DOMMEN OVER DE LEVENDE


Hvem kan udholde den dag, han kommer? Hvem kan bestå når han viser sig? Han er som ilden i smelteovnen, som den lud man bruger til blegning. Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år. Nu kommer jeg til jer og holder dom, jeg træder snart frem som vidne mod troldmænd og horkarle, mod dem, der sværger falsk, mod dem, der unddrager daglejeren hans løn, og dem, der afviser den fremmede, enken og den faderløse. Men mig frygter de ikke, siger Hærskarers Herre. Jeg, Herren, er ikke blevet en anden, men I er ikke holdt op med at være Jakobs sønner! Siden jeres fædres dage er I veget fra mine love; I holdt dem ikke. Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer, siger Hærskarers Herre. I spørger: "Hvordan skal vi vende om?" Mal 3,2-7

Og jeg fik givet et rør som målestok, og der blev sagt til mig: "Stå op og mål Guds tempel og alteret og dem, der tilbeder ved det; Åb 11,1

Jeg er sikker på at der har været mange afgørende, ja måske endda meget afgørende øjeblikke i dit liv, men det øjeblik som overskygger dem alle, er det øjeblik hvor din sag tages op til doms ved den himmelske domstol. Det øjeblik hvor det afgøres, om du er blandt den store skare der for altid skal være sammen med Jesus, eller du er blandt den endnu større skare, der ved slutningen af de tusind år tilintetgøres.
I hæfte otte har vi allerede været inde på dette emne, men da det er det mest afgørende øjeblik i et menneskes liv der her er tale om, mener vi at det er på sin plads at tage dette emne frem igen og denne gang se på nogle af de ting vi ikke gik i dybden med i hæfte otte. Men før vi gør det lad os da gentage nogle af de ting vi så på i hæfte otte.

# Dommen er opdelt i tre afdelinger.
* Den undersøgende.
* Den dømmende.
* Den straffende.

# ALLE UDEN UNDTAGELSE, - døde som levende, - ugudelige som kristne, - ALLE uanset rang, stilling, nationalitet eller folkeslag, ALLE skal have deres livs gerninger - tro, afgjort for Guds domstol.

# Der er KUN to muligheder, ENTEN frelse, eller evig fortabelse.

# Der vil IKKE, i de 1000 år eller på et senere tidspunkt blive givet en ny mulighed for dem der ikke består.

# Det er KUN den undersøgende del der foregår i dag.

# Det er de døde, både dem der er døde i troen på Jesus Kristus og de ugudelige, uanset om de har forkastet ham eller ej, der dømmes først.

# Det er først når dommen, af de døde er afsluttet, at dommen går over til de levende.

# De levende dømmes ud fra det de KUNNE have haft kendskab til og gjort. De der har haft de bedste evner og de største muligheder kommer først frem i dommen.

# At dommen IKKE er overstået på et øjeblik, men at det tager nogen tid. Dommen over de døde, begyndte i 1844 og har derfor varet i over 100 år. Dommen over de levende, vil ikke tage 100 år, men kun nogle få år.
I et af de første hæfter, talte vi lidt om Jesu tjeneste i den himmelske helligdom, hvor der sker en soning for vore synder, <Heb 7,25 og 9,24> denne soning hænger meget nøje sammen med den undersøgende dom.

A. Hvor stor en betydning har Jesu gerning i den himmelske helligdom for os i dag?
Jesu gerning i den himmelske helligdom har lige så stor betydning for frelsesplanen, som hans død på korset. I lyset fra Golgatas kors, får vi en klarere forståelse af forløsningens hemmeligheder. Menneskets frelse har kostet Himmelen uendelig meget. Det offer, som er bragt, opfylder Guds lovs mest vidtrækkende krav. Jesus har banet en vej til Faderens trone, og takket være hans midlertjeneste kan alle de, der kommer til ham i tro, få deres oprigtige ønsker frem for Faderen.

Hvis de mennesker, som forsøger at skjule eller at undskylde deres synder, kunne se hvorledes Satan jubler over dem, og hvorledes han håner Kristus og de hellige engle på grund af deres arbejde, vil disse mennesker hurtigst muligt bekende deres synder og aflægge dem. Satan arbejder på at skaffe sig kontrol over hele sindet ved hjælp af vor syndige karakter, og han ved det vil lykkes for ham, hvis vi ikke overgiver os helt til Kristus. Derfor søger han ustandselig at få Kristi efterfølgere til at tro på den skæbnesvangre usandhed, at det er umuligt for dem at sejre. Men Jesus henviser til sine sårede hænder og sit brudte legeme, og han siger til alle der ønsker at følge ham: "Min nåde er dig nok." <2 Kor 12,9> Derfor bør ingen mene at deres fejl ikke kan rettes. Gud vil give dem tro og kraft til at overvinde deres fejl. På den store forsoningsdag, mens ypperstepræsten skaffede Israel soning i den forbilledlige tjeneste, skulle hele folket rense deres sjæle ved at omvende sig fra synden og ydmyge sig for Herren for ikke at blive udryddet. På samme måde, bør alle der ønsker at deres navn skal blive stående i livets bog, benytte de få dage der endnu er tilbage af nådetiden, til at ydmyge sig for Gud, ved at sørge over synden og angre af hele deres hjerte. Der skal en dybtgående og samvittighedsfuld hjerteransagelse til. Den letsindighed og overfladiskhed, som findes hos mange bekendende kristne skal bekæmpes. De mennesker der virkelig vil undertvinge de onde tilbøjeligheder, der kæmper om overtaget, har en hård kamp foran sig. Hver enkelt må berede sig personligt. Vi frelses ikke i grupper. <Ezek 14,12-20> Det ene menneskes renhed og gudhengivenhed kan ikke afhjælpe et andet menneskes mangler. Skønt alle folkeslag skal fremstilles for Guds domstol, bliver hvert enkelt menneskes sag gennemgået så nøje og grundigt, som om der ikke levede andre på jorden.
Der afsiges NU dom i den himmelske helligdom. Denne domstol har nu arbejdet i mange år. Snart, ingen ved hvor snart den vil gå i gang med at behandle de levendes sag. Vort levned vil blive gennemgået i Guds nærværelse.
Det er derfor nu mere påkrævet end nogen sinde før, at hvert eneste menneske giver agt på Frelserens formaning: "Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der." Mark. 13, 33.
"Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig." Åb. 3,3.

De der retter deres opmærksomheden mod de ting, som denne verden tilbyder, befinder sig i en farlig situation. Mens forretningsmanden er optaget af at skaffe sig vinding, mens den forlystelsessyge morer sig, og mens den forfængelige er ved at pynte sig, udtaler himmelens dommer måske denne dom: "Du er vejet på vægten og fundet for let." <Dan 5,27>
De flammer, der fortærede Sodoma og Gomorra, <1 Mos 19,28 + Juda 1,7> sender deres advarselsskær helt ned til vor tid. Vi har fået denne alvorlige undervisning, at selv om Guds nåde længe bærer over med overtræderen, er der dog en grænse, og når denne er overskredet, er der ikke længer muligher for frelse for dette menneske. Når den grænse er nået, gives der ikke længere nåde, og dommen fuldbyrdes.
Verdens forløser siger, at der findes større synder i verden i dag end dem, som Sodoma og Gomorra blev straffet for. <Matt 10,11-15> De, der hører evangeliets indbydelse om at omvende sig, men ikke retter sig efter det, er mere skyldige end beboerne i Siddims dal. Og synden er endnu større hos dem, der bekender sig til at kende Gud og holder hans bud, men fornægter Kristus i deres karakter og daglige liv.
I lyset af Frelserens advarsel er Sodomas skæbne en alvorlig formaning ikke alene til dem, der er skyldige i åbenbar synd, men til alle, der driver spøg med lyset fra Himmelen og de privilegier de har fået.

B. Hvad var en af kendetegnene for menigheden i Efesus Åb 2,1-7?
Mange er ligesom menigheden i Efesus blevet kolde og den iver hvormed de modtager sandheden er forsvundet, <Åb 2,4-5> men Jesu stemme lyder stadig. "Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer." <Zak 1,3 + Malak 3,7> Men hvis synderen hårdnakket nægter at lytte til den stemme, der kalder på ham med en øm, medlidende kærlighed, vil han til sidst blive ladt i mørke. Det hjerte, der længe har ringeagtet Guds nåde, bliver forhærdet og er ikke længere modtageligt for Guds nådes indflydelse.
Det vil gå byerne på sletten tåleligere på dommens dag end dem, der har kendt Kristi kærlighed, og vendt sig bort for at vælge en syndig verdens fornøjelser. Tænk på det store regnskab, der føres imod dig i Himmelens bøger. <Præd 11,9 og 12,14 + Rom 2,16 + 2 Kor 5,10 + Åb 20,12> Gud er langmodig men regnskabet fortsættes, og kaldet til at angre og tilbudet om tilgivelse lyder; men der kommer en tid, da målet er fuldt, da sjælens beslutning er taget, og da mennesket ved sit eget valg har beseglet sin egen skæbne. Vantroen hersker i mange kirker, ikke en vantro der åbent fornægter Bibelen, men en vantro, der er klædt i kristendommens kåbe, og som undergraver troen på Bibelen som en åbenbarelse fra Gud. Inderlig gudhengivenhed og gudsfrygt har givet plads for en tom formalisme. Jesu advarende ord om tilstanden i verden lige før hans komme - (dommen over de levende) bør få enhver af os til at vågne op og søge Herren medens der endnu er tid.
Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Luk 17,26-32

Store og små, høj og lav, rig og fattig, alle vil blive dømt ud fra de ting der står skrevet i bøgerne om dem. < Dan 7,10> Den ene dag efter den anden overgår til evigheden, men optegnelserne i de himmelske bøger føres med frem. Ord der engang er udtalt, gerninger der engang er gjort, kan aldrig gøres om. Guds engle har nedskrevet både de gode og de dårlige ting. Selv den mægtigste sejrherre her på jorden, kan ikke ændre en eneste dags optegnelser. Vore handlinger, vore ord, ja selv de mest hemmelige ting i vort liv, er med til at bestemme vor skæbne, også selv om vi har glemt dem, vil de stadig være et vidne for os eller imod os. I dommen skal vi møde det alt sammen igen.
For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have." Luk 8,17-18

C. Hvordan har vi brugt de talenter Gud har givet os?
Har vi forøget den kapital han har betroet os?
Alt vil blive undersøgt.
Hvordan vil Herren modtage os ved sit komme? Der er ingen værdi i en overfladisk eller en hyklerisk tro på Kristus, intet vil blive godkendt som ægte, med mindre vi har vist det i vore gerninger. Karakteren afbildes med en lige så usvigelig nøjagtighed i de himmelske bøger, som ansigtstrækkene overføres til et fotografi. Og dog bekymrer menneskene sig uendelig lidt om de bøger, de himmelske engle fører. Hvor mange af de ord, som daglig siges, og hvor mange af de handlinger, der daglig begås, ville ikke forblive usagte og ugjorte, hvis det slør, som skiller den synlige verden fra den usynlige, kunne trækkes til side og vi kunne se en engel nedskrive hvert eneste ord og hver eneste handling, som vi skal stå til regnskab for i dommen. <Matt 12,36> I dommen vil der blive taget stilling til, hvorledes menneskene har benyttet hvert eneste talent. <Matt 25,19-26>

D. Hvorledes har vi benyttet vor tid, vor pen, vor stemme, vore penge og vor indflydelse?
Hvad har vi gjort for Kristus i de fattiges, lidendes, forældreløses og enkernes skikkelse?
Gud har betroet os sit hellige ord.
Hvorledes har vi forvaltet det lys og den sandhed, som er skænket os for at gøre menneskene vise til frelse?
Det har ingen værdi blot at bekende sig til at tro på Kristus. Det er kun den kærlighed, som kommer til udtryk i handling, der bliver regnet for ægte. <Matt 25,35-40> Alt, hvad der er gjort af kærlighed, godkendes og belønnes af Gud, uanset hvor ubetydeligt det tager sig ud i menneskers øjne. Menneskenes skjulte egenkærlighed afsløres i Himlens bøger. Menneskenes uopfyldte forpligtelser over for deres medmennesker er nedskrevet her sammen med deres forsømmelighed over for Frelserens krav. Her kan de se, hvor ofte de gav Satan den tid, og de kræfter, som tilhørte Kristus. Det er en tragisk rapport, englene aflægger i Himmelen. <Åb 20,12>
Mennesker, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere er optaget af at skaffe sig jordiske skatte eller af at nyde verdslige glæder. Penge, tid og kræfter bliver ofret på forfængelighedens og forlystelsernes alter, mens der kun benyttes få øjeblikke til bøn, læsning i Bibelen, til ydmygelse af sjælen og syndsbekendelse.
Satan finder på utallige planer for at lægge beslag på vore tanker, så de ikke er optaget af det arbejde, vi burde have mest kendskab til. Han ved, at alt afhænger af, om han kan lede menneskenes tanker bort fra Jesus og hans sandhed.
Den kostbare tid vi endnu har, bør benyttes til et alvorligt studie af sandhedens ord, i stedet for til forlystelser, eller til at pleje forfængeligheden eller til at tjene penge. Guds folk skal have en klar forståelse af helligdommen og den undersøgende retshandling. Alle vil have personligt kendskab til deres store ypperstepræsts stilling og gerning. Hvis ikke de har det, kan de umuligt udvise den tro, der er absolut nødvendig i denne tid, eller udfylde den plads, som Gud ønsker, at de skal udfylde. Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller at miste. Ethvert menneske har en sag til behandling ved Guds domstol. Alle skal stilles ansigt til ansigt med den store Dommer. Det er derfor af den største vigtighed, at hvert eneste menneske ofte lader tankerne dvæle ved den højtidelige stund, da retten bliver sat og bøgerne lukket op, <Dan 7,10> og hvert enkelt menneske, ligesom Daniel, skal stå op til sin lod ved dagenes ende. <Dan 12,13>
Helligdommen i Himmelen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Det angår hver eneste sjæl, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os ned til selve tidens afslutning og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden.

Der er ingen, som vil blive dømt for at have troet på en løgn eller en falsk lære, så længe de ikke har haft mulighed for at kende sandheden. MEN de der HAR HAFT muligheden og evnerne, vil blive dømt som om de kendte hele sandheden. Ved en jordisk domstol er der en appel mulighed, man kan i de fleste tilfælde anke sagen og få den til at gå om, eller få den taget op igen.
Ved den himmelske domstol er der ingen appelmulighed, der er ingen mulighed for at få den taget op igen.
Ved en jordisk domstol er der mulighed for at der er ting af betydning der ikke kommer frem. Der kan være nogle som har givet en forkert, ja måske endog en falsk forklaring i retten. Ved den himmelske er alt lagt frem, der er ikke mulighed for at skjule noget. <Matt 10,26 + Mark 4,22 + Luk 8,17 og 12,2> De forklaringer og vidneudsagn der her afgives er sande og rigtige.

Der er mange eksempler på at mennesker der er blevet advaret mod en frygtelig ulykke, for eksempel et vulkanudbrud, et jordskælv eller en anden stor ulykke, ikke reagerer, de tager ikke hensyn til den fare de befinder sig i, men fortsætter deres daglige liv som om intet ville ske. Således er det også med dommen. Selv kristne mennesker, som mener at de har et godt kendskab til Guds ord, fortsætter deres liv som om alting vil blive ved med at være som det altid har været. <2 Pet 3,4> Men Guds ord er fyldt med opfordringer, advarsler, bønner om at gøre sig rede til at møde Herren i den Himmelske retssal. <Præd 11,9 og 12,14> Men sløvhed, ligegyldighed og egne interesser afholder dem fra at berede sig. <Luk 14,16-20 + Åb 3,15-17>
Bibelens beretning om syndfloden og Sodoma og Gomorra <1 Mose 19 kap> er eksempler på at selv Guds enorme kærlighed og langmodighed har en grænse. Da Herren lukkede Arkens dør <1 Mose 7,16> VAR der ikke mere mulighed for frelse for de millioner af mennesker, som stadig var uden for arken, de havde haft en mulighed for at komme ind i arken og rede livet, men det ønskede de ikke. Snart, meget snart lukkes nådens dør for dig <Matt 25,10 + Luk 13,25> og så er det forsendt at vende om. Hele Jordens befolkning vil da blive opdelt i to og KUN to grupper. <Matt 13,49 og 25,32> De gudløse, de der ved deres liv har vist at de ikke ønsker at tilhøre Herren består ikke i dommen. <Sal 1,5> Men de vil ligesom alle andre få en retfærdig og fair rettergang og den dom der bliver afsagt over dem vil være retfærdig og rigtig.

Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. Han dømmer folkene med retskaffenhed. Sl 96,10
Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde: Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds, sande og retfærdige er hans domme. Åb 19,1-2a

Samtidig med Dommen over de levende vil der ske en rystelse af alle de kristne. Denne rystelse vil forårsage at de kristne deler sig. Nogle vil søge nærmere til Herren, medens andre vil fjerne sig fra den Bibelske standard og de grundregler der er givet i Guds ord. Denne deling er allerede begyndt i mange trossamfund og i mange menigheder.
Det der forårsager denne deling - (rystelse), er at nogle enkelte i menigheden under alvorlig bøn til Gud, begynder at undersøge deres tro. Og til deres store rædsel finder de ud af, at der er nogle af de ting de har troet på, som afviger fra Bibelens rene og uforfalskede lære. Dette medfører at de fremholder dette for den øvrige del af menigheden, men da flertallet ønsker at følge den lære de nu har så medfører det at menigheden deler sig i to grupper. I begyndelsen er afstanden mellem dem kun ganske lille, men efterhånden som den lille gruppe studerer mere og virkelig går i dybden med betydningen af de ting Jesus omtalte som afgørende for, virkelig at kende Jesus <1 Joh 2,4-6> så bliver afstanden større og større. På et tidspunkt vil de der søger verden ikke længere tåle de oprigtiges tilstedeværelse <Sl 55,13-15> og disse må da forlade den menighed, de har tilhørt i mange år og som de elsker, men kærligheden til de sandheder, som Helligånden nu har åbnet deres øjne for er større.

Den rystelse, som her er tale om, er allerede begyndt ganske svagt. En af de ting, som mange overser ved rystelsen er, at de oprigtige også rystes, men her er det tale om en positiv rystelse, som forårsager at de bliver mere grundfæstede i troen på Guds ord og Jesu vidnesbyrd. Det er denne positive rystelse der er årsag til at de kan bestå i de storme de senere vil blive udsat for. Den åndsudgydelse, som disse oprigtigt søgende vil få under deres studier, kan sammenlignes med tidligregnen. <Es 44,3> Efter at de har været fremme i dommen og er blevet beseglet med Guds segl vil de modtage sildigregnen.

Nogle har fejlagtigt fået den opfattelse, at det er muligt at modtage sildigregnen UDEN først at have modtaget tidligregnen. Dette ER IKKE i overensstemmelse med Guds ord.
Den tidlige regn er en åndsudgydelse, som vi SELV skal bede om og berede os for, og når vi modtager den skal vi følge den vejledning som Guds Hellige ånd giver os. Denne åndsudgydelse - Tidligregnen - vil først falde på os som små dråber, men efterhånden som vi bereder os, ved bøn og grundigt studium af Guds ord vil regnen tage til. Herren er mere end villig til at åbne helt for Himmelens sluser <Joel 3,1 + Apg 2,17-21> Det eneste han venter på er, at vi skal være rede til at modtage denne åndsudgydelse i fuldt omfang.
Den sildige regn derimod, er IKKE en åndsudgydelse vi selv kan bede om, men den er en følge af at vi består i dommen. Den sildige regn gives ikke for at åbne vore øjne for at kunne forstå Guds ords store sandheder, således som tidlig regnen gør, men den gives for at give os kraft til at gå ud og forkynde det sande evangelium og den sidste advarsel for dem der endnu ikke har været fremme i dommen. Herren kræver ikke noget af os, som vi ikke er i stand til at yde. Han ønsker, at hans folk skal arbejde alvorligt på at virkeliggøre hans plan med dem. De skal bede om kraft, forvente at få kraft, og tage imod kraften, så de kan nå frem til at blive voksne mænd og kvinder i Kristus Jesus.

Mange ser frem til sildigregnens tid og håber på en bedre anledning, når menigheden bliver iført kraft fra det høje og dermed skikket for arbejdet, men de vil blive skuffede. Sildigregnen vil aldrig styrke dem der ikke i tide har brugt de evner og anledninger, som Herren har givet dem.

Det alvorlige budskab, vi som kristne har fået at bringe verden, skal forkyndes med en nidkærhed, der gør indtryk på de vantro og får dem til at indse, at den Allerhøjeste samarbejder med os, og at han er kilden til vor duelighed og styrke.
De mange tusinder der lever i uvidenhed, skal advares. Bed Kristus om kraft. Bed om at blive inspireret af hans Ånd, så du kan blive grebet af et ønske om at frelse dem, der er ved at gå fortabt. Lad denne bøn stige op til Himmelen: "Gud være mig nådig og velsigne mig, så at din vej må kendes på jorden, din frelse blandt alle folk". <Sl 67,2-3>
Hvis de, der kalder sig Kristne, vil ydmyge sig under Guds vældige hånd, og helt overgive sig til ham, så vil han ophøje dem, og gøre dem til mænd og kvinder med dømmekraft, mænd og kvinder som er rige på Guds nåde.
Kun de der vandrer i det lys de har, vil få større lys. Hvis ikke de aktive kristne dyder kommer mere til udtryk for hver dag, vil vi ikke forstå, når Helligånden åbenbarer sig i sildigregnen. Den kan da falde på dem omkring os, men vi vil ikke opdage det eller få del i den. Fra begyndelsen har Gud arbejdet ved sin Helligånd gennem menneskelige redskaber til fuldførelsen af sin plan for at frelse den faldne slægt. På apostlenes tid virkede han mægtigt for sin menighed ved Helligåndens hjælp. Den samme kraft, som hjalp patriarkerne, og som dygtiggjorde apostelkirken til tjeneste, har opretholdt Guds trofaste børn gennem alle tidsaldre. Det var ved Helligåndens kraft, at de valdesiske kristne i den mørke middelalder hjalp med til at berede vejen for reformationen.

I dag bruger Gud stadig sin menighed til at kundgøre sin plan her på jorden. I dag går korsets forkyndere fra by til by og fra land til land for at berede vejen for Kristi genkomst. Fanen løftes højt over Guds lov. Den Almægtiges Ånd bevæger menneskehjerterne, og de, som lader sig gribe af den, bliver vidner om Gud og hans sandhed. Mange steder ser man hellige mænd og kvinder give andre del i det lys, som de selv har modtaget, og som har klarlagt frelsens vej ved Kristus, for dem. Når de stadig lader deres lys skinne, ligesom de, der fik Åndens dåb på pinsedagen, får de bestandig mere og mere af Åndens kraft som gave. Således vil jorden blive oplyst af Guds herlighed.
Men på den anden side er der nogle, som i stedet for klogt at udnytte de forhåndenværende muligheder, afventer en særlig tid med en åndelig udgydelse, hvorved deres evner til at oplyse andre vil blive større. De forsømmer de nuværende pligter og muligheder og lader deres lys brænde svagt, mens de ser hen til en tid, hvor de uden anstrengelse fra deres egen side vil komme til at modtage en særlig velsignelse, hvorved de vil blive forvandlede og skikkede til tjenesten.
Men hvis ikke vi i dag har en levende forbindelse med kilden til al åndelig vækst, så vil vi ikke være rede, når høsttiden kommer. Hvis ikke vi i dag sørger for, at være lamper er fyldte og brændende, så vil de ikke få del i den forøgede velsignelse. Hver enkelt må indse sine egnen fornødenhed. Hjertet må tømmes for enhver besmittelse. Det var ved syndes bekendelse og ved alvorlig bøn og overgivelse af selvet til Gud, at de første disciple beredte sig for Helligåndens udgydelse på Pinsefestens dag. Kun de som lever op til det lys de har, vil modtage mere lys.
Mange, der gør krav på at være Guds børn, har fået muligheder, som kan gøre dem til værdifulde medarbejdere i Guds værk. Gud forventer, at de samarbejder med Kristus. Der er ingen undskyldning for deres magelighed, men i himlens bøger står de omtalt som utro tjenere. Sildigregnen bringer ikke fornyelse og kraft til de magelige, som ikke gør brug af den kraft, Gud har givet dem. Der er ingen grænser for kraften, freden og glæden i det menneske, som lever i stadigt samfund med Kristus! Den guddommelige herlighed åbenbares for dem, som har fællesskab med Ham der er kraftens kilde.
Vi trænger til mere kraft. Vi trænger til at modtage livets vand fra Kristus, således at det i os må blive en kilde, der forfrisker alle, som kommer i berøring med os.


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.com