Det, Bibelen kalder "afgrunden", vil blive Djævelens fængsel. Denne afgrund er jorden. Vor jord vil af begivenhederne i forbindelse med Jesu Kristi komme blive forvandlet til en øde tilstand. På den tid vil der ske en naturomvæltning som aldrig før.

Gud erklærede gennem sin profet fordum:
Es 24,1 "Herren hærger jorden og lægger den øde, han får jordskorpen til at sprække og spreder beboerne." Når Jesus kommer ned fra himmelen anden gang, vil hellige engle komme sammen med ham. Han vil opvække sine sovende hellige fra lang og hav, og englene vil samle dem blandt folk i ethvert land. De døde vil opstå forkrænkelige. De levende retfærdige vil blive forvandlet "i et nu, i et øjeblik", og begge klasser vil blive taget med til himlen af Jesus.

Denne, den vidunderligste og mest storslåede af alle begivenheder, vil affolke jorden, for de levende ugudelige vil blive dræbt af lyset fra Kristi komme. Når derfor alle Guds børn er taget med til himlen, når resten af jordens beboere er døde ved Jesu kommes herlighed, når nationernes byer ligger i ruiner og øde, når mørket hersker overalt og hvert bjerg og øer flyttet fra deres sted, da vil denne jord være intet mindre end et uhyggeligt fængsel for Satan og hans engle.

Profeten Jeremias siger om tid:
Jer 25,33 "Den dag skal de, der er dræbt af Herren, ligge over hele jorden. Der skal ikke holdes ligklage over dem, de skal ikke samles sammen og begraves, men blive til gødning på jorden."

Jer 4,23 "Jeg så jorden, og der var tomhed og øde, himlen, og der var intet lys."

Jer 4,25-26 "Jeg så, og der var intet menneske, alle himlens fugle var fløjet. Jeg så, og frugthaverne var ørken, alle byerne var jævnet med jorden af Herren i hans glødende vrede."

Disse skriftsteder viser, hvordan der vil se ud i de tusinde år, når Satan bliver lænket i det fængsel, han selv bygget ved sit oprør og sin krig mod Guds regering. Hele jorden vil da blive øde ørken med alle byer nedbrudt.

Satan vil blive bundet, ikke ned jernlænker, men med uvirksomhedens lænker.
Han vil ikke have nogen at friste eller plage. Han vil blive overladt til at strejfe omkring sammen med de engle, der har sluttet sig til ham. Her vil han være i hele tusinde år og få anledning til at tænke over sin lange strid med Gud. Denne tusindårige periode kaldes ofte "millenniet", der kommer af to latinske ord, mille - tusinde, og anus - år, altså tusinde år.

I denne tusindårsperiode vil de retfærdige være i Himlen sammen med Jesus.
Men Himlens fængselsdom over Satan, menneskets dødeligste fjende, er 1000 år. Og stedet, hvor han skal være fanget, er denne jord, hvor han nu prøver at herske som "denne verdens fyrste". Her har vi profetien:

Åb 20,1-3 "Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden.
Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid."

Åb 20,7-8 "Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand."

Ved slutningen af de 1000 år vil et lys fra himlen gennemtrænge mørket, der omgiver jorden. Endnu en gang vil Guds Søn, Jesus Kristus komme ned fra Himlen. Zak 14,4 "På den dag skal han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget skal rykke mod nord, den anden mod syd," Den mægtige slette, der således opstår, vil give plads til Guds stad. Åb 21,2 "Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom."

Åb 20,5 "De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme.
Det er den første opstandelse." Betyder, at de ugudelige døde vil blive kaldt til live, når Herren vender tilbage til jorden efter de 1000 år.

Lad os huske, at de døde vil blive oprejst i to opstandelser: først "livets opstandelse" og derefter "dommens opstandelse". Der "skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige." De retfærdige døde vil blive oprejst ved begyndelsen af de tusinde år. Når de ugudelige bliver kaldt til live ved slutningen af de tusinde år. Vil Satan få mennesker, som han kan arbejde iblandt. Han vil igen blive aktiv og bedrage nationerne, som er indenfor de fire verdenshjørner.

De opstandne ugudelige, der er utallige som havets sand, blev set i et syn af Johannes, idet de omringede de helliges lejr, det nye Jerusalem, Åb 20,9 "De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem." Ilden vil ikke bevare dem i evig pine, men vil fortære dem. Den vil tilintetgøre dem.

Sl 37,20 "Men de uretfærdige går til grunde, og Herrens fjender forgår som engenes pragt, de forgår i røg."
Gud, som er retfærdig, vil belønne ethvert menneske 2Tim 4,14 "Smeden Alexander har voldt mig meget ondt. Herren vil gengælde ham efter hans gerninger."

Ilden, der regnede ned fra himmelen, vil opbrænde de ugudelige og fuldstændig tilintetgøre dem. Satan er roden, og hans børn er grenene.
De vil alle blive brændt til aske.
Mal 3,21 "I skal trampe de ugudelige ned, så de bliver som støv under jeres fødder, den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre." Således vil der blive gjort ende på synden.

2Pet 3,10 "Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneske- skabte på den vil vise sig som det, det er."

Åb 21,1 "Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere." Efter at de forløste har tilbragt 1000 år i himlen sammen med Jesus, arver de deres nye hjem.

De skal bo i huse, som varer evigt, og de vil plante haver, vin træer og frugttræer. Der vil være livlighed i Guds højre hånd for evigt.

1Kor 2,9 "Men som der står skrevet:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, "Kristi Apostel fortæller os, 1Joh 2,17 "Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid."

Derfor er det vigtigt, at den Kristne vandrer i Guds ords lys. Han må fornægte sig selv og tage korset op og følge sin Herre og Mester, hvis formaning lyder:
Joh 15,10 "Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans Kærlighed."

Lydige ved Guds Nåde!
Den vigtigste side af vort emne bør være, at Gud har gjort det muligt at frelse mennesker fra den "anden død" - de ugudeliges evige død.

Joh 3,16-20 "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres."

Til dem, der ønsker livet, skriver der:
Åb 22,14 "Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen."

Rom 6,23 "For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre."

Dødsdommen blev udtalt over menneskene på grund af ulydighed.
1Kor 15,22 "For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus."

Siden Adams overtrædelse har døden været hele den menneskelige familie lod. "Synd er overtrædelse af loven," - Guds hellige lov - de ti bud.

Guds lov er hans lovgyldige målestok for moralsk fuldkommenhed. Jesus siger:
Joh 15,10 "Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed." Derfor er det en kendsgerning, at loven blev omsat i handling i Jesu liv.

Det er muligt for os at vide, om vi adlyder Guds ords sandhed.

1Joh 3,19-22 "Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham."

Et vigtigt spørgsmål møder os nu i Skriftens sprog:
1Pet 4,18 "Hvis den retfærdige med nød og næppe frelses, hvordan vil den ugudelige og synderen da være stedt?"

Dette spørgsmål stilles udelukkende, for at spørgsmålet nøje skal overvejes. Alle ting blev skabt til Guds ære. Derfor opstår spørgsmålet, hvad vil der ske med dem, der ikke ærer ham med et lydigt liv?

Ved skabelsen blev mennesket skabt i fuldkommen harmoni med alle dets omgivelser. Derfor var troskab og lydighed hans eneste forpligtelser.
Han var bestemt til at leve evigt. Men ved sin overtrædelse gik han ind på dødens vej. Derved skilte han sig fra livet, for døden er syndens løn. Ordsp 8,36 "Men den, der går fejl af mig, skader sig selv, alle, der hader mig, elsker døden." Synden ødelægger menneskets eget liv og er på den måde selvmorderisk, den gør til syvende og sidst synderen til sin egen ødelægger. Hvis man derfor afslår at gribe Jesus, livets kilde, og med foragt viser lydighed mod hans ord fra sig, hvad kan da resultatet blive andet end den anden død?

Den troende, der lader Jesus sidde på hjertets trone, viser ubetinget lydighed mod hans forskrifter og går derved over fra døden til livet. Hans navn er overført fra dødens bog til livets bog. Døden fra Guds børn er blevet overvundet af ham, der er deres liv, så de behøver ikke at være bange for at gå ind ad dens porte.

Kristus har Dødens og Dødsrigets nøgler.

Som David kan enhver af os sige:
Sl 23,4 "Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst." I den sidste prøvelsestime er Frelseren nær og oplyser gravens mørke.

Sl 116,15 "Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv."
Det livs natur, som Kristus tildeler den troende, er beskrevet i 1Joh 5,11 "Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn." "Dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv."

Optegnelserne om et menneskes liv går tilbage til dets begyndelse den dag, det bliver født. Disse optegnelser gøres i Himlen for at vise, når den nye fødsel finder sted.

Den bog det skrives i, er livets bog.
Apostlen Paulus taler om sine trofaste medarbejdere, "hvis navne står i livets bog." Ens navn kan slettes på grund af utroskab. Men hvis den troende forbliver tro, vil det liv, han modtager af Kristus ved omvendelsen, være hans for evigt. Af denne grund siger Jesus:
Joh 5,24 "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet."

Når vi studerer Kristi liv, opdager vi, at han åbenbarer, hvor vidt fuld lydighed strækker sig. Fil 2,8 "ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors." Gud venter intet mindre af os, når det gælder troskab.

Åb 2,10 "Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans."

Et liv lydighed er langt mere end en bekendelse. Jesus siger:
Matt 7,21-23 "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmel- ske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig:
Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!" I Johannes evangelium har Mesteren sagt meget om lydighed. Følgende udtalelser er typiske:

Joh 13,17 "Når I ved det, er I salige, hvis I gør det."

Joh 14,15 "Elsker I mig, så hold mine bud;"

Joh 14,21-24 "Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham." Jesus svarede ham: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig."

Joh 15,14 "I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer."

Sand lydighed er uundgåelig, hvis vi elsker Kristus; men sand lydighed er ikke mulig, hvis vi ikke elsker ham.
Den store lydighedsprøve består i, om vi holder budene,

Præd 12,13 "Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning:
Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! "

De, som til sidst skal gå ind i Guds rige, vil være de lydige, dem, der gør Guds vilje. De ulydige bliver fornægtet af Herren. De øver uret. Hvor er det vigtigt, at vi ved Kristi nåde adlyder Gud ved at holde hans hellige lov, som blev skrevet med hans egen finger. Det er denne lov, hvorom Kristus sagde: Matt 5,18 "Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket."

Mange mennesker hævder enfoldigt, at man ikke behøver at adlyde de ti bud, for Guds bog siger, at vi er "ikke under loven, men under nåden." For at støtte denne påstand citerer man følgende vers:
Rom 6,14 "Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden."

Når et menneske er under lov, må han betragtes som værende under lovens fordømmelse, fordi han har overtrådt loven. Ingen kan fordømmes af en lov, som han står helt udenfor. Apostlen Paulus henviser til loven og siger:
Rom 3,19 "Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud."

Enhver borger kommer ind under landets borgerlige lov i den forstand, at han er forpligtet til at adlyde den.

Den mand eller kvinde, der overtræder de borgerlige love, er, når han bliver arresteret samt forhørt og dømt, under loven i den betydning, at han er under dens fordømmelse.
Men hvis en eller anden ven skulle kunne skaffe ham benådning, så er overtræderens forhold forandret ved denne benådning. Han har fundet nåde - en ufortjent gunst - og er nu "under nåden". Men mens benådningen fritager den skyldige fra den straf, han har pådraget sig ved at overtræde loven, så fritager det ham ikke fra forpligtelsen til derefter at holde loven.

Selv om den tilgivne overtræder i retten af sit liv adlyder loven, så vil han aldrig kunne arbejde så meget, at det opvejer og erstatter benådningen.
På samme måde kan den synde, som har fået tilgivelse, aldrig gøre mere, end der er hans pligt. Det er altid hans pligt at holde den moralske lov, at elske Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv. Tilgivelsen giver af Guds nåde til synderen, fordi

Kristus betalte straffen for ham ved at dø på korset.
Rom 5,8 "men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere."

Den tilgivende nåde er noget, der gives synderen. Han har ikke fortjent den, og han kunne aldrig have opnået den ved nogen fortjenstfuld handling, hvor ædelt den så end måtte være.

Cirka 50 år efter Kristi korsfæstelse sagde Johannes:
1Joh 3,4 "Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud." Dette skriftsted viser, at denne prædikant fra Det Ny Testamentes tid ikke lærte, at Guds lov var ophævet på korset.

Når Paulus siger, at vi "ikke er under lov, men under nåde," mener han ikke, at under evangeliet har vi frihed til at fortsætte i synd, det vil sige, med at overtræde Guds lov, for at nåden skal blive større. Han mener, at vor frelse ikke er kommet i stand på grund af, at vi har holdt loven, men at den er kommet til os ved Guds nådes gunst.

Ef 2,8-9 "For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af."

Under Guds nåde lever den troende Kristi liv - et liv i lydighed mod loven - ved den kraft, han giver den troende. Således er den kristne i stand til at sige: Gal 2,20 "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig."

Det ville være en stor fejltagelse at tro på sine egne gerninger til frelse.
Det er lige så stor en fejltagelse at fortsætte i synd (overtrædelse af Guds lov), så nåden kan blive desto større.

Der blev sagt om vor Frelser:
Matt 1,21 "Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

Derfor døde Kristus, så vi kunne blive frelst fra at overtræde loven, og ikke for at kristne skulle kunne sætte sig ud over loven. Frelseren sagde:
Matt 5,17 "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde."

At fuldkomme eller opfylde loven er at gøre alt, hvad den kræver.
Tit 2,12 "og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden," På den rige unge mand spørgsmål:

Matt 19,17 "Han svarede ham:
"Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!"" Om den samme lov skrev Paulus:
Rom 3,31 "Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende." Det er denne lov, Jesus sagde, at han ikke var kommet for at nedbryde, men som han sagde skulle vedvare uden forandring af et bogstav eller et tøddel, så længe himlen og jorden skulle stå.

Paulus slutter med stor kraft:
Gal 2,21 "Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte."

Frelseren, der for 1900 år siden som menneske levede et fuldkomment liv i lydighed mod Guds lov, siger:
Joh 15,10 "Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

" Det fuldkomne menneske vil leve det samme lydige liv ved den Helligånd, når den får lov til at bo i vore hjerter i dag.
1Joh 5,2-3 "og deraf ved vi, at vi elsker Guds børn: at vi elsker Gud og handler efter hans bud. For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge."

Skønt "alle har syndet og mangler herligheden fra Gud", bliver vi "retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus"
Rom 6,15 "Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke!"

Guds bud er ikke byrdefulde. Den sande kristnes indstilling må da være lydighed, for tro og lydighed placerer os blandt det folk, som Johannes så tjene Gud lige før Kristi genkomst.

Han beskriver dem således:
Åb 14,12 "Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus."

De, som har antaget Kristi sonoffer, som har erfaret hans kraft til at frelse fra synd, og som har modtaget den Helligånds kraft til at vandre lydigt i hans fodspor i dette liv, vil bestå prøven i dommen og gå ind i det fuldkomne rige.

Åb 22,14 "Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen."

Der er intet, mennesket klynger sig sådan til, som livet. Man rejser langt og bruger sine opsparede penge i et forsøg på at blive helbredt for en eller anden sygdom, der truer med at tage ens liv. Sådanne bestræbelser anses for at være fuldt ud lovlige. Det er naturligt at ønske at leve.

Døden, "den sidste fjende", har faret ilde med menneskeheden. Den anser ikke personer. Den lægger sin hånd på rig og fattig, fri og træl, ung og gammel. Graven bliver aldrig mæt.

Hundreder af millioner er gået til dens fængsel, siden Abel led martyrdøden. Den strækker også sine arme ud efter enhver af os, der lever i dag.

Vi er taknemmelige for, at dette ikke skal fortsætte at være sådan i al evighed. Der er svar på det store almindelige råb:
Joh 14,14 "Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det."

Jesus sagde:
Joh 11,25-26 "Jesus sagde til hende:
"Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

Tror du det?""
Åb 2,11 "Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død."

Det bedre land!
Da Jesus opstod fra Josefs grav, tillod han ingen menneskelig hånd at røre ham, før han havde fremstillet sig for sin Fader og modtaget hans godkendelse af sit værk til menneskenes forløsning.

Mens Marie stod grædende ved graven, vendte hun sig om og så Jesus stå ved siden af hende.

Joh 20,16-17 "Jesus sagde til hende:
"Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" - det betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.""

Da han kom tilbage til jorden, Apg 1,3 "Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige." Det var i denne tid, Thomas, som havde tvivlet på meddelelserne om Herrens opstandelse, fik lov at røre ved ham.

Efter de 40 dage vendte Jesus tilbage til Himlen for at sidde ved sin Faders højre hånd. Han vendte ikke tilbage alene. En skare af engle ledsagede ham tilbage til herlighedens sale.
Disciplene stod undrende og stirrede for at få et sidste glimt af deres Mester, idet han for op til Himlen.

Apg 1,10-11 "Som de nu stirrede mod himlen, mens han for bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere?
Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.""

Disciplene så opad, indtil en sky tog ham bort fra deres øjne. Så vendte de tilbage til Jerusalem, ikke sønderknuste og sørgende, men glade og lykkelige ved tanken om, at Jesus ville komme igen. Det herlige løfte om vor Herres tilbagekomst har været de kristnes håb gennem århundrederne.

Ved Jesus andet komme vil en sky af engle ledsage ham til jorden.
Inspireret siger Johannes: Åb 1,7 "Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen." Han kommer nu ikke som en "smerternes mand" for at drikke den menneskelige smertes bæger, ikke for at blive "foragtet, forkastet af mennesker", eller for at blive forhånet og korsfæstet som ved sin første komme, men som en mægtig sejrherre, "Kongers Konge og Herrers Herre". Titusinde titusinder og tusinde tusinder af engle vil ledsage ham. Intet menneskeligt sprog er i stand til at beskrive hans komme.

Når den herlige sky nærmer sig jorden, vil hvert øje se herlighedens Fyrste. På hovedet vil han bære en krone af vidunderlig herlighed. Hans ansigt vil være klarere end middagssolen. Johannes så denne begivenhed i et syn og skrev:

Åb 6,14-15 "Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads. Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter."

Så vil Guds Søns røst høres som en opfyldelse af løftet, Joh 5,28 "I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst"

Den stemme vil trænge igennem til de retfærdige, der sover i gravens tavshed, og midt under lynglimt og tordenskrald vil gravens vægge åbnes, og de sovende hellige vil komme frem til liv igen. Forløst fra Satans fængsel vil de komme frem og synge: "Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?"

De opstandne retfærdige døde vil være fri for ethvert spor af sygdom og forfald.
1Kor 15,53 "For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed."

1Thess 4,17 "Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren."

Sammen med ham stiger de op til de boliger, han har gjort rede.
Perleportene vil åbne sig, og de hellige vil gå ind til Guds paradis. Da skal Jesus se det, hvormed han skal mættes. Jordens forløste vil da sidde på doms troner og regere med Kristus i 1000 år.

Dommen over de ugudelige døde vil blive afsluttet ved enden af de tusinde år; for Jesus sagde, at de øvrige af de døde (de ugudelige) vil ikke blive levende før efter de tusinde år.

Så opstår de ugudelige, en utallig skare, Åb 20,8 og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. De kommer op af deres grave med samme onde tilbøjeligheder, som de havde, da de gik derned som overtrædere af Guds lov, fulde af had, strid og oprør. Satan, det ondes fyrste, vil være der og foreslå, at de skal prøve at indtage den hellige stad og styrte Guds regering. De er igen redskaber i hans bedrag.

Guds stad - der ny Jerusalem - vil nu vise sig i al sin blændende herlighed, Åb 21,2 "Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom."

Det er også på denne tid, at alle verdens beboere, frelste såvel som fortabte, skal bøje sig for Jesus, som der er skrevet:
Fil 2,9-11 "Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og Herre, til Gud Faders ære."

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com