Et par gange om året plejer førende medier at frigive forudsigelser - for det kommende år, eller for de kommende seks måneder. Millioner af supermarkedskunder samler dem op og tager dem med sig, idet de står i kø for at blive sluset forbi kasseapparaterne.
To spørgsmål: Hvorfor er disse forudsigelser korrekte, så ofte som tilfældet er? Og hvorfor er de ukorrekte, så ofte som tilfældet er?
I begyndelsen af august 1969 holdt det mexicanske medium Maria Graciette en slags offentlig seance, hvor folk kunne komme og få forudsagt deres fremtid. Det foregik i et kapel nær hendes hjem i Hollywood. Under seancen fik hun overrakt et tørklæde og blev stillet en række spørgsmål fra skuespilleren Sharon Tate, som også var mødt op.

Maria lukkede øjnene et øjeblik. Så skreg hun: "Dette er forfærdeligt, frygteligt. Jeg kan ikke fortsætte med den udlægning. Løb, løb - skynd dig at komme væk, nu i aften!"
Tre venner havde ledsaget Sharon Tate til seancen. Det var Jay Sebring, som var frisør, Abigail Folger, som var arving til et stort kaffefirma, og Sharons polske ven, Voytek Frykowski.
Maria prøvede at give hver af disse en udlægning af deres fremtid. Men i hvert enkelt tilfælde måtte hun standse, fordi hun så blod og rædsel og fik kvalmefornemmelse. Hun blev ved med at råbe om, hvad hun så - og blev ved med at sige, at de skulle komme væk øjeblikkelig - ikke på ét eller andet senere tidspunkt. De tilstedeværende vidste ikke, hvad de skulle stille op. Og Sharon Tate og hendes ledsagere gik - øjensynligt rystede og fornærmede.

Senere på ugen blev alle fire ubarmhjertigt myrdet på den mest bestialske måde af den berygtede Manson-familie.
Hvordan kunne Maria vide det?
Den 2. november 1975 udtalte mediet Micki Dahne i en udsendelse over Miami radio: "Der vil ske et forfærdeligt tab af menneskeliv i februar - endnu værre end under jordskælvet i Nicaragua. Det vil gå ud over Guatemala, og vi kan intet gøre for at standse det."
Den 4. februar skete det. Hvordan kunne hun vide det?

Det græske medium Maria Papapetro forudsagde korrekt tragedien under München-olympiaden 1972. Jaqueline Eastlund forudså begge mordforsøg på Gerald Ford. Ralph Campo forudsagde jordskælvet i Rumænien.
Og sådan kunne vi fortsætte.
Hvordan kunne de vide det?

På den anden side kunne vi bruge ikke så lidt tid på at tale om forudsigelser, som er slået fejl. Jeane Dixon kaldes en profet uden sidestykke. Men i marts 1976 forudsagde hun et mordforsøg i en af de nordlige byer, hvor Gerald Ford skulle være blevet såret. Hun sagde, at han ville trække sig tilbage inden opstillingskonventet, og at Nelson Rockefeller ville blive vicepræsident. Intet af dette skete. Hun forudsagde, at Jimmy Carter ville vinde præsidentvalget i et meget jævnbyrdigt løb med Ronald Reagan. Dette viste sig kun at være delvist sandt.
Et midtopslag i the National Enquirer var fyldt med forudsigelser fra ti andre medier vedrørende sidste halvdel af 1976. Når jeg siden ser dem igennem, kan jeg ikke finde én eneste forudsigelse, der, så vidt jeg ved, er gået i opfyldelse - med undtagelse af Jimmy Carters valg til præsident, og den forudsigelse krævede faktisk ikke de store synske evner.

To kendsgerninger falder i øjnene, når man betragter disse forudsigelser år efter år. Kilden til disse forudsigelser, hvem den kilde end måtte være, synes at interessere sig mere for filmstjerner end for noget som helst andet. Hvorfor?
Hvorfor snakker medierne så meget om uvæsentlige, ja, trivielle begivenheder? Hvorfor skitserer de ikke fremtiden helt ned til tidens ende, som Bibelen gør? Hvorfor er de somme tider enige med hinanden - og ofte uenige?

Der er ingen tvivl om, at nogle af de forudsigelser, vi har omtalt, har at gøre med noget andet og mere end tilfældigheder eller bare et godt gæt. I nogle tilfælde er der utvivlsomt involveret en eller anden overnaturlig magt, en eller anden overnaturlig informationskilde. Forudsigelsen af Sharon Tate-mordene og af jordskælvet i Guatemala, f.eks. - de var mere end et godt gæt. De kan heller ikke afskrives som tilfældigheder.
Men at det overnaturlige er involveret, betyder det at Gud er involveret? Det er spørgsmålet. Stammer alt overnaturligt fra Gud? Mange mennesker tror fejlagtigt, at dette er tilfældet.

En person, som havde besøgt et medie, erklærede begejstret: "Da han så, alt hvad jeg havde foretaget mig indtil den dag, og hvad jeg havde i sinde at foretage mig, da vidste jeg, at han havde en direkte linje til Gud."
En direkte linje til det overnaturlige? Ja. Men en direkte linje til Gud? Ikke nødvendigvis! Der er to overnaturlige magter i virksomhed i vor verden, to overnaturlige informationskilder. De to magter er Gud og Satan. Satan, Guds fjende. Satan, den faldne engel, som blev kastet ud af Himmelen.

Og både Gud og Satan har hjælpere, myriader af hjælpere. I den usynlige verden omkring os er Guds loyale engle i virksomhed, de er her for at beskytte og våge over Guds børn. Overalt omkring os, men usynligt for mennesker, findes Satans engle, som er blevet til dæmoner, de engle, som blev kastet ud af Himmelen sammen med ham. De er her med ét eneste formål - at forføre og forvirre og ødelægge så mange som overhovedet muligt.
Og det, der gør det så vanskeligt, så forvirrende - det der får millioner af mennesker til ikke at være på deres post - er, at både de loyale engle og de oprørske engle har magt. De har den samme oprindelse, den samme høje intelligens, de samme overnaturlige evner. Alt hvad de gode engle kan gøre, det kan de onde engle også - undtagen dér, hvor Gud sætter bestemte grænser, som han ikke vil tillade de onde engle at overskride.
Og så kommer vi tilbage til mediernes forudsigelser. Eftersom vi jo må indrømme, at der må være overnaturlige kræfter med i spillet, må mediernes forudsigelser enten stamme fra Gud eller fra Satan, enten fra Guds engle eller fra Satans dæmoner. Det må enten være det ene eller det andet. Der er ingen anden mulighed.

Så spørger vi da: Er disse forudsigelser fra Gud?
Hvis de er fra Gud, da må han være begyndt at prioritere på en helt ny måde og i høj grad have skiftet interesser. Er Gud gået ind i underholdningsindustrien? Interesserer han sig nu først og fremmest for filmstjerner? Er Gud blevet fast medarbejder ved sladrespalterne?
Har Gud forladt profetiens rolige, værdige skildring af fremtiden, og i stedet vendt sig til det trivielle og næsten banale? Er han nu begyndt at give ægteskaber og skilsmisser og romancer og separationer og genforeninger blandt filmstjerner højeste prioritet? Det lyder højst usandsynligt.
Lyt til følgende ord fra den vejledning, Gud gav hebræerne, lige før han førte dem ind i Kana'ans land: "Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. v10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, v11 ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. v12 Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig;" 5Mos 18,9-12.

Jeg spørger dig: Ville Gud i dag kommunikere med os gennem kanaler, som han engang fandt vederstyggelige? Ville han nu kommunikere med os gennem kanaler, som han engang forbød udtrykkeligt? Forandrer Gud sig? Medierne har deres gennemsnitlige rate af opfyldte forudsigelser. Hvis raten er høj, lægger folk mærke til det. Folk bliver opskræmte. Når mediet havde ret vedrørende et selvmord og et flystyrt, er der så ikke store chancer for, at han også vil have ret i, at Californien forsvinder i havet - eller at New York bliver jævnet med jorden af en bombe?
Hvis en profet taler for Gud, hvis Gud kommunikerer gennem ham, da må han have ret hele tiden - 100 procent. Der er ikke plads for en eneste fejltagelse. Profeten Jeremias sagde: "Men hvis en profet profeterer om fred, kan man vide, at det virkelig er Herren, der har sendt ham, ved at hans ord går i opfyldelse." Jer 28,9.

Hvis en profets forudsigelse altså slår fejl, er han ikke fra Gud. Hvis hans forudsigelse viser sig at være korrekt, da er han fra Gud. Er det sådan, det fungerer? Nej, helt så enkelt er det ikke.
En profets forudsigelse kan nemlig gå i opfyldelse, og han kan stadig alligevel være en falsk profet. Læg mærke til følgende: "Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: 'Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,' v4 da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl." 5 Mos. 13, 1-3.

Ifølge dette behøver en profeti, som viser sig at være uhyggelig korrekt, ikke nødvendigvis at betyde, at den er fremsat af en sand profet. En profet må ikke udelukkende vurderes efter, om hans forudsigelser er gået i opfyldelse, men han må vurderes efter sine offentlige udtalelser, efter sin livsførelse, efter læren. Hvis han har at gøre med andre guder, hvis han ikke er i harmoni med Guds regering og Guds lov, hvis hans udtalelser viser sig at være i modstrid med en hvilken som helst del af Guds skrevne ord - da er han ikke en sand profet. For en sand profet vil aldrig modsige nogen del af Guds skrevne ord.

Gud har ikke efterladt os i mørke. Vi behøver ikke at blive forvirrede. Han har tydeligt fortalt os, hvordan vi kan genkende en forfalskning, når den kommer til os. Her har vi det - hvordan enhver skal prøves, som hævder at have et budskab fra Gud: "Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde." Es 8,20.

Sådan er det. På den måde kan du genkende en forfalskning, når den kommer til dig. Ved Guds ord. Hvis en profet ikke lever op til det, behøver du ikke at ofre ham opmærksomhed.
Hvis medierne altså ikke får deres informationer fra Gud eller hans hjælpere og jeg kan kun konkludere, at det gør de ikke - så må de få dem fra den modsatte kilde, Satans hjælpere.
Men det bringer os til følgende spørgsmål: Hvordan kan dæmoner forudsige fremtiden og ramme rigtigt - i hvert fald i en del tilfælde?
Jeg vil gerne anføre tre grunde til dette.

For det første er de onde engle højt intelligente. De er omhyggelige iagttagere. Og de kan slutte fra årsag til virkning. Når de ser visse situationer udvikle sig, er det ikke særlig vanskeligt at forudsige udfaldet og ramme rigtigt i hvert fald i en del tilfælde.

Den anden grund til at onde ånder ofte kan forudsige fremtiden korrekt, er: Eftersom de er ånder og ikke mennesker, har de adgang til mange steder, hvor mennesker ikke kan komme. Lukkede døre er ingen hindring for dem. Låse og slåer kan ikke holde dem ude. De er til stede i værelser, hvor tophemmelige regeringsplaner bliver lagt. De er på skjulte steder, hvor snigmord planlægges. De iagttager til stadighed filmstjernerne. Det er ikke så underligt, at de ofte kan forudsige et selvmord med stor nøjagtighed.
Og så til årsag nummer tre: Onde ånder er mere tilbøjelige til at være nøjagtige, når de forudsiger begivenheder, som de selv har til hensigt at iscenesætte, eller fremkalde, hvis de kan. Jeg tror, at det er grunden til, at forudsigelser vedrørende selvmord og flystyrt og skilsmisser og attentater så ofte viser sig at slå til. Satan og hans dæmoner driver mennesker til selvmord. De kan forudsige et flystyrt og dernæst prøve at få det til at indtræffe.

Jeg tror med andre ord, at mange af de forudsigelser, der bliver fremsat gennem medierne, simpelt hen er begivenheder, som Satan har til hensigt at fremkalde, hvis han kan. Man kan sige det på den måde, at det står skrevet i krystalkuglen - en plan, som Satan og hans efterfølgere søger at følge så nøje, som de kan. Det er begivenheder, som de selv håber at fremkalde.

Men hvorfor er mediernes forudsigelser forkerte, så ofte som tilfældet er? For det første er de forkerte, fordi medierne ikke virkelig kender fremtiden. Kun Gud kan nøjagtigt forudsige fremtiden i store træk.
For det andet er forudsigelser, som stammer fra onde ånder, ofte forkerte, fordi Gud ikke tillader disse onde ånder at udføre, hvad de forsøger og havde til hensigt. Gud tillod simpelt hen ikke et planlagt jordskælv eller flystyrt, eller at en bro styrtede sammen.
Og for det tredje: Det kan lyde mærkeligt, men faktisk ønsker Satan og hans hjælpere at tage fejl i en del tilfælde. Det er en del af deres forvirrende, komplicerede strategi. Det er en del af det spil, de spiller.

Hvad går den strategi ud på? Den går ud på at have ret tilstrækkelig mange gange til at tiltrække efterfølgere. Og dernæst fremsættes nogle epokegørende forudsigelser. Og når disse forudsigelser viser sig at være fejlagtige, bliver deres efterfølgere forvirrede og desillusionerede. Og mange udenforstående får afsmag for alt, hvad der har med profeti at gøre. Og dem er det umuligt at nå, heller ikke med Bibelens store profetier, som det er så vigtigt for dem at forstå!
Gud tillader åbenbart de selvbestaltede profeter at spille deres profetiske spil - frem til et vist punkt. Han lader dem få ret i nogle tilfælde. Han lader dem beskæftige sig med relativt små begivenheder. Men den psykiske verden har ingen magt til at forudsige de store kriser i verdens historie, nationernes march, at Bibelens profetier samler sig i de sidste dage af jordens historie, og vor Herres genkomst til denne jord. Dette er forbeholdt Gud.

Og ikke engang en sand Guds profet vil forudsige det nøjagtige tidspunkt for verdens ende. For Jesus sagde: "Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen." Matt 24,36.

Nu begynder det mønster, der kendetegner de selvbestaltede profeters forudsigelser, at stå ret klart. Somme tider, mange gange, tager de fejl. Men atter og atter viser de sig forbløffende nøjagtige i begivenheder af mindre betydning - bryllupper, selvmord, attentater. Alt sammen begivenheder, som åndevæsenerne håber at have nogen kontrol over. Begivenheder, som interesserer de fleste mennesker. Begivenheder, som de selv har mulighed for at fremkalde. Billederne i krystalkuglen er åbenbart slet ikke glimt af fremtiden, men snarere en strategi, som de onde ånder søger at følge, hvis de kan.

Sådan spilles det psykiske spil. Adskillige mindre forudsigelser viser sig at være forbløffende nøjagtige. Og så, netop som folk er overbevist om, at hvem der end står bag disse forudsigelser, må vedkommende have en fuldstændig viden om fremtiden, præsenterer åndevæsenerne spillets joker. De profeterer om en eller anden stor begivenhed. Og den sker ikke. Mennesker bliver forvirrede, desillusionerede. Og nogle af dem beslutter, at de ikke vil have noget som helst med profetier at gøre - heller ikke med dem i Den hellige Skrift. De profetier, som har betydning for deres evige skæbne.
Og det er netop sådan, fjenden vil have det.

Dette emne fortsætter på  >>> >>>

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com