B.
Hvor mange præster har du for eksempel hørt, fortælle om at der er flere forskellige former for tro?
Flere forskellige former for død?
At der er flere forskellige love?
At der KUN er en eneste tro der kan frelse!
Hvor mange gange har du hørt præsten fortælle dette?

Ved at undlade, at fortælle disse ting, ved at glemme med vilje eller ubevidst, (hvilket er det samme), at fortælle der er flere forskellige former for tro, bliver præstens budskab til en vildfarelse i stedet for en sandhed.
Men dette er ikke det værste.
Det værste er at ingen eller i hvert fald så få, at man godt kan bruge ordet ingen, går hjem og ud fra Bibelen undersøger om det præsten nu har sagt, også er rigtigt.

Uanset hvilken menighed eller trossamfund du end tilhører, så er det din pligt at undersøge de ting der bliver sagt. Ved hjælp af din bibelordbog og din Bibel, finder du under bøn til Gud, frem til alle de steder hvor der er tale om det du vil undersøge. Sammenlign så skriftsted med skriftsted, og Gud vil åbenbare sandheden for dig. 1 Krøn 28,9 + Ordsp 8,17 + Matt 7,8

Det er ethvert fornuftvæsens første og helligste pligt at lære sandheden at kende ud fra Bibelen og derefter vandre i lyset og opmuntre andre til at gøre det samme. Når mulighederne er tilstede for at få kendskab til Guds ord, er det en synd at være uvidende. Vi bør hver dag studere Bibelen med flid, veje hver af dens tanker og sammenligne skriftsted med skriftsted. Det er ved Guds hjælp, vi skal danne os vor opfattelse af hvad Guds ord siger. Vi skal selv stå til ansvar over for Gud.

Vi bør bruge alle vore åndsevner, når vi studerer Bibelen. Vi bør anstrenge os til det yderste, for så vidt som det er muligt for dødelige mennesker at forstå Guds ords dybder, men samtidig bør vi ikke glemme, at barnets lærevillighed og underdanighed er den rette indstilling.
Når vi studerer Bibelen bør vi ikke føle den selvtillid, som så mange føler. Vi bør derimod bede og være opfyldt af tillid til Gud og af et oprigtigt ønske om, at lære hans vilje at kende. Vi må have et ydmygt og lærevilligt sind for at modtage belæring af den store, JEG ER. Ellers vil onde engle forvirre vore hjerner og forhærde vore hjerter i en sådan grad, at sandheden ikke gør noget indtryk på os.

C. Kunne man på DGT tid undskylde sig med, at man ikke kendte Guds krav?
NEJ. På det gamle testamentes tid, blev der givet et særskilt signal af basunblæserne for at vække folkets opmærksomhed. Når basunen lød skulle alle give agt og efterkomme den bestemte lyd fra basunerne. Hver enkelt afdelings leder, gav nøjagtig vejledning med hensyn til de bevægelser der skulle foretages. Ingen som gav agt på denne vejledning var uvidende om, hvad der skulle gøres. De der undlod at efterkomme de krav som Herren gav dem gennem Moses, blev straffet. At undskylde sig med en påstand om, at de ikke kendte disse krav, nyttede ikke noget; thi derved viste de blot, at de med vilje var uvidende, og de blev straffet for deres overtrædelse. Dersom de ikke kendte Guds vilje, var det deres egen skyld. De havde den samme anledning til at opnå kundskab, som den øvrige del af folket, og derfor var den synd, at de ikke vidste eller ikke forstod Guds krav, lige så stor i Guds øjne, som hvis de havde hørt dem og alligevel overtrådte dem.
Uvidenhed var ikke nogen undskyldning den gang og er det heller ikke i dag.
Vi har i dag alle de nødvendige muligheder for at kende de sandheder Gud har givet i sit ord. Vi har i dag alle de nødvendige muligheder for at have den tro der frelser.
Der er ingen undskyldning.
Jeg vil meget opfordre dig til at standse op og stille dig selv spørgsmålet.

D. Hvad er det egentlig jeg tror på?
Hvad er grundlaget for min tro?

Du har i flere af de hæfter, som du allerede har modtaget, læst om hvordan Satan ved hjælp af falske profeter, (præster, kirkeledere, menigheds ledere og andre) ganske langsomt, men med en usvigelig sikkerhed har ledt HELE den kristne verdens befolkning, længere og længere væk fra Bibelens ord, således at der i dag ikke mere er tillid til, at Guds ord er nok, at Guds ord kan forklare (fortolke) sig selv.
Alle vegne hører du at det er nødvendigt med mere og andet end Bibelen for at forstå de ting Jesus talte om. Bibelen er ikke mere den klippe der bygges på. Det er ikke kun blodet fra de dyr, Gud befalede, der bliver smurt på dørstolperne.
 2 Mos 12,5 og 7 og 21-22 Det sikre er udskiftet med det usikre. Klippen er i dag slået i stykker og udskiftet med sand. Når dødsenglen igen går gennem landet,
 2 Mos 12,23 vil den på de fleste dørstolper se blod fra alle mulige dyr. Ikke blot fra rene, men også fra urene dyr, ja endog fra krybdyr og fabeldyr. Blodet fra sådanne dyr kan ikke holde dødsenglen tilbage.
Den tid vi lever i kræver mere end nogensinde, at vi hele tiden undersøger om vor tro nu også er i overensstemmelse med Guds rene og uforfalskede ord.

Kære ven, vi opfordrer dig til at lade Bibelen være det eneste du bygger på. Lad det ikke blot være en overfladisk mening du har overtaget fra en anden, men lad det blive en del af dig selv.

En ung mand, som vi kender og siger at han tror på Jesus, og at Jesus er hans personlige frelser. Når vi spørger om hvad han bygger sin tro på, henviser han til Bibelens ord om, at der ikke er frelse i noget andet navn end Jesus Kristus.
 Apg 4,9-12 Det er jo dejligt, at få et sådant vidnesbyrd. MEN når vi så tager Bibelen og læser Rom 10,13, hvor der siges, at enhver der påkalder Herrens navn skal frelses, så breder usikkerheden sig og troen på om det er Jesus der ER frelseren, tvivlen får lov at komme ind. For ham, og desværre også for mange andre, er der forskel på Herren og Jesus. Men for de der ved hjælp af en bibelordbog, har studeret dette emne, er der ingen tvivl. Herren - Jehova og Jesus Kristus ER ét.

Det er rigtigt at der er eksempler på, at der med Herren menes Faderen og at der med Jesus menes sønnen, men når alle brikker bliver fundet frem og samlet kan man tydeligt se, hvornår det er Jesus der er omtalt som Herren - Jehova og hvornår det er Faderen.

Da vi spurgte den unge mand, hvem der er den sande, den rigtige hyrde? Kom hans svar omgående, som om det var noget han virkelig troede på. "Det er Jesus", sagde han, "Jesus er den eneste sande og rigtige hyrde vi har, alle andre hyrder er falske". Og han henviste igen til Guds ord Johannes kapitel 10 (vers 11 og 14) Vidunderligt! Jesus Kristus ER den eneste sande - rigtige hyrde! Da vi ved hjælp af vor bibelordbog, fandt frem til nogle andre steder, hvor der også er tale om hyrder, Es 40,11 Jer 23,4 Ez 34,12 gentog han gang på gang, at det KUN er Jesus, der er den hyrde vi skal følge. Men da vi i vor gennemgang af disse skriftsteder kom til Salme 23 kom tvivlen og usikkerheden igen ind i hans sind, og han var nu ikke mere sikker på, at det var Jesus der er den sande hyrde.

E. Er en sådan tro noget værd?
Nej! En sådan tro er ikke meget værd. Ved første øjekast ser det ganske vist ud til at den er bygget på klippen, Bibelen! Men ved nærmere eftersyn viser det sig at være et bedrag.

Jesus ER frelseren også når han er omtalt som Herren (Jehova) i Rom 10,13. Jesus ER den eneste sande og rigtige hyrde, der er ingen andre og det er derfor også Jesus der er tale om i Sal 23.
Mange siger at de tror på Jesus, og at det er Bibelen der er grundlag for deres tro, men ved en nærmere undersøgelse viser det sig, at det er sand der bygges på.

Verden er i dag fyldt med alle tænkelig former for tro. Mange af dem giver sig ud for at tro på Guds søn, Jesus Kristus og på Guds ord. De fem brudepiger Matt 25,2-7 tror på Jesus og på Bibelen. De er gode og oprigtige kristne at se til. De kommer i den menighed de tilhører, alt synes at være godt, men Jesus kender dem ikke. Matt 25,12
De skriftkloge og farisæerne troede, at de mere end nogen andre levede et liv der var helt i overensstemmelse med Guds ord. De var overbeviste i deres tro om, at de forstod Guds ord og at de straks ville kende Messias når han kom. Men da han kom kendte de ham ikke.  Joh 1,10 Deres forståelse af Guds ord, var i den grad blandet med overleveringer, traditioner og menneskelig visdom, så det sande budskab var forsvundet. Ron 1,21-23 + 1 Kor 1,20
I dag mener millioner af mennesker, at de tror på Jesus, Guds søn, men det store flertal er ligesom jøderne, ikke i stand til at kende ham.
Millioner af mennesker, har overladt deres tro til deres præst.

F. Er præsterne bedre i dag end de var på Jesu tid?
Se hvad Guds ord siger om dette. Det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner. Hos 4,6

Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Åb 2,1-2

Den ene falske lære efter den anden, har taget den plads den sande Bibelske lære burde have. Fantasien og selviske teorier indtager nu en mere fremtrædende plads end Bibelens ord. Mange har skiftet troen på Jesus ud med troen på dem selv, eller den organisation de tilhører. Det er i den forbindelse vigtig at lægge mærke til, at det KUN er den rigtige tro på Jesus Kristus, Guds Søn, der kan frelse.
 Joh 3,16; 6,40

G. Hvordan kommer den sande tro på Jesus, så til udtryk?
Ved at se på en af Bibelens beretninger om helbredelse, kan vi lære en hel del om den tro der kan frelse. Vi finder beretningen om den lamme ved Betesda Dam, i Johannes evangeliet kapitel 5 versene 1 til 9.
Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Der lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: "Vil du være rask?" Den syge svarede: "Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig." Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!" Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.

Den stakkels mand var ganske hjælpeløs. I 38 år havde han ikke været i stand til at bruge sine lemmer. Alligevel sagde Jesus til ham:

Rejs dig, tag din båre og gå!

Den syge mand kunne godt have sagt: "Herre, dersom du vil, så helbred mig, så vil jeg adlyde dit ord." Det gjorde han ikke, han TROEDE på Jesu ord. Han TROEDE, at han VAR helbredt, og straks bestræbte han sig på at gå. Han VILLE gå, og han gik. Han handlede efter Kristi ord, og Gud gav ham styrke. Han VAR helbredt.

Du er en synder. Du kan ikke sone hverken dine tidligere eller dine nuværende synder. Du kan ikke forandre dit hjerte. Du kan ikke helliggøre eller retfærdiggøre dig selv. Men Jesus kan og vil gøre det for dig, hvis du tror på ham.
Omvendelse, tro og syndstilgivelse er tre forskellige ting, men de hører dog sammen på en sådan måde, at du ikke kan have den ene uden, de to andre, læg mærke til at disse tre ting også er tilstede i beretningen om den lamme mand ved Betesda sø. Læg i denne forbindelse mærke til vers 14. 
Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: "Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre."  Joh 5,14

Læs også beretningen om den lamme, der af sine venner blev hejst ned gennem taget.
En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget og gennem taget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. Da han så deres tro, sagde han: "Menneske, dine synder er tilgivet dig." Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: "Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?" Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: "Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - sagde han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!" Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud. Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: "I dag har vi set det utrolige!" Luk 5,17-26

Her er tro og syndsforladelse også koblet uløseligt sammen.
Læg mærke til vers 24 og 25, Jesus sagde til den lamme:
"Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem".
Den lamme kunne nu med god grund have sagt - Det kan jeg ikke, jeg er jo lam - men det gjorde den lamme ikke. I stedet TROEDE den lamme på Jesu ord og han (den lamme) rejste sig og gik hjem. Der er flere andre lignende eksempler, som vi vil opfordre dig til at finde og læse.

H. Hvad er det der kendetegner en tro som denne?
Både den lamme ved Bethesda søen og ham der af sine venner blev hejst ned gennem taget udviste begge en tro der var aktiv.
Det var en tro der var af en sådan art, at det resulterede i en handling. I disse to tilfælde, rejste de sig op. SELV OM deres sunde fornuft sagde dem at de ikke kunne.

Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: "Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt," men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: "Én har tro, en anden har gerninger." Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også - og skælver. Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed" og han blev kaldt Guds ven. I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun mod tog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. Jak 2,14-26

Den ægte, den sande tro, den tro der frelser er en tro der viser sig i gerninger. Ikke selviske, selvforherligende gerninger, Luk 18,11 men ubevidste og selvfornægtende gerninger. Matt 25,35-40
Den tro der frelser, er en tro der sætter selvet til side og lader Jesus indtage førstepladsen. Personer der har denne tro, HAR overgivet sig selv helt og fuldt til Jesus.
Den tro der frelser er IKKE blot en tro der siger "Jeg tror på Jesus Kristus, Guds søn," Nej, den tro der frelser består af en lang kæde af ting, som TILSAMMEN er den tro der frelser.
For ca 30 år siden kom jeg i forbindelse med en ung mand. Han fortalte mig at han var en kristen, at han havde modtaget Jesus som sin personlige frelser, det glædede mig meget at høre dette. Men det han der efter fortalte mig var for mig, meget chokerende. Han fortalte mig at han VAR frelst. Han kunne endda give mig dato og klokkeslæt for det øjeblik da han blev frelst. Jeg kan huske, at dette rystede mig meget. For ham var frelsen noget der skete på et øjeblik. Frelsen er en daglig kamp mod selvet og de mange fristelser vi møder.

"Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. Luk 13,24

I. Er det noget vi skal fortælle til andre at vi ER frelste?
Nej, bestemt ikke.
Ingen af disciplene eller apostlene kom med en sådan udtalelse.
Ingen af Guds FOLK er nogensinde kommet med en udtalelse om, at de VAR frelste. Det er IKKE os selv der afgør om vi er frelste eller ikke. Denne afgørelse er overladt til Jesus Kristus, Guds søn, som gav sit liv for os på Golgatas kors. Han alene kan sige hvem der er frelst.
I dag er der en anden side af frelsen, den store forfører har fået millioner af tilsyneladende oprigtige kristne til at fokusere på. I dag er det ikke ordene, "Jeg er frelst" man hører, men "Jeg er fri for synd", "Jeg er retfærdiggjort", "Jeg er helliggjort", "Jeg er fuldkommen".
Det sørgelige ved dette er, at de fleste af disse er så forblændede af deres eget jeg, at de glemmer alt om Jesus og det offer han gav på Golgata. Mange af disse mennesker mener virkelig at de ER retfærdiggjorte, 1 Joh 3,7
at de ER fuldkomne. Matt 5,48 + Jak 1,4
Men det er kun i egne øjne at de er disse ting.
Jesus kom den ene gang efter den anden med denne opfordring, omvend dig! Vende om. At vende om eller at omvende sig er det samme, og betyder at man går i en forkert retning. Matt 3,2; 4,17 + Mark 1,15
De mennesker der opfordres til at omvende sig, er mennesker der er på vej væk fra Jesus. Nogle ønsker ikke at følges med Jesus og ønsker derfor ikke en omvendelse.
At vende om, betyder også at man skal erkende, at man har syndet, at man har gjort noget forkert, levet borte fra Jesu, og det er måske årsagen til at det er så svært for mange, at omvende sig, at erkende deres egne fejl at erkende deres synder, men uden en syndserkendelse er der ikke mulighed for tilgivelse og uden tilgivelse er der ingen frelse.
Synden bryder det nære fællesskab der bør være mellem to parter. Når synden får lov at herske kan der ikke være harmoni, glæde og kærlighed i et sådant parforhold. Man kan søge at fjerne synden, erkende den og bede modparten om tilgivelse. Men her er det at mange elsker selvet så meget, at de IKKE vil erkende deres fejl, de vil IKKE bede om tilgivelse.
Hvor ofte har du hørt nogle af verdens såkaldte stormænd, konger, præsidenter, ministre, direktører og lignende sige, undskyld JEG har begået en fejl?
Kun de der også er store i Guds øjne har gjort dette. Satan og hans hjælpere vil aldrig indrømme deres fejl eller sige undskyld. Guds folk derimod erkender ofte deres fejl og beder ofte om tilgivelse (siger undskyld).
Det er dig og kun dig, der afgør om dine synder skal vokse eller blive mindre, der er kun disse to muligheder. Hvis dine synder skal blive mindre - færre, så kræver det en syndserkendelse og en omvendelse. Du kan få tilgivelse for dine timelige fejl ved at bede din kone, mand, børn, venner osv. om tilgivelse og det bør du gøre, en sådan tilgivelse er meget værd i Guds øjne.
Men den tilgivelse der virkelig er behov for, fås kun hos Jesus, ved Golgata - i Getsemane's have. Jesu blod er det eneste der virkelig kan rense os fra synd.

Jesus sagde om dette.
Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Matt 26,28

Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, Guds søns, blod renser os for al synd. 1 Joh 1,7

Menigheden burde være det hospital, hvor vi i fællesskab kunne komme frem for Guds åsyn, hvor vi ved Jesu nåde og kraft kunne hjælpe hinanden af med vore åndelige svagheder. Men det kræver at vi erkender vore fejl og vore synder. Ikke blot dem vi selv ved vi har - for det er de færreste, men dem vi kunne hjælpe hinanden med at se.

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! Og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje. Matt 7,3-5

Desværre er der ikke et virkeligt ønske om dette, og derfor er menigheden mere en hyggeklub, end et sted hvor man som menigheden på apostlenes tid søgte Herren.

I nogle menigheder og trossamfund er der mennesker som har den opfattelse, at det ikke er nødvendigt med syndserkendelse og omvendelse. For i følge Guds ord, er det forud bestemt at vi skal have det evige liv.

For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. Rom 8,29-30

I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, Ef 1,5 og 11

Frelsen er givet til ALLE mennesker, ALLE de der ønsker det, vil blive frelst.
Joh 3,16 Jesus Kristus, Guds Søn, har forud betalt prisen for din og min, ja ALLE menneskers frelse.

Thi dem han forud har kendt, dem har han også forudbestemt til at blive hans søns billede lig, så han kan være den førstefødte blandt mange brødre. Og dem han har forudbestemt, dem har han også kaldet, og dem han har kaldet, har han også retfærdiggjort, og dem han har retfærdiggjort, har han også herliggjort. Rom 8,29-30

Nogle opfatter disse skriftsteder, som om Gud forud har bestemt hvem der skal frelses og hvem der skal gå fortabt. Det der er tale om er, at Gud forud har gjort ALT, det vil sige at:
* Han ofrede sin eneste søn på korset, ved en død der var mere nedværdigende og mere frygtelig end alle andre måder at dø på. Fil 2,8
* Han udviser en kærlighed og en overbærenhed og en langmodighed, som INGEN ANDEN vil eller kan gøre. 2 Mos 20,6; 34,7 + 2 Pet 3,15
* Han har sendt Den Hellige Ånd til, at hjælpe og vejlede HVERT ENESTE MENNESKE. Joh 14,26; 15,26
* Han har FORUD gjort ALT for, at hver eneste sjæl kan frelses.
Joh 3,16-17 + Rom 5,8
* Han har FORUD indskrevet, HVERT ENESTE MENNESKES NAVN I LIVETS BOG. 2 Mos 32,32 + Luk 10,20 Åb 3,5

Om DIT navn skal forblive indskrevet i livets bog således som Gud ønsker det, eller om det skal slettes, ER DIN AFGØRELSE og det er IKKE forudbestemt af nogen, hvad DU foretager dig.

HVIS du følger den vej jeg viser dig SÅ ... 2 Mos 19,5 + 5 Mos 11,13-15 alt andet, det vil sige, HVIS IKKE du følger den vej SÅ ...
5 Mos 11,16-17 + Rom 1,21-32 + 2 Thess 2,10-12

Jo mere kendskab man har til en bestemt ting, jo bedre kan man sige hvordan det vil gå under forskellige forhold. En kemiker kan fortælle hvordan forskellige ting, stoffer og væsker vil reagere under bestemte forudsætninger. Mange har erfaret at en sten falder ned igen når den bliver kastet op i luften, og der ikke er noget som hindrer den i at falde ned, det vil sige, når bestemte forudsætninger er opfyldt, jo mere du ved om en bestemt ting, jo mere kan du FORUDSIGE - FORUDSE om det.

I nogle menigheder og trossamfund er man gået i den modsatte grøft, idet man her er meget optaget af at erklære, at man kan vinde sejer over synden og at der derfor ikke mere er nogen grund til at synde, man er nået til det stade, hvor man ifølge deres egne udsagn og specielt udvalgte dele af bibeltekster kan leve uden at synde.  Rom 12,21 Sådanne har glemt Jesus, deres eget jeg har overtaget den plads, som Jesus bør have. Det er IKKE os der skal vinde sejer over synden, den sejer HAR Jesus allerede vundet for os. Det vi skal gøre er at erkende at vi stadig er syndere og at vi stadig har behov for Jesus, som den ENESTE der kan, og har vundet sejer over synden.

Nogle synes ikke at de har nok i deres egne synder, derfor har de opfundet noget de kalder arvesynd. Det vil sige at de ud over deres egne synder også bærer rundt på andres synder, måske deres forældres, deres families eller venners. Arvesynden er opfundet af de personer, som ønsker at ethvert menneske skal være syndig lige fra fødslen af. At mennesket hele livet igennem skal leve i en syndig tilstand, som de ikke selv har haft nogen som helst andel i at komme ind i, og derfor heller ikke på nogen måde selv kan gøre noget for at komme ud af.

Synden er i følge denne lære en tilstand.
Om synd er en tilstand eller ikke afhænger af, hvad man lægger i ordet en tilstand.
Hvis du med en tilstand mener, at det er noget du ikke selv har nogen som helst indflydelse på, hverken når du kommer ind i en tilstand eller når du skal ud af den, så er det ikke alene meget forkert, men også ubibelsk og en opfattelse der ikke har nogen som helst støtte, i Guds ord.

En tilstand er ifølge Bibelen noget man SELV har en altafgørende indflydelse på, om man ønsker at komme ind i, og om man ønsker at komme ud af den igen. I den sammenhæng er der mange som har brugt meget tid og mange kræfter på David og hans synd, det vil vi ikke gøre her, men blot nævne nogle af de ting man ofte "glemmer". David var en mand efter Guds hjerte,
1 Sam 13,14 + Apg 13,22 hvilket må betyde at han vandrede med Gud, at han helt havde overgivet sig til Gud. Men en dag fangede Satan David. Jeg er sikker på at Satan mange gange, på mange forskellige måder havde forsøgt at fange David, men uden held. Så en dag så David en ualmindelig smuk kvinde og han TILLOD Satan, at få indflydelse på sine tanker. Fra dette øjeblik var David IKKE mere en mand efter Guds hjerte. Davids tanker var nu mere beskæftiget med denne smukke kvinde han havde set, end med at holde forbindelsen med Herren. Hvis David omgående havde vendt sit blik væk fra Batseba og søgt tilflugt hos Gud, havde Satan også lidt et nederlag i dette forsøg, og David havde fortsat været en mand efter Guds hjerte.

Vi ved alle hvilke konsekvenser det fik at David tillod, at de tanker han fik da han så Batseba, at udvikle sig. Det var IKKE da David gik i seng med Batseba at han kom i en syndig tilstand, det gjorde han da han lod de syndige tanker fortsætte efter at han havde set hende den første gang.

Hvordan med et lille nyfødt barn, er det uden synd?
Dette er også et spørgsmål, som mange i tidens løb har brugt meget tid på.
Barnet er født af syndige forældre. Ja.
Barnet er født ind i en syndig verden. Ja.
Men hvad er synd?
Synd er lovbrud.  1 Joh 3,4

Har et lille nyfødt barn overtrådt loven enten ved en handling, i tankerne eller på anden måde? Svaret er et utvetydigt NEJ.
Er barnet så ikke uden synd?
INGEN STEDER i Guds ord gives der noget menneske magt eller bemyndigelse til at kunne sige om sig selv eller om andre, at de er uden synd. En sådan udtalelse er der kun en eneste der har bemyndigelse til at komme med, Ham der har vundet sejren over synden og syndens ophav Jesus Kristus, Guds søn. En sådan udtalelse om at man enten selv eller et andet menneske er uden synd er at sætte sig i Guds sted og er derfor gudsbespottelig. Ikke desto mindre er der stadig mange der kommer med sådanne udtalelser.

Er det da umuligt for os at leve et liv uden synd?
Er det da umuligt for os at komme til det stade hvor vi er syndfri? Svaret er et utvetydigt JA! det er det MEN, og her vil jeg gerne at du skal lægge mærke til at godt nok var Jaet stort og utvetydigt, men MENet er endnu større.
JA! MEN det tilkommer ikke os, hverken for os selv eller på andres vegne at afgøre, hvornår vi er uden synd.

Angående helliggørelse råder der i religiøse kredse en teori, der er urigtig i sig selv og farlig i sine følger. I mange tilfælde er de, der gør krav på at være helliggjorte, ikke i besiddelse af den ægte vare. De, som virkelig søger at udvikle en kristelig karakter, vil aldrig nære den tanke, at de er syndfri. Deres livsførelse er måske ulastelig, og de er måske levende eksempler på den sandhed, de har antaget; men jo mere de oplærer tankerne til at dvæle ved Kristi karakter, og jo mere de nærmer sig hans guddommelige billede, desto klarere vil de se hans pletfri fuldkommenhed, og desto stærkere bliver følelsen af deres egne mangler. De, der påstår, at de er helliggjorte, giver ved sådanne udtalelser tilkende, at de er langt fra at være hellige. De indser ikke deres egen svaghed og fattigdom. De er blottede for virkeligt kendskab til Kristus, men mener om sig selv, at de genspejler hans billede. Jo større afstanden er mellem dem og Frelseren, des mere retfærdige ser de ud i deres egne øjne.
Sand helliggørelse betyder at hengive sig helt under Guds vilje. Genstridige tanker og følelser skal besejres. De, der i sandhed er helliggjorte, vil ikke opstille deres egne meninger som rettesnor for, hvad der er ret og uret. De våger med nidkærhed over sig selv, idet de hele tiden frygter for, at de, medens der endnu er en forjættelse tilbage for dem, skal forsømme at opfylde de betingelser, hvorpå forjættelsen hviler.
Mange, som bekender sig til at være helliggjorte, er ganske uvidende om nådens værk i hjertet. Når de prøves, viser de sig at ligne den selvretfærdige farisæer. De tåler ingen modsigelse. De sætter fornuft og forstand til side og stoler udelukkende på følelser, således at de grunder deres påstand om hellighed på indtryk, som de ved en eller anden lejlighed har oplevet.
Disse, som således giver sig ud for at være helliggjorte, bedrager ikke alene sig selv, men øver en indflydelse, der vildleder mange, som i oprigtighed søger at efterleve Guds vilje. Atter og atter kan man høre dem sige: "Gud leder mig! Gud underviser mig! Jeg lever uden synd!"
Bibelsk helliggørelse består ikke i stærke sindsbevægelser. Dette er et punkt, hvor mange kommer på vildspor, idet de lader sig lede af følelser. Når de er i jubelstemning eller føler sig lykkelige, hævder de, at de er helliggjorte. En følelse af glæde, eller mangel på sådanne følelser, beviser intet med hensyn til, om en person er helliggjort eller ikke. Sand helliggørelse er et værk, der foregår dagligt og vedbliver, så længe vi lever. De, som hver dag kæmper mod fristelse, og deres syndige tilbøjeligheder, og som stræber efter hellighed i hjerte og liv, fremkommer ikke med pralende påstande om hellighed. De hungrer og tørster efter retfærdighed. Synden er i deres øjne overmåde syndig.
Blandt dem, der giver sig ud for at være helliggjorte, findes der nogle, som i lighed med deres trosfæller bekender sig til at hylde sandheden, og det kan være vanskeligt at skelne mellem dem; men forskellen er ikke desto mindre til stede. Når de, som påstår at have gennemgået en sådan ophøjet erfaring, aflægger deres vidnesbyrd, vil det have til følge; at Kristi liflige ånd forsvinder fra mødet og efterlader en følelse af kulde hos de tilstedeværende. Hvis disse personer virkelig levede et liv uden synd, ville deres blotte nærværelse bringe Guds engle ind i forsamlingen, og deres ord ville i sandhed være som æbler af guld i skåle af sølv. Ordsp 25,11
Det gør os ondt at se, hvorledes kristne lader sig føre på vildspor af den falske og fortryllende teori, om at de er fuldkomne. Det er meget vanskeligt at rive dem ud af vildfarelsen og lede dem ind på den rette vej. Prøvelsens stund vil komme til alle, og da vil det vise sig, at mange af dem, der i årevis har følt sig trygge, savner grundlag for deres håb. I nye situationer og under skiftende forhold vil nogle, der syntes at være søjler i Guds hus, åbenbare at det er råddent materiale der er under den malede og polerede overflade, medens de ydmyge af hjertet, der daglig indser betydningen af at lænke deres sjæle fast til den evige klippe, vil stå urokkelige midt i prøvelsens storme, fordi de ikke stolede på sig selv. "Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: 'Herren kender dem, der hører ham til.'" 2 Tim 2,19

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.dk

Matt 21,22 Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror."

Mark 9,23 Jesus sagde til ham: "Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror."

 Tilbage til teksten

Matt 17,20 Han sagde til dem: "Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.

Matt 21,21 Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også sige til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske.

 Tilbage til teksten

Gal 2,16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.

 Tilbage til teksten

1Krøn 28,9 Og du, min søn Salomo, kend din fars Gud, og tjen ham helhjertet og med glæde, for Herren ransager alle hjerter, og alt, hvad mennesker vil og planlægger, har han indsigt i. Hvis du søger ham, finder du ham, men hvis du svigter ham, forstøder han dig for evigt.

Ordsp 8,17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Matt 7,8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.

 Tilbage til teksten

2Mos 12,5 Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne.

2Mos 12,7 De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det.

2Mos 12,21-22 Så tilkaldte Moses alle Israels ældste og sagde til dem: "Gå ud og hent småkvæg til jeres familier, og slagt påskelammet! Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen.

 Tilbage til teksten

2Mos 12,23 Når Herren går gennem Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og slå jer ned.

 Tilbage til teksten

Apg 4,9-12 Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved."

 Tilbage til teksten

Es 40,11 Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.

Jer 23,4 Jeg sætter hyrder over dem, som skal vogte dem. Ingen skal længere frygte og være bange, og der skal ikke mangle nogen af dem, siger Herren.

Ez 34,12 Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.

 Tilbage til teksten

Matt 25,2-7 Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand.

 Tilbage til teksten

Matt 25,12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

 Tilbage til teksten

Joh 1,10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.

 Tilbage til teksten

Rom 1,21-23 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

1Kor 1,20 Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?

 Tilbage til teksten

Joh 3,16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Joh 6,40 For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag."

 Tilbage til teksten

Joh 5,14 Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: "Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre."

 Tilbage til teksten

Luk 18,11 Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér.

 Tilbage til teksten

Matt 25,35-40 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

 Tilbage til teksten

Luk 13,24 "Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne.

 Tilbage til teksten

1Joh 3,7 Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.

 Tilbage til teksten

Matt 5,48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

Jak 1,4 Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.

 Tilbage til teksten

Matt 3,2 "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!"

Matt 4,17 Fra da af begyndte Jesus at prædike: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!"

Mark 1,5 Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

 Tilbage til teksten

Joh 3,16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

 Tilbage til teksten

Fil 2,8 ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.

 Tilbagr til teksten

2Mos 20,6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

2Mos 34,7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn."

2Pet 3,15 og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse. Det har også vor kære broder Paulus skrevet til jer med den visdom, som han har fået,

 Tilbage til teksten

Joh 14,26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Joh 15,26 Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.

 Tilbage til teksten

Joh 3,16-17 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Rom 5,8 men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

 Tilbage til teksten

2Mos 32,32 Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører."

Luk 10,20 Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene."

Åb 3,5 Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle.

 Tilbage til teksten

2Mos 19,5 Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig.

5Mos 11,13-15 Hvis I vil lytte til de befalinger, jeg giver jer i dag, og elske Herren jeres Gud og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl, så vil jeg til rette tid give jeres land den regn, det behøver, både efterårsregn og forårsregn, så du kan høste dit korn, din vin og din olie. Jeg vil sørge for græs på dine marker til kvæget, og du skal spise dig mæt.

 Tilbage til teksten

5Mos 11,16-17 Men tag jer i agt, at I ikke lader jer lokke, så I kommer på afveje og dyrker andre guder og tilbeder dem. For da vil Herrens vrede flamme op mod jer; han vil lukke himlen, så der ikke kommer regn, og jorden ikke giver sin afgrøde, og så bliver I meget snart udryddet fra det herlige land, som Herren vil give jer.

Rom 1,21-32 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen - han være lovet til evig tid! Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

2Thess 2,10-12 og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

 Tilbage til teksten

Rom 12,21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.

 Tilbage til teksten

1Sam 13,14 Men nu skal dit kongedømme ikke bestå. Herren har udsøgt sig en mand efter sit hjerte. Ham har han udpeget til fyrste over sit folk, fordi du ikke holdt, hvad Herren befalede dig."

Apg 13,22 Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: 'Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.'

 Tilbage til teksten

1Joh 3,4 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud.

 Tilbage til teksten

Ordsp 25,11 Æbler af guld på billeder af sølv: ord talt på rette vis.

 Tilbage til teksten

2Tim 2,19 Dog, den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: "Herren kender dem, der hører ham til," og: "Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed."

 Tilbage til teksten