De to afdelinger i helligdommen på jorden svarer til de hellige afdelinger i helligdommen i Himlen. Og arken der indeholdt Guds lov, røgelsesalteret og de andre redskaber, som var blevet brugt i den jordiske helligdomstjeneste, havde også sit modstykke i den himmelske helligdom. I sit syn af Guds tempel i Himmelen så Johannes "syv fakler brænde foran tronen". Åb 4,5. Han så også en engel "med et røgelseskar af guld, og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle lægge den til alle de helliges bønner på guldalteret foran tronen". Åb 8,3. Her fik profeten lov at se den første afdeling i den himmelske helligdom. Han så "syv fakler brænde" og "et guldalter" og dette svarede til guldlysestagen og røgelsesalteret i den jordiske helligdom. "Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet" endnu en gang (Åb 11,19), og han betragtede det allerhelligste gennem det indre forhæng. Her så han "hans pagts ark", som svarede til den hellige kiste, som Moses lod fremstille til Guds lov.

Guds værk skal afsluttes gennem samarbejde mellem guddommelige og menneskelige redskaber. De selvtillidsfulde kan forekomme aktive i Guds værk, men hvis de ikke beder, er deres aktivitet forgæves. Hvis de kunne se ned i karret, som engelen står med ved guldalteret foran tronen, der er omgivet af en regnbue, så ville de indse, at vore bønner og bestræbelser må blandes med Jesu fortjeneste, for ellers er de lige så værdiløse som Kains offer. Hvis vi kunne se alle de aktiviteter, som det menneskelige redskab udfører, sådan som Gud ser dem, så ville vi forstå, at kun det arbejde, der udføres under megen bøn og bliver helliget ved Kristi fortjeneste, vil kunne bestå prøven i dommen. Når den store undersøgelse skal finde sted, da skal I atter kendeforskel på den, som tjener Gud og den, som ikke tjener ham.

Hvad siger den røst, der kommer fra Guldalteret?

1… Nu er Jesus blevet konge!
2… Løs de fire engle! *
3… Kom her op!
- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Endnu holder fire mægtige engle de fire vinde i skak. En frygtelig ødelæggelse får ikke lov til at komme i fuldt udbrud. Ulykker til lands og til vands, stadig større tab af menneskeliv ved ulykker, ved jernbaneulykker, ved ildebrand, forfærdelige oversvømmelser og jordskælv alt dette vil vække nationerne op til desperat kamp, mens englene holder de fire vinde og således forhindrer Satan i at udfolde sin frygtelige magt indtil Guds tjenere er beseglede. Bliv rede, bliv rede jeg bønfalder jer, bliv rede før det for evigt er for sent! Hævnens engel vil udgyde forfærdelige domme over et folk, som er forladt af Gud. Kun lydighedens vej fører til livet. Må Herren hjælpe jer til at indse det i tide, så I kan forstå, hvad ånden siger til menigheden.

Frelseren sagde, at før hans andet komme, ville der være krige og krigsrygter og jordskælv forskellige steder. Rapporterne, vi fik, om de frygtelige jordskælv i Italien og på Sicilien fortæller os om, opfyldelsen af tegnene på enden. Disse katastrofer bliver hyppigere og hyppigere, og katastrofe på land eller hav er et vidnesbyrd om at alle tings ende er nær. Verden er fyldt med syndighed, og Herren straffer den for dens ondskab. Som forbrydelse og synd tager til, vil disse straffe blive mere hyppige, indtil den tid kommer da jorden ikke mere kan dække sine døde.

Alting i denne verden er ude af lave. Nationerne er vrede, forberedelser for krig bliver gjort. Men selvom der er voksende uro mellem nationerne, selvom de mønstrer deres styrker, holdes de tilbage fra handling af en usynlig magt. Englene holder de fire vinde tilbage indtil Guds tjenere har modtaget seglet på deres pander.

Snart vil krigen mellem nationerne bryde ud med en styrke, vi ikke nu kan forestille os. Den nuværende tid er af overvældende interesse for alle levende. Regenter og politikere, mennesker, som sidder i stillinger med tillid og autoritet, tænkende mænd og kvinder at alle klasser har deres opmærksomhed fikserede på de begivenheder, som sker med os. De ser de anstrengte, urolige forhold, der eksistere mellem nationerne. De bemærker styrken, der lægges i hvert jordisk forhold, og de er klar over at noget stort og afgørende er ved at ske, at verden er på kanten af en overvældende krise.

Selv om det kan være meget svært, at tro, så siges det dog meget tydeligt i Biblen, at de ulykker og katastrofer der sker, kun er små i forhold til det der vil komme. Hvorfor?

1… De 4 vinde holdes stadig tilbage! *
2… Satan ønsker ikke at ødelægge jorden helt!
3… USA og Kina er blevet venner!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Åb 9,15-16 Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene. Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre.

Den time og dag og måned og år!
Jeg håber, at du kan huske hvad der skal ske under seglene?

* Når det andet segl brydes, tages freden bort fra jorden og folk begynder at myrde hinanden i et langt større antal end det nogensinde før er sket.

Hvor mange der bliver dræbt under dette segl ved vi ikke noget om, men det kan let være adskillige millioner.

* Når det tredje segl brydes har tørken sandsynligvis kun varet i nogle få måneder

* Når det fjerde segl brydes har tørken varet i ca. et år og der er ved at være mangel på det daglige brød.
# Mange millioner dør af sult.
# Mange millioner dør af sygdomme på grund af underernæring.
# De vilde dyr er nu så sulten, at de kommer ind til byerne for at dræbe mennesker for at få føden.
# Endelig fortsætter de indbyrdes stridigheder der begyndte under det andet segl og tusinde nej millioner vil her blive dræbt.

Og hold dig nu godt fast for disse fire ting. De vilde dyr, sygdom, indbyrdes stridigheder og sulten vil koste en fjerdedel af jordens befolkning livet.

Dertil kommer de mange millioner der er blevet dræbt under det andet segl og de mange, mange martyrer der dræbes under det femte segl.

Men det er ikke slut endnu, for her under den sjette basun, bliver en tredjedel af de mennesker der stadig lever på jorden dræbt. Det vil sige at jordens befolkning er nu blevet mere end halveret.

En tredjedel af menneskene dræbes!
Vi har allerede været inde på det, at den tredjedel der her dræbes i det mægtige slag ved Harmagedon, er en tredjedel af de der er tilbage efter de fem første segl og de fem første basuner.

Under disse segl og basuner dræbes over en fjerdedel af jordens befolkning, derfor vil befolkningen efter den sjette basun været på under det halve af hvad den var før seglene og basunerne. Men du skal huske på at dette er det andet VE.

De romerske officerer søgte at skræmme jøderne til at overgive sig. De der gjorde modstand ved tilfangetagelsen, blev pisket, pint og korsfæstet foran byens mur. Der blev dagligt dræbt flere hundrede på denne måde, og disse grusomheder fortsatte, til der var rejst så mange kors langs Josafats dal og på Golgata, at der næppe var plads til, at et menneske kunne færdes imellem dem. Så grusomt gik det til, da den frygtelige forbandelse, som blev udtalt foran Pilatus' domstol, gik i opfyldelse: "Hans blod komme over os og vore børn!" Matt 27,25.

Titus ville hellere end gerne gøre ende på rædslerne og skåne Jerusalem for at tømme vredesbægeret til bunds. Han fyldtes af gru, da han så ligene ligge i dynger i dalene. Han var som fortryllet, da han stod på Oliebjerget og betragtede det prægtige tempel. Han gav ordrer til, at der ikke måtte røres en eneste sten i det.

Under den sjette basun, vil et meget stort antal af jordens befolkning blive dræbt.
Hvor mange er der tale om?

Halvdelen!
En tredjedel! *
To tredjedele!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Hvilken kæmpemæssig hær på over 200 millioner soldater. Selv de største stormagter kan i dag ikke mønstre en hær af en sådan størrelse.

Johannes hørte antallet på soldater i denne kæmpemæssige hær. 200 millioner er så stor en hær at Johannes ikke havde nogen mulighed for at kunne afgøre denne hærs størrelse da han så den, og derfor fortalte englen ham antallet.

Jeg ved det ikke, men der er meget, som tyder på at denne kæmpe hær består af både mennesker og dæmoner. Du skal huske på, at det nu er sidste udkald for Satan, han vil derfor samle så mange som mulig af dem der står på hans side. Men, lad os prise Herren, for Jesus er den stærkeste!

De flammer, der fortærede slettens byer, sendte deres advarselsskær helt ned til vor tid. Vi har fået den frygtelige og alvorlige undervisning, at selv om Guds nåde længe bærer over med overtræderen, er der dog en grænse, og når den er overskredet, kan mennesker ikke fortsætte i synden. Når den grænse er nået, gives der ikke længer nåde, og dommen fuldbyrdes.

Verdens forløser siger, at der findes større synder end dem, som Sodoma og Gomorra blev straffet for. De, der hører evangeliets indbydelse kalde syndere til omvendelse, men ikke ænser den, er mere skyldige end beboerne i Siddims dal. Og synden er endnu større hos dem, der bekender sig til at kende Gud og holde hans bud, men fornægter Kristus i deres karakter og daglige liv. I lyset af Frelserens advarsel er Sodomas skæbne en alvorlig formaning ikke alene til dem, der er skyldige i åbenbar synd, men til alle, der driver spøg med lyset fra Himmelen og de dermed forbundne privilegier.

* Svovl, hvad er svovl?

Lad os se hvad Bibelen siger om dette.

Det var blandt andet svovl, at Herren lod regne ned fra himlen da Sodoma og Gomorra blev ødelagt.

1Mos 19,23-25 Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne.

Nu vil jeg bede dig læse de næste vers meget nøje og virkelig tænke over det der står.

5Mos 29,21-26 Da skal den kommende slægt, jeres børn, som følger efter jer, og udlændinge, som kommer fra det fjerne, få dette lands plager at se og de sygdomme, som Herren har ramt det med: svovl og salt, hele landet afsvedet, utilsået, uden at noget græs spirer frem og vokser op, som den ødelæggelse, Herren i sin vrede og harme bragte over Sodoma og Gomorra, Adma og Sebojim. Både de og alle andre folk skal spørge: "Hvorfor har Herren gjort sådan med dette land? Hvorfor denne store, glødende vrede?" Og svaret er: "Det er, fordi de svigtede pagten med Herren, deres fædres Gud, den pagt han sluttede med dem, da han førte dem ud af Egypten. De gik hen og dyrkede andre guder og tilbad dem, guder, som de ikke før havde kendt, og som Herren ikke havde tildelt dem. Da flammede Herrens vrede op mod det land, så han bragte hele den forbandelse over det, som er skrevet i denne bog.

Hvad var det at Herren lod regne ned over Sodoma og Gomorra?

Ild og svovl! *
Sten og ild!
Hagl og ild!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Es 9,12-19 Folket vendte ikke om til ham, der slog det, de søgte ikke Hærskarers Herre. Da huggede Herren hoved og hale af Israel, sivets top og stængel på samme dag. Ældste og anset er hoved, profeten, der forkynder løgn, er hale. Dette folks vejledere førte vild, de, som blev vejledt, blev ført vild. Derfor glædede Herren sig ikke over dets unge mænd, og han forbarmede sig ikke over dets faderløse og enker; for alle var gudløse og forbrydere, hver mund talte nedrighed. Trods det har hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig løftet. Uretten brændte som ild, den fortærede tjørn og tidsel og antændte skovens tætte krat, så røgen hvirvledes op. Ved Hærskarers Herres vrede blev landet svedet af, og folket blev ildens bytte. Ingen skåner sin næste; man hugger i sig til højre, men er lige sulten, man æder løs til venstre, men bliver ikke mæt. De æder kødet af deres landsmænd,

Her bliver vi igen mindet om årsagen til, at alle disse ting sker.

Ordsp 1,24-27 Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer.

Es 65,2-4 Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et genstridigt folk, som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer; et folk, der ustandseligt krænker mig op i mit åbne ansigt. De ofrer i haverne og tænder offerild på teglsten. De holder til i grave og overnatter på skjulte steder. De æder svinekød og har suppe af urent kød i deres skåle.

Matt 7,22-23 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Matt 25,11-12 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

Åb 3,16-17 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

Jer 5,26-31 Der findes uretfærdige i mit folk, de ligger på lur, som fuglefængere kryber sammen, de sætter fælder og fanger mennesker. Som en kurv fyldt med fugle er deres huse fyldt med falskhed; derfor er de store og rige, tykke og fede. De tager let på onde handlinger: De fælder ikke retfærdig dom, retfærdig dom for faderløse, så det går dem godt, fattiges ret forsvarer de ikke. Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? Grufulde og gyselige ting sker i landet; profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! Hvad vil I gøre, når det sker?

Hvorfor vil Herren le af os, når alle disse frygtelige ting sker?

1… Fordi vi kun tænker på os selv!
2… Fordi vi tænker på vore penge!
3… Fordi vi ikke har villet høre på de mange advarsler han har givet! *

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Åb 9,19-20 For hestenes magt ligger i deres mund og i deres hale; deres haler ligner slanger, og de har hoveder, og det er med dem, de gør skade. Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå,

Åb 16,11 og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger.

De omvendte sig ikke!
Her i dette vers møder vi en af de mest nedslående sætninger i hele Biblen.

"De omvendte sig ikke" tænk på at disse mennesker i mange, mange år har været vidne til Guds kærlighed og omsorg for alle mennesker. Herren har gang på gang åbenbaret sig for dem, men i stedet for at åbne deres hjerter og tage imod Jesus Kristus, Guds søn, som deres personlige frelser, har de lukket og forhærdet deres hjerte og sind. Alle disse mennesker har haft mulighed for at komme til Jesus, men de har ikke ønsket det. Nu er spørgsmålet så, er der en mulighed for, at du kan være en af dem?

"I tro byggede Noa gudfrygtigt, varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, en ark til frelse for sit hus; og ved den tro blev han en dom over verden og arving til trosretfærdigheden." Heb 11,7, Mens Noa forkyndte sit advarselsbudskab for verden, vidnede hans gerninger om hans oprigtighed. Det var på den måde, hans tro blev fuldkommen og åbenbar. Han viste verden et eksempel ved at tro netop det, Gud siger. Alt, hvad han ejede, brugte han til arken. Da han begyndte at bygge denne mægtige båd på det tørre land, kom folk i store skarer fra alle retninger for at se det mærkelige syn og høre den sælsomme prædikants alvorlige, inderlige ord. Hvert slag på arken var et vidnesbyrd for folket,

Mange syntes til at begynde med at tage imod advarslen, men de omvendte sig ikke til Gud med sand anger. De var uvillige til at afstå fra deres synder. I den tid, der gik, før syndfloden kom, blev deres tro sat på prøve, men de bestod den ikke. De blev overvundet af den almindelige vantro og sluttede sig til sidst til deres tidligere omgangskreds og forkastede det alvorlige budskab. Nogle var fuldt overbevist og ville gerne have rettet sig efter advarselsordene; men der var så mange, der spøgte og gjorde nar, at de blev præget af den samme ånd og modstod nådens indbydelser, og snart var de blandt de dristigste og mest udfordrende spottere; for der er ingen, der er så ligegyldige og går så vidt i synd, som de, der engang har haft lyset, men har modstået Guds Ånds påvirkning.

Det var ikke flertallet, der stod på rettens side. Verden gjorde front imod Guds retfærdighed og hans love, og Noa blev betragtet som en fanatiker. Da Satan fristede Eva til at være ulydig mod Gud, sagde han til hende: "I skal ingenlunde dø." 1Mos 3,4. Store mænd, verdslige, ærede og vise mænd, gentog det samme. De sagde: "Guds trusler er blot givet for at skræmme, og han vil aldrig gøre alvor af dem. I behøver ikke at være forskrækket. Den Gud, som selv har skabt verden, vil aldrig ødelægge den og straffe dem, som han har skænket livet, Vær rolige, frygt ikke. Noa er en forrykt fanatiker." Verden gjorde nar af den bedragne gamle mands tåbelighed. I stedet for at ydmyge deres hjerte overfor Gud fortsatte de med deres ulydighed og ondskab, som om Gud ikke havde talt til dem gennem sin tjener.

Men Noa stod som en klippe midt i uvejret. Da han blev gjort til genstand for folks foragt og latterliggørelse, udmærkede han sig ved hellig retskaffenhed og en urokkelig troskab. Hans ord ledsagedes af en særlig kraft, for de var Guds stemme til menneskene gennem hans tjener. Forbindelsen med Gud udrustede Noa med ubegrænset kraft, medens han i et hundrede og tyve år højtideligt talte til denne slægt om begivenheder, der så vidt menneskelig visdom kunne skønnes, umuligt kunne indtræffe.

I hvilken af Pauli breve kan vi læse om Noa, der byggede en ark?

Galaterne!
Efeserne!
Hebræerne! *

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Læs hvad der står i Åb 9,20-21

Åb 9,20-21 Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå, og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri.

De mennesker der her er tale om, fortsætter med at tilbede dæmoner og afgudsbilleder.

Sl 135,15-18 Folkenes gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk. Nok har de mund, men de kan ikke tale, nok har de øjne, men de kan ikke se, nok har de ører, men de kan ikke høre, der er end ikke åndedræt i deres mund. Sådan bliver også de, der har lavet dem, alle der stoler på dem.

Jeg tror at mange af dem har lukket øjnene og ører for Guds irettesættelser. Lad mig tage et helt konkret eksenpel.

Milioner opsøger i dag spiritistiske helbredere. Tusinvis af præster i forskellige kristne trossamfund foretager med jævne mellemrum helbredelser. Alt dette sker i dag til trods for, Jesu meget klare advarede imod disse ting og hans ord om at han ikke kendte dem og at de begik lovbrud.

Matt 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

I de foregående vers kan du læse, hvem det er Jesus taler om.

Matt 7,21-23 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Satan er flittig bibelgransker. Han ved at hans tid er kort, og han prøver på alle punkter at modarbejde Guds værk på denne Jord. Det er umuligt at give noget indtryk af den erfaring, Guds folk, der lever her på Jorden, vil få, når himmelsk herlighed bliver blandet med en gentagelse af tidligere tiders forfølgelser. De vil vandre i lyset, der udgår fra Guds trone. Ved englens hjælp vil der være en stadig forbindelse mellem Himmelen og Jorden. Satan vil udføre alle slags mirakler og omgivet af onde engle påstå at være Gud, for om det er muligt at føre endog de udvalgte vild. Guds folk vil ikke finde sikkerhed ved at udføre mirakler, for Satan vil efterligne de undere, som udføres. Guds prøvede folk vil finde deres kraft i det tegn, som er omtalt i 2Mos 31,12-18. De skal stille sig på det levende ord: "Der står Skrevet." Dette er det eneste grundlag, de kan stå sikkert på. De, som har brudt deres pagt med Gud, vil på den dag være uden Gud og uden håb.

Gud havde udtrykkeligt forbudt hebræerne at søge kontakt med de afdøde. Han lukkede denne dør forsvarligt, da han sagde: "De døde ved ingenting ... De får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen." Præd. 9,5-6. "Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag." Sl 146,4. Herren sagde til Israel: "Det menneske, som henvender sig til genfærd eller sandsigerånder og boler med dem, mod det menneske vil jeg vende mit åsyn og udrydde ham af hans folk." 3Mos 20,6.

De omtalte "genfærd" var ikke de afdødes ånder, men onde engle, Satans sendebud. Bibelen betegner fortidens afgudsdyrkelse, der som vi har set både indbefatter tilbedelse af de døde og tilsyneladende samkvem med dem, som dæmondyrkelse. Da apostlen Paulus advarede sine brødre imod at have noget som helst at gøre med deres hedenske medmenneskers afgudsdyrkelse, sagde han : "Nej! men hvad man ofrer, det ofrer man til onde ånder og ikke til Gud; og jeg vil ikke, at I skal have noget fællesskab med de onde ånder." 1Kor. 10,20. Salmisten siger om israelitterne: "Til dæmonerne ofrede de, og det både sønner og døtre," og i det næste vers forklarer han, at de ofrede til "Kanaan guder". Sl 106,37-38. Menneskene troede, at de tilbad afdøde mennesker, mens de i virkeligheden tilbad dæmoner.

Den moderne spiritisme hviler på det samme grundlag og er kun en genoplivelse af den trolddom og dæmontilbedelse, som Gud fordømte og forbød i fortiden. Skriften har forudsagt spiritismens opkomst med disse ord: "... i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme." 1Tim. 4,1. I sit andet brev til tessalonikerne si.er Paulus, at Satan umiddelbart før Kristi genkomst vil gøre et specielt fremstød gennem spiritismen. Idet han taler om Kristi andet komme, siger han, at først skal den lovløse "komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere". 2Tess. 2,9. I sin beskrivelse af de farer, som menigheden vil blive udsat for i de sidste dage, siger Peter, at ligesom Israel blev ledt i synd af falske profeter forhen, vil der også i de sidste dage optræde falske lærere, "som vil liste fordærvelige vranglærdomme ind, idet de endog fornægter den herre, som købte dem ... Mange vil følge dem i deres løsagtighed". 2Pet 2,1-2. Apostlen peger her på et af de fremtrædende kendetegn hos spiritistlederne. Den elskede discipel Johannes siger om sådanne lærere: "Hvem er løgneren, om ikke han, som nægter, at Jesus er Kristus? Han er antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen." 1Joh 2,22-23. Spiritismen fornægter Kristus og fornægter derved både Faderen og Sønnen, og bibelen betegner den som et udslag af antikrists virksomhed.

Hvad vil Jesus, sige til mange af dem der har helbredt i Guds navn og uddrevet onde ånder i Guds navn?

1… Vel gjort, du gode og tro tjener!
2… Jeg kender jer ikke, i begår lovbrud! *
3… Det er Satan der har helbredt disse mennesker!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Hver gang du nægter at lytte til nådens budskab, styrkes du i din vantro. Hver gang du undlader at åbne din hjerte dør for Kristus, bliver du mere og mere uvillig til at lytte til hans stemme, når han taler til dig. Du vil få vanskeligt ved at tage imod anledningen, når kaldet lyder for sidste gang. Lad det ikke siges om dig, som der står om det gamle Israel: "Efraim er bundet til afgudsbilleder; lad ham fare," Lad ikke Kristus græde over dig, som han græd over Jerusalem og sagde: "Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! Og I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv!"

Vi lever i en tid, da det sidste budskab om frelse, den sidste indbydelse lyder til menneskenes børn. Befalingen: "Gå ud på vejene og ved gærderne," er ved at nå sin sidste opfyldelse. Kristi indbydelse vil blive givet til hvert eneste menneske. Tjenerne siger nu: "Kom! For nu er det rede." Himmelske engle virker endnu sammen med menneskelige redskaber Helligånden prøver på alle måder at få dig til at komme. Kristus ser efter et eller andet tegn, som vi ser at du er ved at fjerne slåen og åbne hjertedøren, så han kan komme ind. Engle venter på at forkynde for Himmelen, at endnu en fortabt synder er blevet fundet. De himmelske hærskarer står rede og venter på at slå harperne an og synge jubelsangen, fordi endnu en synder har taget imod indbydelsen til måltidet i Guds rige.

"Derfor: se, jeg sender til jer profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem vil I dræbe og korsfæste, og nogle af dem vil I piske i jeres synagoger og jage fra by til by." Profeter og vise, fulde af tro og Helligånd Stefanus, Jakob og mange andre ville blive dømt og slået ihjel. Med sin hånd løftet mod himmelen og omgivet af et guddommeligt lysskær talte Kristus som en dommer til dem, der stod foran ham. Hans røst, der så ofte havde lydt mildt og bønfaldende, lød nu dadlende og fordømmende. Det gyste i tilhørerne. Aldrig nogen sinde ville det indtryk, som hans ord gjorde på dem, kunne udslettes.

Kristi harme var rettet mod hykleriet, denne grove synd, hvorved mennesker ødelagde deres egne sjæle, bedrog folket og vanærede Gud. I præsternes og rådsherrernes falske ræsonnementer skimtede han sataniske kræfters medvirken. Hans fordømmelse af synden havde været hård og skarp; men han talte ikke et hævnens ord. Han følte en hellig vrede mod mørkets fyrste, men han lagde ikke noget ophidset sind for dagen. Sådan vil en kristen, der lever i fred med Gud og er i besiddelse af kærlighedens og barmhjertighedens milde sind, føle en retfærdig harme mod synden; men han vil ikke lade sig forlede til af lidenskabelig vrede at spotte dem, der forhåner ham. Selv om han skulle møde dem, der drives af dybets kræfter til at støtte falskheden, vil han ved Kristi hjælp stadig kunne bevare roen og selvbeherskelsen.

Men i dag taler nåden til synderen. "Så sandt jeg lever, lyder det fra den herre Herren: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde veje! Hvorfor vil I dø"" Den røst, der taler til de ubodfærdige i dag, er hans røst, som i hjertets ængstelse udbrød, idet han skuede ud over den by, han havde kær: "Jerusalem! Jerusalem! du som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler kyllingerne under sine vinger! og I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv!" Jesus så Jerusalem som et symbol på Verden, der havde forkastet og foragtet hans nåde. Han græd o du genstridige hjerte, han græd for dig! Endnu medens Jesu tårer randt deroppe på bjerget, kumme Jerusalem have omvendt sig og undgået sin skæbne. Endnu en kort stund ventede Himmelens guddommelige gave på, at staden ville tage imod den. Således, o hjerte, taler Kristus endnu til dig med kærlig stemme: "Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig." "Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!" (Ez 33,11; Luk 13,34-35; Åb 3,20; 2Kor 6,2).

Jesus, står i dag stadig, ved din dør, hvor han banker på.
Hvor er det vi kan finde dette billede?

Matt. kap. 10.
Apg. kap. 5.
Åb. kap. 3. *