den eneste der har udødelighed, som bor i et utilgængeligt lys, hvem intet menneske har set eller kan se. Ham tilkommer ære og evig magt. Amen. Derfor VAR det Kristus, Abraham så!
1 Mos 18,1-3... Derpå viste Jehova sig for ham mellem Mam'res store træer, mens han sad i indgangen til teltet på den hedeste tid af dagen. Da han løftede sine øjne, så han at der stod tre mænd et stykke fra ham. Da han fik øje på dem, løb han dem i møde fra teltindgangen og bøjede sig til jorden. Så sagde han: "Jehova, hvis jeg nu har fundet yndest i dine øjne, så, beder jeg dig, gå ikke din tjener forbi.

Det var kun i nogle få, meget specielle situationer, hvor Jesu guddommelighed kom til udtryk. Den første gang var da Satan havde fristet ham og til sidst havde taget Jesus med op på et meget højt bjerg for at vise ham alle verdens rigers herligheder. Matt 4,8-9
Her tillod Satan sig, at forlange at Jesus, Guds Søn, skulle tilbede ham. Med dette krav overskred Satan den grænse han havde for sine fristelser. Nu kunne Kristus ikke længere skjule sin guddommelighed, og med en kommando der fik Satan til at skælve, befalede Jesus, at Satan skulle forsvinde. Matt 4,10
Guddommeligheden flammede gennem det lidende menneskelegeme, Satan havde ingen magt til at modstå befalingen. Skønt han vred sig af ydmygelse og harme, var han nødt til at vige bort fra verdens Frelser. Kristi sejr var lige så fuldkommen, som Adams nederlag havde været.

Da Satan her bespottede Faderen ved at kræve den tilbedelse, som kun tilkom faderen, var det med hele sin Guddommelige magt at Jesus befalede Satan at gå bort.
Da verdslige præster og de handlende, besmittede Guds tempel kom Jesu guddommelighed også til syne.
Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: "Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!" Joh 2,13-16

Larmen stilner af. Der høres ikke mere nogen lyd af handel eller købslået. Stilheden begynder at blive pinlig. Forsamlingen føler sig overvældet af en følelse af ærefrygt. Det er, som om de blev krævet til regnskab for Guds domstol, for at stå til ansvar for deres gerninger. Når de betragter Kristus, ser de guddommeligheden lyse gennem menneskeskikkelsen. Hans blik glider hen over forsamlingen og opfatter hvert eneste menneske. Hans skikkelse synes at hæve sig over dem med myndig værdighed, og hans ansigt lyser med en guddommelig stråleglans. Han taler, og hans klare, kraftige røst, den samme som på Sinaj forkyndte den lov, som præsterne og rådsherrerne nu overtrådte. Stemmen giver genlyd under templets buer:
"Tag dette bort herfra; gør ikke min Faders hus til en kræmmerbod!" Joh. 2,16
Langsomt går han ned ad trappen, og idet han løfter den svøbe af reb, som han har taget op ved indgangen til indhegningen, byder han alle kræmmerne at forsvinde fra tempelområdet.

Med en nidkærhed og en strenghed, som han aldrig før har lagt for dagen, vælter han vekselerernes borde. Pengestykkerne falder klingende ned på marmorgulvet. Ingen drister sig til at betvivle hans myndighed. Ingen vover at samle deres uhæderligt tjente gevinst op. Jesus slår dem ikke med sin svøbe, men i hans hånd forekommer denne pisk så frygtelig som et flammesværd. Tempeltjenerne, de havesyge præster, vekselererne og kvæghandlerne styrter af sted sammen med deres får og okser bort fra stedet, uden nogen anden tanke end at slippe bort fra hans fordømmende nærhed. En panisk rædsel griber mængden, der mærker tilstedeværelsen af hans guddommelighed. Forfærdede skrig undslipper de blegnende læber. Selv disciplene bæver. De føler ærefrygt ved Jesu ord og handlemåde, der er så vidt forskellig fra hans sædvanlige optræden. De mindes hvad der står skrevet om ham: "Nidkærhed for dit hus har fortæret mig." Salme. 69,10. Snart er den larmende skare med deres handelsvarer langt borte fra Herrens tempel. Gårdene er befriet fra den ugudelige handel; og en dyb stilhed og højtid sænker sig over skuepladsen.

E. Var det forudsagt, at Jesus skulle Korsfæstes?
JA ! det var forudsagt mange år før.

Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning. Sal. 22,17-19
Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund. Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt. Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund. Es. 53,7-9

Jesus var det sande offer. Hebr 9,14; 10,14
Guds pagt med os mennesker blev stadfæstet. De ceremonielle handlinger, som skulle vise frem til det sande offer ophørte.

F. Hvorfor var det nødvendigt, at Jesus døde?
til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Ef. 1,6-7

Jesus døde frivilligt for vor skyld.
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre." Joh. 10,18

Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tit. 2,14

Herefter havde blodet af ofrene i helligdommen ingen betydning. Guds lam var ved sin død blevet offer for verdens synder. Da Jesus døde på Golgatas kors, blev der åbnet en ny og levende vej både for jøder og hedninger. Englene jublede, da Frelseren råbte:
"Det er fuldbragt!" Joh. 19,30
Den store frelsesplan ville blive fuldbyrdet. Gennem et liv i lydighed kunne Adams efterkommere til sidst blive ophøjet til Guds trone. Satan havde lidt nederlag, og han vidste, at hans rige var tabt.

G. Hvem var det der forrådte Jesus?
Det var en af Jesu venner der forrådte ham. En af dem der gav udtryk for at følge Jesus.
Selv min ven, som jeg stolede på, og som spiste brødet med mig, har løftet hælen imod mig. Sl. 41,10
Det er ikke en fjende, der håner mig, det kunne jeg bære; det er ikke en modstander, som hoverer over mig, ham kunne jeg skjule mig for. Men du, min ligemand, min ven, du som jeg kender, vi som nød hinandens fortrolighed, når vi vandrede i festtoget i Guds hus. Sl. 55,13-15

H. Skete der unaturlige ting da Jesus døde på korset?
JA, forhænget i templet flængedes, jorden rystede og klipperne revnede
Matt 27,51
Da Jesus hang på korset og råbte: "Det er fuldbragt!" splittedes forhænget i templet fra øverst til nederst for at betegne, at Gud ikke længere ville mødes sammen med præsterne i templet og der antage deres ofre og anordninger, og også for at vise, at skillevæggen mellem jøderne og hedningerne var nedbrudt. Jesus havde gjort sig selv til et offer for dem begge, og dersom de ønskede at blive frelst, måtte de tro på ham, som det eneste Offer for synd, som verdens Frelser. Hebr 9,26; 10,12

Idet Jesus gav sit dyrebare liv, følte mange den angst, som syndere vil føle, når de vågner til erkendelse af deres store skyld og forstår, at de for evigt har udelukket sig selv fra Himmelens fred og glæde. Med forbavselse var englene vidne til den fortvivlede sjælekamp, Guds Søn udholdt. Hans sjælekvaler var så heftige, at han næppe følte korsfæstelsens smerte.

I. Hvor mange dage, var Jesus i graven?
Jesus var tre dage i graven.
For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Matt. 12,40

(Da der er nogle, som mener at Jesus blev korsfæstet om onsdagen, har vi udarbejdet et studie, som ud fra Bibelen viser at læren om en onsdags korsfæstelse er en falsk lære)
Ved Jesu opstandelse blev dødens magt brudt. 1 Kor 15,54-57
Efter himmelfarten skulle vor frelser begynde sin gerning som vor ypperstepræst. Paulus siger om dette:

For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; Hebr. 9,24

Ligesom Kristi tjeneste skulle bestå af to dele, der hver optog en bestemt tid og foregik på hver sit sted i den himmelske helligdom, således bestod den forbilledlige tjeneste af to dele, den daglige og den årlige tjeneste, og til hver af dem var der bestemt en afdeling af tabernaklet.

J. Hvilken opgave har Jesus i dag?
Jesus gør i dag tjeneste i det allerhelligste i den himmelske helligdom.
Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Hebr. 9,11-12

Jesus ER i dag vor mellemmand, mellem os og Faderen.
For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, 1 Tim. 2,5

Når vi i Guds ord finder eksempler på at mennesker har talt MED Herren, Jehova eller Gud er det ALTID Sønnen, Jesus Kristus der er tale om.
1 Mos 3,8-19 læs også kap 18
Faderen er så stor og hellig at INTET syndigt kan eksistere i hans nærhed, det vil blive tilintetgjort i samme øjeblik det nærmer sig Faderen.
2 Mos 33,20 + Joh 1,18 + 1 Tim 6,16 Derfor er det nødvendigt for os at have en mellemmand. Syndige mennesker kan ikke komme direkte til Faderen, selv deres bøn er en gru for faderen. Ordsp 12,22; 15,7-9

Efter at Kristus havde tilbragt nogen tid sammen med sine disciple, stillede han dem dette spørgsmål: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?"
Matt 16,13-14 + Mark 8,27-28Disciplene gav forskellige svar. Nogle sagde at han var Johannes Døberen. Andre sagde, at han var Elias, og atter andre troede, at han var en af de store profeter.

Det jødiske folk forventede en mægtig konge, der skulle komme som Messias for at befri dem fra det romerske åg. Og de havde mere travlt med deres politiske befrielse, end de havde med den åndelige befrielse fra synd.
I dag er der mange, der er ligesom folk var på Kristi tid. De ser efter en stor leder, der kan løse arbejdsløshed, miljøforurening, hungersnød og andre af de problemer det moderne samfund i dag er stillet over for. Disse ting er for mange vigtigere end frelse fra synd. Kristus indtager ikke den plads han med rette burde have. Og derfor er det afgørende spørgsmål ikke, hvad andre mener om Kristus, men hvad du mener.
I dag stiller Jesus dette alvorlige spørgsmål til dig:
"Hvem mener DU, at Menneskesønnen er?"

Det er nu i dag, at du skal tage et fast og urokkeligt standpunkt FOR Kristus!
Det er IKKE i morgen eller om en uge eller om en måned, nej det er NU I DAG!
Det er IKKE når søndagsloven vedtages, men NU i dag du skal træffe dit valg for evigheden.
Du skal hele tiden, hver eneste dag, hver eneste time, ja, hvert eneste minut lade dine tanker og dit blik gå opad, mod Jesus.
Lad Jesus være det første, det største og det eneste i dit liv.

Bøn er sjælens åndedræt. Den er hemmeligheden ved åndelig kraft. Vi kan ikke sætte noget andet i stedet for den og stadig bevare sjælens sundhed.
Medens vi er beskæftiget med vor daglige arbejde, bør vi opløfte sjælen til himmelen i bøn. Disse tavse sukke stiger som røgelse op for nådens trone, og fjenden bliver slået af marken. Vi kan altid have forbindelse med Gud i vore hjerter. Medens vi er beskæftiget med vort daglige arbejde, kan vort hjertes ønsker opstige som at sukke, der ikke er hørbare for noget menneskeligt øre, men alligevel vil de ikke gå tabt. De vil hæve sig op over gadens larm og maskinernes støj.
De der på danne måde er i forbindelse med Gud, kan ikke besejres. Ingen onde kunstgreb kan ødelægge deres fred. Alle løfter i Guds ord, hele den guddommelige nådes magt, alle Jehovas hjælpekilder står til en sådan persons rådighed. Det var på den måde, at Enok vandrede med Gud.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com

Fil 2,5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,

1Pet 2,21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor:

1Joh 2,6 Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.