Når vi ser nærmere på teksten her i det femte segl og sammenligner med andre steder i Biblen hvor der er tale om de samme ting, kan vi se at mange af dem der her vil blive dræbt, bliver det på grund af deres tro på Jesus!

De fire første segl har haft en rytter til hest og et af de fire livsvæsner, som har vist - fortalt hvad der skal ske. Nu skifter senen, her ved det femte segl er der ingen heste eller livsvæsner.

Dette vers her er af nogle blevet brugt, som et bevis på at når et menneske dør, kommer det direkte til himlen. At dette ikke er rigtig kan vi f.eks. se i

Apg 2,34 For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd,

Joh 11,43-44 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: "Lazarus, kom herud!" Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: "Løs ham og lad ham gå." Beslutningen om Jesu død

Lazarus kom ikke ned fra himlen men ud af graven, hvor han sov dødens søvn indtil Jesus kaldte på ham og således sover alle i graven indtil Jesus kalder på dem.

1Thess 4,14-16 For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.

De døde i Kristus, det vil sige de der har levet deres liv, som oprigtige – omvendte kristne hvornår kommer de til himlen?

1… De er der nu!

2… Når Guds basun lyder! *

3… Når hele deres familie er omvendt!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -
Matt 24,9 Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn.

Joh 16,1-3 Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.

Jeg vil meget gerne, at du bemærker, hvem det er der vil dræbe dig fordi du tror på Jesus! Det er ikke de ugudelige, det er ikke hedningerne, men de du tror, er gode og oprigtige kristne.

Det samme mestergeni, som lagde planer imod de trofaste i henrundne tider, søger fremdeles at befri jorden for dem, der frygter Gud og lyder hans lov. Satan vil anspore til harme imod den ringe minoritet, der samvittighedsfuldt undslår sig for at følge gængse skikke og overleveringer. Højtstående og ansete mænd vil slutte sig til de lovløse og slette for at rådslå imod Guds folk. Rigdom, geni og lærdom vil slutte sig sammen for at overøse dem med foragt. Herskere, prædikanter og menighedsmedlemmer vil danne en sammensværge sig imod dem. Med mund og pen, ved pralen, trusler og latterliggørelse vil de søge at kuldkaste deres tro. Ved falske fremstillinger og vrede klagemål vil de ophidse folkets lidenskaber. Da de ikke kan anføre et: "Så siger Skriften", imod dem, der forfægter Bibelens sandhed, vil de ty til undertrykkende lovbestemmelser for at afhjælpe mangelen.

For at sikre sig popularitet og tilslutning vil lovgivere bøje sig for kravet om en søndagslov. De, der frygter Gud, kan ikke godkende en indstiftelse, der gør vold på en af tibudslovens forskrifter. På denne slagmark udkæmpes den sidste store kamp i striden mellem sandhed og vildfarelse. Og vi lades ikke i tvivl om udfaldet. Nu som på Mordokajs tid vil Herren forsvare sin sandhed og sit folk.

Ligesom de romerske hæres ankomst var et tegn til disciplene på den overhængende ødelæggelse af Jerusalem, således må dette frafald være os et tegn på, at grænsen for Guds overbærenhed er nået, at vort lands ugudeligheds mål er fuldt, og at nådens engel er i begreb med at flyve bort for aldrig mere at vende tilbage. Guds folk vil da blive styrtet ud i de forhold med lidelser og død, profeten har skildret som Jakobs trængsel. De trofaste forfulgtes råb stiger op til Himmelen. Og ligesom Abels blod råbte fra jorden, er der også røster, som råber til Gud fra martyrers grave, fra havets dyb, fra bjergenes huler og fra klosterhvælvinger: "Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! vil du tøve med at dømme og hævne vort blod på dem, der bor på jorden?" Åb 6,10.

Hvem er det der vil være de ivrigste efter at dræbe de omvendte kristne?

Dem der kalder sig kristne! *

Hedningerne!

De ugudelige!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -
Mange har i tidens løb, stillet spørgsmålet: "Hvor længe?"

Hab 1,2-4 Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører, skrige til dig om vold, uden at du frelser? Hvorfor lader du mig opleve uret og ser roligt på ulykken? Undertrykkelse og vold møder mig, der lyder anklage, der rejser sig fordømmelse. Derfor er loven lammet, retten sker aldrig fyldest. Uretfærdige omringer retfærdige, derfor bliver retten fordrejet.

Matt 24,3-5 Mens han sad på Oliebjerget, kom hans disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: "Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?" Jesus sagde til dem: "Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! Og de skal føre mange vild.

Åb 22,17 Og Ånden og bruden siger: "Kom!" Og den, der hører, skal sige: "Kom!" Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.

En lov, der påbyder helligholdelse af søndagen som hviledag, vil medføre et nationalt frafald fra de republikanske principper, som var grundlagt for regeringen. Pavekirkens religion vil blive antaget af lovgiverne, og Guds lov vil blive erklæret for ugyldig.

Da det femte segl blev brudt, så apostelen Johannes neden under alteret deres sjæle, som var myrdede for Guds ords og Jesu Kristi vidnesbyrds skyld. Derefter følger de scener, som findes beskrevet i Åbenbaringens attende kapitel, hvor de, som er trofaste og sanddru, bliver kaldt ud fra Babylon.

Åb 18,1-5 "Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr. For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned. Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder."

Hvad var det første Jesus sagde til disciplene da de sad på oliebjerget og de spurgte om tegn på verdens ende?

1… Det sker snart!

2… Pas på i ikke bliver ført vild! *

3… Det vil ikke ske i jeres tid!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -
Ikke engang livet selv må købes på bekostning af sandhed. Ved et ord eller et nik kunne martyrerne have fornægt en sandheden og reddet deres liv. Ved at gå med på at kaste et eneste korn røgelse på afgudsalteret kunne de være sparet for pinebænken, skafottet eller korset. Men de værgede sig ved at vise falskhed i ord eller i handling, selv om livet var den gave, de ville få ved at gøre det. Fængsel, tortur og død med en ren samvittighed bød de velkommen frem for udfrielse på betingelse af bedrag, usandhed og frafald. Ved sandfærdighed og tro på Kristus fortjente de uplettede kjortler og juvel besatte kroner. I Guds øjne var deres liv ædelt og ophøjet fordi de holdt fast ved sandheden under de sværeste forhold.

Intet kors, ingen krone. Hvordan kan en være stærk i Herren uden prøvelser. For at få styrke må vi arbejde. For at have stærk tro, må vi sættes under vilkår hvor vor tro anvendes. Apostlen Paulus formanede Timoteus, lige før sin martyrdom: "Men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver." Det er gennem den megen trængsel at skal komme ind i Guds rige. Vor Frelser var prøvet i enhver mulig måde, og dog sejrede han hele tiden i Gud. Det er vort privilegium at være stærke i Guds kraft under alle forhold, og at fryde os ved Kristi kors.

Disciplene blev ikke udstyret med martyrernes mod og styrke, før de fik brug for en sådan nåde: Så blev Frelserens løfte opfyldt. Da Peter og Johannes aflagde vidnesbyrd for det jødiske råd, "undrede de sig; men så kendte de dem igen og huskede, at de havde været sammen med Jesus." Apg 4,13. Om Stefanus skrives der, at "alle de, der sad i rådet, stirrede på ham, og hans ansigt var, for dem at se, som en engels ansigt". Mennesker "kunne ikke modstå den visdom og den ånd, hvormed han talte". Apg 6,15. 10. Og da Paulus skriver om sit eget forhør ved kejserens domstol, siger han: "Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp, men alle svigtede mig. … Men Herren stod mig bi og gav mig kraft, for at forkyndelsen af budskabet ved mig kunne blive ført helt til ende, og alle hedningerne få det at høre; og jeg blev friet ud af løvens gab." 2Tim. 4,16-17.

Mange har lidt døden for deres tro på Jesus. Hvem var en af de første kristne martyrer?

Paulus!

Fillip!

Stefanus! *