Denne artikel er en fortsættelse fra livet-3 Alle kan lide en god parodi - som
underholdning. Men når
et parodinummer opføres, som om det var en fastslået
kendsgerning,
når målet ikke er at opføre en komedie, men at
opnå
troværdighed, og når det er dig, der er offeret - og det
har
noget at gøre med din evige skæbne - så bliver det
pludselig
noget helt andet.
Du og jeg er deltagere i en konflikt, som er
ved at optrappes.
Det er en konflikt mellem godt og ondt, mellem Gud og Guds fjende. Den
hellige Skrift gør det klart, at Satan, Guds fjende, den
strålende
engel, som blev kastet ud af Himmelen, er en forfører.
Forførelse
er hans strategi. Og det skræmmende er, ifølge Guds ord
vil
næsten alle på jorden falde for hans forførelser.
Inden dette er forbi, vil du komme til at
stå ansigt
til ansigt med et bedrag, som er blevet nøje tilpasset dine
specielle
svagheder og ømme punkter. Et skræddersyet bedrag, som
tager
hensyn til dit personlige temperament, din personlige baggrund og dine
forudfattede meninger. Det vil være det bedst tænkelige
middel
til at kaste dig omkuld.
Hvem foretager denne parodi? Og hvem bliver
parodieret?
Vi vender os til Guds ord for at få svaret. Og det kan godt
være,
du bliver overrasket.
Giv agt på dette! Satan er den store parodist, mesterskuespilleren. Du har måske forestillet dig, at han var en afskyeligt udseende skabning med horn og hale og fork. Men hvor mange mennesker ville han kunne bedrage, hvis han så sådan ud? Det går meget lettere for ham, hvis han ser ud som en lysets engel. Han var jo engang en engel. Det er han stadig. En falden engel. En oprørsk engel. En forfører. Men han har ikke mistet sin strålende intelligens. Og han har ikke mistet sin overnaturlige kraft. Hvem andre medvirker i dette parodinummer? Det
bibelvers,
som står lige forud for det netop citerede, siger: "De er falske
apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være
Kristi
apostle." 2Kor 11,13.
Og husk, hvad Jesus sagde om disse sidste dage. "Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild." Matt 24,11. Denne overnaturlige skuespiller- trup er
altså anført
af Satan, som kan forklæde sig efter forgodtbefindende. Og
mennesker
under hans kontrol vil være maskerede som apostle og profeter.
Vers 4 antyder, at en tredjedel af Himmelens
engle gjorde
oprør.
Det er måske aldrig faldet dig ind, at
djævle
- dæmoner - onde ånder - kan udføre mirakler. Men
det
kan de. Mærk dig dette: "For de er dæmonånder, og de
gør tegn." Åb 16,14.
Åbenbarings bog taler om en magt, som vil virke direkte under Satans ledelse i disse sidste dage. Og den siger om denne magt: "Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. v14 Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre." Åb 13,13.14. Hvem bliver forført? Bare nogle
få? Nej.
Dem der bor på jorden. Næsten alle!
Løgnens magt og tegn og undere! Tegn og
undere,
som lyver. Falskhed bakket op af overnaturlige magter!
Her er tale om et forførelsesprogram, et bombardement af overnaturlige indtryk, en flodbølge af mirakler - hvor effektivt vil det alt sammen blive? Hvor mange vil falde for det? Det har Jesus fortalt os. Han sagde: "For der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild." Matt 24,24. Lige ved at forføre Guds eget folk. Og hvorfor bliver de ikke forført? På grund af deres kendskab til Den hellige Skrift. Fordi Skriften fortæller dem, hvordan de kan efterspore det falske. De har ingen særlig immunitet. Hvis de ikke havde gjort sig den ulejlighed at læse Bibelen, ville de have været lige så godtroende som alle andre. Men Bibelens information står til rådighed for alle. Alle, som vil, kan læse den. Vi har altså fundet ud af, hvem der
udfører
den store parodi. Men hvem bliver parodieret? Det bliver profeter. Det
bliver Kristi apostle. Er der flere, som alle disse åndeverdenens
faldne engle parodierer?
Med deres tusindårige erfaring er det
ingen sag
for dem at imitere en stemme, så det virker aldeles
overbevisende.
Og med deres overnaturlige magt er det intet problem for dem at
påtage
sig et udseende, som slående ligner ansigtet af en kær,
afdød
slægtning. Eller at få askebægre og bogstøtter
til at bevæge sig frit i luften, eller blæse i trompet for
at narre mennesker til at tro deres løgne - det er alt sammen
dagligdags
for dem.
Millioner bliver forført, fordi de ikke ved, hvad der foregår. De har ikke gjort sig ulejlighed med at finde ud af det. De havde ikke behøvet at læse psykisk litteratur for at blive informeret. Det er faktisk der, man finder de forkerte oplysninger. Hvis blot de ville læse deres bibel, ville de vide, at vi er omgivet af en usynlig, men yderst virkelig hærskare af faldne engle, hvis eneste mål er at narre os og få os i fælden, bedrage os og ødelægge os. Disse onde engle iagttager os hele tiden. De har også iagttaget vore bedsteforældre hele tiden. Hvordan kan de næsten undgå at få kendskab til vore familiehemmeligheder? Kan du se, hvad der foregår? Det er alt sammen en del af Satans mesterlige plan om at lægge hele verden ind under sit herredømme. Hans propagandamaskine blev sat i gang den dag, han sagde til Eva: "Har Gud virkelig sagt, at I skal dø? Det skal I ikke." Det var da, det hele startede. Og den propagandalinje fungerede så godt, at han aldrig er gået bort fra den. I dag tror utallige millioner på den. Spiritismen er bygget på den. Den er grundlaget for næsten alle psykiske fænomener. Og det hele er bygget på den forestilling, der først blev falbudt i Eden - den tanke, at mennesker ikke virkelig dør, når de dør. Men hvorfor er Satan så interesseret i at forvrænge kendsgerningerne om døden? Hvorfor har han ikke valgt en anden strategi, noget andet at lyve om? Tænk det igennem. Læg mærke til, hvor let det glider for ham. Hvis du nemlig kan ledes til at tro, at mennesker er udødelige, at de ikke virkelig dør, når de dør, så kan han også let sælge den forestilling til dig, at de døde kan kommunikere med os. Og hvis du tror på kommunikation med de døde, så har den faldne engel en direkte linje til din sjæl. Fordi alt, hvad han har at gøre, er at efterligne en kær afdød - så kan han få dig til at gøre alt, hvad han ønsker. Og tænk nu over denne mulighed.
Når onde ånder
kan efterligne døde mennesker, hvorfor skulle de så ikke
lige
så let fremstille væsener fra andre planeter? Små
grønne
mænd, som reparerer Ufoer? Eller blå klædte
mænd,
som bortfører mennesker om natten og tager dem med om bord
på
deres mærkelige rumskibe?
Sådan er det. Det er dette, det hele
fører
hen til. Og hvorfor ikke? Guds fjende har givet sig ud for at
være
mindre betydningsfulde personer - døde mennesker, rummænd
og meget andet. Hvorfor ikke sigte efter den helt Store? Hvorfor ikke
give
sig ud for at være Kristus selv? Den kristne verden afventer
Kristi
genkomst til denne jord. Der tales mere om dette end nogen sinde.
Hvorfor
ikke selv iværksætte en "genkomst" under medvirken af alle
de himmelske kulisser, han kan opbyde - og lægge hele verden for
sine fødder? Det er præcis, hvad Guds fjende er ude efter.
Der er ét, han ønsker mere end alt andet - tilbedelse. Og
han er besluttet på at få den.
Atter og atter synes de synske menneskers
forudsigelser
mere end at antyde, i hvilken retning hele det psykiske optog
bevæger
sig - antydninger af hvad Satan er ude på. Der er ingen tvivl om,
at han er ved at planlægge et hidtil uset udstyrsstykke ved
verdens
ende - et udstyrsstykke, hvor han selv vil spille hovedrollen.
Hele tiden dukker rumskibe op i disse forudsigelser. Der synes at være Ufoer med i det hele. Rumskibe - og Kristus! Jesus advarede os uden forbehold om, at nogle i de sidste dage ville give sig ud for at være ham selv. Han sagde: "Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke." Matt 24,23-26. Tro det ikke! Gå ikke ud! Gør dig ingen ulejlighed med at se efter! Det er, hvad Guds ord siger. Og det er det eneste sikre råd. Der er åbenbart ikke tale om noget
klodset eller
ubehændigt bedrag. Dette er ikke en simpel tryllekunst. Det er
noget
stort. Noget, der er så storslået, at det kan føre
næsten
enhver bag lyset. Enhver, som ikke har læst i Den hellige Skrift,
hvordan den virkelige Kristus vil komme. Det står tydeligt i
Bibelen,
tilgængeligt for os alle. Hvis vi ikke vil gøre os
ulejlighed
med at læse det, så er det vor egen skyld, hvis vi bliver
bedraget.
Verden i dag er et let bytte for et bedrag,
som har noget
at gøre med verdensrummet. Og den er et let bytte for
tilsynekomsten
af en falsk Kristus - for hvem som helst, der synes at være i
stand
til at løse de verdensproblemer, menneskene ikke længere
kan
klare. Der ville ikke være nogen problemer ved at vinde en
tilhængerskare.
Kulterne, som er rede til at tro alt, hvad der smager af det
overnaturlige,
er allerede i sækken. Og de, som har spottet profeterne og de
flyvende
tallerkener og genfærdene, er lige så let et bytte. For
deres
spotten har gjort dem uforberedte. For sent vil de opdage, at når
det kommer til stykket, kan dæmoner gøre mirakler.
"Som sidste akt i det store bedrageri vil
Satan selv personificere
Kristus.... Nu vil den store bedrager få det til at se ud, som om
Kristus er kommet. Forskellige steder på Jorden vil Satan vise
sig
blandt mennesker som et majestætisk væsen med
strålende
skønhed, svarende til beskrivelsen af Guds Søn i
Johannes'
Åbenbaring 1,13.15. Den stråleglans, der omgiver ham,
overgår
alt, hvad menneskelige øjne hidtil har set. Sejrsråbet
lyder
overalt: 'Kristus er kommet! Kristus er kommet!' Mennesker kaster sig
til
jorden for ham i tilbedelse, mens han løfter sine hænder
og
udtaler velsignelse over dem, som Kristus velsignede sine disciple, da
han vandrede på Jorden. Hans stemme er blid og dæmpet, men
meget melodisk. I blide, medlidende toner fremsætter han nogle af
de samme nådige, himmelske sandheder, som Frelseren selv gav
udtryk
for; han helbreder folkets sygdomme, og så gør han krav
på,
i sin påtagne skikkelse af Kristus, at have ændret (Guds
lov).
... Dette er det stærke, næsten overvældende bedrag."
Og således vil næsten alle
bøje sig
for en mester-skuespiller, de er ofre for det sidste bedrag. Gud
forbyde,
at du og jeg skulle være blandt dem.
Dette emne fortsætter på >>> >>> Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
|