![]() |
Åb 13,5 Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder.
Åb 11,2 men lad templets ydre gård være, og mål ikke den, for den er overladt til hedningerne, og de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder.
Nu er der en ting vi skal huske. Jeg har nævnt det utallige gange i de mange studier vi på Bibel-skolen har lavet.
SE HELLE SAMMENHÆNGEN
Lad os derfor først se på den sammenhæng de to steder står i.
Åb 11,1-2 Og jeg fik givet et rør som målestok, og der blev sagt til mig: "Stå op og mål Guds tempel og alteret og dem, der tilbeder ved det; men lad templets ydre gård være, og mål ikke den, for den er overladt til hedningerne, og de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder.
Åb 13,1-10 Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke. Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: "Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?" Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen. Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog. Har nogen øre, skal han høre! Skal nogen i fangenskab, kommer han i fangenskab, skal nogen falde for sværdet, falder han for sværdet. Her kræves der udholdenhed og tro af de hellige!
Den beskrivelse vi her får af det dyr der i v.1 stiger op af havet, er et frygtindgydende fabeldyr. Jeg håber at du bemærkede i vers et at det har syv hover. I vers 3 får vi at vide, at et af hovederne er dødeligt såret, men at det bliver lægt. Men andre ord, den magt der her er tale om har været en stærk magt, men i nogen tid har den ikke haft en nævneværdig magt, men det har den fået igen her i vers 3 og læg så nøje mærke til, hvad der, der står i den sidste sætning, her i vers 3. her jordens befolkning, det vil sige både kristne, muslimer, hinduer og alle andre vil følge de love og bestemmelser, som denne verdens magt vil få vedtaget.
Hvor stor en del af jordens befolkning vil følge denne magt?
Kun de der bor i EU!
Kun de der bor i USA!
Hele jorden! *
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Nu gælder det om at være opmærksom, og
lægge meget nøje mærke til hvad der står i
vers 4.
Åb 13,4 og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: "Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?"
Læg nøje mærke til at denne magt, organisation, regering, trossamfund eller hvad det nu er IKKE selv har kunnet få så stor en magt. Den har ikke selv, kunnet komme tilbage fra, ubemærkethed. En anden en endnu stærkere magt, organisation, trossamfund eller lignende har givet dette "hoved" den nye magt, - den magt den nu har.
Hvem er det der giver den magten?
Muslimerne!
Dragen – Satan! *
USA!
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Nu gælder det igen om, at være meget
opmærksom, for hvad er det der siges i vers 5 og 6?
Åb 13,5-6 Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen.
Jeg håber at du specielt har bemærket det der står i begyndelsen af v.5.
Den fik givet en mund.
Det vil sige at den af dragen får beske på, hvad den skal sige. Og det er netop derfor at dragen – Satan, GIVER dette "hove" – denne organisation, religiøse eller politisk, magt igen!
Den skal være Satans talerør – mund – her på jorden i den sidste tid.
"Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen." (Åb 13, 5-6)
Dyret fra havet med de ti horn og de syv hoveder ER IMOD Gud og Guds folk!
Denne organisation, uanset om den er religiøs, politisk, økonomisk eller noget helt andet, håner og spotter ikke blot Guds folk, men også Himlen og Jordens skaber, Guds og Jesu navn og bolig.
Denne organisation vil føre krig mod de hellige, og Gud vil tillade at de hellige bliver besejret!
Prøv engang at se nærmere på disse tre vers fra Daniels bog kap. 7
8 Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.
11 Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild.
25 Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.
Jeg håber at du bemærkede, at der i alle tre vers er tale om en magt, en organisation, et land, et trossamfund, en politisk eller en økonomisk magt, der håner og spotter Himlens og Jordens skaber.
Læg nu mærke til hvad der står skrevet i vers 6.
Dyret spotter Gud og Guds navn!
Åb 13, 6 Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen.
Dem, der har bolig i himlen!
Jeg ved ikke om du sådan rigtig, meget grundig har tænkt nærmere over hvad disse ord betyder? Dem, der har bolig i himlen!
Dette er et af de eneste steder i Biblen, hvor der på en meget klar og tydelig måde siges, at der er andre beboede verdner i himlen (universet) end denne jord.
Jeg er enig med dig i at det der her er tale om godt kan være englene, keruberne og sefanerne, men jeg mener bestemt også at der er en mulighed for at der her er tale om andre beboede kloder.
Selv da Satan var udstødt af Himmelen, tilintetgjorde Gud i sin evige visdom ham ikke. Eftersom det kun er kærlighedens tjeneste, der er antagelig for Gud, må hans skabningers troskab hvile på en overbevisning om hans retfærdighed og velvilje. Himmelens og klodernes beboere, der på det tidspunkt var ude af stand til at fatte syndens natur og følger, kunne ikke have indset det retfærdige i, at Gud havde dræbt Satan. Hvis han straks var blevet udslettet, ville nogle have tjent Gud af frygt i stedet for af kærlighed. Bedragerens indflydelse ville ikke være blevet fuldstændig tilintetgjort, og oprørets ånd ville ikke helt have været fjernet. Til bedste for hele universet gennem evige tider måtte Satan have anledning til at udvikle sine principper, så alle skabte væsener kunne se hans anklager imod Guds regering i det rette lys og så Guds barmhjertighed og hans lovs uforanderlighed for stedse kunne være hævet over enhver tvivl.
Hvor længe får denne magt, af Gud, lov til at håne og spotte Gud over for jordens befolkning?
1… Til Jesus kommer!
2… Til befolkninge gør oprør!
3… I 42 mdr.! *
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
42 måneder, 1260 dage og en tid, to tider og en halv tid,
er den samme tidslængde, og er på samme tid, men af hensyn
til de der virkelig ønsker at studere disse ting i dybden, har
Herren delt det op i forskellige dele og omtalt det under forskellige
navne. Det er også derfor, at vi nu skal se, hvilke oplysninger,
at Herren giver os i Daniels bod, om den magt der spotter Himlen og
Jordens skaber, den eneste sande Gud.
Dan 7,8 Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.
Dan 7,11-12 Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid.
Dan 7,23-26 Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. De ti horn betyder, at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort.
Et lille horn, er kun omtalt to steder i hele Bibelen. Det første sted er her i Dan 7,8, det andet sted er i Dan 8,9
Fra et af dem udgik et lille horn, som voksede sig større og større mod syd og øst og mod det herlige land.
Måske får du her den tanke, at det er det samme lille horn der er tale om?
En sådan tanke er bestemt ikke noget vi uden videre skal feje til side, men i stedet for straks, at klappe i hænderne og glæde os over, at vi har fundet endnu et sted hvor det lille horn er omtalt, lad os se, hvad Guds ord har at sige om dette.
Det lille horn der er omtalt i Dan 7 fælder - rykker tre andre horn op for at komme frem.
Det lille horn i Dan 8 udgår fra et andet horn.
Det lille horn i Dan 7 hører til på et frygtindgydende dyr.
Det lille horn i Dan 8 hører til på en gedebuk.
Bemærk, at denne gedebuk først havde et stort horn, som blev brækket af og, at der i stedet voksede fire horn frem. Bemærk, at det var på et af disse horn, det lille horn i Dan 8 voksede frem.
Konklusion:
Efter disse oplysninger, kan vi med sikkerhed sige, at de to "små" horn der er omtalt, henholdsvis i Dan 7,8 og Dan 8,9 IKKE er den samme organisation eller magt.
Store ord!
Hvorfor vil Herren på et tidspunkt dræbe – dyret – denne magt der håner og spotter Herren?
1… Fordi det taler store ord! *
2… Fordi Jesus kommer snart!
3… Jordens befolkning ønsker det!
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Dan 7,8 Mens jeg så nøje på hornene, voksede
der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre
horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette
horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store
ord.
v11 Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild.
v20 og forklaringen på de ti horn, det havde på hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de andre.
v25 Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.
Vi har allerede, talt lidt om "store ord", men da det er en MEGET VÆSENTLIG DEL af denne organisation, at tale store ord, vil vi gå endnu dybere ned i vort studie, for at se nærmere på hvad Guds ord har at sige om store ord.
1Sam. 2,3 Hold op med jeres store ord, fræk tale må ikke udgå af jeres mund, for Herren er en Gud, der ved alt, af ham prøves hver en gerning.
Sl. 12,4 Herren skal udrydde alle glatte læber og tunger, der taler store ord.
Sl. 17,10 De har lukket deres hjerte til med fedt, med munden taler de store ord.
Sl. 94,4 Frækt lader de munden løbe, alle forbryderne bruger store ord.
Ordsp. 17,7 Store ord klæder ikke en tåbe, hvor meget mindre klæder løgnen da den fornemme
Jak. 4,16 Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde.
Åb. 13,5 Og det fik givet en mund, der talte store
bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i
toogfyrre måneder.
v6 Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans
navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen.
Jeg ved ikke, hvordan du har det efter at have læst disse
vers
Jeg har det i hvert fald ikke godt. Og jeg kan ikke lade være med
at tænke på et vers, som ganske vist ikke taler om store
ord, men som alligevel er det vers jeg kom til at tænke på
efter at have studeret disse vers nærmere.
Dan. 7,15 Jeg, Daniel, blev grebet af uro over dette, og de
syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel.
Jeg tror ikke, at det var synet af det frygtindgydende dyr, med
jerntænder, som slog Daniel med rædsel.
Jeg tror derimod, at det der slog Daniel med rædsel var dette, at
en eller anden organisation, en magt eller en person turde vove, at
tale bespottende ord mod Himlens og jordens skaber.
Tanker til overvejelse:
Det lille horn, det vil sige den organisation, den magt, som dette horn
er et symbol på, bliver tilintetgjort og dens krop bliver
overgivet til den flammende ild. (v.11) på grund af, at den talte
store ord mod den højeste.
# Med mine ord, kan jeg skabe en glæde og lykke, som ikke
kan købes for penge.
# Med mine ord, kan jeg være et redskab for Jesus og lede det til
troen på Ham.
# Med mine ord, kan jeg også være et redskab for det onde,
og gøre livet her på jorden til et helvede for dem.
ORD har en langt større magt end vi forestiller os, og dog bruger vi dem ofte UDEN først at tænke os om.
Jeg vil, som en afslutning på dette om ord henvise til nogle få steder, hvor ord og ords magt er omtalt
Matt. 4,4 Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.' "
Matt. 6,7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.
Matt. 8,8 Men officeren sagde: "Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.
Matt. 8,16 Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge,
Matt. 12,32 Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende
Matt. 24,35 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
Sl. 33,4 Herrens ord er sandt, alt, hvad han gør,
står fast.
v5 Han elsker ret og retfærdighed, Herrens godhed fylder jorden.
v6 Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et
pust fra hans mund.
v7 Han samler havets vand som i en lædersæk og det
store dyb i sine forrådskamre.
v8 Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve
for ham.
v9 For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der.
Joh 1,1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Hvad siger Bibelen, hvad står der skrevet om Guds ord?
1… Himmel og jord skal forgå, men mine ord bestå! *
2… Guds ord gælder kun her på jorden!
3… Guds ord gælder også for englene!
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Det er ofte at der i forbindelse med fortolkningen af
nogle af Bibelens tekster bruges årstal og historiske tider for
bestemte begivenheder, hvori der er angivet en tid. Mange har FORUD
antaget en ganske bestemt opfattelse af, hvordan teksten og dermed
også tiden og begivenheden skal forstås. Det er derfor blot
et spørgsmål om at finde en historisk begivenhed der
passer. Man finder en historiker som beskriver en begivenhed, på
lige netop den måde man ønsker det og så "glemmer"
man de historikere, der har beskrevet den samme begivenhed på en
anden måde.
Jo længere man kommer tilbage i tiden, jo mere
usikker bliver de oplysninger vi kan få om den
pågældende tid. Nogle oplysninger er blevet opbevaret
på papyrus, andre er hugget ind i sten eller skrevet på
lertavler. Der er også dem der er blevet overleveret mundtligt.
Alt dette er sket ved hjælp af gode ærlige og oprigtige
mennesker.
Dygtige arkæologer, historikere, videnskabsfolk og
andre der har bearbejdet disse ting, har gjort det på den bedst
mulige måde, uden dårlige bagtanker eller forsøg
på at vildlede eller give forkerte oplysninger, MEN de har alle
haft vidt forskellige personlige, politiske og religiøse
overbevisninger.
Personer som grækerne Socrates, Plato og Livy,
Jøden Flavius Josephus, englænderen Edward Gibbon,
svejtseren Jean Henri Merli D'Aubigne og mange, mange andre har for
mange år siden skrevet om alt det der skete for flere tusinde
år siden.
De har uden tvivl gjort det på en ærlig og
oprigtig måde, men uanset hvor ærlige og oprigtige disse
historikere, videnskabsfolk og andre skribenter end var, så er
deres skrifter IKKE Guds ufejlbarlige ord, det er IKKE
GUDS INSPIREREDE ORD. Mange tidsberegninger er fremstillet ud fra
usikre historiske kilder og ikke ud fra Guds ufejlbarlige ord.
Mange beregninger går meget længere tilbage
end de ca. 6.000 år Bibelen angiver som Jordens alder. Det er
således, at slutningen af den nye stenalder, svarer til Bibelens
skabelse, det vil sige at der er en forskel på ca. 100.000
år, på hvor længe der har været mennesker her
på jorden.
Vi vil nu vise dig hvor usikkert
det er at bygge på en blanding af kirke- og verdenshistorie og
Guds ord. Der er INGEN steder i Guds ord hvor der er blot den mindste
antydning af at disse to ting kan blandes. Tvært imod gives der
mange advarsler om ikke at gøre det.
Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon." Luk 16,13
Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? 2 Kor 6,14
Jesus sagde mange steder at, vi skal vælge side. I Joh. Taler han meget om verden på den ene side og Guds rige på den anden side.
Hvilket udtryk bruger Paulus?
Penge!
Hammel! *
Guld og sølv!
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Det er rigtigt at Jesus henviste til begivenheder der
VAR sket mange hundrede år før, men det skete IKKE ved at
henvise til de skriftkloges eller andre vismænds skrifter.
Nu er det ikke blot forskellige tider og de begivenheder
der sker i den forbindelse, som bruges efter for godt befindende, men
også solformørkelser, meteorbyger, jordskælv,
vulkanudbrud og mange, mange andre ting. For slet ikke at tale om
politiske omvæltninger og begivenheder.
Fremgangsmåden ved alle disse ting er, at man i de
allerfleste tilfælde finder et skriftsted som indeholder enten en
begivenhed, en tid eller begge dele. Den fundne tekst er noget man
ønsker at føre TILBAGE til en eller anden fjern fortid,
altså noget der ER sket. Derefter begynder så jagten i de
forskellige historiebøger efter en eller anden begivenhed som
kan bruges til at "bevise" at begivenheden i det pågældende
vers ER sket.
Det er rigtigt at der i Bibelen er nogle profetier
som ER sket og som man derfor kan finde omtalt i verdens- og
kirkehistorien, men når dette er tilfældet, fremgår
det klart og tydeligt af teksten, at det hører fortiden til.
Profetierne om Jesu fødsel, død og opstandelse er et
eksempel på dette.
I Mika 5,1 ..... forudsiges Jesu fødsel og
fødested.
Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas
slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal
være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i
ældgamle dage.
I Matt 2,1 ..... opfyldes denne profeti.
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong
Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra
Østerland til Jerusalem
I Salme 22,17-19 ..... forudsiges Jesu død.
Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står
omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, jeg
kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd,
de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min
klædning.
I Lukas 23,33-35 ..... opfyldes denne profeti.
Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen,
korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på
hans højre og den anden på hans venstre side. Men Jesus
sagde: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør."
Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. Og folket
stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af
ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis
han er Guds salvede, den udvalgte."
Prøv nu ved hjælp af din Bibelordbog at finde de steder hvor Jesu opstandelse bliver forudsagt.
I Markus 16,6 ..... kan vi se at denne profeti
også blev opfyldt.
Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede!
I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er
opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde
ham!
Hvis kirke- og verdenshistorien blev studeret på samme måde som Guds ord studeres, når det sker i overensstemmelse med de anvisninger der er givet af Gud selv, nemlig ved at sammenligne skriftsted med skriftsted, så ville utallige fantasifulde beregninger og teorier om at få Bibelens profetier og verdens- og kirkehistorien til at passe sammen, falde fra hinanden som et korthus.
Mange lægger i deres fortolkning af Bibelens
profetier, MEGET STOR vægt på de såkaldte historiske
kendsgerninger. Mange mener at det er ufejlbarlige kendsgerninger, at
det er fakta! Desværre er dette ikke tilfældet, og derfor
er disse personers fortolkning af de bibelske profetier bygget på
sand og de kan IKKE stå for en grundig undersøgelse.
Hvor i Biblen
kan vi læse en profeti om Jesu fødsel?
Mika! *
5.Mosebog!
Esthers bog!
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Historien er skrevet af mennesker der på grund af deres uddannelse, religiøse og politiske overbevisning opfatter den samme begivenhed på vidt forskellig måde. De historiske tidstabeller er et godt eksempel på dette. Neerskov, Jehovas Vidner(JV) og Gad har brugt hver deres verdenshistorie, den som de nu mente var den mest pålidelige, eller er sandheden måske den, at de hver for sig har søgt den der passede bedst ind i den mening de nu har om tingene?
Prøv f.eks. at se hvornår et par af Judas konger blev konge
GAD NEER JV
Joram ..... 849
853 917
Ezekias ... 715
728 745
Amon ......642
643 661
måske ikke den store forskel, men alligevel.
Det ER en kendsgerning at disse personer HAR
VÆRET konger over Juda, men hvornår, ja det er
spørgsmålet. Måske mener du at det er ret
uvæsentligt og det vil jeg give dig ret i, HVIS man i sine
fortolkninger holdt sig til det faktum at de, HAR VÆRET KONGER.
Men ofte er det jo ikke det der er meningen med en for
fortolkning, de allerfleste gange er det TIDSPUNKTET der er
afgørende i en fortolkning.
Ved en nøje gennemgang af de vers der taler
om, hvornår en person blev født eller døde i
forhold til en anden persons alder, har vi fundet frem til de
årstal du kan se i skemaet under denne forklaring. I den kollonne
vi har kaldt (BAGL) antog vi at jordens skabelse, i 6 dage, (1 Mos.
kapitel 1.) skete 4000 år før Jesu fødsel. Her gik
vi så baglæns i tiden. Vi har ved de tider vi er kommet
frem til skrevet de henvisninger vi har brugt således at du kan
følge med i din egen Bibel.
Den jødiske tidsliste har vi taget med fordi den
af nogle, anses for at være den mest korrekte.
Jehovas vidners tidsliste har vi taget med fordi det er
et af de trossamfund, der bruger MANGE tider og tidsperioder i deres
lære, ja nogle af deres grundlæggende
læresætninger er endog bygget på tidsberegninger. Vi
er bestemt ikke enige med dem i deres forskellige udregninger, men for
at du også kan se deres fantasifulde jonglering med forskellige
tider og tidsperioder, har vi taget deres liste med også.
Neer = H R Neerskov, det gamle testamentes
frelseshistorie
Gad = Gads Danske Bibel leksikon bind l. side 1167
Jv = Hele skriften er inspireret af Gud og gavnlig. side
292-296
Skemaet herunder viser de mest brugte årstal. Men da det er årstal der IKKE kan bevises, hverken Bibelsk eller historisk har flere trossamfund bygge vigtige dele af deres lære på bestemte Bibelske tidsperioder, på årstal der specielt er opfundet til lejligheden.
Her er nogle af de mest brugte årstal.
BAGL NEER GAD JV
1) 472
2) 466
3) 464
598
618
4) 464
597 598 617
5) 455
6) 454
586 587 607
7) 452
8) 384
536
537
1) Nebukadaneser bliver konge Jeremias 25,1
2) Fanger
I
Jer 52,28 + 2.Kong 24,10-16 + 2.Kr 36,67
3)
Jojakim
2.Kong 24,6-8 + 2.Kr 36,9
4)
Zedekias
2.Kong 24,l8; 25,2 + 2.Kr 36,11 + Jer. 52,1 og 5
5) Fanger
II
Jer 52,29 + 2.Kong 25.1 - 3
6) Jerusalem ødelægges, tempelet
brændes, Nebukadanesers 19 reg- år.
Efter jødisk tidsregning skete det i året
3338 Fangerne føres til Babylon,
Profetien i Jeremias opfyldes
Jer 25,11-13 2.Krøn 36,20-21 2.Kong 25,8-9 + 2.Kr 36,19
+ Jer 1,3; og 52,12-14
7) Fanger
III
Jer 52,30
8) Kong Kyroses
befaling Krøn
36,22-23 + Ezra 1,1-3 og 6,3 og 5,13-17
Darius
befaling
Ezra 6,1 og 12-13
Artaxerxes
befaling
Ezra 7.12-14
Templet
bygges
Ezra 6,14-15 + Daniel 9.25
Kong
Kyros
2.krøn 36,22-23 + Ezra 1,1-4 + Jer 25,12 + Dan 9,25
Tiden for templets opførelse. Ezra 6,14 og
15 + Dan 9,25
Artexerxes
befaling
Ezra 7,12-14
Da disse befalinger, har en MEGET AFGØRENDE
betydning i adskillige trossamfunds lære, har man virkelig gjort
meget for at finde frem til, hvilket årstal de forskellige
befalinger blev givet, men da man har en forudbestemt opfattelse af den
lære, der skal bygges på dette årstal, så er
det ikke så meget hvilket årstal der er det rigtige, men
snarere hvilket årstal der passer bedst, der er afgørende
for hvilket årstal der vælges.
En gennemgang af de forskellige historiebøger og
opslagsbøger, hvori der står noget om disse befalinger,
hjælper ikke den oprigtigt søgende da der i de forskellige
historiebøger og opslagsværker gives flere forskellige
årstal for de samme befalinger.
Uanset, hvor grundigt Guds ord studeres, gives der ikke nogen mulighed for, at vi med sikkerhed kan stadfæste disse årstal. At ty til verdens- og kirkehistorien hjælper ikke, for de forskellige historikere er lige så uenige om disse ting, som de trossamfund de tilhører.
De årstal der er mest brugt i forbindelse med
de føromtalte befalinger, er årene 538, 539, 587 og 607 f.
kr.
Hvilke
årstal er meget brugt i forbindelse med historiske fortolkninger?
1957
849
538 *
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Da den Jødiske tidsregning afviger fra den vi
normalt bruger, har vi set det mest rigtig at sige et par ord om den
også.
Ifølge den Jødiske tidsregning er vi nu i
år 5754 (1994)
Dette årstal er dog ligesom året 1994
usikkert, men det er almindeligt anerkendt.
De efterfølgende oplysninger og de jødiske
årstal der er opgivet, er taget ud fra bogen, Talmudic and
Rabbinical Chronology og fra Encyclopaedia Judaica.
Mosaisk trossamfund og Rabiner Bent Lexan har
været mig meget behjælpelig med at finde frem til disse
ting.
De jødiske festdage er en MEGET vigtig del af det
jødiske år.
Nytårsdag Tishri I skal altid udregnes meget
nøje da det er ud fra den alle de øvrige festdage
bestemmes.
Et par eksempler. Tishri 10 må ikke være
en fredag eller en søndag Tishri 21 må ikke være en
sabbat (søndag, onsdag eller fredag). Hvis Tishri falder
på denne dag vil den blive udskudt en dag, ja endog i enkelte
tilfælde to dage.
En måned er på 29 dage 12 timer 44 minutter
og 3 1/3 sekund.
Et solår er på 365 dage 48 minutter og 46
sekunder.
Derfor er et solår 11 dage længere end 12
måneder, det vil sige at der i løbet af 19 år bliver
209 dage i overskud. I 7 af de 19 år har man derfor en ekstra
måned Adar II, det er i det 3, 6, 8, 11, 14, 17 og det 19
år. Nisan, Sivan, AB, Tishri og Sebat har 30 dage Adar har
også 30 dage i skudår. Ijjar, Tammuz, Elul, Tebet og Adar
har 29 dage. Marhesjwan og Kislev varierer i antal af dage.
Et års antal af dage varierer, det kan være
på 353, 354, 355 eller 356 dage.
Den
jødiske tidsregning er forskellig fra den tidsregning vi har.
Hvilket
år i den jødiske tidsregning er år 1994?
5639.
5754. *
5912.
- - - - - -- - - - - - - - - - - - -
Vi ved ikke hvilken dag Herren kommer.
Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken
englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen. Som det var i
Noas dage, sådan skal det også være ved
Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden
åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da
Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom
og rev dem alle bort. Sådan skal også
Menneskesønnens komme være. Da skal der være to
mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades
tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages
med, og den anden lades tilbage. Matt 24,36-44
Men ved at studere Guds ord kan vi vide når
tiden er nær.
Lær denne lignelse af figentræet: Når
dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren
er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt
dette, at han står lige for døren. Matt 24,32-33
Herren har mange forskellige måder at "tale" til jordens befolkning på. Selv om solformørkelser, jordskælv, vulkanudbrud og andre naturkatastrofer altid har været behæftet med megen overtro, så er det alligevel en kendsgerning, at Herren bruger disse ting som et middel, til at lede befolkningens tanker hen på himlen og jordens skaber. Nogle mener at visse bibelvers, taler om at antal af naturkatastrofer vil tiltage i de sidste dage.
For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, sted efter sted skal der komme jordskælv, og der skal komme hungersnød. Dette er begyndelsen på veerne. Mark 13,8
Hvornår er det så de sidste dage?
Hvis vi se på listen over jordskælv, er der
ikke grundlag for at sige at de sidste dage allerede er begyndt. Nu kan
statistik bruges på utallige måder, og alt efter om man ser
på antal omkomne, ødelæggelsernes omfang i kr. eller
noget helt andet så er der ikke sket en nævneværdig
stigning.
Hvornår er det et stort jordskælv,
vulkanudbrud eller anden katastrofe?
Er det når et vist antal personer er omkommet
eller når der er ædelagt for et vist antal millioner kroner?
På grund af radio og tv hører vi i dag om
langt flere ulykker -naturkatastrofer end vi gjorde for blot 20 til 30
år siden.
Jordens befolkningsantal, antal tog, biler fly og
så videre, er øget og dette kan være årsagen
til at der er flere omkommende. Men sikkerheden er også
øget.
Jeg er overbevist om at Herren bruger naturkatastrofer
og andre ulykker for at henlede vor opmærksomhed på at vi
er afveget fra de retningslinier som han har givet os.
Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner, himlen og jorden sygner hen. Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt. Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage. Es 24,4-6
Vi tror dog ikke vi endnu er kommet til det tidspunkt
hvor antal af naturkatastrofer og andre ulykker er tiltaget i en
sådan grad, at man kan sige at det nu er de sidste dage.
MEN NÅR DET FØRST SKER, SÅ ER DET FOR
SENT.
Jordskælv er omtalt flere forskellige steder i
Guds ord.
Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted
skal der komme hungersnød og pest; der vil ske
forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen. Luk 21,11
Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl,
kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk,
og hele månen blev som blod, Åb 6,12
Men der er ikke noget som helst grundlag for at kunne
sige at et bestemt jordskælv, et bestemt år, er det der er
tale om i et dette eller hint vers.
Guds ord taler også om tegn i sol, måne og
stjerner.
Foran Herren skælver jorden, og himlen ryster; sol
og måne formørkes, og stjernerne skinner ikke
længere. Herren løfter røsten foran sin
hærstyrke. Hans hær er vældig, mægtig,
når den udfører hans befaling. Stor er Herrens dag,
frygtelig er den! Hvem kan udholde den Joel 2,10 og 11.
Men i de dage efter denne trængsel skal solen
formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra
himlen og kræfterne i himlen rystes. Og da skal de se
Menneskesønnen komme i skyerne med megen magt og herlighed. Og
da skal han sende englene ud, og han skal samle sine udvalgte fra de
fire verdenshjørner, fra jordens yderste grænse til
himlens yderste grænse Mark 13,24-27.
At sige at dette blev opfyldt ved denne eller hin mørke dag, solformørkelse eller meteorbyge er der bestemt ikke noget som helst grundlag for.
Den første engel råber med høj røst: "Frygt Gud og giv ham ære, thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene." Åb. 14,7
Du Skal vælge side, og der er kun to muligheder.
ENTEN mennesker, historikere. Videnskabsfolk, arkæologer og andre, med deres forskellige opfattelser, af de samme begivenheder.
ELLER
BIBELEN, GUDS ORD.
En af de ting, som har undret os MEGET under
udarbejdelsen af dette hefte er, at befolkningen i de allerfleste
tilfælde VAR BLEVET ADVARET om at der kunne forventes en eller
anden katastrofe, (jordskælv, vulkanudbrud flodbølge eller
andet) men at de i mange tilfælde helt så bort fra de
advarsler, som blev givet.
Økonomiske og andre timelige interesser har ofte
en større værdi end selve livet.
På Noas tid blev befolkningen også advaret,
men langt de fleste hånede og spottede Noa for de advarsler han
kom med, resultatet var at de omkom.
I dag lyder den sidste advarsel til denne jords befolkning. Ingen af os kan sige hvornår det er slut. Men ALT er rede til det alt afgørende øjeblik, da du og jeg får vor sag afgjort ved den himmelske domstol. Og dommen frelst ELLER fortabt bliver udtalt.
Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen. Præd 11,9
I
Esajas får vi en forklaring på, hvorfor der er så
meget ondskab her på jorden. Hvad er årsagen?
1… Satan er vred på de kristne!
2… Vi har overtrådt loven og tilsidesat budene! *
3… Guds ånd holder ikke længere Satan tilbage!