Der var også en dom på Noas tid!

Da Noa forkyndte budskabet om vandfloden, troede jordens befolkning ikke på det, budskabet var alt for fantastiskt, noget lignende var aldrig sket før og kun nogle ganske få troede på det, men Jesus forudsagde at det ville gentage sig, og nu lyder advarselen til DIG, hvad vælger du at gøre med det?
v26 Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage:
v27 De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Luk 17,26-27
Jøderne, det vil sige det folk der var Guds folk, havde ikke den rigtige opfattelse af Jesu første komme, men Jesu komme var IKKE afhængigt af, om det folk der burde vide besked nu også vidste besked med, hvordan og hvornår han ville komme og Jesus kom da tiden var inde.
Hvordan med idag?
Er det således at de der virkelig BURDE vide besked med, hvordan og hvornår Jesus kommer igen, nu også gør det, eller vil historien gentage sig?
Et overraskelsesangreb på Pearl Harbor var indgået som en del af den militære træning, både i Tokyo og Washington i over ti år.
Hver eneste afgangsklasse på Japans søofficerskole, havde lige fra 1931 fået samme spørgsmål "Hvordan ville I foretage et overraskelsesangreb på Pearl Harbor?"
Hen på året 1940 havde det amerikanske telegrafkorps brudt 'Purpur',Japanernes vigtigste diplomatiske kode. Embedsmænd var i stand til, fra dag til dag at læse de hemmelige meddelelser mellem Tokyo og diplomaterne.
Hele tiden kunne de, ved at læse disse hemmelige meddelelser, holde øje med, hvornår faren nærmede sig.
Den 24 sept. 1941 bad man fra Tokyo, sine diplomater om en rapport over antallet af skibe i Pearl Harbor!
Den 29 november, sendte man en besked fra Washington til de øverstkommanderende på Hawaii, Panama og Filippinerne. Den lød sådan: "Der er krigsvarsling. Et japansk angreb kan forventes i nær fremtid.
Tre dage forud for denne dato, altså den 26 november, var seks japanske transportskibe sammen med en flåde på 32 skibe, roligt stukket til søs og havde sat kursen mod Pearl Harbor i to parallelle linjer. Den 3 december spurgte man fra Tokyo i kodesprog, om der var nogen observationsballoner over Pearl Harbor. USA's øverste embedsmænd vidste det.
Den 5 december brændte det japanske konsulat i Honolulu dets for trolige breve.
USA's øverste officerer vidste det.
Pearl Harbor, Stillehavsfådens hjemmebase, der i ti år havde været kendt som det mest rimelige angrebspunkt, var nu i alvorlig fare. Men der var kun et lettere beredskab.
I løbet af weekenden virkede hærens radarsystem kun til klokken syv om morgenen.
Klokken to minutter over syv, den 7 dec 1941, var der to soldater som frivilligt var blevet på posten for at øve sig på en af radar skærmene, de så et radarglimt og meldte det. Men en officer sagde: "Det er nok bare en due med metalmærkning på benet."
På det tidspunkt var angrebsflyene 50 minutters flyvning borte! Kl. 7.55 begyndte første angrebsbølge. På en time og halvtreds minutter blev 8 store slagskibe og tre lette krydsere sænket eller beskadiget, 220 bombefly blev helt ødelagt eller alvorligt beskadiget, og 2.300 mand blev dræbt.
Underligt nok kom dette angreb som en stor overraskelse for alle og det til trods for at alle der burde vide det, vidste det ville komme.
De fleste har prøvet at sidde ved siden af telefonen og vente på den skal ringe og når den så ringer giver det et sæt i én. Selv om vi ventede at den skulle ringe, kom det alligevel uventet. Alle religiøse ledere, alle politikere og mange andre der følger med i de ting der er under forberedelse ved, at søndagsloven kan blive vedtaget når som helst, alle de forberedende manøvrer er overstået, men alligevel vil vedtagelsen komme som en overraskelse for mange.
Jeg er sikker på at der har været mange afgørende, ja måske endda meget afgørende øjeblikke i dit liv, men det øjeblik som overskygger dem alle, er det øjeblik hvor din sag tages op til doms ved den himmelske domstol.
Det øjeblik hvor det afgøres, om du er blandt den store skare der for altid skal være sammen med Jesus, eller du er blandt den endnu større skare, der ved slutningen af de tusind år tilintetgøres.
# Dommen er opdelt i tre afdelinger.
* Den undersøgende.
* Den dømmende.
* Den straffende.
# ALLE UDEN UNDTAGELSE,- døde som levende,- ugudelige som kristne,- ALLE uanset rang, stilling, nationalitet eller folkeslag, ALLE skal have deres livs gerninger - tro, afgjort for Guds domstol.
# Der er KUN to muligheder, ENTEN frelse, eller evig fortabelse.
# Der vil IKKE, i de 1000 år eller på et senere tidspunkt blive givet en ny mulighed for dem der ikke består.
# Det er KUN den undersøgende del der foregår i dag.
# Det er de døde, både dem der er døde i troen på Jesus Kristus og de ugudelige, uanset om de har forkastet ham eller ej, der dømmes først.
# Det er først når dommen, af de døde er afsluttet, at dommen går over til de levende.
# De levende dømmes ud fra det de KUNNE have haft kendskab til og gjort. De der har haft de bedste evner og de største muligheder kommer først frem i dommen.
# At dommen IKKE er overstået på et øjeblik, men at det tager nogen tid. Dommen over de døde, begyndte i 1844 og har derfor varet i over 100 år.
Dommen over de levende, vil ikke tage 100 år, men kun nogle få år. I et af de første hæfter, talte vi lidt om Jesu tjeneste i den himmelske helligdom, hvor der sker en soning for vore synder, <Hebr 7,25 + 9,24> denne soning hænger meget nøje sammen med den undersøgende dom.
Der afsiges NU dom i den himmelske helligdom.
Denne domstol har nu arbejdet i mange år.
Snart, ingen ved hvor snart den vil gå i gang med at behandle de levendes sag.
Vort levned vil blive gennemgået i Guds nærværelse.
"Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig." Åb. 3,3.
De der retter deres opmærksomheden mod de ting, som denne verden tilbyder, befinder sig i en farlig situation.
Mens forretningsmanden er optaget af at skaffe sig vinding, mens den forlystelsessyge morer sig, og mens den forfængelige er ved at pynte sig, udtaler himmelens dommer måske denne dom: "Du er vejet på vægten og fundet for let."
Hvad var en af kendetegnene for menigheden i Efesus Åb 2,1-7?
Mange er ligesom menigheden i Efesus blevet kolde og den iver hvormed de modtog sandheden er forsvundet, <Åb 2,4-5> men Jesu stemme lyder stadig. "Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer." <Zak 1,3 + Mal 3,7>
Men hvis synderen hårdnakket nægter at lytte til den stemme, der kalder på ham med en øm, medlidende kærlighed, vil han til sidst blive ladt i mørke.
Det hjerte, der længe har ringeagtet Guds nåde, bliver forhærdet og er ikke længere modtageligt for Guds nådes indflydelse.
Det vil gå byerne på sletten tåleligere på dommens dag end dem, der har kendt Kristi kærlighed, og vendt sig bort for at vælge en syndig verdens fornøjelser. Tænk på det store regnskab, der føres imod dig i Himmelens bøger.<Præd 11,9 + 12,14 + Rom 2,16 + Åb 20,12>
Gud er langmodig men regnskabet fortsættes, og kaldet til at angre og tilbudet om tilgivelse lyder; men der kommer en tid, da målet er fuldt, da sjælens beslutning er taget, og da mennesket ved sit eget valg har beseglet sin egen skæbne.
Vantroen hersker i mange kirker, ikke en vantro der åbent fornægter Bibelen, men en vantro, der er klædt i kristendommens kåbe, og som undergraver troen på Bibelen som en åbenbarelse fra Gud.
Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage:
De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle.
På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Luk 17,26-32
Store og små, høj og lav, rig og fattig, alle vil blive dømt ud fra de ting der står skrevet i bøgerne om dem. <Dan 7,10>
Den ene dag efter den anden overgår til evigheden, men optegnelserne i de himmelske bøger føres med frem.
Ord der engang er udtalt, gerninger der engang er gjort, kan aldrig gøres om.
Guds engle har nedskrevet både de gode og de dårlige ting.
Selv den mægtigste sejrherre her på jorden, kan ikke ændre en eneste dags optegnelser.
Vore handlinger, vore ord, ja selv de mest hemmelige ting i vort liv, er med til at bestemme vor skæbne, også selv om vi har glemt dem, vil de stadig være et vidne for os eller imod os. I dommen skal vi møde det alt sammen igen.
For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Se derfor til, hvordan I hører!
For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have." Luk 8,17-18
Hvordan har vi brugt de talenter Gud har givet os?
Har vi forøget den kapital han har betroet os?
Alt vil blive undersøgt.
Hvordan vil Herren modtage os ved sit komme?
Der er ingen værdi i en overfladisk eller en hyklerisk tro på Kristus, intet vil blive godkendt som ægte, med mindre vi har vist det i vore gerninger.
Karakteren afbildes med en lige så usvigelig nøjagtighed i de himmelske bøger, som ansigtstrækkene overføres til et fotografi.
Og dog bekymrer menneskene sig uendelig lidt om de bøger, de himmelske engle fører.
Hvor mange af de ord, som daglig siges, og hvor mange af de handlinger, der daglig begås, ville ikke forblive usagte og ugjorte, hvis det slør, som skiller den synlige verden fra den usynlige, kunne trækkes til side og vi kunne se en engel nedskrive hvert eneste ord og hver eneste handling, som vi skal stå til regnskab for i dommen. <Matt 12,36>
I dommen vil der blive taget stilling til, hvorledes menneskene har benyttet hvert eneste talent. <Matt 25,19-26>
Der er ingen, som vil blive dømt for at have troet på en løgn eller en falsk lære, så længe de ikke har haft mulighed for at kende sandheden.
MEN de der HAR HAFT muligheden og evnerne, vil blive dømt som om de kendte hele sandheden.
Ved en jordisk domstol er der en appel mulighed, man kan i de fleste tilfælde anke sagen og få den til at gå om, eller få den taget op igen.
Ved den himmelske domstol er der ingen appelmulighed, der er ingen mulighed for at få den taget op igen.
Ved en jordisk domstol er der mulighed for at der er ting af betydning der ikke kommer frem.
Der kan være nogle som har givet en forkert, ja måske endog en falsk forklaring i retten.
Ved den himmelske er alt lagt frem, der er ikke mulighed for at skjule noget. <Matt 10,26 + Mark 4,22 + Luk 8,17 + 12,2>
De forklaringer og vidneudsagn der her afgives er sande og rigtige.
Der er mange eksempler på at mennesker der er blevet advaret mod en frygtelig ulykke, for eksempel et vulkanudbrud, et jordskælv eller en anden stor ulykke, ikke reagerer, de tager ikke hensyn til den fare de befinder sig i, men fortsætter deres daglige liv som om intet ville ske.
Således er det også med dommen. Selv kristne mennesker, som mener at de har et godt kendskab til Guds ord, fortsætter deres liv som om alting vil blive ved med at være som det altid har været.<2 Pet 3,4>
Men Guds ord er fyldt med opfordringer, advarsler, bønner om at gøre sig rede til at møde Herren i den Himmelske retssal.
Men sløvhed, ligegyldighed og egne interesser afholder dem fra at berede sig.
Bibelens beretning om syndfloden og Sodoma og Gomorra <1 Mos kap 19> er eksempler på at selv Guds enorme kærlighed og langmodighed har en grænse.
Da Herren lukkede Arkens dør VAR der ikke mere mulighed for frelse for de millioner af mennesker, som stadig var uden for arken, de havde haft en mulighed for at komme ind i arken og rede livet, men det ønskede de ikke.
Snart, meget snart lukkes nådens dør for dig og så er det forsent at vende om. Hele Jordens befolkning vil da blive opdelet i to og KUN to grupper.
De gudløse, de der ved deres liv har vist at de ikke ønsker at tilhøre Herren består ikke i dommen.
Men de vil ligesom alle andre få en retfærdig og fair rettergang og den dom der bliver afsagt over dem vil være retfærdig og rigtig.
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. Han dømmer folkene med retskaffenhed. Sl 96,10
Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde: Halleluja!
Frelsen og æren og magten er vor Guds, sande og retfærdige er hans domme. Åb 19,1-2a
Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller at miste.
Ethvert menneske har en sag ved Guds domstol.
Det er derfor af den største vigtighed, at hvert eneste menneske ofte lader tankerne dvæle ved den højtidelige stund, da retten bliver sat og bøgerne lukket op, (Dan 7,10) og hvert enkelt menneske, ligesom Daniel, skal stå op til sin lod ved dagenes ende. ( Dan 12,13)
Helligdommen i Himmelen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Det angår hver eneste sjæl, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os ned til selve tidens afslutning og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden.
Hvad er det vi bliver dømt efter?
I dommen er det vore gerninger - frugterne af den tro vi har bekendt os til, og som vi bliver dømt efter.
Rom 2,6 Han vil gengælde enhver efter hans gerninger:
Vi bliver dømt efter vore gerninger, de gerninger der er et resultat af vor tro på Jesus Kristus.
Jak 2,14-18 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger?
Kan den tro måske frelse ham?
Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende:
"Én har tro, en anden har gerninger." Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.
Jak 2,26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.
Er det da vore gerninger der frelser os?
NEJ!
Ef 2,4-9 Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus - af nåde er I frelst - og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus.
For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.
Kære Ven!
Troen, en sådan tro på Jesus Kristus Guds søn, at han af sin uendelig store nåde kan frelse os syndige mennesker, er et så vidunderligt og fantastisk emne, at vi vil bruge et helt studie, alene på dette emne.
Før sin korsfæstelse, forklarede Jesus sine disciple, at han skulle dø, og atter opstå fra graven, (Matt 12,40; 20,19 og Joh 14,2)
Engle var til stede for at indprente hans ord i disciplenes, sind. Men disciplene forstod det ikke, de forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og kunne ikke udholde tanken om, at Jesus Ham, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død.
Da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, de ikke havde haft nogen kendskab til det, før det skete.
I profetierne åbenbares fremtiden for os, lige så tydeligt som den blev åbenbaret for disciplene. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør, (Matt kap. 25) og beredelsen til trængselstiden.
Men til trods herfor kender millioner af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder, som hvis de aldrig var blevet givet.
Hvad sker der når den sidste af de døde er dømt?
Når den sidste af de døde har fået sin sag afgjort ved den himmelske domstol, går dommen over til de levende.
Ved vi noget om, hvornår dommen begynder over de levende?
Lad os se hvad Guds ord siger om dette.
Matt 24,44 Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.
Matt 25,13 Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.
Ingen ved hvornår deres sag kommer frem for den himmelske domstol.
MEN alt, som skal ske før dommen kan gå over fra de døde til de levende er sket.
Tiden er i dag så vidt fremskredet, at det er forkert at sige, at der også er mulighed for frelse i morgen. I stedet må vi til at sige, MÅSKE er der også mulighed for frelse i morgen.
Der er mange eksempler på at mennesker der er blevet advaret mod en frygtelig ulykke, for eksempel et vulkanudbrud, et jordskælv eller en anden stor ulykke, ikke reagerer, de tager ikke hensyn til den fare de befinder sig i, men fortsætter deres daglige liv som om intet ville ske. Således er det også med dommen.
Selv kristne mennesker, som mener at de har et godt kendskab til Guds ord, fortsætter deres liv som om alting vil blive ved med at være som det altid har været. (2Pet 3,4)
Men Guds ord er fyldt med opfordringer, advarsler, bønner om at gøre sig rede til at møde Herren i den Himmelske retssal. (Præd 11,9 og 12,14)
Men sløvhed, ligegyldighed og egne interesser afholder dem fra at berede sig. (Luk 14,16-20 og Åb 3,15-17)
Bibelens beretning om syndfloden og Sodoma og Gomorra (1Mos 19 kap.) er eksempler på at selv Guds enorme kærlighed og langmodighed har en grænse.
Da Herren lukkede Arkens dør (1Mos 7,16) VAR der ikke mere mulighed for frelse for de millioner af mennesker, som stadig var uden for arken.
De havde haft en mulighed for at komme ind i arken og rede livet, men det ønskede de ikke.
Snart, meget snart lukkes nådens dør for dig (Matt 25,10 og Luk 13,25) og så er det forsendt at vende om.
Hele Jordens befolkning bliver opdelt i to og KUN to grupper. (Matt 13,49 og 25,32)
De gudløse, de der ved deres liv har vist at de ikke ønsker at tilhøreHerren består ikke i dommen. (Sl 1,5)
Men de vil ligesom alle andre få en retfærdig og fair rettergang og den dom der bliver afsagt over dem vil være retfærdig og rigtig.
Sl 96,10 Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. Han dømmer folkene med retskaffenhed.
Åb 19,1-2a Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:
Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds, sande og retfærdige er hans domme.
Samtidig med Dommen over de levende vil der ske en rystelse af alle de kristne. Denne rystelse vil forårsage at de kristne deler sig. Nogle vil søge nærmere til Herren, medens andre vil fjerne sig fra den Bibelske standard og de grundregler der er givet i Guds ord.
Denne deling er allerede begyndt i mange trossamfund og i mange menigheder.
Det der forårsager denne deling - (rystelse), er at nogle enkelte i menigheden under alvorlig bøn til Gud, begynder at undersøge deres tro.
Og til deres store rædsel finder de ud af, at der er nogle af de ting de har troet på, der afviger fra Bibelens rene og uforfalskede lære. Dette medfører at de fremholder dette for den øvrige del af menigheden, men da flertallet ønsker at følge den lære de har medfører det at menigheden deler sig i to grupper.
I begyndelsen er afstanden mellem dem kun ganske lille, men efterhånden som den lille gruppe studerer mere og virkelig går i dybden med betydningen af de ting Jesus omtalte som afgørende for, virkelig at kende Jesus (1Joh 2,4-6) bliver afstanden større og større.
På et tidspunkt vil de der søger verden ikke længere tåle de oprigtiges tilstedeværelse (Sl 55,13-15) og disse må da forlade den menighed, de har tilhørt i mange år og som de elsker, men kærligheden til de sandheder, som Helligånden nu har åbnet deres øjne for er større.
Den rystelse, som her er tale om, er allerede begyndt ganske svagt. En af de ting, som mange overser ved rystelsen er, at de oprigtige også rystes, men her er det tale om en positiv rystelse, som forårsager at de bliver mere grundfæstede i troen på Guds ord og Jesu vidnesbyrd.
Det er denne positive rystelse der er årsag til at de kan bestå i de storme de senere vil blive udsat for. Den åndsudgydelse, som disse oprigtigt søgende vil få under deres studier, kan sammenlignes med tidligregnen. (Es 44,3)
Efter at de har været fremme i dommen og er blevet beseglet med Guds segl vil de modtage sildigregnen.
Nogle har fejlagtigt fået den opfattelse, at det er muligt at modtage sildigregnen UDEN først at have modtaget tidligregnen. Dette ER IKKE i overensstemmelse med Guds ord.
Den tidlige regn er en åndsudgydelse, som vi SELV skal bede om og berede os for, og når vi modtager den og vi følge den vejledning som Guds Hellige ånd giver os.
Denne åndsudgydelse - Tidligregnen - vil først falde på os som små dråber, men efterhånden som vi bereder os, ved bøn og grundigt studium af Guds ord vil regnen tage til.
Herren er mere end villig til at åbne helt for Himmelens sluser (Jol 3,1 og Apg 2,17-21)
Det eneste han venter på er, at vi skal være rede til at modtage denne åndsudgydelse i fuldt omfang.
Den sildige regn derimod, er IKKE en åndsudgydelse vi selv kan bede om, men den er en følge af, at vi består i dommen. Den sildige regn gives ikke for at åbne vore øjne for at kunne forstå Guds ords store sandheder, således som tidlig regnen gør, men den gives for at give os kraft til at gå ud og forkynde det sande evangelium og den sidste advarsel for dem der endnu ikke har været fremme i dommen.
Herren kræver ikke noget af os, som vi ikke er i stand til at yde. Han ønsker, at hans folk skal arbejde alvorligt på at virkeliggøre hans plan med dem. De skal bede om kraft, forvente at få kraft, og tage imod kraften, så de kan nå frem til at blive voksne mænd og kvinder i Kristus Jesus.
Mange ser frem til sildigregnens tid og håber på en bedre anledning, når menigheden bliver iført kraft fra det høje og dermed skikket for arbejdet, men de vil blive skuffede.
Sildigregnen vil aldrig styrke de der ikke i tide har brugt de evner og anledninger, som Herren har givet dem.
Det alvorlige budskab, vi som Guds folk har fået at bringe verden, skal forkyndes med en nidkærhed, der gør indtryk på de vantro og får dem til at indse, at den Allerhøjeste samarbejder med os, og at han er kilden til vor duelighed og styrke.
De mange tusinder der lever i uvidenhed, skal advares. Bed Kristus om kraft. Bed om at blive inspireret af hans Ånd, så du kan blive grebet af et ønske om at frelse dem, der er ved at gå fortabt. Lad denne bøn stige op til Himmelen:
"Gud være mig nådig og velsigne mig, så at din vej må kendes på jorden, din frelse blandt alle folk". (Sl 67,2-3)
Hvis de, der kalder sig Kristne, vil ydmyge sig under Guds vældige hånd, og helt overgive sig til ham, så vil han ophøje dem, og gøre dem til mænd og kvinder med dømmekraft. Mænd og kvinder som er rige på Guds nåde.
Kun de der vandrer i det lys de har, vil få større lys. Hvis ikke de aktive kristne dyder kommer mere til udtryk for hver dag, vil vi ikke forstå, når Helligånden åbenbarer sig i sildigregnen.
Den kan da falde på dem omkring os, men vi vil ikke opdage det eller få del i den. Fra begyndelsen har Gud arbejdet ved sin Helligånd gennem menneskelige redskaber til fuldførelsen af sin plan for at frelse den faldne slægt.
På apostlenes tid virkede han mægtigt for sin menighed ved Helligåndens hjælp.
Den samme kraft, som hjalp patriarkerne, og som dygtiggjorde apostelkirken til tjeneste, har opretholdt Guds trofaste børn gennem alle tidsaldre. Det var ved Helligåndens kraft, at de walisiske kristne i den mørke middelalder hjalp med til at berede vejen for reformationen.
I dag bruger Gud stadig sin menighed til at kundgøre sin plan her på jorden. I dag går korsets forkyndere fra by til by og fra land til land for at berede vejen for Kristi genkomst. Fanen løftes højt over Guds lov.
Den Almægtiges Ånd bevæger menneskehjerterne, og de, som lader sig gribe af den, bliver vidner om Gud og hans sandhed. Mange steder ser man hellige mænd og kvinder dele i det lys, med andre, som de selv har modtaget, og som har klarlagt frelsens vej ved Kristus, for dem.
Når de stadig lader deres lys skinne, ligesom de, der fik Åndens dåb på pinsedagen, får de bestandig mere og mere af Åndens kraft som gave. Således vil jorden blive oplyst af Guds herlighed.
Men på den anden side er der nogle, som i stedet for klogt at udnytte de forhåndenværende muligheder, afventer en særlig tid med en åndelig udgydelse, hvorved deres evner til at oplyse andre vil blive større.
De forsømmer de nuværende pligter og muligheder og lader deres lys brænde svagt, mens de ser hen til en tid, hvor de uden anstrengelse fra deres egen side vil komme til at modtage en særlig velsignelse, hvorved de vil blive forvandlede og skikkede til tjenesten.
Men hvis ikke vi i dag har en levende forbindelse med kilden til al åndelig vækst, vil vi ikke være rede, når høsttiden kommer. Hvis ikke vi i dag sørger for, at være lamper er fyldte og brændende, vil de ikke få del i den forøgede velsignelse. Hver enkelt må indse sine egnen fornødenhed. Hjertet må tømmes for enhver besmittelse.
Det var ved syndes bekendelse og ved alvorlig bøn og overgivelse af selvet til Gud, at de første disciple beredte sig for Helligåndens udgydelse på Pinsefestens dag. Kun de som lever op til det lys de har, vil modtage mere lys.
Mange, der gør krav på at være Guds børn, har fået muligheder, som kan gøre dem til værdifulde medarbejdere i Guds værk. Gud forventer, at de samarbejder med Kristus.
Der er ingen undskyldning for deres magelighed, men i himlens bøger står de omtalt som utro tjenere. Sildigregnen bringer ikke fornyelse og kraft til de magelige, som ikke gør brug af den kraft, Gud har givet dem.
Der er ingen grænser for kraften, freden og glæden i det menneske, som lever i stadigt samfund med Kristus!
Den guddommelige herlighed åbenbares for dem, som har fællesskab med Ham der er kraftens kilde.
Vi trænger til mere kraft. Vi trænger til at modtage livets vand fra Kristus, således at det i os må blive en kilde, der forfrisker alle, som kommer i berøring med os.
De der retter deres opmærksomheden mod de ting, som denne verden tilbyder, befinder sig i en farlig situation.
Mens forretningsmanden er optaget af at skaffe sig vinding, mens den forlystelsessyge morer sig, og mens den forfængelige er ved at pynte sig, udtaler himmelens dommer måske denne dom: "Du er vejet på vægten og fundet for let." (Dan 5,27)
De flammer, der fortærede Sodoma og Gomorra, (1Mos 19,28 og Juda 1,7) sender deres advarselsskær helt ned til vor tid. Vi har fået denne alvorlige undervisning, at selv om Guds nåde længe bærer over med overtræderen, er der dog en grænse, og når denne er overskredet, er der ikke mere mulighed for frelse for dette menneske.
Når den grænse er nået, gives der ikke længere nåde.
Verdens forløser siger, at der findes større synder i verden i dag end dem, som Sodoma og Gomorra blev straffet for. (Matt 10,11-15) De, der hører evangeliets indbydelse om at omvende sig, men ikke retter sig efter det, er mere skyldige end beboerne i Siddims dal.
Og synden er endnu større hos dem, der bekender sig til at kende Gud og holder hans bud, men fornægter Kristus i deres karakter og daglige liv.
I lyset af Frelserens advarsel er Sodomas skæbne en alvorlig formaning ikke alene til dem, der er skyldige i åbenbar synd, men til alle, der driver spøg med lyset fra Himmelen og de privilegier de har fået.
Mange er ligesom menigheden i Efesus blevet kolde og den iver hvormed de modtager sandheden er forsvundet, (Åb 2,4-5) men Jesu stemme lyder stadig.
"Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer." (Zak 1,3 og Mal 3,7)
Men hvis synderen hårdnakket nægter at lytte til den stemme, der kalder på ham med en øm, medlidende kærlighed, vil han til sidst blive ladt i mørke.
Det hjerte, der længe har ringeagtet Guds nåde, bliver forhærdet og er ikke længere modtageligt for Guds nådes indflydelse.
Det vil gå byerne på sletten tåleligere på dommens dag end dem, der har kendt Kristi kærlighed, og vendt sig bort for at vælge en syndig verdens fornøjelser.
Tænk på det store regnskab, der føres imod dig i Himmelens bøger. (Præd11,9; 12,14; Rom 2,16; 2Kor 5,10 og Åb 20,12)
Gud er langmodig men regnskabet fortsættes, og kaldet til at angre og tilbudet om tilgivelse lyder; men der kommer en tid, da målet er fuldt, da sjælens beslutning er taget, og da mennesket ved sit eget valg har beseglet sin egen skæbne.
Vantroen hersker i mange kirker, ikke en vantro der åbent fornægter Bibelen, men en vantro, der er klædt i kristendommens kåbe, og som undergraver troen på Bibelen som en åbenbarelse fra Gud. Inderlig gudhengivenhed og gudsfrygt har givet plads for en tom formalisme.
Jesu advarende ord om tilstanden i verden lige før hans komme - (dommen over de levende) bør få enhver af os til at vågne op og søge Herren medens der endnu er tid.
Luk 17,26-32 Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage:
De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle.
Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle.
På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru!