De ugudeliges skæbne.
Nogle teologer har fremstillet overtræderens skæbne som evig lidelse. En sådan lære er i strid med den almindelige lære i hele kristenheden, at "Gud er kærlighed."

Det budskab, der findes i Johannes' evangelium, har varet emne for talrig sange og prædikener. Joh 3,16 "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."

Hævn udover alt, hvad de værste mennesker kan udtænke, er blevet tilskrevet ham, der gav sin enbårne søn som offer for at frelse synderen.
Religionslærere i hele kristenheden har ikke sparet ord for at henvise til Gud som en øm, medlidende Fader, der længes efter at frelse faldne mennesker. Det fremholdes, at han er ivrig efter at drage synderen tilbage til den vej, der leder til det evige liv. Men det er en forvirrende tanke, når man hører sige, at det samme væsen kan være en kærlighedens Gud og samtidig en evigt pinende Gud. Spørgsmålet om overtræderens skæbne indbefatter derfor ikke alene den endelige fjernelse af alt ondt, men det har også at gøre med selve Guds natur og karakter. Vi kan ikke gå let hen over et sådant emne. Da Guds retfærdighed er indbefattet, kan vi ikke løse problemet med vor fantasi.

Vi vil høre, hvad Herren vor Gud siger om dette emne i sit hellige ord, ved at undersøge følgende bibeltekst:

Matt 25,41 "Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle."
Matt 25,46 "Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."

Ordene "evig" og "evigt" er en oversættelse af det græske ord aianos, der betyder "tilsalderlang". Det græske tillægsord er afledt af aion, der betyder "tidsalder". Når det anvendes om de ugudeliges straf, betyder det åbenbart det samme, som når det anvendes om de retfærdiges frelse, for begge er stedsevarende og evige. Men det ene er evigt liv, det andet evig død. Mange ville udlægge teksten som evigtvarende afstraffelse, men Bibelen kalder det evig straf eller ødelæggelse, "evig undergang"

Den "evige ild", der faldt over Sodoma og Gomorra, og som Peter omtaler som et eksempel på, hvad der vil ske med de ugudelige, forvandlede byerne til aske, siger Peter.

Jud 1,7 "og jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild."

2Pet 2,6 "Byerne Sodoma og Gomorra dømte han til undergang og lagde dem i aske og gjorde dem dermed til et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter."

De retfærdiges frelse er evigt liv, som aldrig afsluttes med døden; men de ugudeliges straf vil være netop det modsatte, evig død, og de vil aldrig mere kende til liv.
Den første død kommer til alle mennesker som en følge af en nedarvet syndig natur. Men den anden død vil komme til enhver, som vælger at blive i synd.

Den første død, som er alle menneskers lod, omtales af Paulus:
Hebr 9,27 "Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes." Men den anden død er kun de ugudeliges del.

Åb 2,11 "Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død."

Frelseren advarer os:
Luk 12,5 "Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte."

Åb 21,8 "Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død."

Det sted, hvor den frygtelige straf, som her er nævnt, skal finde sted, kaldes "helvede". Dette ord findes i Det nye Testamente 16 gange, men i den græske tekst er der tre forskellige oprindelige ord, hades, geena og tataroo, med forskellige betydninger.

Hades er det ord, grækerne i almindelighed brugte for at angive de dødes sted, det sted, hvor mennesker kommer hen, når de er døde, nemlig graven. Johannes beskriver den endelige dom og siger:

Åb 20,13-14 "Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen." I opstandelsen vil gravene - og havet - afgive deres døde, som skal få deres belønning.

Genna - i almindelighed kaldet "Gehenna" - er det sted, hvor de ugudelige kastes ned tilintetgørelse - af legeme og sjæl - med ild. Kristus siger:
Matt 10,28 "Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede."

Dette viser klart, at Frelseren ikke lærte, at de ugudelige vil få en fortsat eksistens som levende væsener i den ild, der skal opsluge de ugudelige.

I 2Pet 2,4 gengives det græske ord tartaroo - at kaste i Tartarus - som afgrunden. "Gud skånede jo ikke de engle, som syndede, men styrtede dem i afgrunden, hvor de holdes i mørkets lænker indtil dommen."

Dette skriftsted viser, at de engle, der syndede, holdes i forvaring til den endelige dom. Disse oprørske engle blev kastet ud, dengang de blev udvist af himmelen og bundet til denne jord.

Åb 12,9 "Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den." At disse faldne engle er her på jorden, fremgår klart af følgende ord:
1Pet 5,8 "Vær årvågne og på vagt!
Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge."

Nogle er i tvivl med hensyn til følgende udtalelse i Det nye Testamente:
Mark 9,43 "Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild."

En uudslukkelig ild er ikke en, der aldrig vil gå ud, men en, der aldrig kan slukkes.

Herren sendte et budskab til Juda på Jeremias's tid:
Jer 17,27 "Men hvis ikke I vil adlyde mig og holde sabbatsdagen hellig og lade være med at bære noget og gå gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så vil jeg sætte ild på Jerusalems porte, så den fortærer dens borge, og den skal aldrig slukkes."

Jerusalem blev ødelagt først af Nebukadnezar i 586 f.Kr. Og ingen af Titus i 70 e.Kr. Af en ild, der ikke kunne slukkes, men byen brænder ikke nu. Således vil den sidste dags ild bringe de ugudelige til ødelæggelse og aske. Mal 3,19 "Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå.

Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre, så der hverken bliver rod eller grene tilbage."
Mal 3,21 "I skal trampe de ugudelige ned, så de bliver som støv under jeres fødder, den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre."

Således vil de ugudeliges ødelæggelse ske ved en ild, der ikke vil kunne slukkes, som de ugudelige ikke vil være i stand til at slukke.
En moderne skribent skriver følgende om de ugudeliges endeligt: De ugudelige erholder deres straf på jorden. Mal 3,19 "Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå. Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre, så der hverken bliver rod eller grene tilbage." Nogle ødelægges på et øjeblik, medens andre lider mange dage. Alle straffes efter deres gerninger ... I de rensende flammer fortæres de ugudelige til sidst, rod og grene, - Satan er roden og hans tilhængere grenene. De har lidt lovens fulde straf, retfærdighedens fordringer er opfyldt, og himlen og jorden ser til og vidner, at Jehova er retfærdig.

Satans ødelæggende værk er for evigt til ende. I seks tusinde år har han gjort, hvad han ville, fyldt jorden med elendighed og bragt bedrøvelse ind i verdensaltet. Hele skabningen har sukket og været tilsammen i smerte.

Nu er Guds skabninger for evig befriet fra Satan nærværelse og fristelser.
Es 14,7 Hele jorden finder ro og hvile, den bryder ud i jubel. Og et sejersråb med lov og pris opstiger fra hele Guds lydige verdensalt. Det høres en røst af en stor skare som mange vandes lyd og som en stærk tordens drøn, som siger: Halleluja, ja Herren, vor Gud, den Almægtige, her tiltrådt sit kongedømme.

Er de døde levende?
Bibelen er meget tydelig i sin lære, hvor det gælder eksistensen af de væsener, der kaldes engle. Men de er ikke de afdødes ånder, Præd 9,5 "For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting!

De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme." Der var gode og onde engle på jorden, før noget menneske døde på den.

Man må også huske på, at englene står højere end menneskene.
Hebr 1,14 "Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen."

Men der er også onde eller faldne engle, der modarbejder Guds frelsesplan for mennesket, og som søger at ødelægge mænd og kvinder,  for hvem Kristus døde.

For lang tid siden var der oprør i himmelen. Satan kæmpede sammen med englehær, han havde vundet over på sin side, imod Kristus og de trofaste engle. Vi læser: Åb 12,7-9 "Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den."

Det er en overraskende kendsgerning for menneskeheden, at Djævelen og hans engle blev "nedstyrtet på jorden".

Satan beskrives af apostlen Paulus
Ef 2,2 "som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn."

I de sidste dage af denne verdens historie vil Djævelen være mere aktiv, end han nogensinde før har været. Profeten skriver:
Åb 12,12 "Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem! Men ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort." Et af de sidste kapitler i jordens drama vil være en stor åbenbarelse.

Åb 16,14 For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag.
Den ondes list og bedrag omtales på følgende måde:

2Kor 11,14 "Og det er intet under.
Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel."

Derfor advarer Jesus os:
Matt 24,23-24 "Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild."

Spiritismen ledsages mange forbløffende fænomener og accepteres i dag af nogle lærde, ja endog af nogle evangeliets tjenere. Dens mål er at overbevise verden om, at de døde er levende og ved bevidsthed, og at de kan meddele sig til de levende.

Den moderne spiritistbevægelse har sin oprindelse i John D. Fox' familie Hydesville, en lille by i nærheden af Rochester, New York, i 1848.
Historien om søstrene Fox, Margaret, født 1836, og Kate, født 1839, er kendt af mange. Familien havde i nogle uger været plaget om natten af banken eller hamrene af mystisk oprindelse. Da Kate troede, at der måtte være en intelligens bag disse lyde, udbrød hun i et indfald: "Gamle Bukkefod, gør, som jeg gør!" og knipsede samtidig med fingrene.

Straks kom der svar, og snart var der bragt en intelligent udveksling af meddeler i stand mellem søstrene Fox og det, de troede var en død mands ånd. Senere indførtes andre meddelelsesmidler, blandt andet plancherne - et trekantet bræt på støtter, tavleskrivning og såkaldt "inspireret" tale. Disse forskellige meddelelsesmidler er med alle deres navne i virkeligheden demonstrationer af moderne spiritisme.

På Moses' tid var "åndemanere" - mennesker, der påstod at have forbindelse med de døde - nogle af det, der ikke måtte tales i Israel.

Ordbøger definerer åndemaneri som "foregiven forbindelse med de døde."
Lige fra spiritismens første virken i verden og ned til vor tid har den forkyndt læren om, at døden fører mennesket over i en højere tilværelse.

Men Gud forkyndte for vore første forældre i Edens have, 1Mos 2,17 "Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!" Slangen modsagde Gud og erklærede:
1Mos 3,4 "Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø!" På grundlag af denne første usandhed er spiritismen vokset til et vældigt omfang.

Visse fremtrædende mænd og kvinder er blandt spiritismens tilhængere, der tror, at meddelelse mellem de levende og de døde er mulig.

Følgende advarsel fra Guds ord er beregnet på dem, som kunne blive forvirret over sådanne fremstående tilhængeres erfaringer:
Es 8,19-20 "Siger man til jer: "I skal søge til dødemanerne og til sandsigerne, der hvisker og mumler; skal et folk ikke søge til sine guder, til de døde til fordel for de levende?" så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: "Til belæringen og til budskabet.""

Alle de bevægelser, der påstår at være af Gud, må prøves med Guds ord, Bibelen. 1Joh 4,1 "Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden." De levende bør ikke søge de døde om hjælp; men de søge til deres Gud.

Den hellige skrift siger, at "de døde ved intet," at "deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte," at når et menneske dør, Sl 146,4 "De udånder og vender tilbage til jorden, og den dag er deres planer blevet til intet." Spiritismens ånder er ikke menneskers ånder, der har forladt dette liv, det er djævleånder.

Der er mange, der er kommet i kontakt med spiritismens ånder, og som er overbevist om, at der er overnaturlig kraft i den. Men den kraft er ikke Guds kraft, det er Satans kraft. Den erfaring, Saul, Israels første konge, havde hos spåkvinden, omtales sommetider som et bevis på, at det er muligt at samtale med de afdøde. Men Saul blev bedraget af en dæmon, der optrådte i den døde Samuels skikkelse. (1Sam 28,3-25)

"Den gamle Djævel er så snu som nogensinde, og disse dæmoner vil ofte, i lysets engels skikkelse, skjuler den virkelige hensigt med deres handlinger bag en foregiven iver for sandheden, endog ved at læse Bibelen og opmuntre til kristenlivet; men det er kun for at vække tillid og at få et stærkere greb i ofret, og bag det hele ligger det dystre motiv at slavebinde menneskeheden under deres herre og mester, Satan, Guds ærkefjende.

Bibelen siger tydeligt, at den luft, der omgiver vor jord, er fuld af onde ånder, og når det er tilfældet, kan vi ikke blive overrasket over deres forsøg på at sætte sig i forbindelse med mennesket og prøve at tilskynde det til ondt.

T. DeWitt Talmadge sagde:
"Spiritismen benytter sig af dem, der er svage og tynget af sorg. Vi mister en ven. Huset er mørkt, verden er mørk, fremtiden ser mørk ud. Hvis vi i vor følelse af oprør og svaghed havde magt til at opstille en hær og tage vore kære tilbage fra den anden verden, så ville vi gøre det. Spiritismen kommer i det øjeblik, da vi er udmattet af vågen - helt udslidt på legeme, sind og sjæl - og siger: "N u vil jeg åbne den dør;  I skal høre stemmerne; tag plads rundt om bordet; vær alle stille nu." ...

Jeg fordømmer spiritismen, fordi den benytter sig af folk, når de er svage og udmattede og sygelige under livets sorger og savn."

Mens det ondes fyrste foregiver at sætte de levende i forbindelse med de døde, udøver han sin trolddomsagtige påvirkning af deres sind.
Han har magt til at fremstille ligesom et billede af de afdøde venner for mennesker. Ligheden er fuldkommen, de kendte træk, ordene og tonefaldet gengives med stor nøjagtighed. Mange føler sig trøstede ved forsikringen om, at deres kære glæder sig over den himmelske salighed, og uden at ane noget om faren låner de øre til "forførende ånder og dæmoners lærdomme"

Gud gav Israel tydelig undervisning imod trolddom og enhver anden form for spiritisme. 2Mos 22,17 "En troldkvinde må du ikke lade blive i  live." 5Mos 18,9-14 "Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene der gør.

Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde.

Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; udadlelig skal du være over for Herren din Gud.
De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til."

Mange forsøger at forklare de spiritistiske tilstande ved helt at tilskrive dem bedrag eller skuespil fra mediets side. Men skønt det er sandt, at svindel ofte er blevet antaget for at være ægte kendsgerninger, så har der også været forekomster af udpræget overnaturlig kraft. Den hemmelighedsfulde banken, hvormed den moderne spiritisme begyndte, var ikke resultatet af menneskelige kunstgreb eller snedighed, men var de onde engles værk. Mange lader sig indfange af den tro, at spiritismen kun er et rent menneskeligt bedrag, men når de bliver stillet ansigt til ansigt med kendsgerninger, som de ikke kan undgå at betragte som overnaturlige, lader de sig narre, og de kommer til at betragte det som Guds vældige kraft.

I Det Nye Testamente er omtalt flere eksempler på folk, der har været besat af dæmoner. Kristus ikke alene drev disse ud, men han gav de 70 og de 12 magt til at drive dem ud.
Luk 10,17 "De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: "Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.""

Man tilskrev disse onde engle overnaturlige kræfter. De ængstede nogle og plagede andre. De sled reb og lænker itu. De fik en svinehjord til at springe i vandet og drukne.
Hvis menneskene blot ville tro på, hvad Bibelen lærer, ville de ikke have noget besvær med hensyn til spiritismen. Dette system ville straks blive kendt som det, det er , og som skriften siger, det er, nemlig faldne engles, djævleånders værk.

Vi lever i den tid, apostlen nævnte, 1Tim 4,1 "Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme," Lad os ikke vende os til spiritistmedier, når vi er i nød.

Ordsp 18,10 "Herrens navn er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed." I hans ord - den hellige skrift - kan vi finde lys.
Sl 119,105 "Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti."

Og for at få mere vejledning opfordres vi til at søge ham i bøn:
Jak 1,5-8 "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd."

Jesus vil komme igen!
Skønt vi lever midt under uro og frygt, er der mange mennesker, der i dag glæder sig over håbets budskab, som Jesus forkyndte for længe siden. Han sagde: Joh 14,1-3 "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er."

Han siger: "Jeg vil komme igen." Apostlen Peter vidner, at Kristus er faret til himmelen og nu sidder ved Guds højre hånd. Men Frelseren har selv lovet, at han vil komme tilbage til jorden for at hente de retfærdige.

Der læres mange teorier om Kristi genkomst. Nogle hævder, at den finder sted ved omvendelsen. Andre tror, at Kristus kommer ved enhver Kristens død. Men vi vil finde, at han siger:
Matt 24,27 "For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneske- sønnens komme være."

Lige så sikkert som Jesus for til himmelen efter sin opstandelse, lige så sikkert vil han komme til jorden igen.
Da Jesus for til himmelen, sendte han to engle tilbage for at trøste de sørgende disciple.
Apg 1,11 "De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.""

Paulus skrev med henblik på Kristi andet komme:
Hebr 9,28 "sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham."

Johannes så i et syn på øen Patmos Jesu andet komme og sagde:
Åb 1,7 "Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen." Løftet om Kristi genkomst har været Guds folk håb til alle tider. Når vejen syntes mørk, kastede det lys over fremtiden. Når forfølgelse rasede, gav det dem mod. I sorgens time var det deres trøst. I Jobs mørkeste time fandt han håb i Jesu andet komme. Sikker på, at dette ville føre ham frem af graven med nyt liv sagde han:

Job 19,25-26 "Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;"

Opstandelsen var også Paulus' håb, da han stod overfor martyrdøden. Han siger:
2Tim 4,6-8 "Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen.

Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig - og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst."

Løftet om Jesu tilbagekomst er lige så sikkert i dag, som da det først blev givet. Mens skeptikere har angrebet det og er døde uden håb derom, har millioner været villige til at give deres liv som apostlen Paulus "og tog ikke mod befrielse," fordi de så hen til de retfærdiges opstandelse ved hans komme.

Kristus vil ved sit komme høre ende på dødens magt og indlede det evige livs rige.
1Thess 4,16 "For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først."

Under Jesu gerning blandt menneskene omtalte han sit andet komme sådan:
Luk 21,25-28 "Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen.

Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig."

Skønt to verdenskrige har været udkæmpet med kort mellemrum, er der stadig uro i verden. Krigene har ikke løst vore problemer. Mange spørgsmål er stadig uafgjorte. Hadet og bitterheden ruger stadig. Mindet om de rædsler, som krigen medførte til lands og til søs, de millioner af lemlæstede legemer, de såredes frygtelige lidelser, og de forfærdelige oplevelser for millioner af mænd, kvinder og børn, der har været krigsfanger, kan ikke så hurtigt viskes ud. Inden længe vil krigsånden blusse op igen.

Der findes i dag store strækninger af ødelagt jord, mægtige summer af nationalgæld og utallige grave. Der vil ikke være varig fred. Krige og rygter om krige vil fortsætte og tiltage. Og der er uro fra en anden side, den store kamp mellem kapital og arbejde.

Dette er også et tegn på, at Jesu andet komme er nær. Vi læser i Guds Ord:
Jak 5,1-3 "Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage;"

Bibelen profetier åbenbarer, at lige før Jesu genkomst vil der være en ophobning af rigdomme, som aldrig før er set.
Mesteren siger om de dage, der går umiddelbart forud for hans komme:
Luk 21,34-36 "Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen." Læg mærke til ordene, der advarer mod "svir" og "drukkenskab".

Overdrivelse i spisen og drikken er to af de almindeligste former for verdslig fornøjelse, og Herren har omhyggeligt advaret og mod disse onder.
I Det Nye Testamente omtales Kristi andet komme gentagne gange.

Apostlen Paulus anså det for at være så vigtigt, at han nævner det ca. 50 gange.

Enhver kan vide den absolutte sandhed om Jesu snare genkomst og de dødes opstandelse.

Matt 24,33 "Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren."
Gud har indbudt os til at gå i de inspirerede profetiers skole og gennemføre studiet af hans undervisning, indtil vi alle selv ved, at afslutningen på alt ondt, syndigt og sørgeligt er nær for døren, at dommens dag er nær, og at Guds basun snart vil lyde. Jesus vil snart blive set i himlens skyer og alle de hellige engle med ham. Denne verdens riger vil snart blive "vor Herres og hans Salvedes", og jordens byer vil en dag vige pladsen for vor Guds evige, herlige stad.

I en tid som vor er den lykkelig, hvis håb vendes fra skrøbelige ting, der kun består for en dag, og sættes til Kristus og det bedre land, der snart vil træde i stedet for denne verdens uro og ve.

For at få Kristi godkendelse, må vi opgive vor vej og følge hans vej. Vi må være blandt dem, der gør hele deres pligt.

Præd 12,13 "Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker!"

Jak 2,10 "Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle."

For nitten hundrede år siden sagde Jesus, at han ville komme igen. Hans løfter kan ikke brydes.

Når han kommer, vil han være den samme, som døde på korset for syndere, den samme, som steg op til himmelen for sine forbavsede disciples øjne: "Denne Jesus!" Han for til himmelen legemlig. Han vil komme igen på samme måde.

1Thess 4,16 For "Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først."

Engle ledsagede ham til himmelen, og de vil også komme tilbage sammen med ham. Lad os på denne tid berede os til at møde vor Gud.
Jesu komme vil være den eneste løsning på jordens gåder og det eneste varige lægemiddel for menneskehedens sygdomme. Hans genkomst er en fremtidig begivenhed, som vi ikke har råd til at være lige gyldige overfor.

2Kor 5,10 "For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt." Kendskabet til Jesu genkomst bør lede os til en forandring i vort liv. Vi må modtage ham nu i vore hjerter, ellers vil hans komme ikke bringe os nogen glæde. Der er ingen tvivl om, at han nok skal komme, men det vigtige spørgsmål er, hvad Jesu komme vil betyde for dig og for mig.

Dette emne fortsætter >>> >>>

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com