Den døde tro!

 

Jak 2,26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Mange har levet i navnet, selvom de er blevet åndeligt døde. Disse vil sige en dag: »Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?« Og da vil jeg sige dem rent ud: »Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret« Ve vil der råbes imod jer, hvis I nøler og bliver siddende indtil Retfærdighedens Sol skal gå ned; den evige nats mørke skal være din del. Oh, om det kolde, formelle, verdslige hjerte dog må smeltes! Kristus fældede ikke kun tårer for os, men sit eget blod. Skulle disse tilkendegivelser om hans kærlighed ikke vække op til dyb ydmygelse for Gud? Det er ydmyghed og selvfornedrelse vi har brug for, der skal anerkendes af Gud.  

Kristus erklærede, at Åndens Guddommelige indflydelse skulle være med hans efterfølgere indtil enden. Men løftet er ikke blevet værdsat, som det burde, og derfor bliver det ikke opfyldt, sådan som kunne. Løftet om Helligånden er et emne, der kun tænkes lidt på, og følgerne er kun, hvad man kunne vente: åndelig død. Emner af mindre betydning lægger beslag på opmærksomheden, og den Guddommelige kraft, der er nødvendig for menighedens vækst og fremgang, og som vil have alle andre velsignelser i sit følge, mangler, selv om den tilbydes i sin ubegrænsede fylde.

Vi må undervise, undervise, undervise på en tiltalende og forstandig måde. Vi må forkynde sandheden, bede om sandheden og efterleve sandheden og gøre den og dens gode, helsebringende indflydelse tilgængelig for dem der ikke kender den. Når de syge kommer i berøring med Livgiveren, vil deres åndelige og legemlige evner fornys. Men for at det skal kunne ske, må de øve selvfornægtelse og være afholdende i alt. Kun på den måde kan de frelses fra legemlig og åndelig død og genvinde sundheden.

Satan kan ikke beholde de døde i sin vold, når Guds Søn byder dem at leve. Han kan heller ikke holde en eneste sjæl fast i åndelig død, hvis den i tro tager imod Kristi mægtige ord. Gud siger til alle dem, der er døde i synden: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde." Ef. 5,14. Dette ord er evigt liv! Ligesom det Guds ord, der bød det første menneske leve, stadig giver os liv, ligesom Kristi ord: "Unge mand, jeg siger dig: stå op!" gav liv til den unge mand i Nain, sådan er dette ord: "Stå op fra de døde!" livet for den sjæl, der i tro på Gud tager imod det. Gud har. "friet os ud af mørkets magt og ført os over i sin elskede Søns rige". Kol. 1,13. Det tilbydes os alt sammen i hans ord. Hvis vi tager imod ordet, får vi befrielsen.

Den lange tid, der er forløbet, har ikke bragt nogen forandring i Kristi afskedsløfte om at sende Helligånden til sine efterfølgere. Det skyldes ikke nogen begrænsning fra Guds side, at hans nådes rigdomme ikke strømmer til mennesker på jorden. Hvis opfyldelsen af hans løfte ikke er så synligt, som det burde være, så er det, fordi løftet ikke værdsættes, som det skulle. Hvis alle var villige til det, ville alle fyldes med Ånden. Hvor som helst trangen til Helligånden er en sag, man kun tænker lidt på, møder man åndelig tørke, åndeligt mørke, åndeligt forfald og død. Hvor sindet er optaget af småting, savnes den guddomskraft, som er nødvendig for menighedens vækst og velfærd, og som ville have alle andre velsignelser med i sit følge, skønt de dog står til rådighed i en uendelig mangfoldighed!

Kristus erklærede, at Åndens guddommelige indflydelse skulle være hans efterfølgeres til tidernes ende. Men det løfte bliver ikke værdsat som det skulle, og derfor ses dets opfyldelse ikke som det kunne. For manges vedkommende er løftet om den Hellige Ånd en sag, man kun tænker lidt på, og resultatet er kun, som man kunne vente, åndeligt tørke, åndeligt mørke, åndelig urenhed og død. Mindre ting lægger beslag på opmærksomheden, den guddommelige magt mangler, som er nødvendig for menighedens vækst og fremgang, og som ville bringe alle andre velsignelser i sit følge, og det selvom den tilbydes os i sin uendelige mangfoldighed og sytrke.