HVEM KAN BESTÅ?

Luk 21,36
Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen?

Spørgsmålet stilles igen i Åb 6,17.

HVEM KAN BESTÅ?
er det alt afgørende spørgsmål, som vi alle skal stille os selv, allerede nu i dag. Bibelen, giver svaret!

DET KAN DE, DER NØJE HAR FULGT GUDS ANVISNINGER OM BLODET PÅ DERES DØRSTOLPER. 2Mos 12,5-23

DET KAN DE, DER HAR TAGET IMOD INVITATIONEN TIL FEST.
Luk 14,16-17

DET KAN DE, DER LIGESOM MARIA HAR TAGET TID TIL AT SIDDE VED JESU FØDDERLuk 10,41-42

DET KAN DE, DER I TIDE HAR FYLDT DERES LAMPER OP MED GUDS ORD, SÅLEDES AT DE KAN GÅ MED BRUDGOMMEN IND I BRYLLUPSSALEN. Matt 25,10

DET KAN DE DER KAN GENNEMSKUE DE SNEDIGE BEDRAG SATAN KOMMER MED, OG SKELNE ULVENE OG DE FALSKE PROFETER FRA DE SANDE. Matt 24,4-5 og 23-28 + Åb 13,3 og 13-14

Bordet ER dækket med et overdådigt festmåltid af åndelig føde, vore muligheder for at erhverve os en kundskab, der langt overgår det menneskelig tænkelige, er tilstede for enhver der ønsker det. Intet er skjult, der er intet hemmeligt, som ikke skal blive åbenbaret for dem der søger. Am 3,7 + Dan 12,10 + Luk 12,2 Alt ligger åbent fremme for alle. Alle der ønsker det, kan frit komme til Guds ord og modtage kundskab og velsignelser der langt overgår deres fatte evne. Festbordet er dækket, invitationerne er sendt ud, men de der burde komme, kommer ikke, de der virkelig burde være interesseret, de der kalder sig kristne, de der siger at de tror på Jesus Kristus, de der giver det udseende af at de tjener Herren den almægtige, de der virkelig burde være interesseret i at kende dybden af Guds ord - kommer ikke, de har andre ting der optager deres tanker og sind, så de sender afbud, - afbud til at være sammen med Kongernes Konge, Herrernes Herre, Ham der døde for deres skyld på Golgatas kors, ham ønsker de ikke at være sammen med.  Mark 5,17 + Joh 6,66 + 2Tim 4,10

De 5 brudepiger der havde ekstra olie med, delte IKKE med de 5 der ikke havde taget ekstra olie med, Matt 25,8-9 var det ikke en selvisk indstilling, havde Jesus ikke lært dem at de skulle dele med dem der ikke havde?  Luk 3,11

I lignelsen om talenterne Matt 25,14-30  er der også tale om denne tilsyneladende selviske indstilling, dem der havde, skulle have mere og den der ikke havde ret meget eller slet intet, skulle aflevere det han havde. Denne indstilling er da ikke i harmoni med Jesu lære, eller er den? Det vi skal lægge mærke til, ikke blot i disse to tilfælde, men også i mange andre lignende situationer er, at de 5 piger der ikke havde olie nok, HAVDE ligesom de andre haft mulighed for, at tage ekstra olie med, men andre ting havde været vigtigere for dem. Ham der skulle aflevere den ene talent han havde ligesom dem der fik mere, haft de samme muligheder for at forøge antallet af talenter.

De 5 piger der ikke havde olie nok, ham der måtte aflevere sin ene talent, HAVDE ALLE HAFT DE SAMME MULIGHEDER som de der havde olie nok og som de der fik flere talenter, men de havde ikke ment at det var nødvendigt, der var andre ting som de satte mere pris på.

DE BLEV DØMT EFTER DET DE KUNNE HAVE HAFT, IKKE EFTER DET DE HAVDE.

Døren VAR lukket Matt 25,11 og Jesus udtalte de værste ord der kan udtales over en person der tror, at han/hun HAR levet efter Guds ord.

Jeg kender jer ikke. Matt 25,12.


I Lukas 14,15-24 indbyder Jesus os til at komme til ham, for at få vore dunke fyldt helt op med olie, således at vi har rigeligt med ekstra olie, når det gælder, men andre ting er vigtigere for os og lignelsen om de 5 piger, uden olie bliver overført til os. Da Jesus havde tilladt de onde ånder at styrte i vandet og drukne, Matt 8,32 var det de timelige ting der blev prioriteret højest. Det åndelige, samværet med Jesus og de ord han havde til dem, ønskede de ikke. De valgte at bede Jesus om at forlade deres egn.  Matt 8,34

Det er interessant at bemærke at de 5, uden ekstra olie, STADIG KUNNE KØBE OLIE.  Matt 25,10-11  Da de så at de havde brug for mere olie, kunne de stadig få det, Guds ord var stadig tilgængeligt for dem, de kunne studere Guds ord, de kunne stadig høre Guds ord, det sande evangelium blive forkyndt for andre, og da de kommer tilbage efter at de har købt den nødvendige ekstra olie, TROR de at de har reddet deres liv, men deres tid er forbi, nådetiden er slut for dem.
Matt 25,12

Hvilken frygtelig erfaring.

Der er flere trossamfund der er meget flittige til at bruge Bibelen over for andre, men når det er deres egen frelse, deres egen tro det gælder, så er det ikke Guds ord der gælder, men deres lederes.

Nogle lærer at der i de 1.000 år bliver en ny mulighed for dem der ikke har taget imod troen i første omgang. Disse tanker er hentet fra den Hinduismen, hvor Karma, læren om at mennesket lever videre efter det dør. For i det nye liv at kunne opnå en højere stilling.

Dette er IKKE hvad Guds ord, Bibelen lærer. Vi har ALLE vore muligheder i dette liv, spørgsmålet er blot, HVORDAN BRUGER VI DEM?

De der har haft deres mulighed, men ikke benyttet den, må nu erkende dette. Under disse forhold, er det intet under, at disse mennesker vil forsøge at tage deres eget liv Jer 8,7 + Åb 9,6 og da det ikke lykkes for dem, råber de til bjergene og klipperne om at de skal falde over dem og skjule dem for hans åsyn som sidder på tronen.  Es 2,19-22 + Hos 10,8 + Åb 6,15 Det hus som de troede var bygget på en sikker grundvold er nu faldet sammen med et stort brag.
Matt 7,27 De præster og venner som de havde troet på og sat deres lid til, har vendt dem ryggen, men værst af alt er det at Jesus rent ud har sagt til dem, at han ikke kender dem.  Matt 7,23 + 25,12

Kampen mod vort ego er den største kamp, der nogen sinde er udkæmpet. Overgivelsen af selvet, kræver kamp; men sjælen må overgive sig til Gud, før den kan fornys i hellighed. Vi må overgive hele hjertet til Gud, ellers kan den forandring vi må gennemgå, for at blive fornyet i Guds billede, ikke ske med os. Af naturen er vi fremmedgjorte i forhold til Gud. Det er Guds ønske at helbrede os, at sætte os fri. Men da dette kræver en fuldstændig forvandling, en fornyelse af hele vor natur, må vi overgive os helt til ham.

Satan fremstiller Guds styre, som et styre der hviler på menneskets blinde underkastelse, et styre, der består af urimelig tvang, medens Gud ikke tvinger noget menneskes vilje. Han modtager ikke nogen tilbedelse der ikke er frivillig. Al tvungen underkastelse ville være en hindring for ægte udvikling af sind og karakter. Den ville ændre mennesket til en robot, og det var ikke Skaberens hensigt. Det er hans ønske at mennesket der er kronen på hans skaberværk, skal nå frem til den højest mulige udvikling. Han viser os de højder af velsignelser som han ønsker at føre os til ved sin nåde. Han opfordrer os til at overgive os til ham, så hans vilje kan virke i os. Det er vor sag at vælge, om vi ønsker at blive udfriet af syndens trældom og få del i Guds børns herlige frihed.

Når vi overgiver os selv til Gud, må vi nødvendigvis opgive alt hvad der ellers ville skille os fra ham.

Derfor siger Frelseren: Således kan da ingen af jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt, hvad han har. Luk 14,33.

Alt hvad der vil drage hjertet bort fra Gud, må opgives. Penge er mange menneskers afgud. Kærlighed til penge og rigdom er den gyldne lænke som binder dem til Satan. En anden klasse mennesker higer efter anseelse og verdslig ære. Endnu andre dyrker en afgud, den hedder, egenkærlig, magelighed og frihed fra ansvar. Men disse trællebånd må brydes. Vi kan ikke tilhøre Gud med halvdelen af vort liv, og verden med den anden halvdel. Vi kan ikke kaldes Guds børn, medmindre vi er det helt og fuldt.

Der er mennesker som foregiver at tjene Gud, medens de stoler på egne bestræbelser for at adlyde hans lov, for at udvikle en god karakter og for at opnå frelse. Deres hjerte er ikke grebet af nogen dyb forståelse af Kristi kærlighed, men de søger at udføre kristenlivets pligter som noget Gud kræver af dem, for at de derved kan vinde himmelen. En sådan kristendom er intet værd. Når Kristus bor i hjertet, vil sjælen blive så fyldt med hans kærlighed, at det vil knytte sig til ham, og i beskuelsen af Kristus, vil selvet glemmes. Kærlighed til Kristus vil blive kilden til alle hans handlinger.

De som føler Guds tvingende kærlighed, vil ikke spørge om hvor lidt der må ydes. De spørger ikke om den lavest mulige standard, men de stiler mod fuldkommen overensstemmelse med deres forløsers vilje. I et alvorligt ønske vil de yde alt og vise en interesse der står i forhold til værdien af hvad de søger. At bekende sig til at tilhøre Kristus, uden denne dybe kærlighed, er blot en tør formalitet og tung trældom.

Har du på fornemmelsen at det er for stort et offer at overgive alt til Kristus?

Stil så dig selv det spørgsmål: "Hvad har Kristus gjort for mig"? Guds søn gav alt: Sit liv, sin kærlighed og lidelse - for vor forløsning. Men hvad er det vi opgiver når vi giver alt? - Et syndigt hjerte, som Jesus må rense med sit eget blod, og frelse med sin uendelige store kærlighed. Og alligevel mener mennesker at det er vanskeligt at opgive alt!

Jeg skammer mig over at høre det omtalt på den måde, jeg skammer mig også over at måtte skrive det. Gud kræver ikke, at vi skal opgive noget som vil være til gavn for os at beholde. Med ALT hvad han gør, har han sine børns velfærd for øje. Jeg ville ønske at alle, som ikke har valgt Kristus som deres frelser, må indse at han har noget der er meget bedre at give dem, end det de selv søger efter. Mennesket gør den største skade og uret mod sig selv, når det tænker og handler imod Guds vilje. Der er ingen virkelig glæde at finde på den sti, der er forbudt af ham, som ved hvad der er bedst, og som lægger planer til gavn for sine skabninger. Overtrædelsens vej er også vejen til elendighed og ødelæggelse.

Hele himmelen er interesseret i menneskets lykke. Vor himmelske Fader lukker ikke vejen for nogen af sine skabninger. Guds krav er, at vi skal undgå nydelser af den art som kun vil føre til lidelse og skuffelse, og som vil lukke døren til himlens lykke.

Verdens forløser tager mod mennesker som de er, med alle deres mangler, ufuldkommenheder og svagheder. Ikke blot vil han rense fra synd og give forløsning ved sit blod, men han vil stille hjertets længsel hos alle som går ind på at bære hans åg og hans byrde. Det er hans hensigt at give fred og hvile til alle som kommer til ham, for at få livets brød. Han kræver kun af os, at vi udfører de pligter som vil føre os frem til himmelens største velsignelse, og som de ulydige aldrig vil kunne nå. Sjælens sande liv og glæde er, at Kristus, herlighedens håb vil bo i vort hjerte.

Der er mange, der spørger:

Hvordan overgiver jeg mig selv til Gud?

Du ønsker at overgive dig selv til Gud, men du beherskes af et liv i syndige vaner. Dine løfter og beslutninger er som slag i luften. Du har ingen kontrol over dine egne tanker, heller ikke over tilbøjeligheder og følelser. Tanken om de løfter du har brudt, og de beslutninger du ikke har ført ud i livet, svækker din tiltro til din egen oprigtighed og får dig til at tro, at Gud ikke kan tage imod dig, men du må ikke fortvivle. Hvad du har behov for at forstå, er viljens sande styrke. Den er menneskenaturens styrende kraft, evnen til at beslutte sig og til at vælge. Alting afhænger af viljens rette brug. Gud har givet mennesket evnen til at vælge. Den er der for at blive brugt. Du kan ikke af dig selv forandre dit hjerte, du kan heller ikke af dig selv elske Gud, men du kan VÆLGE og tjene ham. Du kan overgive din vilje til ham, derefter vil han så virke i dig, både at ville og at virke efter sit velbehag. Hele din natur vil således blive bragt ind under Kristi Ånds indflydelse. Din kærlighed vil dreje sig om ham, dine tanker vil blive som hans.

Et ønske om godhed og hellighed er godt, så vidt det rækker. Men hvis du standser på det sted, vil intet være nået.

DER ER MANGE DER GÅR FORTABT, MEDENS DE HÅBER OG ØNSKER AT BLIVE KRISTNE.

De når ikke frem til det punkt, hvor de overgive deres vilje til Herren. De vælger ikke Jesus, men verden og selvet.

Ved den rette brug af viljen kan der udvirkes en fuldstændig ændring i dit liv. Ved at overgive din vilje til Kristus, vil du forene dig med en magt, der er stærkere end jordiske magter. Du vil så få styrke fra oven til at holde dig trofast og standhaftig, og ved fortsat overgivelse til Gud vil du blive i stand til at leve det nye troens liv.

De, som bliver nye skabninger i Kristus Jesus, vil frembringe Åndens frugter: "kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed".  Gal 5,22-23 De vil ikke længere lade sig danne efter de forrige lyster, men ved tro på Guds Søn vil de følge i hans fodspor, genspejle hans karakter. De stolte og selvhævdende bliver ydmyge og beskedne. De forfængelige og overlegne bliver alvorlige og tilbageholdende. De der nyder spiritus bliver ædru, og den urene bliver ren. Verdens forfængelige vaner og moder lægges til side. Kristne vil ikke søge den udvortes prydelse, men det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er. 1Pet 3,3-4

Der er ikke noget tegn på ægte omvendelse, hvis der ikke sker en ydre forandring. Hvis synderen holder sit løfte, giver tilbage hvad han har taget, tilstår sinde synder, elsker Gud og sine medmennesker, kan han være sikker på han er gået over fra døden til livet.

Når vi, som fejlende syndige mennesker kommer til Kristus, får vi del i hans tilgivende nåde. Hver en byrde bliver let, for det åg som Kristus lægger på os er let. Pligten bliver lystbetonet, og opofrelse en glæde. Den vej som før syntes at være dækket af mørke, bliver belyst af stråler fra retfærdighedens sol.

Kristi karakters elskelighed vil også kunne ses hos hans efterfølgere. Det var en glæde for ham at gøre Guds vilje. Kærlighed til Gud, iver efter at værne om hans ære var drivkraften i vor frelsers liv. Således vil det også være hos dem der HELT HAR overgivet sig til Kristus. De elsker ham fordi han elskede dem først. 1Joh 4,19 I det hjerte der er fornyet ved Guds nåde, er kærlighed drivkraften for alle handlinger. Den danner karakteren, styrer indskydelser, behersker lidenskabelige lyster, dæmper fjendskab og forædler menneskets følelser. Denne kærlighed bor i sjælen, forsøder livet og sender en rensende indflydelse ud omkring os.

Der er to vildfarelser, som især de der lige er begyndt at forlade sig på Guds nåde, specielt skal tage sig i agt for. Den første som jeg allerede har nævnt, er at se hen til egne gerninger, som et middel til at komme i samklang med Gud. Den som prøver på at blive hellig ved egne gerninger, som for eksempel med hensyn til at holde loven forsøger at gøre det umulige. Alt hvad et menneske selv kan gøre, er besmittet af egoisme og synd. Det er Kristi nåde alene, der gennem tro kan gøre os hellige.

Den modsatte og ikke mindre farlige vildfarelse er, at tro på at Kristus løser mennesket fra at holde Guds lov, og at det siden er ved tro alene vi får del i Kristi nåde, at vore gerninger da intet har med vor forløsning at gøre.

Jak 2,14-26
Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde, og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det? Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. Du tror, at Gud er én; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve. Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig? Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret? Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkomment, og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven. I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene. Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej? Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.

Men læg nu mærke til, at lydighed ikke blot er en ydre overensstemmelse, men en kærlighedstjeneste. Guds lov er et udtryk for hans sande natur; den er udtryk for det store kærlighedsprincip, og er følgelig fundamentet for hans styre i himlen og på jorden. Hvis vore hjerter er skabt på ny i Guds billede, hvis Guds kærlighed er sået i sjælen, vil Guds lov så ikke blive synlig i vore liv?

Når kærlighedens princip er sået i hjertet, når mennesket er skabt på ny i hans billede som først skabte ham, så er løftet om den nye pagt opfyldt:

Jeg vil give mine love i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sind. Hebr 10,16.

Når loven er skrevet i hjertet, vil den komme til at forme livet!

Lydighed - en lydighed i kærlighed og tjeneste - er det sande tegn på et godt discipelforhold. Den hellige skrift siger:

Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud. 1 Joh 5,3

Den, som siger:
Jeg kender ham, og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke. 1 Joh 2,4.

I stedet for at troen skulle fritage mennesket fra lydighed, er det tro og tro alene, som lader os få del i Kristi nåde, og som sætter os i stand til at vise lydighed.

Vi fortjener ikke frelse ved vor lydighed; for frelsen er Guds frie gave, som KUN kan modtages i tro. Men lydighed er troens frugt.

Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham.1 Joh 3,5-6.

Her er den sande prøve. Hvis vi bliver i Kristus, hvis Guds kærlighed er i os, vil vore følelser, tanker og handlinger være i harmoni med Guds vilje, som det er udtrykt i hans hellige lovs forskrifter.

Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. 1 Joh 3,7.

Retfærdighed er beskrevet i Guds hellige lov, sådan som den blev udformet i de ti bud der blev givet på Sinaj.

Såkaldt tro på Kristus, som foregiver at befri mennesket for den forpligtelse det er at vise lydighed overfor Gud, er ikke tro, men formastelse. Hvis troen ikke har gerninger, er den i sig selv død." Jak 2,17

Før Jesus kom her til jorden, sagde han om sig selv:

At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre. Sl 40,9.

Og lige før han igen for til himlen, sagde han:

Jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed.Joh 15,10.

Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud. Den, som siger, at han bliver i ham, han er også selv skyldig at vandre således, som han vandrede. 1 Joh 2,3-6.

Fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.1 Pet 2,21.

Betingelsen for at opnå evigt liv, er den samme i dag, som den altid har været. For Adam var det før hans fald, muligt at danne en retfærdig karakter ved at leve i lydighed mod Guds lov. Men det lykkedes ikke for ham, og på grund af hans synd er vor natur degenereret, og vi kan ikke gøre os selv retfærdige. På grund af vi er syndige, kan vi ikke helt adlyde en hellig lov. Vi har ikke nogen egen retfærdighed, hvormed vi kan klare Guds lovs krav. Men Kristus har skaffet en udvej for os. Han levede på jorden under de samme prøvelser og fristelser, som vi møder. Han levede et syndfrit liv. Han døde for os, og nu tilbyder han os at påtage sig vore synder og give os sin retfærdighed. Hvis du overgiver dig selv til ham og modtager ham som din Frelser, så vil du, hvor syndigt dit liv end må have været, for hans skyld blive regnet for retfærdig. Kristi karakter står nu i stedet for din karakter, og du er modtaget af Gud som om du ikke havde syndet.

Men der hører mere til endnu, for Kristus forvandler hjertet, idet han bor i hjertet ved tro. Du må holde denne forbindelse med Kristus ved lige ved tro og ved en stadig overgivelse af din vilje til ham, og så længe du gør det, så længe vil han virke i dig, så du kommer til at ønske at handle i overensstemmelse med hans velbehag. Du kan derfor nu sige: Gal 2,20 "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig." Således sagde Jesus også til sine disciple: Matt 10,20 "For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer." Så når Kristus således virker i dig, vil det kunne ses og du udfører de handlinger - retfærdigheds og lydigheds handlinger, som kendetegner den sande tro.

Vi har derfor ikke noget i os selv, af hvilket vi kan rose os. Der er ingen grund til selvophøjelse. Vor eneste grund til håb ligger i Kristi retfærdighed, som tilregnes os, og i hvad hans Ånd virker i os og gennem os.

Når vi taler om tro, så er der forskel på tro, men når hjertet er overgivet til Jesus i kærlighed til ham, så er der tro - en tro, som er virksom gennem kærligheden, og som renser sjælen. Gennem denne tro bliver hjertet forvandlet i Guds billede. Og det hjerte, som i sin uomvendte tilstand ikke underkastede sig Guds lov, og heller ikke kunne gøre det, glæder sig nu ved dens hellige bud, og lovens retfærdighed opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden".  Rom 8,4

Der er nogle mennesker, som har erfaret Kristi tilgivende kærlighed, og som af hjertet ønsker at være Guds børn, men som indser at deres karakterer er ufuldkommene, at deres liv er fuld af fejl, og som tvivler på, om deres hjerte er blevet fornyet af Helligånden. Til sådanne mennesker vil jeg sige: Træk ikke tilbage i fortvivlelse. Ofte vil vi komme til at bøje os og græde ved Jesu fødder på grund af vore fejltagelser og utilstrækkelighed, men vi skal ikke miste modet. Selv om fjenden vinder over os, bliver vi ikke forkastet af Gud. Nej, Kristus er ved Guds højre hånd, og han går i forbøn for os. Den elskede Johannes sagde:

Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige. 1 Joh 16,27.

Han ønsker at tage dig til nåde, at se sin egen renhed og hellighed genspejlet i dig. Hvis du vil overgive dig til ham, vil han som har begyndt sin gode gerning i dig, og fuldføre den.

Jo nærmere du kommer til Jesus, jo mere ufuldkommen vil du være i dine egne øjne, for dit syn vil blive klarere, og dine ufuldkommenheder vil nu blive set i klar modsætning til hans fuldkomne natur. Det er bevis på, at Satans bedrag har mistet sin magt, og på at Guds Ånds levendegørende indflydelse er ved at vække dig op.

Der kan ikke bo nogen dybt rodfæstet kærlighed til Jesus i det hjerte, som ikke indser sin egen syndighed. Den sjæl, som er forvandlet ved Kristi nåde, vil beundre hans guddommelige karakter, men hvis vi ikke kan se vort eget moralske fordærv, er det et klart bevis på, at vi ikke har haft anledning til at se Kristi store skønhed.

Jo mindre vi finder, der kan næres agtelse for, i os selv, jo mere vil vi finde at nære agtelse for i vor frelsers renhed og herlighed. Synet af vor egen syndighed vil føre os til ham som kan tilgive, og når sjælen, idet den ser sin egen hjælpeløshed, higer efter Kristus, vil han åbenbare sig i sin kraft. Jo mere vor følelse af behov driver os til ham og til Guds ord, jo mere ophøjede begreber vil vi få om hans karakter, og jo mere fuldstændigt vil vi genspejle hans billede.

Når din samvittighed er blevet vakt af Helligånden, er du kommet til at se noget af syndens syndighed, dens magt, skyld og smerte, og du ser på den med afsky. Du føler, at synden har sat skel mellem dig og Gud, at du lever i trældom under det ondes magt. Jo mere du kæmper for at slippe fri, des mere vil du indse din hjælpeløshed. Dine motiver er urene, dit hjerte er ondt. Du indser at dit liv har været opfyldt af egenkærlighed og synd. Du længes efter tilgivelse, efter at blive renset, efter at komme ud af synden. Hvad kan du gøre for at komme i harmoni med Gud, for at komme til at ligne ham?

Det er fred du mangler, og Himlens tilgivelse med ro og kærlighed i dit indre. Penge kan ikke købe den fred, forstand kan ikke opnå den, og visdom finder den heller ikke. Ved egne bestræbelser vil du aldrig kunne opnå den. Men Gud tilbyder dig den som en gave, "uden penge, uden vederlag". Es 55,1 Den er din, hvis du bare rækker hånden ud og griber den. Herren siger:

Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Es 1,18

Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre. Ez 36,26.

Du har bekendt dine synder og af hjertet afstået fra dem.
Du har besluttet at give dig selv til Gud. Gå da til ham og bed ham befri dig fra dine synder og give dig et nyt hjerte.

Tro på at han gør det, fordi han har lovet det.

Det var det Jesus lærte, da han var her på jorden, nemlig at den gave som Gud lover os, må vi tro at vi modtager, og så er den vores.

Jesus helbredte folk for sygdomme, når de havde tro på hans kraft. Matt 9,27-30 + Luk 18,41 Han hjalp dem med ting de kunne se, og gav dem tillid til ham angående ting de ikke kunne se, og ledede dem således til tro på ham og hans kraft til at tilgive synder. Det sagde han ganske tydeligt, da han helbredte manden for lamhed.

Men for at I skal vide, at menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder så siger han til den lamme: "Stå op, tag din båre og gå hjem." Matt 9,6.

Således siger også evangelisten Johannes i omtalen af Kristi mirakler:

Men disse er nedskrevet for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn. Joh 20,31.

Vi kan af Bibelens enkle beretning om, hvordan Jesus helbredte de syge, lære noget om, hvordan vi skal tro på ham for at få tilgivelse for vore synder. Prøv engang at læse beretningen om den lamme ved Betesda Dam. Joh 5,1-9 Den stakkels mand var ganske hjælpeløs. I 38 år havde han ikke været i stand til at bruge sine lemmer. Alligevel sagde Jesus til ham:

Stå op, tag din seng og gå! Joh 5,8.

Den syge mand kunne godt have sagt: "Herre, dersom du vil helbrede mig, vil jeg adlyde dit ord." Det gjorde han ikke, han TROEDE på Kristi ord. Han TROEDE han var helbredt, og straks bestræbte han sig for at gå. Han ville gå, og han gik. Han handlede efter Kristi ord, og Gud gav ham styrke. Han var helbredt.

På samme måde er du en synder. Du kan ikke sone dine tidligere synder, du kan ikke forandre dit hjerte og helliggøre dig selv. Men Gud lover at gøre alt dette for dig gennem Kristus. Du tror på dette løfte. Du bekender dine synder, og du overgiver dig til Gud. Du vil tjene ham. Så sikkert som du gør dette, vil Gud opfylde sit ord på dig. Hvis du tror på løftet, tror på du har fået tilgivelse og er blevet renset, gør Gud det til virkelighed. Du er nu sund, akkurat som Kristus gav den lamme styrke til at gå, dengang da manden troede, han var helbredt. Hvis du tror det, er det sådan.

Vent ikke, til du føler, at du er helbredt, men sig: "Jeg tror, at det er sådan, fordi Gud har lovet det, ikke fordi jeg føler det. Jesus siger:

Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro, at I har fået det, så skal I få det. Mark 11,24.

Dette løfte er betinget af, at vi beder i overensstemmelse med Guds vilje. Men det er Guds vilje, at han vil frelse os fra synd og gøre os til sine børn, og at sætte os i stand til at leve et helligt liv. Vi må derfor gerne bede om disse velsignelser og tro, at vi får dem og derfor også takke Gud for at vi har fået dem.

Nu da du har overgivet dig selv til Jesus, så træk dig ikke ud af det, gå ikke bort fra ham, men sig dag efter dag: "Jeg hører Kristus til, jeg har overgivet mig til ham." Bed ham give dig hans Ånd, og bed ham bevare dig i hans nåde. Apostlen Paulus siger:

Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham. Kol 2,6.

Der er nogle der mener, at de må stilles på prøve og derved bevise for Herren, at de er omvendt, før de kan bede om hans velsignelse. Men du kan bede om Guds velsignelse nu. Du må have Guds nåde, Kristi ånd, til hjælp i din svaghed, ellers kan du ikke modstå det onde.

Jesus nærer det ønske at vi skal komme til ham som vi er, syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi kan komme med al vor svaghed, vor dårskab, vor syndighed og bøje os i anger ved hans fødder, således at han kan omfavne os i sine kærligheds arme, forbinde vore sår og rense os fra alt urent.

Der er mange som har en forkert opfattelse af dette. De tror ikke, at Jesus tilgiver dem personligt, hver enkelt, hver for sig. De stoler ikke på Guds ord. Alle som går ind på betingelserne har den forret, at de kan vide med sig selv, at tilgivelse er givet for enhver synd. Den mistanke, at Guds løfter ikke er beregnet for dig, må du gøre dig fri for. Løfterne er beregnet for enhver angrende synder. Der er tilvejebragt styrke og nåde gennem Kristus, og tjenende engle bringer den ud til enhver troende sjæl. Der er ingen så syndige, at de ikke kan opnå styrke, renhed og retfærdighed i Jesus, som døde for dem. Kristus længes efter at befri dem for deres klæder der er plettet af synd og iføre dem retfærdigheds hvide klæder. Han opfordrer dem til at leve og ikke dø.
Se op, du som tvivler og skælver.
Jesus lever og går i forbøn for DIG. Tak Gud for den gave, hans kære søn er, og bed om, at han ikke må være død forgæves for dig. Ånden indbyder dig i dag. Giv i dag HELE dit hjerte til Jesus, og du vil modtage hans velsignelse.

Når du læser løfterne, så husk, de er udtryk for en uudsigelig kærlighed og medlidenhed.

I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse. Ef 1,7.

TRO, at Gud er din hjælper.
Han ønsker at genoprette sit billede i DIG. Når du kommer til ham med bekendelse og anger, vil han komme nær til dig med barmhjertighed og tilgivelse.

OVERGIV DIG NU I DAG TIL JESUS!

I MORGEN KAN DET VÆRE FORSENT.


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.com




















2Mos 12,5-23 Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er tilovers om morgenen, skal I brænde. Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren. Samme nat vil jeg gå gennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt. Syv dage skal I spise usyrede brød. I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse allerede den første dag, for enhver, der spiser syrnet brød fra den første til den syvende dag, det menneske skal udryddes fra Israel. På den første dag skal I holde hellig festforsamling, og på den syvende dag skal I holde hellig festforsamling. De dage må der ikke udføres noget arbejde. Kun det, hver enkelt skal have at spise, må I tilberede. Bestemmelsen om de usyrede brød skal I overholde, for netop den dag førte jeg jeres hærskarer ud af Egypten. Som en eviggyldig ordning skal I holde denne dag, slægt efter slægt. Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende dag i samme måned skal I spise usyrede brød. Syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse, for enhver, der spiser syrnet brød, det menneske skal udryddes fra Israels menighed; det gælder både den fremmede og landets egne. I må ikke spise noget syrnet brød; overalt, hvor I bor, skal I spise usyrede brød." Så tilkaldte Moses alle Israels ældste og sagde til dem: "Gå ud og hent småkvæg til jeres familier, og slagt påskelammet! Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen. Når Herren går gennem Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og slå jer ned.

 Tilbage til teksten



















Luk 14,16-17 Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede!

 Tilbage til teksten

























Luk 10,41-42 Men Herren svarede hende: "Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."

 Tilbage til teksten



























Matt 25,10 Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket.

 Tilbage til teksten


















Matt 24,4-5 Jesus sagde til dem: "Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild.
Matt 24,23-28 Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.
Åb 13,3 Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren
Åb 13,13-14 Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live.

 Tilbage til teksten



















Am 3,7 Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham.

Dan 12,10 Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår.

Luk 12,2 Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.

 Tilbage til teksten

















Mark 5,17 Så bad de ham om at forlade deres egn.

Joh 6,66 Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.

2Tim 4,10 for Demas har forladt mig af kærlighed til denne verden og er rejst til Thessalonika. Kreskens er rejst til Galatien, Titus til Dalmatien.

 Tilbage til teksten





















Matt 25,8-9 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.

 Tilbage til teksten





















Luk 3,11 Han svarede: "Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså."

 Tilbage til teksten




















Matt 25,14-30 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

 Tilbage til teksten

























Matt 25,11 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!

 Tilbage til teksten

























Matt 8,32 Han sagde: "Gå!" og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet.

 Tilbage til teksten






















Matt 8,34 Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.

 Tilbage til teksten























Matt 25,10-11 Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!

 Tilbage til teksten


























Matt 25,12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

 Tilbage til teksten

























Jer 8,3 Alle de, der bliver tilbage af denne onde slægt, vil foretrække døden frem for livet, de som er tilbage alle de steder, jeg har fordrevet dem til, siger Hærskarers Herre.

Åb 9,6 I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem.

 Tilbage til teksten





















Es 2,19-22 Søg ind i klippehuler og jordhuller i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde, når han rejser sig for at skræmme jorden. Den dag skal mennesker tage deres afguder af sølv og deres afguder af guld, som de har lavet for at tilbede dem, og kaste dem hen til spidsmus og flagermus. De skal søge ind i klippespalter og i bjergkløfter i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde, når han rejser sig for at skræmme jorden. Stol ikke på mennesket, hvis åndedrag er et vindpust; hvad regnes det for?

Hos 10,8 Israels synd, ondskabens offerhøje, skal ødelægges, tjørn og tidsel vokser op over deres altre. Da skal de sige til bjergene: "Skjul os!" og til højene: "Fald ned over os!"

Åb 6,15 Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter.

 Tilbage til teksten
















Matt 7,27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort."

 Tilbage til teksten




















Matt 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Matt 25,12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

 Tilbage til teksten




















Gal 5,22-23 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!

 Tilbage til teksten




















1Pet 3,3-4 Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.

 Tilbage til teksten






















1Joh 4,19 Vi elsker, fordi han elskede os først.

 Tilbage til teksten






















Jak 2,17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

 Tilbage til teksten












































Rom 8,4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.

 Tilbage til teksten




















Es 55,1 Kom, alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Kom og køb korn uden penge, vin og mælk uden betaling!

 Tilbage til teksten





































Matt 9,27-30 Da Jesus gik videre derfra, fulgte to blinde efter ham; de råbte: "Forbarm dig over os, Davids søn!" Da han var kommet hjem, kom de blinde hen til ham, og Jesus spurgte dem: "Tror I, at jeg kan gøre det?" De svarede: "Ja, Herre!" Da rørte han ved deres øjne og sagde: "Det skal ske jer, som I tror." Og deres øjne åbnedes. Men Jesus talte strengt til dem og sagde: "Se til, at ingen får det at vide."

Luk 18,41 "Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se."

 Tilbage til teksten
































Joh 5,1-9 Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: "Vil du være rask?" Den syge svarede: "Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig." Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!" Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag;

 Tilbage til teksten