Til Forsiden
En stjerne VAR kastet ned på jorden!

Her skal du bemærke en meget vigtig ting, nemlig den, at den stjerne der her er tale om ikke falder på det tidspunkt, at den femte engel blæser i sin basun, men at den allerede VAR faldet på et tidligere tidspunkt.

I nogle oversættelser kan man godt få det indtryk at denne stjerne først falder på det tidspunkt, hvor den femte engel blæser i sin basun. Men når man ser nærmere på teksten og også ser på hvordan der står på grundsproget, græsk, ja så kan der ikke være nogen tvivl om at denne stjerne allerede er faldet. Nu er spørgsmålet så, hvem eller hvad er denne stjerne et symbol på?Lad os vende os til Guds ord, Biblen for at se, hvad den siger om dette. Es 14,12-17 Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene. Du sagde ved dig selv: "Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles, i det yderste nord. Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste." Men du er blevet styrtet i dødsriget, ned i afgrundens dyb. Når de ser dig, vil de stirre på dig og lægge nøje mærke til dig: "Var det ham, der fik jorden til at ryste og fik kongeriger til at vakle? Han gjorde verden til en ørken og rev byerne ned. Han åbnede ikke fangernes fængsel."

Luk 10,18 Da sagde han til dem: "Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn.

Stjernen er Satan!
Lad os se lidt nøjere på dette.
Stjernen – Satan faldt fra himlen, da han blev udstødt. Hvor faldt han hen?

Bemærk at der her siges at han faldt ned på jorden! Og fra dette øjeblik gjorde han alt muligt for at opnå det med jordens beboere, som var mislykkedes med himlens beboere.

Da Satan var nedstyrtet til denne jord, tog han skikkelse, som en slange, slangen var et af de snedigste dyr på jorden og gennem dette dyr forførte Satan Adam og Eva.

1Mos 3,1-6 Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?" Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø." Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.

Fra dette øjeblik, havde Satan magt over alle de der ikke fulgte Guds anvisninger meget nøje. I dag viser Satan sig ikke, som et frygtindgydende dyr eller som en ildspyende drage, men han bruger de mange tusinde der kalder sig kristne.

Matt 7,21-22 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?

Matt 25,8-11 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!

Åb 3,15-17 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

Disse navne kristne er i dag at finde i alle de kristne menigheder, hvor de på Satans vegne optræder som ulve i fåreklæder.

Matt 7,15-16 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?

Som præster der nok er udsendt af en jordiske myndighed, men som Gud ikke kender.

Jer 14,14 Men Herren sagde til mig: "Profeterne profeterer løgn i mit navn. Jeg har ikke sendt dem, jeg har ikke givet dem befaling og ikke talt til dem. Løgnesyner, falske spådomme og svig ud af deres eget hjerte profeterer de for jer."

Eller som en lysets, fredens og en godgørende broder eller søster.

2Kor 11,12-14 Hvad jeg gør, vil jeg stadig gøre for ikke at give dem, der søger det, anledning til at være stolte af, at de er som vi. De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.

Hvad bliver satan sammenlignet med i første mosebog?

En hest!
En slange! *
En løve!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Stjernen – Satan er udstødt af himlen og denne jord er nu hans hjem.
Afgrunden er det sted, hvor dæmoner, ondskabens åndemagter og spiritistiske medier har deres hjem.

Det er altafgørende for at kunne forstå disse, ofte meget billedlige symboler, at vi hele tiden husker på, at den tid vi her taler om, den tid, hvor disse ting vil ske, er den tid der er efter at Jesus HAR forladt den himmelske helligdom og hvor Guds ånd er taget bort fra jorden.

Den trængselstid, som hidtil ikke har haft sin mage, vil snart komme over os, og vi vil da behøve en erfaring, som vi endnu ikke er i besiddelse af, og som mange er for dovne til at skaffe sig. Det hænder ofte, at tanken om ubehageligheder er større end selve ubehagelighederne, men dette gælder ikke for den krise, som venter os. Selv den mest levende indbildningskraft kan ikke forestille sig trængslernes omfang.

Det Guds folk til den tid skal kæmpe imod er ikke de ugudelige eller de af deres venner som har forladt troen, men åndemagterne.

Ef 6,11-13 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.

Engle fra Gud vil bevare hans folk, når de færdes på pligtens sti; men der er ingen forsikring om sådan beskyttelse for dem, der forsætligt vover sig ind på Satans område. Den store forførers redskab vil sige og gøre hvad som helst for at opnå sin hensigt. Det er uden betydning, om han kalder sig spiritist, "elektrisk læge" eller "magnetisør". Ved bestikkende påstande vinder han de troskyldiges tillid. Han foregiver at kunne læse deres livs historie og at forstå alle deres vanskeligheder og trængsler, der henvender sig til ham. Forklædt som en lysende engel, medens afgrundens mørke råder i hans hjerte, viser han stor interesse for kvinder, der søger hans råd. Han fortæller dem, at alle deres besværligheder skyldes et ulykkeligt ægteskab. Dette kan være alt for sandt; men en sådan rådgiver forbedrer ikke deres stilling. Han fortæller dem, at de behøver kærlighed og sympati. Under foregivende af stor interesse for deres velfærd omgiver han sine intetanende ofre med en magisk kraft, der fortryller dem, ligesom en slange fortryller den skælvende fugl. Snart har han dem fuldstændig i sin magt; synd, vanære og ødelæggelse bliver de frygtelige følger.

Der er nøje forbindelse mellem den synlige og den usynlige verden. Kunne sløret fjernes, ville vi se onde engle trænge sig omkring os med deres mørke og med al deres magt arbejde for at bedrage og ødelægge. Onde mennesker omgives, påvirkes og hjælpes af onde ånder. Troens og bønnens mand har overgivet sin sjæl til guddommelig ledelse, og engle fra Gud bringer ham lys og styrke fra Himmelen.

Den nøgle Satan her får er for at kunne åbne for alle dæmoner, åndemagter og spiritistiske medier der af Herren er holdt fanget der.

Jud 1,6-7 og jeg vil minde om, at de engle, som ikke tog vare på deres høje hverv, men forlod deres rette bolig, holder han bundet i mørket med evige lænker indtil dommen på den store dag; og jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild.

Men nu da Guds ånd er trukket væk fra jorden har Satan frit spil og får derfor nøglen til afgrunden.

Hvem er det der siger, at vi skal kæmpe mod ondskabens ånde magter i himmelrummet?

Paulus! *
Peter!
Lukas!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Solen og luften formørkedes!
Når Satan åbner for afgrunden således at de tusindvis af dæmoner, urene ånder og spiritistiske medier som er i Satans tjeneste kan komme ud og tyrannisere de der afviger fra den linie, som han har lagt. Da vil jorden blive indhyllet i et åndeligt mørke, som vi slet ikke kan forestille os.

Jesus har til den tid forladt den himmelske helligdom og de fem første engle har blæst i deres basun og de fem første engle med vredeskålene – plagerne, har hældt dem ud over jorden.

Prøv engang at læse hvad profeten Joel skriver om dette.
Joel 2,10-11 Foran Herren skælver jorden, og himlen ryster; sol og måne formørkes, og stjernerne skinner ikke længere. Herren løfter røsten foran sin hærstyrke. Hans hær er vældig, mægtig, når den udfører hans befaling. Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan udholde den?

Jeg vil også meget opfordre dig til at læse de ni første vers i dette kapitel.
Joel 2,1-9 Stød i hornet på Zion, opløft krigsråb på mit hellige bjerg, så alle landets indbyggere skælver, for Herrens dag kommer! Mulmets og mørkets dag er nær, en dag med skylag og mørke skyer. Som morgenrøden breder sig over bjergene, kommer en stor og mægtig hær; dens lige har ikke været fra evighed og skal heller ikke komme, så længe slægt følger på slægt. Foran den er en fortærende ild, bag den en luende flamme. Som Edens have ligger landet foran den, men bag den en øde ørken. Ingen kan undslippe den. De ser ud som vognheste, de løber som rideheste. Det lyder som raslende vogne hen over bjergenes toppe, som knitrende flammer, der fortærer strå, som en mægtig hær, der stiller op til kamp. Folkeslag bæver for dem, alle ansigter bliver hede. De farer frem som helte, de stormer mure som krigere; enhver følger sin bane og viger ikke fra sin vej. De går ikke i vejen for hinanden, men holder retningen; de trænger frem under en regn af spyd og lader sig ikke standse. De kaster sig over byen, farer frem mod muren og trænger ind i husene; gennem vinduerne bryder de ind som tyve.

Disse vers er stort set en beskrivelse af de ting der sker under den femte basun.

Hvad siger Joel om solen, månen og stjernerne?

1… Deres lys er stærkere end nogensinde før!
2… De falder ned fra himlen!
3… De lyser – skinner ikke mere! *

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Græshopper med magt som skorpioner!
Ligesom Satan i edens have tog skikkelse som en slange, således kan spiritistiske ånder og dæmoner og tage skikkelse, som et dyr eller et menneske.

Man kan godt undre sig over, hvorfor disse onde ånder og dæmoner som regel tager skikkelse som et dyr. Her under den femte basun tager de skikkelse som græshopper, måske er dette for at fortælle, at der er virkelig mange af dem. Græshopper ses måske ikke så meget som meget store Sværme, her i landet, men i mange andre lande er der ofte tale om kæmpemæssige sværme på mange millioner. Græshopper gør ingen gavn, men ødelægger dette gælder også for de onde ånder og dæmoner. De gør heller ikke noget godt, men ødelægger mennesker og leder tankerne hen på ting der er afskyeligt for Herren. De græshopper – onde ånder der er tale om her under den femte basun, har ud over deres normale ødelæggende effekt også fået noget af skorpionens farlige og ødelæggende egenskaber.

Når himmelen lukkes, så regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendte mod dette sted, og bekender dit navn og omvender sig fra deres synd, fordi du revser dem, så høre du det i Himmelen og tilgive din tjeners og dit folk Israels synd, ja, du vise dem den gode vej, de skal vandre, og lade det regne i dit land, som du gav dit folk i eje. 2Krøn 6,26-27.

Når der kommer hungersnød i landet, når der kommer pest, når der kommer kornbrand og rust, græshopper og ædere, når fjenden belejrer folket i en af dets byer, når alskens plage og sot indtræffer enhver bøn, enhver begæring, hvem den end kommer fra i hele dit folk Israel, når de føler deres plage og smerte og udbreder hænderne mod dette hus, den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans færd, fordi du kender hans hjerte, ... for at de må frygte dig og følge dine veje, al den tid de lever på den jord, du gav vore fædre. 2Krøn 6,28-31.

Der var kun én redning for Israel de måtte forsage de synder, som var skyld i, at den Almægtige havde lagt sin hånd på dem, og omvende sig til Herren af hele deres hjerte. De havde fået dette løfte: "Dersom jeg tillukker himmelen, så regnen udebliver, eller jeg opbyder græshopperne til at æde landet op, eller jeg sender pest i mit folk, og mit folk, som mit navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit åsyn og vender om fra deres onde veje, så vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres synd og læge deres land." 2Krøn 7,13-14. For at fremkalde dette velsignede resultat ville Gud vedblive at holde duggen og regnen tilbage, til der havde fundet en grundig reformation sted.

Historien gentager sig. Med Bibelen opslået foran sig og medens de hævder at ære dens lærdomme, ødelægger mange af vor tids religiøse ledere troen på Bibelen som værende Guds ord. De er travlt beskæftigede med at sønderdele ordet og sætter deres egne meninger over dets tydeligste beretninger. I deres hånd mister Guds ord sin genskabende kraft. Dette er grunden til, at vantroen trives i overdådig frodighed, og uretfærdigheden sætter frugt.

Når Satan har undermineret troen på Bibelen, leder han mennesker til andre kilder for at få lys og kraft. På den måde indynder han sig. De, som vender sig fra den rene lære i skrifterne og Guds Helligånds overbevisende kraft, åbner døren for de onde ånders magt. Kritik og spekulationer med hensyn til skrifterne har åbnet vejen for spiritisme og teosofi disse moderniserede former for det gamle hedenskab så de har vundet fodfæste selv inden for vor Herres Jesu Kristi bekendende kirker.

Side om side med at evangeliet prædikes, er der kræfter i arbejde, som blot er medier for løgnagtige ånder. Mange mennesker giver sig af med dem af ren og skær nysgerrighed, men når de ser beviser på handlinger af mere end menneskelig kraft, lader de sig lokke videre og videre, indtil de beherskes af en vilje, der er stærkere end deres egen. De kan ikke undslippe fra dens mystiske kraft.

Du kan mange steder i Biblen læse om årsagen til at Guds velsignelser udebliver. Dette gælder også årsagen til, hvorfor himlen bliver lukket så der ikke falder regn.
Hvad er årsagen?

1… Vi beder for lidt!
2… Vi tillader de groveste synder og bespottelse af Gud og Biblen! *
3… Vi spiser for meget, så mange sulter!


- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Guds segl!
Måske mener du ikke at det er nødvendigt at være så nøjeregnende og gå så meget i dybden.
Måske mener du ikke at dette emne om Guds segl er noget vi behøver at studere.
Hvordan du ser på det er op til dig, men jeg kan sige at jeg i mit studie af Bibelen har fundet at det er af afgørende betydning at vi går i dybden. De største forekomster af guld, sølv og diamanter ligger ikke på overfladen, men dybt nede i jorden og således er det også med rigdommene i Guds ord.

Matt kap 25 vers 12 hvor Jesus siger til en del af dem der i dag tilhørere de kristne menigheder, at han ikke kender dem
og vers 14 - 30 i samme kapitel, hvor der er tale om brugen af de talenter - evner og muligheder vi hver for sig har fået.

Det var ikke hvordan de havde brugt deres evner og muligheder de blev dømt efter, men hvordan de KUNNE have brugt dem.
Guds segl er noget Gud giver dem der har valgt at tilhøre ham, og som ved deres liv har vist, at de har sat selvet til side
og givet Jesus førstepladsen i deres liv.
Det er sådanne, som vil modtage Guds segl.
Guds segl er IKKE noget vi selv kan tage. Intet menneske kan selv tage Guds segl.
Ingen jordisk magt eller myndighed kan give noget menneske Guds segl. Guds segl er det modsatte af Dyrets mærke.
Det er det enkelte menneske, der SELV bestemmer, om det vil tage dyrets mærke eller ikke.
Ingen magt eller myndighed kan give noget menneske dyrets mærke.
Ingen kan tvinge nogen til at tage dyrets mærke.
Selv om Satan samler Hele sin hær af onde ånder og alle jordens magter, så er han ikke i stand til at give et eneste menneske dyrets mærke.

Guds segl er det KUN Gud der kan give .
Dyrets mærke er det KUN den enkelte SELV der kan tage.

Om du vil tage Dyrets mærke eller ikke, bestemmes af de valg du allerede har truffet og dem du vil tage i fremtiden.
Før vi kan modtage Guds Segl udsætter Gud os for mange prøvelser.
Prøvelser der viser hvilken side vi har valgt.
INGEN der er beseglet med Guds segl kan nogensinde gå fortabt.
INGEN, der har taget dyrets mærke kan nogensinde komme af med det igen.
Derfor mener jeg at emnet om Guds segl er et alvorligt emne, som vi alle burde studere meget grundigt.

Åb 9,4 Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som IKKE har Guds segl på deres pande.

Det er under den femte basun at dette sker.
Nogle mener at basunerne er historiske begivenheder, som er sket for mange, mange år siden.
Andre som bruger Bibelen og sammenligner skriftsted med skriftsted er af den opfattelse, at de begivenheder der er omtalt her i Åbenbaringen under basunerne ikke er sket endnu.
Her i Åb 9,4 er der tale om nogle mennesker som IKKE har Guds segl.
At der er nogle, som IKKE har Guds segl, må betyde at der også er nogle som har Guds segl. Spørgsmålet er derfor.
Hvornår skete eller sker beseglingen af det første menneske?
Hvor i Bibelen kan vi finde andre tekster der taler om dette?
I Ezekiel 9,1-11 specielt versene 4-6 kan vi læse om nogle der på et eller andet tidspunkt blev beseglet - mærket.
Herren sagde til ham: "Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås der."
Og til de andre hørte jeg ham sige: "Gå bagefter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!
Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom."
Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.

Beseglingen sker i vers 4 af dem der sukker og jamre over de forfærdelige ting, som foregår.
Hvornår er det, at det der her er tale om sker eller er sket?

Var det noget som skete på DGT tid, på Ezekiels tid eller er det noget Herren åbenbarede for Ezekiel der ville ske senere?
Det eneste sted vi kan finde et gyldigt svar på dette spørgsmål er i Guds ord.

De svar vi eventuel kan finde i kirke og verdenshistorie er for mig uden værdi.
De svar vi kan finde hos de skriftlærde Teologer, Biskopper, Religiøse skribenter eller fra Generalforsamlingers kompetent forsamling, har ingen værdi.

Der er kun et sted hvor vi kan finde et svar, der har værdi, i Guds ord - Bibelen.
Lad os derfor se hvilke andre steder, der er i Guds ord som taler om nogle der bliver beseglet eller mærket AF HERREN.

Hvordan kan vi, ud fra Biblen, vide at beseglingen med Guds segl HAR fundet sted, når den femte basun blæser?

1… Ved at studere – læse Matt. 24!

2… Der siges, at der er nogle, som IKKE HAR Guds segl! *
3… Ved at sammenligne med det Joel siger!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

I en sådan sitiuation er det en god ting at have en meget omfattende bibelordbog eller som jeg har en computer, så er man sikker på at få alle henvisninger med.

I 1 Mose 4,15 finder vi det første sted:
Men Herren sagde til ham: "Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange." Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel.

Der er dog flere steder både i DGT og DNT, ( ialt 36 ) hvor der er tale om nogle som mærker enten sig selv eller andre, men da det er meget væsentlig at det er Herren som foretager denne afmærkning eller besegling, er disse steder ikke interessante.
Lad os også se på tegn. Et segl og et tegn er ikke det samme, men for det tilfældes skyld, at der skulle være en oversætter der ved en fejl er kommet til at skrive tegn, hvor det skulle have været segl, så lad os da også se på dem.
der er 67 steder, hvor der er tale om tegn, MEN
Der er ikke nogen af stederne der tale om, at det er Herren der sætter et tegn på nogen, eller befaler at nogen skal have et tegn.
Sabbatten er et tegn på at vi tilhørere Gud, men det er IKKE et tegn i den forstand som der er tale om i Ezekiel eller i Åbenbaringen. Åb 7,3 er det eneste sted vi endnu ikke har set på, hvor der er tale om en mærkning, eller en besegling, som Herren befaler eller giver.
Vi har set på de to andre steder i Bibelen hvor der er tale om dette, at det er Herren der enten befaler eller giver et mærke eller et tegn.
Kain og i Ezekiels bog
her i Åb 7,3 har vi det sidste af de tre steder hvor der er tale om at Gud besegler eller befaler at der er nogen som skal besegles.
Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande." Åb 7,3
Hvis vi sammenligner det der står her med det der står i Åb 9,4, så er der meget som tyder på, at det er den samme besegling der er tale om.
Begge tekster står i Åb, så hvis det ene er symbolsk, så må det andet også være det. Hvis der er tale om bogstavelige, synlige mærker, - segl så må det andet også være det.
Jeg har ikke kunnet finde noget sted i Bibelen, hvor der er fortalt os hvordan det segl, som Guds folk bliver beseglet med ser ud.
Jeg har dog fundet nogle tekster som jeg personlig mener siger lidt om det, men det er ret uvæsentlig i denne sammenhæng.

Om det er et symbolsk segl eller et bogstaveligt har jeg heller ikke i Bibelen kunnet finde noget svar på. Men det er også for mig ret uvæsentligt. Det væsentlige er, at jeg lever mit liv på en sådan måde, at jeg er en af dem der modtager Guds segl.

Hvad er den levende Guds segl, som sættes på hans folks pander?
Det er et mærke, som engle, men ikke mennesker, kan se, for den ødelæggende engel må kunne se dette frelsens tegn. Intelligensvæsenet har set korsets tegn i Herrens sønner og døtre. Synden, som er begået ved at overtræde Guds lov, er borttaget. De har bryllupsklædningen på og er lydige og trofaste mod alle Guds bud.

Nu tilbage til Ezekiel 9,4-6 hvor der er tale om nogle som Herren befaler at der skal sættes et mærke på.

Hvornår sker det?
Jeg tror at beseglingen begyndte i 1844, - Men KUN af de døde i troen.
Den besegling jeg tænker på når jeg læser Åb 7,3 og Zakarias 9,1-11 er Beseglingen af de levende, og den tror jeg ikke er begyndt endnu.
Guds folk skal prøves med dyrets mærke Før de kan besegles.
Dyrets billede vil blive oprettet, før nådetiden udløber, for det skal være den store prøve for Guds folk, hvorefter deres evige skæbne vil blive afgjort.
Det er den prøve, Guds folk må udsættes for, før de bliver beseglet.
Alle, som beviser deres troskab mod Gud ved at holde hans lov og nægte at acceptere en falsk sabbat, vil stille sig under Herren Gud Jehovas banner og få den levende Guds segl. De, der opgiver den sandhed, som er af himmelsk oprindelse, og accepterer søndagen som sabbat, vil få dyrets mærke.
Jeg tror, at vi lever i den tid, hvor dommen kan begynde når som helst.
Jeg tror, at vi i de kristne menigheder er de første, som kommer frem for dommen.
Jeg tror ikke at vi får flere advarsler.
ALT hvad der skal ske FØR dommen over de levende kan begynde ER sket. Beseglingen og dermed også Guds segl er et resultat af dommen, - for de der består.
Uanset om du er rede eller ikke, så vil du, når tiden er inde komme frem for Guds domstol.

I dommen er der KUN TO muligheder enten får du Guds segl eller også tager du dyrets mærke.
Der er nogle der har sagt at Sabbatten er Guds segl.
Sabbatten er den del af Guds segl, -
Vi kan ikke sige at alle dem der holder sabbatten vil modtage Guds segl.
Vi kan heller ikke sige at alle dem der holder søndagen vil tage dyrets mærke.
Men vi kan sige at de - der HAR muligheden for at kunne forstå disse ting, men ikke har gjort det, vil blive dømt, som om de havde forstået det.
Jeg har ikke gået ned i alle enkeltheder og detaljer, men ved Guds hjælp har jeg forsøgt at give jer nogle tanker, som jeg meget vil opfordre jer til at arbejde videre med.

Jeg kan ikke give dig et årstal for, hvornår de ting der her er omtalt sker, men jeg kan fortælle dig, at til den tid er der ikke længere nogen mulighed for frelse. Der er ingen mulighed for at vende om. Det vil sige at der KUN er to grupper på jorden til den tid. Den ene gruppe ER beseglet med Guds segl, hvorimod den anden gruppe ikke er beseglet med Guds segl. I den gruppe der ikke er beseglet, er der flere mindre gruppe. Den ene gruppe har taget dyrets mærke. En anden gruppe er de der Tror, at Gud er med, dem og at de er blandt Guds udvalgte.

Hvor mange hovedgrupper er jordens befolkning til den tid opdelt i?

1.
2. *
3.

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Åb 9,5 De fik givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem måneder. Og pinen, de volder, er som pinen efter en skorpion, når den har stukket et menneske.

Ikke dræbe, kun pine!
Her i dette vers er der to ting du skal lægge mærke til, det første er at de onde ånder, der har udseende som græshopper har til opgave at pine menneskene, ikke at dræbe dem. Dette er at af ting soldater lærer, ikke at dræbe fjenden, men kun at såre. En såret soldat er ofte til meget stor besvær, hvorimod der ikke er de samme problemer med de døde. Inden for moderne krigsførsel forskes der derfor meget i at fremstille forskellige former for våben, kemikalier, biologiske, ammunition med mere, som ikke dræber, men kun gør fjenden ude af stand til at kæmpe vider.

For de der ikke har fået Guds segl vil denne tid blive så frygtelig, at mange ønsker at tage deres eget liv, men det kan de ikke!
I fem måneder - vil disse mennesker lide af frygtelige smerter.

Mange af dem har bylder, ikke almindelige, men ondartede bylder. Andre har brændsår fra solen, og nu farere græshopperne på dem og bider dem, så de får de frygteligste smerter, de bider sig selv i tungen på grund af disse smerter.
Jeg forstår godt, at mange af dem vil søge at tage deres eget liv eller få en anden til at dræbe dem, men uden held.

Åb 9,6 I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem.

Jer 8,3 Alle de, der bliver tilbage af denne onde slægt, vil foretrække døden frem for livet, de som er tilbage alle de steder, jeg har fordrevet dem til, siger Hærskarers Herre.

Hvem er det der her under den femte plage og basun vil bide sig selv i tungen af smerte og forbande Gud for de smerter de har på grund af de ondartede bylder?

De der bider sig selv i tungen af smerter og forbander Gud er dem der har taget dyrets mærke!

Jesus forkyndte ikke sine disciple håbet om at vinde jordisk ære og rigdom eller om at leve et liv uden prøvelser. I stedet kalder han dem til at følge sig på selvfornægtelsens og skammens vej. Han, der kom for at frelse verden, mødte modstand fra det ondes forenede kræfter. Ubarmhjertigt sammensvor onde mennesker og onde engle sig om at kæmpe mod fredens fyrste. Hvert af hans ord og enhver af hans handlinger røbede guddommelig medlidenhed og hans modsætningsforhold til verden vakte det bitreste fjendskab imod ham.

Således vil det komme til at gå alle, der vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus. Forfølgelse og vanære venter alle, der er fyldt af Kristi Ånd. Formen for forfølgelse ændres sammen med tiderne, men forudsætningen den ånd, der ligger til grund for den er den samme, som har dræbt Herrens udvalgte lige siden Abels dage.

Til alle tider har Satan forfulgt Guds folk. Han har pint dem og fået dem dræbt, men i døden var de sejrende. De vidnede om magten hos én, der var stærkere end Satan. Onde mennesker kan pine og dræbe legemet, men de kan ikke røre det liv, der er skjult med Kristus i Gud. De kan indespærre mænd og kvinder indenfor fængselsmure, men ånden kan de ikke binde.

Mange vil her under den femte basun, som også er det første VE, ønske at dø, men Gud tillader ikke at de tager deres eget liv.
Hvor i Det Gamle Testamente læse om en lignende sitiuation?

Jeremias! *
Ezekiel!
5.Mose!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Afgrunden er i Biblen det sted, hvor dæmoner og de onde ånder holdes i fangenskab. Afgrundens engel er den engel der er leder, konge, den øverste for disse dæmoner og onde ånder.

Afgrundens engel har mange forskellige navne, og disse navne fortæller en hel del om den omtalte. Her i Åb 9,11 får vi to af de mange navne afgrundens engel har.

På hebraisk er navnet Abaddon.
På græsk er navnet Apollyon.
Begge navne betyder ødelæggeren.

Den største ødelægger der er omtalt i Bibelen er Satan, Djævlen, den gamle slange. Når han optræder under disse navne er vi som regel på vagt. Men ødelæggeren, Satan og hans trofaste hjælpere, som han har fået ind i regeringer, menigheder og mange, mange andre steder, vil helst optræde som fredsstiftere, godgørende, en lysets engel og andre lignende ting.

2Kor 11,14-15 Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.

Satan viser sig ofte som en lysets engel, opstillet i himmelsk tjenestedragt; viser stor karakterhellighed og stor agtelse for sine ofre, sjæle som han har i sinde at bedrage og ødelægge. Farer ligger på den sti som han indbyder sjæle til at gå på, men han har held med at holde dette skjult og præsenterer kun det tiltrækkende. Vor frelses store Feltherre har besejret for vor skyld, så vi gennem ham kan sejre for vor egen skyld, hvis vi vil. Men Kristus frelser ingen imod deres vilje; han tvinger ingen til lydighed. Han gjorde det uendelige offer så de kunne overvinde i hans navn og hans retfærdighed kan tildeles dem.

Satan kan optræde i mange forskellige forklædninger. Kan han også give det udseende af at han er en lysets – sandhedens sendebud – engel. Hvis ja, hvor i Biblen står det?

Nej!
Måske!
Ja, i 2.Kor.11,14. *

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

VE – VE!
Måske synes du, at det er nogle meget frygtelige ting der skal ske, og deri har du ret, men kære ven, de begivenheder der endnu er i vente for de der gang på gang har hånet Guds søn og råbet om at de skulle omvende sig og købe olie, medens der endnu tid vil komme til at opleve endnu frygtelige ting.

Matt 25,8-12 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

Ordsp 1,22–33 Hvor længe vil I uerfarne elske uerfarenhed? Hvor længe vil spottere ønske spot og tåber hade kundskab? Vend jer til min retledning, så vil jeg lade min ånd strømme ud til jer og forkynde jer mine ord. Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer. Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke, fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren. De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning. Lad dem så nyde frugten af deres færd og mætte sig med det, de har planlagt! De uerfarnes troløshed dræber dem selv, tåbernes sorgløshed tilintetgør dem selv. Men den, der adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykker.

De selvretfærdige de der ligesom farisæerne og de skriftkloge mener at de er de eneste der har kendskab til sandheden og så er sandheden, den at det er dem der er længst væk fra sandheden og dermed også fra Kristus.

Åb 3,15-17 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

Matt 23,13-16 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv. Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det.

2Tim 3,1-5 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!

I de skriftsteder jeg her har givet dig er årsagen til, at vi ikke er rede beskrevet på flere forskellige måder.
Hvad er den gennemgående tanke i disse vers?

1… Vi kunne have været rede, hvis vi havde ønsket det! *
2… Vi havde hverken evner eller tid!
3… Vi havde ikke penge nok til at betale for, at få denne viden!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Hvorfor kan de mennesker der ønsker at dø under den femte basun ikke tage deres eget liv?

* De skal drikke Guds vredes bæger. <Åb 14,9-10>

* Hvilken begivenhed indtræffer i forbindelse med at de døde i troen opstår?

* Jesu synlige komme.

For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. 1 Thess 4,16-17

Mange af dem, der sover i jorden, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til forhånelse, til evig afsky. Dan 12,2

Hvor i DNT finder vi eksempler på at der er nogle som søger Guds ord, men det er for sent?

Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Matt 25,8-12

Er det alle de døde, der opstår ved Jesu synlige komme, som frelses?

1... Nej, kun de 144.000 frelses!

2... Ja, alle frelses!

3... Nej, nogle opstår til evig afsky!