Ved Guds hjælp kan Guds folk
helbrede syge
stille storme
tilkalde en tusindtallig engleskare
bespise sultne
og mange, mange andre vidunderlige ting.

Men vi kan IKKE træde i Jesu sted og
tilgive syndere Matt 9,6; Mark 2,10; Luk 5,24
være hyrden Joh 10,14
være vintræet Joh 15,1 og 5
være vejen, sandheden og livet Joh 14,6
blive opstandelsen og livet Joh 11,25
og mange andre ting.

Vi kan og skal tilgive hinandens fejl,
men vi kan IKKE give syndsforladelse for overtrædelse af Guds lov.

Det var blandt andet handelen med afladsbreve der førte til, at den katolske kirke blev meget upopulær hos mange mennesker; vi skal ikke medvirke til en opblussen af denne falske form for tilgivelse.

Vi kan som hyrder være Guds redskaber til at lede mange til troen, men vi bliver aldrig DEN GODE OG SANDE HYRDE, således som Jesus var og er.

Uanset hvor gode og oprigtige vi end er, kan troen på os IKKE frelse nogen, heller ikke os selv, men troen på Jesus Kristus kan give os liv og frelse.

Da Jesus blev fristet i ørkenen KUNNE han have befalet stenene at blive til brød, - hvis ikke dette havde været muligt for ham, havde det ikke været nogen prøve, men han afstod fra at bruge sin Guddommelige magt til egen fordel.

AT GIVE AFKALD PÅ NOGET BEHØVER IKKE, AT VÆRE NOGET NEGATIVT, TVÆRTIMOD, AT GIVE AFKALD PÅ NOGET ER OFTE EN FORDEL, NOGET POSITIVT.

Da Jesus var her på Jorden havde han givet afkald på at bruge sin Guddommelige magt til egen fordel.

Ved at UNDLADE, at gøre de ting vi KAN gøre, viser vi hvem vi tjener.

Hvis ikke vi kunne gøre det der er forkert og syndigt, så var det jo ingen sag IKKE at gøre det.

Hvis Jesus ikke havde haft mulighed for at bruge sin guddommelige magt var det jo ingen sag for ham at, modstå fristelsen til at gøre sten til brød. Matt 4,3-4

Det var kun i nogle få, meget specielle situationer, hvor Jesu guddommelighed kom til udtryk.
Den første gang var da Satan havde fristet ham og til sidst havde taget Jesus med op på et meget højt bjerg for at vise ham alle verdens rigers herligheder.
Matt 4,8-9
Her tillod Satan sig, at forlange at Jesus, Guds Søn, skulle tilbede ham.
Men med dette krav overskred Satan den grænse han havde for sine fristelser.

Nu kunne Kristus ikke længere skjule sin guddommelighed, og med en kommando der fik Satan til at skælve, befalede Jesus, at Satan skulle forsvinde. Matt 4,10
Da verdslige præster og de handlende, besmittede Guds tempel kom Jesu guddommelighed også til syne.  Joh 2,13-16

---------------

Da han var blevet mennesker lig, erklærede han sig for at være JEG ER.

Barnet i Betlehem, den sagtmodige og ydmyge Frelser, er Gud, som blev åbenbaret i kød.

Jesus omtaler ved flere lejligheder sig selv, som JER ER.
JEG ER den gode hyrde.  Joh 2,10-11 og 14
JEG ER det levende brød. Joh 6,51
JEG ER vejen og sandheden og livet. Joh 14,6
JEG ER verdens lys. Joh 8,12
JEG ER, forvisningen om vor udfrielse fra synden

Jesus Kristus, Guds Søn har forud betalt prisen for din og min, ja for ALLE menneskers frelse.

Jeg vil her give dig et eksempel på, en oversættelse, som er oversat og udgivet af et trossamfund, som ikke ser på Jesus, på samme måde, som de fleste andre trossamfund gør.
Det er derfor MEGET INTERESSANT, at bemærke, at netop dette trossamfund har oversat nogle tekster der taler om Jesus på den måde de har.
Følgende skriftsteder er taget fra Ny Verdens oversættelse af De Hellige Skrifter 1993 danske udgave.
At jeg her har brugt denne bestemte oversættelse er fordi, at denne oversættelse på en klar og utvetydig måde viser, at Jesus også ER Jehova.

Det skal i denne forbindelse tilføjes, at denne oversættelse er fuldt ud lige så god, som enhver anden oversættelse, DET ER STADIG GUDS ORD!

Joh 10,11 og 14. Jeg er den rigtige hyrde; den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene. Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig,

Sl 23,1. Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.

Mark 1,1-3. Begyndelsen til den gode nyhed om Jesus Kristus: Som der står skrevet hos profeten Esajas: "Se foran dit ansigt udsender jeg mit sendebud, som vil berede din vej; hør! der er en som råber i ørkenen: I må berede Jehovas vej, gøre hans veje lige."

Åb 1,8. "Jeg er Alfa og Omega," siger Jehova Gud, "den som er og som var og som kommer, den Almægtige."

1Mos 18,1-2. Derpå viste Jehova sig for ham mellem Mam'res store træer, mens han sad i indgangen til teltet på den hedeste tid af dagen.
Da han løftede sine øjne, så han at der stod tre mænd et stykke fra ham. Da han fik øje på dem, løb han dem i møde fra teltindgangen og bøjede sig til jorden.

1 Tim 6,16 den eneste der har udødelighed, som bor i et utilgængeligt lys, hvem intet menneske har set eller kan se. Ham tilkommer ære og evig magt. Amen.

Derfor VAR det Kristus, at Abraham så!

Jesus døde frivilligt for vor skyld.

Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre."
Joh. 10,18.

Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tit. 2,14.

Efter Jesu frivillige offer på Golgatas kors, havde blodet af ofrene i helligdommen ingen betydning.
Guds lam var ved sin død blevet offer for verdens synder.
Da Jesus døde på Golgatas kors, blev der åbnet en ny og levende vej både for jøder og hedninger.

Englene jublede, da Frelseren råbte:
"Det er fuldbragt!" Joh. 19,30.

Satan havde lidt nederlag, og han vidste, at hans rige var tabt.
Ved Jesu opstandelse blev dødens magt brudt. 1 Kor 15,54-57
Efter himmelfarten begyndte Jesus sin gerning, som vor ypperstepræst.

Paulus siger om dette:
For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; Hebr. 9,24.

Jesus gør i dag tjeneste i det allerhelligste i den himmelske helligdom.

Jesus ER i dag vor mellemmand, mellem os og Faderen.

Når vi i Guds ord finder eksempler på at mennesker har talt
MED Herren, Jehova eller Gud så er det ALTID Jesus der er tale om.
1 Mos 3,8-19; 18,1-33

Faderen er så hellig, at INTET syndigt kan eksistere i hans nærhed, det vil blive tilintetgjort i samme øjeblik det nærmer sig Faderen.
2 Mos 33,20; Joh 1,18; 1 Tim 6,16
Derfor er det nødvendigt for os at have en mellemmand.

Syndige mennesker kan ikke komme direkte til Faderen, selv deres bøn er en gru for faderen.  Ordsp 12; 15,7-9

På internettet kan man ved hjælp af en computer og et modem gå ind og hente alle mulige former for oplysninger.
Det kan jo være meget godt.
Og sådan som jeg har forstået det, var det også det der var hensigten med INTERNETTET, at man kunne udveksle oplysninger og at man havde en forholdsvis let adgang til uanede mængder af oplysninger om alle mulige ting.

MEN

Ifølge det jeg har læst om Internettet og ifølge den lille bitte smule jeg har brugt det, så er det ikke det at Internettet bliver brugt mest til, nej det er derimod til private, som lægger HOMEPAGE ind på Internettet, hvor alle der er tilkoblet kan gå ind og læse om den pågældende person.
Jeg har været inde og læse om nogle ganske få, ganske almindelige ukendte private personer, hvor de fortæller om sig selv.
I langt de fleste tilfælde er det en beretning om, hvor gode og dygtige de selv er.
Det er SELVET der fremhæves.

Hvis du læser avis, ugeblade og ser TV, så vil du også her have lagt mærke til, at det der sælger bedst er de historier der fremhæver, andre mennesker eller hvor en person fremhæver sig selv.
Et andet godt eksempel er de mange, selvbiografier, som bliver udgivet.
Et meget stort antal af disse selvbiografier, er personer, som selv ønsker at være i centrum.
Der er selvfølgelig undtagelser, men prøv engang at lægge mærke til hvor ofte det er personer, der bliver ophøjet, - og hvor sjældent det er Jesus.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com

Fil 2,5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
1Pet 2,21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor:
1Joh 2,6 Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

 Tilbage til teksten

Joh 5,19 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.
Joh 15,5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

 Tilbage til teksten

Matt 9,6 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - da siger han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!"
Mark 2,10 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden" - siger han til den lamme:
Luk 5,24 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - sagde han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

 Tilbage til teksten

Joh 10,14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

 Tilbage til teksten

Joh 15,1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Joh 15,5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

 Tilbage til teksten

Joh 14,6 Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

 Tilbage til teksten

Joh 11,25 Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

 Tilbage til teksten

Matt 4,3-4 Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.' "

 Tilbage til teksten

Matt 4,8-9 Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig."

 Tilbage til teksten

Matt 4,10 Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' "

 Tilbage til teksten

Joh 2,13-16 Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: "Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!"

 Tilbage til teksten

Joh 10,11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.
Joh 10,14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

 Tilbage til teksten

Joh 6,51 Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden."

 Tilbage til teksten

Joh 14,6 Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

 Tilbage til teksten

Joh 8,12 Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys."

 Tilbage til teksten

1Kor 15,54-57 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

 Tilbage til teksten

1Mos 3,8-19 Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: "Hvor er du?" og han svarede: "Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?" Adam svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede: "Slangen forledte mig til at spise." Da sagde Gud Herren til slangen: "Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen." Til kvinden sagde han: "Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig." Til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive."
1Mos 18,1-33 Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. Han sagde: "Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre." De svarede: "Gør blot, som du siger." Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: "Tag hurtigt tre sea fint mel, ælt det, og bag brød." Selv løb Abraham ud til kvæget og tog en god og fin kalv; den gav han til karlen, som skyndte sig at tilberede den. Derpå tog han tykmælk og mælk og den kalv, som var blevet tilberedt, og satte det for dem. Selv stod han hos dem, mens de sad og spiste under træet. Så spurgte de ham: "Hvor er Sara, din kone?" Abraham svarede: "Hun er inde i teltet." Da sagde han: "Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn!" Sara stod og lyttede i teltåbningen bag ham. Nu var Abraham og Sara gamle, højt oppe i årene, og Sara havde det ikke længere på kvinders vis. Sara lo ved sig selv og tænkte: "Skulle jeg virkelig føle begær, efter at jeg er blevet affældig, og min herre er blevet gammel?" Men Herren sagde til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn." Men Sara løj: "Jeg lo ikke," sagde hun, for hun var bange. Men han svarede: "Jo! Du lo!" Derpå brød mændene op og rettede blikket mod Sodoma, og Abraham fulgte dem på vej. Herren tænkte: "Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham." Og Herren sagde: "Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor. Nu vil jeg gå ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig, eller om de ikke gør; det vil jeg vide." Mændene drejede af derfra og gik mod Sodoma, men Abraham blev stående foran Herren. Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige? Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den? Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?" Herren svarede: "Hvis jeg i Sodoma finder halvtreds retfærdige i byen, vil jeg tilgive hele stedet for deres skyld." Abraham svarede: "Nu vover jeg igen at tale til dig, Herre, skønt jeg kun er støv og aske! Måske mangler der fem i de halvtreds retfærdige; vil du så ødelægge hele byen på grund af de fem?" Han svarede: "Jeg vil ikke ødelægge den, hvis jeg finder femogfyrre." Men Abraham blev ved med at tale til ham: "Måske findes der fyrre," og han svarede: "For de fyrres skyld vil jeg lade være at gøre det." Så sagde han: "Nu må du ikke blive vred, Herre, når jeg taler. Måske findes der tredive," og han svarede: "Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg finder tredive." Men han sagde: "Jeg vover igen at tale til dig, Herre! Måske findes der tyve," og han svarede: "For de tyves skyld vil jeg lade være at ødelægge den." Så sagde han: "Du må ikke blive vred, Herre, når jeg taler denne ene gang endnu. Måske findes der ti," og han svarede: "For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den." Så gik Herren, da han var færdig med at tale med Abraham, og Abraham vendte hjem.

 Tilbage til teksten

2Mos 33,20 Men han sagde: "Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet."
Joh 1,18 Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.
1Tim 6,16 han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.

 Tilbage til teksten

Ordsp 12,22 Løgnagtige læber vækker Herrens afsky, de, der taler sandhed, har hans velbehag.
Ordsp 15,7-9 De vises læber spreder kundskab, det gør tåbernes hjerte ikke! De uretfærdiges offer vækker Herrens afsky, de retskafnes bøn har hans velbehag. Herren afskyr den uretfærdiges færd, men han elsker den, der stræber efter retfærdighed.

 Tilbage til teksten