Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på   www.bibel-skolen.com

LIVET I DEN KOMMENDE VERDEN

Tiden er imidlertid kommet, da vi må se mere nøgternt på tilværelsens gåde og finde en mening med livet. Det kan ikke nægtes, at det bliver mere og mere problematisk at leve i denne verden. Menneskenes fremtidige eksistens er i fare. Befolkningstallet stiger fra år til år, samtidig som de opdyrkede arealer på jorden formindskes.Der er ingen nye verdensdele at opdage og ingen vej til en anden beboet verden, som mennesket i egen kraft kan nå frem til. Hele tiden trues vi af farer, og det er, som om livet bliver mere og mere usikkert. Findes der en løsning på den tiltagende uro, den stigende spænding mellem mennesker og nationer, den faretruende hungersnød, den økonomiske verdenskrise, den faldende kultur, den tiltagende kriminalitet, osv.? Hvad er meningen med livet? Er vi født for bare at dø, eller er der en højere plan med tilværelsen?

Johannes' Åbenbaring giver en enestående orientering om de fysiske og åndelige problemer i denne verden. Slutresultatet bliver ikke en synkende verden, der til sidst vil forsvinde i tilintetgørelsens hav; men en ny verden, der aldrig skal gå til grunde, en vidunderlig verden, i hvilken livet skal leves under helt andre forhold end dem, vi kender her. Dette fremtidsperspektiv bør vi stifte nøjere bekendtskab med, og jo bedre vi kender Guds plan for fremtiden, jo bedre vil vi forstå livets mening.

Det mest optimistiske billede, der nogen sinde er tegnet i forbindelse med menneskets fremtid, finder vi på de to sidste blade i Bibelen. Her bringes evigheden på en vidunderlig måde i fokus.

Denne omtale af en kommende verden giver rum for eftertanke. Er det et fatamorgana, der her beskrives, eller er det en beskrivelse af en verden, der en dag skal blive en levende virkelighed? Lige siden syndefaldet har sygdom, elendighed og død hærget denne jord, men dersom Gud er Gud, må han bringe syndens tragedie til ophør. Det var derfor, korset blev rejst uden for Jerusalem for næsten 2000 år siden, og derfor vil Jesus Kristuskomme igen ved verdens aften. Hele Bibelen peger frem mod dette mål, som det endelige resultat af Guds gerning for menneskene.

Apostlen Peter henviser til det med så stor forventning imødesete øjeblik med følgende ord: "Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi "nye himle og en ny jord', hvor retfærdighed bor." 2 Pet. 3,11-13. Profeten Esajas skrev ca. 700 år før Jesu fødsel: "Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu." Es. 65,17.

Tanken om nye himle og en ny jord var ikke fremmed for apostlene. De kendte Guds løfter angående fremtiden, men alligevel er Johannes den eneste af Bibelens forfattere, som kunne skrive: "Jeg så en ny himmel og en ny jord." Ligesom Johannes så de forskellige scener, som skulle komme til at præge denne verdens historie lige til endens tid, så han også en ny verden komme til eksistens. Vi er overbeviste om, at Johannes' Åbenbaring har ret i beskrivelsen af de religiøse og politiske forhold på jorden i de sidste dage, fordi vi nu selv kan se, at udviklingen er i overensstemmelse med det, som står skrevet. Ligesom Johannes så de forskellige begivenheder på jorden, således så han også den kommende verden. Det er altid vanskeligt foret menneske at beskrive noget ukendt, og man fornemmer, at apostlen leder efter ord, som kan rumme de evige perspektiver.

Det, som måske er mest betagende i beskrivelsen af den kommende verden, er ikke så meget det, som findes der, men mere de ting, som ikke eksisterer der. Netop denne måde at fremhæve det væsentlige på gør det fremførte billede yderst interessant. "Havet var ikke mere." Denne sætning afslører i al sin korthed den gamle verdens tragiske skæbne. En verdensomfattende katastrofe bragte engang hele jordens overflade under vand. Bibelen kalder betegnende nok denne tragedie for syndfloden. Det faktum, at 3/5 af jordens overflade i dag er under vand, er et minde om den frygtelige katastrofe, som engang ramte jorden. Men når havet ikke skal være mere, vil sporene blive udslettet efter denne tragedie, som frembragte den unaturlige balance mellem land og hav.

Der skal ingen tårer være mere, ingen sorg, ingen sygdom, ingen smerte. Intet menneske i denne verden har levet uden at fælde en tåre. Vi kommer alle ud for ubehagelige situationer, hvor sorg og skuffelse vil kalde tårerne frem; men løftet om, at der ingen tårer skal være mere, åbner vore øjne for en helt ny tilværelse. Livet i den kommende verden vil adskille sig totalt fra det nuværende, selv om vi næsten ikke kan forestille os et liv uden sorg, sygdom, alderdom og død. Vi gør alt, hvad vi kan for at forlænge livet og hæve levestandarden, men vi har kun gjort mikroskopiske fremskridt i sammenligning med det billede, Johannes' Åbenbaring tegner af det fremtidige liv. En tilværelse uden afslutning, uden fare for sygdom, uden overraskende skuffelser, uden smerte og nederlag er en fantastisk mulighed. Begrebet "evigt liv" ligger uden for vor fatteevne, fordi alt, hvad der gør livet på denne jord værd at leve, på et eller andet tidspunkt får en ende. Den nye verden bliver en virkelig verden, og det evige liv bliver et virkeligt liv. Det bliver ikke et midlertidigt ferieophold ved en fjerntliggende strand, men en evig tilværelse med en aktiv og tiltagende virksomhed i en verden, hvor de højeste mål skal nås både på det intellektuelle, fysiske og åndelige område. Stadig vil der være nye hemmeligheder at udforske og nye højder at nå, for det evige liv vil være uden begrænsning i længde, indhold og muligheder.

En har rammende sagt: "Verdens undergang betegner den kosmiske katastrofe, der bliver universets skæringsdag. Der er ikke tale om en nedbrydning til ophør, men om en opbygning til genoprettelse af det ved vort syndefald forstyrrede forhold mellem atomer og kræfter. Evige love under skaberens vilje er atter basis for eksistensen, og en ny verden danner bolig for den frelste og fuldendte menneskehed. En verdensperiode med dens kosmiske, historiske og personlige konflikter og katastrofer går over i det uforanderlige: Evighedslivet under de kår, dommen gav."

Det evige liv bliver en genoprettelse af det, som mennesket tabte ved syndefaldet. Da Adams og Evas tilværelse begyndte på skabelsens herlige morgen, var det Guds plan, at de skulle leve evigt, men denne plan blev kuldkastet, da de trådte ind på forbudt område og overtrådte de love, som var givet som et værn mod synd, elendighed og død, og det resulterede i et afkortet liv i sorgog uvished. Der siges imidlertid intet om, at livet for vore første forældre ikke var et virkeligt, bogstaveligt liv, som vi kender det. Når Gud skaber en ny jord, vil han bringe orden i tingene og placere mennesket på samme niveau, som det første menneskepar, hvad syndfrihed og fuldkommenhed angår. Den oprindelige plan for livet på denne planet vil blive gennemført, og den udvikling, der gik i stå, vil igen blive sat i gang, når syndens konsekvenser er fjernet. Først da vil det virkelige liv begynde. Det er det mål, Gud ønsker at bringe hvert eneste menneske frem til, det er løsningen på menneskeslægtens fremtidige eksistens. Lad os være ærlige og indrømme, at vi ingen fremtid har, medmindre vi får del i Guds evige plan og modtager frelsen i Jesus Kristus.

UNIVERSETS HOVEDSTAD

Når vi tænker på livet i den kommende verden, vil det være naturligt, at der, rejser sig spørgsmål af forskellig art: Hvilken struktur vil præge den nye verden?

Hvorledes skal livet leves rent praktisk?

Vil tiden være opdelt på samme måde som her med dager, uger, måneder og år?

Skal den daglige livsrytme fortsat bestå af en skiften mellem arbejde og hvile?

Skal samfundet på den nye jord bestå af familier?

Det er nok ikke så enkelt at give et fuldstændigt svar på disse spørgsmål; men Bibelen løfter af og til lidt på sløret, der omgiver disse ting. Johannes' Åbenbaring berører bestemte detaljer, som gør det muligt at danne et helhedsindtryk af den kommende verden. Skal der være byer på den nye jord, og i så fald hvorledes er de bygget? Vi ved ikke, om der vil være mindre byer, men vi ved, at der vil være én storby, som i størrelse og omfang langt vil overgå en hvilken som helst storby i denne verden.

Selv om beskrivelsen kunne minde en del om det gamle Jerusalem, afviger den nye by totalt fra den gamle både i udseende og bestanddele. Gud havde store planer med Israel, og det synes at fremgå af den hellige skrift, at det gamle Jerusalem skulle have været jordens hovedstad, men denne plan blev ikke gennemført. Jævnfør Jer. 3,17. Som tidligere anført i dette studium blev Guds plan forhalet på grund af syndens degenererende indflydelse på menneskene. Hans plan for denne verden blev forsinket, og det samme kan siges om den position, Gud havde tænkt at give Jerusalem. Når navnet Jerusalem bliver bibeholdt, må det forstås således, at den plan, som Gud på grund af menneskenes svigter ikke kunne gennemføre i det gamle Jerusalem, vil blive gennemført i det ny Jerusalem. Den tabte verden skal genvindes, og det nedbrudte skal genopbygges. Det er denne genskabelsesproces, der præger hele Guds plan for den kommende verden. Gud, som en gang skabte denne planet, vil genskabe den til dens oprindelige herlighed.

Det ny Jerusalem vil indtage en central plads i den kommende verden, og når det bemærkes, at navnene på Israels tolv stammer, samt navnene på de tolv apostle, skal indgraveres i de funklende ædelstene, Jerusalem er bygget af, er det en tilkendegivelse af Guds holdning over for jødedom og kristendom. De tolv stammerog de tolv apostle spillede en fremtrædende rolle i henholdsvis Det gamle og Det nye Testamentes historie. Deres mission var at vinde verden tilbage til Gud, og dette markeres i Det ny Jerusalem på omtalte måde. I det ny Jerusalem vil både jøder og kristne føle sig hjemme.

Et andet særpræg ved det ny Jerusalem er dets arkitektur.

Selv om der er opgivet visse mål, er det nok ikke meningen, at vi skal forsøge at beregne disse efter vore måleenheder, men nøjes med at fastslå, at der ikke bliver pladsmangel i det ny Jerusalem. Det er imidlertid interessant at lægge, mærke til, at byggematerialerne er af en ganske anden beskaffenhed end dem, vi anvender i dag. Staden er bygget af rent guld, og bymurens grundvold består af 12 slags ædelsten, som alle er nævnt ved navn. Disse ædelstene findes også i denne verden, men i minimale mængder. Hvorfor anvendes disse kostbare materialer i opbygningen af denne store by? I denne verden måler vi næsten alt i penge og anden ejendom, og gennem årtusinder har menneskene kæmpet for at samle værdier inden for disse måleenheder. Med Guds riges oprettelse er materialismens tid forbi, og helt andre værdier vil tælle der. Det ny Jerusalem er bygget af nogle af de kostbareste materialer, der findes på denne jord, for intet er umuligt for Gud, og intet bliver sparet, når det gælder udsmykningen af de frelstes evige hjem.

Det ny Jerusalem vil blive centrum, ikke alene for den nye jord, men for hele det store univers, idet Gud vil oprette sin bolig der. "Noget tempel så jeg ikke i staden", skriver Johannes. Templets funktion er tidsbestemt og ophører, når syndens drama er udspillet. Når synden er udslettet og evig fred genoprettet, bliver forhænget mellem Gud og mennesket fjernet, og tilbedelsen skal foregå ansigt til ansigt med den evige Gud og Hans søn, Jesus Kristus. Den storslåede tanke, at Guds bolig skal være hos menneskene, og at Han selv skal være hos dem, rummer ufattelige perspektiver. Moses hørte Guds stemme, men han så ikke Gud. Intet syndigt, dødeligt menneske kan se Gud og leve.

Siden syndefaldet har Gud og mennesket været adskilt,men Jesus Kristus har forenet mennesket med Gud ved at dø i dets sted, og ved hans komme vil mennesket igen kunne møde Gud ansigt til ansigt.

"I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er." 1 Joh. 3,2.

Det ny Jerusalem vil blive det store, åndelige center, hvorfra det evige livs impulser udgår. Her vil Guds bolig være, og her vil de frelste have en permanent bolig. "I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det, thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer, og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, der skal også I være." Joh. 14,23.

Det ser ud til, at det ny Jerusalem er blevet til efter Jesu korsfæstelse, og at Jesus Kristus selv har været arkitekt for dette fantastiske byggeprojekt. Han forlod denne verden for at forestå udformningen af den himmelske by, der en dag skal blive universets hovedstad og sæde for Guds trone.

HVAD ER ET EVIGT LIV?

Det, som vi er allermest interesseret i, når det gælder den kommende verden, er det liv, som skal leves der. Mange intetsigende ideer og tanker har været udfoldet angående det evige liv. Ofte er det kommende liv blevet gjort til en skyggetilværelse eller noget, som helt adskiller sig fra det fysiske liv, som vi kender i denne verden. Man mener, at det evige liv bliver en åndetilværelse, der afviger fra det bogstavelige og synlige, og på den måde har man mystificeret livet, der kommer. Bibelen giver imidlertid ikke rum for denne mysticisme, men tegner et meget realistisk billede af det kommende liv:

Gennem alle tider har man forgæves søgt efter et middel, som skulle kunne standse dødsprocessen; men et sådant middel findes ikke hos menneskene. Vejen til livets træ blev spærret ved syndefaldet, men i den kommende verden vil der igen blive anledning til at spise af livets træs frugt. Dette er en ny understregning af det faktum, at mennesket i den kommende verden vil blive stillet på samme stade som Adam og Eva, før de syndede. Vi læser intet om, at det første menneskepar var skygge eller åndevæsner, men de havde et fysisk legeme, som skulle tilføres næringsstoffer. De mennesker, som får del i den evige tilværelse, skal spise af frugten fra livets træ, hvilket viser, at de har et organisk legeme.

Hvorfor bærer livets træ frugt tolv gange om året? Er det en hentydning til, at tidsinddelingen vil blive den samme, som her? En passus i Det gamle Testamente vil hjælpe os til at forstå dette fænomen. Som tidligere nævnt skriver profeten Esajas en del om den kommende verden, og han bemærker følgende: "Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra Herren, således skal eders afkom og navn bestå. Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatten skal alt kød komme og tilbede for mit åsyn, siger Herren." Es. 66,22-23.Det fremgår for det første af denne tekst, at visse religiøse højtider i den kommende verden skal fejres tolv gange om året, naturligt nok i forbindelse med spisningen af frugten fra livets træ, og for det andet, at alle vil mødes for at tilbede Gud én gang hver uge på sabbatten, den syvende dag.

Tilbedelsen vil spille en afgørende rolle i det kommende liv. Vi har alt for ofte overset denne sandhed i denne verden. Vi tilbad ikke Gud, som vi skulle, men satte noget andet på Skaberens plads. Vi glemte den sande hviledag og valgte vor egen hviledag i stedet for. På den og på så mange andre måder har vi undergravet den sande tilbedelse med det resultat, at vi slet ikke tilbeder vor Skaber, men vi tilbeder systemer og traditioner, som ganske og aldeles mangler bibelsk fundament. Mon ikke det nu er tiden, vi kommer tilbage til Gud; for dersom vi skal være med i tilbedelsen sabbat efter sabbat i Guds rige, bør vi også tilbede ham på sabbatten, mens vi er i denne verden. Gudstjeneste og tilbedelse burde have en langt større plads i vor nuværende livsform.

Det evige liv vil blive et virkeligt liv. "Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget." Matt. 8,11. Abraham, Isak og Jakob har plads ved det himmelske bord, men ikke som skyggevæsner, der skal sidde omkring et usynligt luftbord. De er der som mennesker, der engang levede i denne verden. Mange vil indtage deres pladser ved det himmelske festbord og få del i den usigelige glæde, som hersker der.

Nogle tror, at livet i den kommende verden bliver som at sidde i en gyngestol og vente på tidens langsommelige gang; men denne filosofi om det kommende liv er ikke i overensstemmelse med Guds ord. Det evige liv er alt det, som ordet "liv" kan rumme. Det indbefatter en mulighed for at opleve alt det, man gennem et ubegrænset liv kan nå. Ingen svækkes af alderdom eller sygdom,men alle vil være i besiddelse af en evig ungdoms styrke og vitalitet. Der vil mennesket få anledning til at udvikle evner og talenter,som aldrig før. Det evige liv vil blive et liv i aktivitet, men ikke med et kedsommeligt arbejde på en støvet fabrik. Arbejdet der vil være lystbetonet som en hobby, fordi enhver vil få anledning til at gøre det, han har mest lyst til, set fra en himmelsk synsvinkel. "Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt. De bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise, thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd." Es. 65,2123.

Ved første øjekast kan det synes, som om det evige liv vil blive et selvcentret liv, men dette er naturligvis en misforståelse. Tanken er, at man selv skal få lov til at nyde godt af resultaterne af sin indsats. Alt skal lykkes i modsætning til det mislykkede liv, man ofte lever her. Den, som i dag planter et træ, får måske ikke anledning til at se det vokse op, og den, som bygger et hus, får ikke anledning til at bo i det, fordi forhold og omstændigheder ændrede planen undervejs. Det evige liv vil være en kontrast til det nuværende, fordi man vil få glæden af at se et lykkeligt resultat af det, man går i gang med. Det evige liv er ubeskriveligt, men det vil blive den højeste form for liv og den lykkeligste tilværelse, mennesket nogen sinde kan opnå.

Et klassisk spørgsmål i denne forbindelse er: Kan de mennesker, som kendte hinanden i denne verden, og som mødes i den kommende verden, kende hinanden?

Abraham, Isak og Jakob ville ikke have megen glæde af at sidde ved samme bord, hvis ikke de kendte hinanden. Frelsens glæde består i at kunne erkende, at man er frelst og har nået det evige mål. Hvis ikke man kan erkende dette, kunne Gud lige så godt skabe nye mennesker og glemme den jordiske Slægt. Dette er et meget væsentligt punkt i forløsnings planens hemmelighed. Vi må selv være i stand til at registrere, at vi engang levede i en mørk og ond verden, og at vi nu har nået den nye verden, som Gud har lovet dem, der elsker ham. En af de største glæder vil uden tvivl blive at møde mennesker, man kendte her. En vigtig faktor i denne verden er at have venner og at mødes med venner. Da Jesus Kristus lovede Abraham, Isak og Jakob en plads i Guds rige, var det for at tilkendegive, at disse tre var på vej til den kommende verden, at de havde sat hinanden stævne der. Den eneste måde, hvorpå dette løfte kunne opfyldes var ved at forene dem i den himmelske verden. Det sidste farvel i denne verden var forbundet med håbet om et gensyn i en anden og bedre verden. Der siges i den hellige skrift intet om, at mennesket skal tabe sin identitet ved opstandelsen eller forvandlingen. Det skal iklædes udødelighed, men det skal fortsat være et personligt individ, der adskiller sig fra andre ved sine egne personlige træk og egenskaber. Det bedste bevis, vi har for denne påstand, får vi ved Jesu opstandelse. Maria kendte ham og tilbad ham, da hun mødte ham ved graven på opstandelsesdagen. Apostlene kendte ham også igen. Således skal vi også kunne kende hverandre i Guds rige, dersom vi kommer der. (Se 1 Kor. 13,12)

HVEM VIL FÅ DEL I ET EVIGT LIV?

Dette er det mest betydningsfulde spørgsmål, vi kan rejse i denne forbindelse. Dersom vi mister det evige liv, har vi forspildt livets største chance, og det er forfærdeligt at tænke på, at de fleste mennesker lader denne enestående anledning gå upåagtet hen. Livet her har ingen mening, dersom vi bare lever for at dø og gå ind i tilintetgørelsens mørke nat. Det mål, Gud har sat for os, er et evigt liv, og gennem Jesus Kristus har Han gjort det muligt for hvert eneste menneske at opnå dette liv. Der er en vej til Guds rige for selv den største synder, men vi må selv tage initiativet til forberedelsen for en plads i Guds rige og vende os til Ham for at blive frelst. "Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen." Es. 45,22. Spurgeon lyttede til denne enkle tekst og gav sit hjerte til Gud og blev siden en af Englands største evangelister. Ingen vil komme ind i det ny Jerusalem ved en tilfældighed, men det må blive vort første og vigtigste mål i dette liv at berede os for livet, som kommer.

Kursen mod Himmelen må komme til syne i måden vi lever på. Det fremgår meget klart af Johannes' Åbenbaring, at den, som skal arve et evigt liv, må træffe en beslutning, som vil få indflydelse på den daglige livsførsel.

"Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand uforskyldt.

Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.

Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død." Åb. 21,68.

Den, der længes efter noget bedre end det, som findes på denne jord, kan aldrig blive tilfreds i denne verden. Han vil altid være på rejse efter det, han ikke har fundet. Den evige længsel er nok at finde hos alle mennesker, for vi oplever alle Øjeblikke, da en ukuelig længsel efter en bedre verden griber OS. Hvorfor ikke lade denne længsel få overmagten i vort liv', således at vi ved Guds hjælp kan få kraft til at sejre over de fristelser, der lokker os på afveje.

Mange står udenfor på den store dag, fordi de gav efter for denne verdens tillokkelser og tabte det evige liv af syne. De var feje over for Gud og over for deres medmennesker.

Det evige liv vil snart blive en levende realitet. "Den store strid er endt. Der findes ikke længere synd og syndere. Hele universet er rent. Harmoni og glæde går som et pulsslag gennem hele det umådelige skaberværk. Fra ham, som skabte alt, udstrømmer der liv og lys og glæde til alle verdener i det uendelige rum. Alt, fra det mindste atom til den største verden, fra besjælet til ubesjælet, erklærer i utilsløret skønhed og fuldkommen fryd, at GUD ER KÆRLIGHED." Vil du få del i denne glæde?

En gruppe unge var nået til en milepæl i deres liv, og deres veje måtte skilles. De havde gået i skole sammen i mange år, og nu skulle de spredes ud over jorden. Det føltes så mærkeligt. De havde kæmpet sammen for at nå et bestemt mål i deres uddannelse, men nu var målet nået, og de skulle skilles for måske aldrig at mødes igen på denne jord. Det var vanskeligt at rive sig løs og få sagt farvel. Til sidst blev de enige om at sætte sig et fælles mål for fremtiden dette at de ville mødes ved livets flod i det ny Jerusalem. Det sidste "farvel" blev forbundet med "et på gensyn" i Guds rige.

På et eller andet tidspunkt må vi alle sige farvel til denne verden og de venner, vi lærte at elske og holde af, og da er spørgsmålet, om vi kan forbinde det sidste farvel med håbet om et gensyn i Guds rige. Nærer vi et virkeligt ønske om at få del i et kommende liv, eller er det en forbipasserende tanke, der nu og da berører os måske mest når livet går os imod. To ting er imidlertid helt sikkert:

1. Livet i den nuværende verden kan ikke og vil ikke fortsætte.

2. Det evige liv vil blive en realitet en dag, når Guds time er inde.

Bibelen har aldrig taget fejl, og derfor kan vi være forvisset om, at dens budskab om det kommende liv ikke er et falsum. Ligesom vi har fået del i livet i denne verden, vil vi få del i et nyt liv i en bedre verden, dersom vi vil modtage Jesus Kristus som vor personlige frelser og følge hans ord. Så står vi da tilbage med dette store spørgsmål: Skal vi mødes i Guds rige, eller vil vi ignorere Guds tilbud om et evigt liv?

" SE, JEG STÅR FOR DØREN OG BANKER; OM NOGEN HØRER MIN RØST OG ÅBNER DØREN, DA VIL JEG GÅ IND TIL HAM OG HOLDE NADVER MED HAM, OG HAN MED MIG. Åb. 3,20.