Til Forsiden
Den syvende basun!
Med den syvende Basun og det tredje VE er vi nu fremme ved de begivenheder der sker i forbindelse med Jesu synlige komme.

Åb 11,15 Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde: Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.

Dan 2,44 I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed.

Dan 7,27 Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.

Disciplene blev fyldt med undren og hellig rædsel, da Kristus forudsagde templets tilintetgørelse, og de ønskede at få en nærmere forklaring på hans ord. I over fyrre år havde man ofret både penge, arbejdskraft og arkitektonisk dygtighed for at forskønne det. Herodes den Store havde rundhåndet skænket både romerske og jødiske skatte til det, og selv verdens kejser havde beriget det med sine gaver. En del af bygningen bestod af massive hvide marmorblokke af en næsten utrolig størrelse. De var hentet helt i Rom til dette formål. Disciplene henledte deres Mesters opmærksomhed på disse og sagde: "Mester, se, hvilke sten og hvilke bygninger!" Mark 13,1.

Jesus gav det højtidelige og overraskende svar: "Sandelig siger jeg eder: her skal ikke lades sten på sten tilbage, alt, skal brydes ned." Matt 24,2. Disciplene satte Jerusalems ødelæggelse i forbindelse med de begivenheder, som skulle indtræffe ved Kristi personlige komme i timelig herlighed, når han ville bestige tronen og tiltræde verdensherredømmet, straffe de ubodfærdige jøder og befri nationen for det romerske åg. Herren havde fortalt dem, at han ville komme igen, De kom derfor til at tænke på hans genkomst, da han nævnte straffen over Jerusalem, og mens de var samlet om Frelseren på Oliebjerget, spurgte de: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?" Matt 24,3.

Disciplene blev nådigt forskånet for at kende fremtiden. Hvis de til fulde havde forstået de to frygtelige begivenheder Frelserens lidelse og død og byens og templets ødelæggelse ville de være blevet grebet af rædsel. Kristus skildrede de vigtigste begivenheder, som skulle finde sted før verdens ende. De forstod ikke helt, hvad han mente dengang; men hans folk ville komme til at forstå det, når de havde brug for det. Hans profeti havde en dobbelt betydning. Det var både en skildring af Jerusalems ødelæggelse og af rædslerne på den sidste store dag.

Jesus fortalte de opmærksomme disciple om de straffedomme, som ville ramme det frafaldne Israel, og især om den gengældelse, som ville komme over dem, fordi de forkastede og korsfæstede Messias. Der ville indtræffe umiskendelige tegn før den forfærdelige afslutning. Den frygtelige time ville komme pludselig og brat. Frelseren gav sine efterfølgere denne advarsel: "Når I da ser ødelæggelsens vederstyggelighed, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund (den, som læser det, han give agt!), så skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene." Matt 24,15-16; Luk 21,20-21. Når romernes hedenske bannere blev plantet på den hellige grund, som strakte sig nogle stadier uden for byens mure, skulle Kristi efterfølgere redde sig ved flugt. Når de så faresignalet, måtte de, der ville flygte, ikke tøve. Den, der tilfældigvis var på taget, måtte ikke gå ned i huset, men han skal skynde sig væk. Springe fra tag til tag indtil han når bymuren og er i sikkerhed, ligesom ved en ildebrand. De, der arbejdede på markerne eller i vingårdene, måtte ikke tage tid til at gå tilbage efter det tøj, som de havde taget af, mens de arbejdede i dagens hede. De måtte ikke tøve et eneste øjeblik, for at de ikke skulle omkomme under byens ødelæggelse.

Da Jesus talte med sine disciple om de ting der skulle ske, blev der også tale om en bestemt bygning.
Hvilken bygning var det?

Marmorkirken!
Peters kirke i Rom!
Templet i Jerusalem! *
- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Åb 11,17 og sagde: Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge.

I nogle oversættelser står der.

…… som er og som var og som kommer, ….. man kan måske sige at det er unødvendig at have "og som kommer" med, fordi det fremgår jo rimeligt klart af teksten her at han kommer her under den syvende Basun.

Kristi disciple forventede, at oprettelsen af hans rige var umiddelbart forestående; men ved denne bøn lærte Jesus dem, at riget ikke skulle komme på den tid De skulle bede om dets komme som en begivenhed, der endnu hørte fremtiden til. Men denne bøn indeholdt også en forsikring til dem. Den omstændighed, at Jesus opfordrede dem til at bede om rigets komme, er bevis på, at Gud i sin tid visselig vil lade det ske, selv om de ikke ville få det at se i deres dage.

Oprettelsen af Guds rige foregår nu, idet hjerter, som har været fulde af synd og oprørskhed, dag efter dag giver efter for hans kærligheds magt; men den fulde oprettelse af hans herlighedsrige vil ikke finde sted for ved Kristi andet komme til Verden. "Riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under Himmelen," skal "gives til den Højestes helliges folk". De skal arve det rige, som har været beredt for dem "fra Verdens grundvold blev lagt." (Dan. 7,27; Matt 25,34). Da vil Kristus overtage sin store magt og herske som konge.

I dette liv kan vi kun fatte ganske lidt af det emne, som hedder genløsningen. Med vor begrænsede opfattelsesevne kan vi bestræbe os alvorligt på at forestille os den skam og den herlighed, det liv og den død og den retfærdighed og den barmhjertighed, som mødes i korset; men selv om vi anstrenger os til det yderste, kan vi ikke fatte den fulde betydning deraf. Den frelsende kærligheds længde, bredde, dybde og højde fatter vi kun lidt af. Frelsesplanen vil ikke engang blive forstået helt når de genløste ser, som de selv ses, og kender, som de selv bliver kendt. Men igennem evigheden vil der til stadighed åbenbare sig nye sandheder for det undrende og taknemmelige sind. Skønt jordens sorger, smerter og fristelser er forbi og årsagen fjernet, vil Guds, folk stedse have en klar og levende forståelse af, hvad deres frelse har kostet.

Hvad forventede disciplene, at der skulle ske?

1… At Jesus skulle blive den jordiske konge! *
2… At Jesus ville lede en hær i krig mod Romerne!
3… At Jesus ville bygge et hus ude i Judæas bjerge!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Kristi kors vil i al evighed være de frelstes videnskab og sang. I den forherligede Kristus ser de den korsfæstede Kristus. De vil aldrig glemme ham, som har magt over naturens kræfter. Ham der blot ved et ord kan få de mægtige engle til at gøre hans vilje, og få hævn over, hans fjender. Guds elskede, himmelens majestæt, ham der blev hånet, pint og som døde for at syndere kan frelses. Universet vil aldrig ophøre med at undres og frydes over, at han, der skabte alle verdener, han der råder over alt og alle, lagde sin herlighed fra sig og ydmygede sig af kærlighed til menneskene. Når de frelstes hærskare ser på deres forløser og ser Faderens evige herlighed lyse på hans åsyn, og når de ser hans trone, som er fra evighed til evighed, og ved, at hans rige aldrig får ende, bryder de ud i jubelsang: "Værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som har genløst os til Gud med sit eget dyrebare blod!"

Korsets gåde forklarer alle andre gåder. I det lys, som udstrømmer fra Golgata, bliver de egenskaber hos Gud, som har fyldt os med frygt og hellig rædsel, smukke og tiltrækkende. Barmhjertighed, ømhed og faderlig kærlighed ses at være blandet med hellighed, retfærdighed og magt. Når vi ser hans, høje trones majestæt, ser vi hans karakter i al dens skønhed, og som aldrig før forstår vi betydningen af det evige navn: "Vor Fader".

Da vil man forstå, at han, hvis visdom er uendelig, ikke kunne frelse os på anden måde end ved at ofre sin Søn. Belønningen for dette offer er den glæde, Gud føler ved at befolke jorden med frelste, hellige, lykkelige og udødelige væsener. Resultatet af Frelserens, kamp med mørkets magter er de frelstes glæde, som i al evighed tjener til Guds ære. Og så stor værdi har sjælen, at Faderen er tilfreds med den pris, han har måttet betale, og også Kristus, som ser frugterne af sit grænseløse offer, er tilfreds.

Hvilket emne vil de frelste undre sig over og tale om i al evighed?

1… Korset og Jesu død! *
2… Hvordan synden opstod!
3… Abrahams tro!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Joh 1,51 Og han sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen."

Apg 7,55-56 Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: "Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side."

For at Johannes bedre skulle forstå rækkevidden af den syvende basun, lod Gud ham se ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom, hvor "hans pagts ark" findes. Under tjenesten i den jordiske helligdom blev denne afdeling kun åbnet på den store forsoningsdag, når helligdommen skulle renses og folket dømmes. Denne årlige tjeneste i den jordiske helligdom var et forbillede på den gerning, som Kristus ved endens tid skulle udføre i den himmelske helligdom, det sande tabernakel. Hebr 8,5; og 9,24. Som det fremgår af Dan 8,14 begyndte denne gerning i 1844.

Jesu gerning i det allerhelligste i den himmelske helligdom går ud på at grundfæste Guds evige rige. I særlig grad retter han nu opmærksomheden mod pagtens ark og loven, som er i den. Den evige kærligheds lov, som Gud har formuleret i de ti bud. 2 Mos kap. 20; og 25,16; samt 31,18;

Guds pagt er nøglen til profetierne i Åb kap. 12-22. Og den lov, som den er bygget på og som er et udtryk for Guds karakter, er brændpunktet i den sidste store strid mellem Kristus og Satan. Åb 12,17; og 14,12.

Guds lov er grundlagt på kærlighedens og retfærdighedens principper. Sl 89,14. Efter disse principper styrer og leder han alt i universet.

I modsætning til Guds kærligheds lov står syndens lov, som Satan der en gang var den øverste af englene, er mester for. Denne lov sætter skabningen over skaberen og påstår at skabte væsener er udstyret med egenskaber, som kun tilhører Gud. Den giver indtryk af at tilbyde frihed, men er i virkeligheden bygget på tvang og bedrag. Joh 8,44.

Gud har en lov, som hersker over intelligensen af alle hellige væsener i hans univers, og denne lov er lavet til også at herske over denne verdens indbyggere. Kristus døde for at den menneskelige familie kunne komme tilbage til deres troskabspligt mod Gud. Han var deres eneste håb om løskøbelse. Han led og døde ikke på Golgathas kors for at annullere loven, fordi han på denne måde ville blive forvalteren af synd ved stedsevarende overtrædelser. Hvis Guds lov kunne være blevet ændret, ellers hvis en procent af den ændret, så den kunne opfylde menneskets faldne stilling, så behøvede Guds søn ikke at være kommet til vor jord og dø. Men fordi Guds lov ikke kunne ændres i sin karakter eller i sit princip, heller ikke et punktum eller en tøddel kunne blive vanæret og viskes ud, tillod Gud at lade sin søn påtage sig resultatet af menneskets overtrædelse af loven, og på denne måde gøre det muligt for mennesket at blive tilgivet og blive lydigt mod alle Guds befalinger. Det er retfærdigheden og fuldkommenheden af hans søn, der påtager sig vore syndere, vore mangler, vore svagheder, som Gud kan akseptere og gennem troen på blodet af en korsfæstet og opstanden frelser, at vi kan være håbets fanger. Kristi retfærdighed bliver vor retfærdighed, hvis vi bliver i levende forbindelse med ham. Så holder vi op med at overtræde Guds hellige lov, og får del i guddommelig natur.

Hvad er Guds lov et udtryk for?

1… Universets uendelighed!
2… Guds karakter og kærlighed! *
3… Jesu død på korset!

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Vi ønsker at kende sandheden i alle ting, og vi må søge efter den som efter skjulte skatte. Vi møder opdigtede historier alle vegne, og mennesker vælger at tro dem hellere end at tro på sandheden, fordi det koster selvopofrelse at følge sandheden. Selvet må fornægtes og korsfæstes. Men Satan viser en lettere vej ved at afskaffe Guds lov. Når Gud overlader et menneske til at følge sine egne indskydelser, er det den mørkeste time i det menneskes liv. Jesus døde for dem, for at de kunne tage imod livets gave. Han åbnede en vej for dem, så de ved hans fortjeneste kunne holdes Guds lov. Jesus siger: "Jeg kender dine gerninger. De, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke." Mennesker arbejder ihærdigt på at lukke denne dør; men det er umuligt. "Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet og hans pagt ark kom til syne i hans tempel." Åb 11,19. I arken under nådestolen var de to stentavler, som indeholdt Jehovas lov. Guds trofaste vidner så det lys, som skinnede fra loven og skulle gives til verden. Satan er ivrigt optaget af at lukke døren for dette lys men Jesus siger, at intet menneske formår at lukke den. Mennesker vil vende sig bort fra lyset, fordømme og foragte det, men det vil vedblive at skinne klart for at opmuntre og velsigne alle, som vil se det.

Johannes skriver om de scener, der har at gøre med vor tid. Han siger "Og Guds tempel i himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel." Åb 11,19. Den ark rummer tavlerne, hvori Guds lov er indgraveret. På øen Patmos, så Johannes i et profetisk syn Guds folk, og han så at denne gang var opmærksomheden fra de loyale og sande Kristi efterfølgere rettet mod den åbne dør til det allerhelligste i den himmelske helligdom. Han så at i tro, skulle de følge Jesus ind bag forhænget, hvor han tjener ved Guds ark, som indeholder hans uforanderlige lov. Profeten beskrev de trofaste ved at sige: "Her er de, der holder Guds bud og har Jesu tro." Det er den gruppe, som ophidser dragens vrede, fordi de adlyder Gud og overholder hans befalinger.

Hvad vil komme til syne i himlen, når templet i himlen åbnes?

Det ny Jerusalem!
Den ny jord!
Pagtens ark! *

- - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - -

Pagtens Ark!
Der er i tidens løb mange, der har haft en drøm om, at finde en stor skat eller noget andet der, enten kunne gøre dem meget rige eller meget berømte. Der er sikkert også nogle, som har håbet på begge dele. Nogle ganske få har opnået en af delene, endnu færre har opnået begge dele.
At finde den Pagtens Ark, der er omtalt i Bibelen, (2Mos kap 25) vil uden tvivl høre til et af de største og mest sensationelle fund der overhovedet kan gøres. Der er derfor mange, som gennem tiden har påstået, at de har fundet Pagtens Ark eller, at de ved hvor den er.

En af de første var sandsynligvis den franske læge Nostradamus, som leve fra 1503 til 1566.
I hvert århundrede har der været personer, som har ledt efter Pagtens Ark og som mener, at de har fundet den.
I nyere tid er der også flere Arkæologer, som påstår at de har fundet Pagtens Ark.
*** En gruppe arkæologer påstår, at de har fundet Pagtens Ark i en grotte på Nebo bjerget, således som det er beskrevet i 2. Makk. 2,5.

Som bevis har de taget billeder af noget de mener, er Pagtens Ark.
*** Larry Blazer er overbevist om at han har fundet Pagtens Ark i Ein Gedi, på vestbredden af Det Døde Hav.
*** En anden gruppe arkæologer siger at Pagtens Ark er gemt et sted mellem Betlehem og Hebron.
*** Ron Wyatt siger, at han har fundet Pagtens Ark i en grotte under det sted, hvor Jesus blev korsfæstet.
*** Et arkæologhold, som blev ledet af arkæologen Tom Crotser, hævder, at de har fundet Pagtens Ark i Jordan, i en hule ved bjerget Pisgah.
*** Arkæolog og arkitekt Leen Ritmeyer tror, at Pagtens Ark er i Es-Sakhra under den muslimske kuppel-sten.
*** Andre arkæologer mener, at Pagtens Ark er i en kirke i Axum i Etiopien.
*** Grant Jeffrey, siger, at Pagtens Ark har været i Etiopien, men nu er tilbage i Israel.
*** Andre siger, at Pagtens Ark er gemt på bjerget Horeb.
*** Opdageren og arkæologen Jonatan Gray siger, at han har fundet Pagtens Ark i Jerusalem, der hvor han mener at Jesus blev korsfæstet. Dette sted er efter al sandsynlighed det samme sted, som Ron Wyatt siger at han har fundet Pagtens Ark.

Som man kan se, er listen over personer, som påstår at de har fundet Pagtens Ark lang og der kunne nævnes endnu flere, eksempler på personer, som siger, at de ved hvor Pagtens Ark er.
Det vil i denne forbindelse også være på sin plads, at nævne Svejtseren Erich von Daniken, der er blevet mangemillionær på sine fantastiske bøger om rumvæsner og andre fantasifulde teorier. Så vidt jeg ved, har Erich von Daniken ikke påstået, at han har fundet Pagtens Ark, men han har i hvert fald nogle fantastiske teorier om, at Pagtens Ark var en meget kraftig radiosender hvorved man kunne komme i forbindelse med Gud.

Alle disse personer og grupper af arkæologer har en meget væsentlig ting til fælles, INGEN af dem, har kunnet fremvise noget der blot har den mindste antydning af, at være et bevis på, at de virkelig har fundet Pagtens Ark. Flere af dem har taget fotografier og video film af det de påstår, er Pagtens Ark, men ved en nærmere undersøgelse af disse billeder og film har det vist sig at være fup og svindel. Derfor er der ikke nogen af disse der har opnået nogen anerkendelse for deres såkaldte fund. De fleste af disse arkæologer og grupper har heller ikke opnået nogen særlig stor omtale og er derfor ikke blevet kendte.
Der er dog en undtagelse Ron Wyatt.

Jeg vil anbefale dig at gå ind i emne afdelingen, her i dette program og studere dette meget vigtige emne meget grundigt.

Hvad er det, at mange forskellige mennesker siger, at de har fundet?

Abrahams grav!
Johannes døberens hoved!
Pagtens ark! *