Nådetiden er nu forbi for alle!

Der er nu ikke mere nogen som helst mulighed for at omvende sig og blive frelst.

Ordene;

Matt 25,21-23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!

Og

Åb 22,11 Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges."

Er nu udtalt for sidste gang.

Jesus har forladt den himmelske helligdom, hvor han gennem hele den undersøgende dom har gået i forbøn for dem der har bekendt sig til at tro på ham.

I hvilken lignelse er det at der bliver sagt "Gå ind til din Herres glæde"?

1… De ti brudepiger!

2… Lignelsen om talenterne! *

3… Lignelsen om den fortabte søn!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -
I dette Liv bereder vi os for det fremtidige Liv. Der vil snart blive afholdt en stor Mønstring, ved hvilken enhver Sjæl, som prøver på at tilegne sig en fuldkommen kristelig Karakter, må kunne bestå i den Prøve, som Guds ransagende Spørgsmål er: Har I efterladt et Eksempel, som andre roligt kan følge? Har I våget over Sjæle som dem, der skal aflægge Regnskab? De himmelske Hærskare er interesserede i Ungdommen og længes inderligt efter at I skal bestå Prøven, så at de bifaldende Ord kan blive sagt til eder: Vel gjort, du gode og tro Tjener; ..... gå ind til din Herres Glæde.

Når vi betænker den lidelse, forsmædelse og fornedrelse, som Jesus led uden at klage, for at han kunne frelse menneskene og ophøje dem til sin højre hånd, hvor meget er vi så villige til at lide og ofre for at deltage i arbejdet for at frelse sjæle og således gå ind til vor Herres glæde? "Holder vi ud, skal vi også være konger med ham; fornægter vi ham, vil han også fornægte os". 2Tim 2,12. Det er af største vigtighed for os at forstå, hvorfor vi er her i verden. Vi er ikke her for at herliggøre os selv eller søge vor egen vilje, men for at herliggøre vor Fader, som er i Himmelen, og fortsætte det arbejde, som blev begyndt af retfærdighedens store lærer.

Når du står foran den store hvide trone, vil dit arbejde vise sig, som det er. Bøgerne er lukket op, og optegnelserne om hver enkeltes liv er gjort kendt. Mange i den vældige skare er uforberedte på det, der åbenbares. Med overraskende tydelighed vil disse ord nå nogles ører: "Du er vejet på vægten og fundet for let," På den dag vil dommeren sige til mange forældre: "l havde mit ord, som klart fremholdt jeres pligt, Hvorfor adlød I ikke dets undervisning? Vidste I ikke, at det var Guds stemme? Bød det jer ikke at ransage skrifterne, for al I ikke skulle komme på afveje? I har ikke blot styrtet jeres egne sjæle i fordærv, men også vildført mange andre ved jeres foregivne gudsfrygt. I har ikke lod og del sammen med mig. Gå bort; gå bort."

En anden skare står blege og skælvende og håber på Kristus og er alligevel knuget af en fornemmelse af deres egen uværdighed. Med glædestårer og taknemmelighed hører de Mesterens anerkendelse. Dagene med uafbrudt slid, med tunge byrder og med kval og frygt er glemt, da en stemme, skønnere end lyden af englenes harper, udtaler ordene: "Vel, du gode og tro tjener; gå ind til din Herres glæde." Der står den frelste skare med sejrens palmegrene i hænderne og med kroner på hovedet. Det er dem, som ved trofast og alvorlig indsats har opnået at blive skikkede for Himmelen. Det livsværk, som blev udført på Jorden, blev i de himmelske sale anerkendt som en gerning, der var vel gjort.

Med usigelig glæde ser forældrene kronen, dragten og harpen, som gives deres børn. Håbets og frygtens dage er forbi. Sæden, som blev sået under bøn og tårer, kan have set ud til at være blevet sået forgæves, men høsten bjærges med glæde til sidst. Deres børn er blevet frelst. Fædre og mødre, skal jeres børns stemmer hæve sig i jubelsangen på den dag?

Hvor mange muligheder er der i den undersøgende dom?

1.

2. *

3.