Østens mærkelige trolddom!
Hvad er det for en sælsom forblindelse, der har fastholdt østens folk gennem århundrederne - og nu arbejder sig frem i Vesten? Hvad er der sket?
Vesten var som beruset af sin høje teknologi. Og så kom the Beatles og tog hippierne - og nogle, som ikke var hippier - ved hånden og førte dem mod østen.
Du kender beretningen. Et oprør mod materialismen. En sand epidemi af selvbestaltede guruer. Euforiserende stoffer. Og så måtte stofferne overlade førstepladsen til meditation - ikke fordi denne subkulturs forkæmpere mente, at stofferne var umoralske, men fordi Østens ritualer efter sigende gjorde én endnu mere "høj."
Den store vandring mod Østen var ikke vanskelig. Den blev gjort ganske let. Ved en bestemt anledning blev en forsamling på fire tusinde i Berkeley, Californien, forsikret om, at det ikke var nødvendigt at udvise tro eller at give afkald på alkohol, utugt eller et udsvævende liv for at høste fuldt udbytte af Østens ritualer.

Det, som denne rastløse dropout kulturs tilhængere søgte efter, var åbenbart ikke en frelser fra synden. Snarere søgte de en panteistisk magt, som ville se igennem fingre med deres løsslupne livsform, hvor alt var tilladt.
Eller søgte de virkelig en frelser fra synd - uden selv at vide om det? Måske troede de virkelig, at vejen til at bringe skyldfølelsen til tavshed er at dysse vagthunden - samvittigheden - i søvn. Det er der jo mange andre, der også har sagt.

Nogle så sig simpelt hen om efter noget, som var anderledes. De kedede sig. De var parat til at prøve hvad som helst, astrologi, Østens religioner, osv.
Og således fremstod der en hel række nye religioner. Erstatningsreligioner. Gamle vildfarelser i moderne forklædning. Men uden de besværlige moralske krav, som Bibelens religion stillede. Vi var og er et let bytte for østens religioner!

Og Østens trolddom er stærk, Øst og Vest er mødtes ved hinduismens alter. Hinduismens tiltrækning er ikke længere blot et modefænomen. Mange af ungdommens idoler bekender sig åbent til hinduismen.
Rockmusikken havde naturligvis sin rolle i denne dragning mod Østen. Rockgrupper havde længe forherliget de euforiserende stoffer. Men nu begyndte musikken at ændre sig. Den begyndte at blive farvet af en indflydelse fra Østen. Og dernæst af indflydelsen fra hinduismens guder.
Har du nogen sinde spekuleret over, hvordan det kan være, at mennesker, århundrede efter århundrede, kan bøje sig for guder af træ eller sten - guder, som ikke kan tænke. Grusomme guder, som de hellere end gerne ville flygte fra? Har du tænkt over, at dette kunne være årsagen til, at Østen i dag er så tilbagestående?
Nej, ikke alt er tilbagestående. Kraften i disse Østens guder ligger ikke i træet eller i stenen. Den ligger ikke i selve afgudsbillederne. Det er ikke deres grusomhed alene, der indgyder frygt. Det er de dæmoner, som bor i dem. Lyt til, hvad apostlen Paulus siger: "Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? "Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud."" 1Kor 10,19.20.
Her har vi forklaringen. De onde ånder bag guderne. Er dette Østens tiltrækningskraft? Er dette den trolddom, som nu rækker ud efter det oplyste Vesten? Den er øjensynlig en del deraf.
Så er der naturligvis også reinkarnation - og Karma. Disse to er en del af Østens dragende magt. Ideen om at komme tilbage i liv efter liv og arbejde på sit Karma. Sone synder, som er begået i tidligere tilværelser.
Karma-begrebet er særdeles populært i den vestlige verden. Hvis livet bliver kedsommeligt eller samtalen slæber lidt, kan Karma udrette vidundere med hensyn til at live op. Hvordan kan livet blive gråt og trist - nu da du ved, at du var en engelsk ridder i en tidligere tilværelse - eller en prinsesse?
Det er ingen hemmelighed, at vi alle går rundt med en lille tamburmajor inden i os. Vi kan lide at føre an i optoget. Vi kan lide at være betydningsfulde. Dette er måske en af årsagerne til, at ideen om sjælevandring appellerer til så mange. Hvis vi blot er almindelige mennesker her, kan vi i det mindste trøste os med, at vi var ganske betydningsfulde for et liv eller to siden.

Men lad mig igen understrege, at Østen, der så længe har troet på reinkarnation, betragter dette skæbnehjul, dette at fødes igen og igen i liv efter liv, som en frygtelig byrde. Det rummer ingen lykke for dem. Tibetanerne længes hele livet igennem efter en eller anden udvej fra dette ubarmhjertige og evige skæbnehjul. De ser intet romantisk ved det.
Jeg spørger: Hvorfor ønsker vi i Vesten os noget, som Østen ville være lykkelig for at slippe fri for, blot man kunne? Hvorfor skulle vi tage noget til os, som for dem er en uafrystelig byrde i deres liv?
Uanset hvor tillokkende Østens ideer kan lyde i moderne menneskers ører, så er de ikke Bibelens lære. De er i fuldstændig modstrid med Skriftens grundlæggende filosofi om, hvad der sker med et menneske ved døden. Og i Skriftens filosofi er der naturligvis ingen spekulation. Det er alt sammen kendsgerninger.
Hvad er denne grundlæggende filosofi? Du behøver ikke læse ret langt i din bibel for at finde ud af det. Du behøver ikke gå et skridt længere end til Edens have. "Men Gud Herren gav mennesket den befaling: 'Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!'" 1Mos 2,16-17.

"Skal du dø." Men hvad skete der så? "Men slangen sagde til kvinden: 'Vist skal I ikke dø.'" 1Mos 3,4.
"Vist skal I ikke dø." Det stik modsatte.
To stemmer. Guds stemme. Og slangens stemme. Guds stemme siger: "Hvis du synder, skal du dø." Slangens stemme siger: "Nej, du skal ikke. Du kan ikke dø."
Hvilken stemme giver spiritismen genlyd af? Hvilken stemme giver reinkarnationen genlyd af? Hvilke stemmer giver Østens religioner genlyd af? Du kender svaret. De giver alle genlyd af slangens stemme: "Vist skal I ikke dø."
Ven, her har du nøglen. Her er nøglen til forståelse af psykiske fænomener. Her er nøglen, som kan redde dig fra tusinde vildfarelser. To stemmer. Guds stemme og slangens stemme. Hvilken af de to vil du tro på?
Kan de døde kommunikere med os? Kan de komme til live igen i den ene tilværelse efter den anden? Naturligvis - hvis du tror slangens stemme. Men Guds stemme er den samme gennem hele Skriften: "Skal du dø." "Syndens løn er død." "Den sjæl, der synder, skal dø."
"De døde ved ingenting."
Ja, hvis det ikke var, fordi vor Herre Jesus Kristus har gjort opstandelsen mulig, ville døden være afslutningen for hvert eneste menneske, godt som ondt, den endelige afslutning.
Hvis disse jævne ord fra Den hellige Skrift havde lydt ud over vort land, ville der ikke findes indfaldsveje for spiritismen i kirkerne. Østens religioner kunne ikke vinde fodfæste. Det, der gør kirker og enkeltpersoner sårbare over for tusind forførelser, er deres tro på en udødelig sjæl. Det er denne tro, der slår portene op. Fjenden ville ikke have en chance, hvis vi havde været på det rene med dette. Hvis vi havde været villige til at acceptere Guds ords klare udsagn.

Hvad er det, der gør mænd og kvinder bløde og sårbare og til et let mål for forførelsen? Det er forkastelse af sandheden. Hør disse rystende ord fra Paulus, idet han beskriver de sidste dage, de dage, der ligger lige forude: "Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt. Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden." 2Thess 2,8-12.
Rystende ord! Hvorfor vil mennesker gå fortabt? Fordi de ikke tog imod sandheden. Gud tillader dem at blive forført, at tro løgnen, at blive overvundet af en vildførende magt. Han tillader dem at blive forført, vildledt og gå fortabt.

Du lagde naturligvis mærke til, at det hed, at Gud sender denne vildførende magt. I Skriften hedder det ofte, at Gud gør det, som han lader få lov til at ske. Gud er aldrig årsag til forførelse. Han leder aldrig nogen vild. Han ønsker ikke, at én eneste af os skal blive forført. Han gør alt, hvad der er muligt, for at bevare os fra at blive forført. Han sætter os på sandhedens sti gang på gang. Han advarer os. Han bønfalder os. Han ønsker ikke at opgive os. Det knuser hans hjerte at miste et eneste menneske, Men hvis vi hårdnakket forkaster sandheden, hvad mere kan han da gøre? Han vil ikke tvinge sin vilje igennem. Hvad andet kan han gøre end at trække sin beskyttende hånd tilbage, træde til side og lade os tro løgnen? Gud forbyde, at det skulle ske for dig og mig!
Det tragiske er, at millioner af mennesker vil gå fortabt, uigenkaldelig fortabt, simpelt hen fordi de har valgt at tro Satans løgn: "Vist skal I ikke dø." De har forskertset sandhedens beskyttelse, og derved gjort sig selv til lette mål for fjendens dødbringende propaganda.
Men nu tilbage til kernen i tanken om Karma. Der er ét eller andet galt med Karma - med den idé, at vi vender tilbage igen og igen i den ene tilværelse efter den anden, for at sone vore synder. Ganske enkelt: Karma er en anden vej til frelse. Det er en erstatning for korset på Golgata. Det er en menneskeskabt vej, ad hvilken mennesker prøver at frelse sig selv. Kristus og korset lades ude af betragtning.
Mennesket er stolt af naturen. Det holder af den tanke, at det kan frelse sig selv Det ønsker frelse på enhver anden måde end ved korset. Korset betyder tilgivelse. Og tilgivelse forudsætter syndserkendelse. Men mennesket ønsker ikke at indrømme skyld. Det er mennesket for stolt til.
Mennesket er villigt til at erkende sin skyld, så længe det selv kan sone den - uanset hvor mange liv det vil tage at arbejde den af. Men mennesket er ikke villigt til at bøje sig ned ved korsets fod og indrømme, at det er fortabt, uigenkaldeligt fortabt, var det ikke for Guds Søns død i menneskets sted.
Karma er også en vej til at slippe for ansvar. Hvad der end sker, hvad der end slår fejl, kan man skyde skylden på noget, som er sket i en tidligere tilværelse - ikke i den nuværende. Og hvis et menneske har mangler, dårlige vaner eller synder i dette liv, behøver det ikke at angre. Det kan løse problemet i en fremtidig tilværelse. Karma er en vej til at fralægge sig både ansvar og straf. Man kan leve ubekymret videre, og som en af the Beatles foreslog, blive ved med at vende tilbage, indtil problemet er løst.
Hvad mon Guds Søn mener om det? Han døde for menneskene, fordi der ikke var nogen anden mulighed. Han led straffen for menneskets synder - dem alle på én gang. Det er ikke nødvendigt, at de sones igen og igen. Hvad må han ikke tænke, når et menneske siger: "Nej, jeg bryder mig ikke om dit offer. Jeg vil hellere selv betale for mine synder, gennem den ene tidsalder efter den anden - om så afbetalingerne aldrig får ende."
Hvilken mærkværdig tiltrækning, hvilket mærkværdigt vanvid kunne lede et menneske til at træffe sådan et valg?

Østens tiltrækning er stærk. Men den møder en mægtig udfordring i et gammelt ærværdigt kors.
Dette kors betyder, at du kan få tilgivelse nu, i dette øjeblik. Du behøver ikke at vente. Du behøver ikke at have et tusinde tilværelser hængende over hovedet - et skæbnehjul, som du ikke kan undslippe. Du behøver ikke at prøve om og om igen, at gøre, hvad Jesus allerede har gjort. Det er korsets budskab!
Er du tynget - nu i dette øjeblik, af syndens byrde? Det er millioner af mennesker. Har du nogen sinde gjort dig klart, at Jesus, Guds Søn, for mere end to tusinde år siden vidste om den skyld, som du føler netop nu? Han vidste om de synder, som ville forårsage den skyldfølelse. Han vidste, hvad baggrunden ville være. Han vidste, at denne syndebyrde ville blive for tung. Han vidste, at den ville knuse dig.
Og derfor, før du nogen sinde havde syndet, før du var født, skabte han en udvej. Han steg ned til Betlehem. Også gik han hele vejen til korset - for at du kunne få tilgivelse!

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.com