De 30 dage!

Vi har set på de to studier, "et ukendt antal dage og de 1335 dage begynder. Jeg håber også at du virkelig er gået i dybden med det første studie om søndagsloven og dyrets mærke. Hvis ikke du har det bør du gøre det NU, før du går i gang med studiet om de 30 dage.

De 30 dage er den tid der er fra begyndelsen af de 1290 dage, det vil sige, fra det tidspunkt, hvor loven om helligholdelsen af søndagen og dyrets mærke, bliver vedtaget og indtil den træder i kraft.

Den undersøgende dom er i fuld gang.

De der har haft de bedste evner og muligheder, har nu fået deres sag afgjort ved den himmelske domstol, og de der har fået Guds segl og sildig regnen forkynder nu det sande evangelium og den sidste advarsel med en kraft der aldrig før er set.

Hvilken lov vil blive vedtaget ved begyndelsen ad de 1290 dage?

1… Paven, som den øverste jordiske myndighed.

2… Søndagsloven. *

3… USA's, som verdens enehersker.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Profetierne opfyldes, og en stormfuld tid ligger foran os. Gamle uenigheder, som tilsyneladende har været dysset ned i lang tid, vil genopstå, og nye vil opstå. De vil blande sig, og det vil ske hurtigt. Englene holder de fire vinde tilbage, så de ikke slippes løs, før det særlige advarselsbudskab er givet til verden. Men mørke skyer trækker op, og uvejret vil bryde løs over verden - og for mange vil det komme som en tyv om natten.

Det var mange, der trak på smilebåndet, da vi for 20-30 år siden fortalte dem, at man ville vedtage søndagslove overalt i verden, og til og med love, der ville tvinge mennesker til at helligholde søndagen. Vi ser nu, at dette sker. Alt, hvad Gud har forudsagt, vil komme vil ske - ikke et af de ord han har talt, vil falde til jorden. Protestantismen rækker sine hænder ud over svælget for at gribe fast i pavemagtens, og der indgås et forbund for at udslette det fjerde buds sabbat. Det syndens menneske, som på Satans tilskyndelse indstiftede den falske sabbat, pavedømmets leder, vil blive ophøjet til at indtage Guds plads.

Hvem vil gå i forbund med hinanden?

1… USA. Og Kina.

2… Romerkirken og Rusland.

3… Protestanterne og katolikkerne. *

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Vi lever i den sidste tid. Regeringer og trossamfund går sammen for at modarbejde Guds plan. Sammenslutningen af mennesker som Gud havde planlagt skulle være en vej til at styrke godhed og lykke, er i stedet blevet brugt til at styrke det onde og fremkalde utilfredshed. Mennesker har tilsluttet sig de nedbrydende magter, og de menneskelige love er nu blevet sat i stedet for Guds love.

Dette er antikrists værk. Guds lov er blevet tilsidesat og skriften er blevet udskiftet med menneskers meninger. Satan er blevet jordens hersker og i hans hånd er fristelserne blevet en videnskab. Han regerede over et meget stort område. Synden har stimuleret de der følger ham til farlige aktiviteter. Mennesker har overgivet sig til evig ondskab. Salget af berusende drikke der ødelægger legemet er blevet frigivet af en kristen regering. Og de der har tilladelsen til at sælge de der gør mennesker til dæmoner er også de der vil vedtage en søndagslov, som bliver givet til verden i religionens navn.

Den overfladiske ondt tænkende i bekendelse vil forsøge at vække fordomme mod mennesker, som trofast varetager sin bekendelses-opgaver og bestrø hans sti med forhindringer; men disse prøvelser vil kun afsløre karakterens rene guld. Kristus vil være hans tilflugt for ordstrid. Selvom hans liv kan være hårdt og selvfornægtende og verdens agtelse kan være en fiasko, vil det i himlens øjne være en succes og han vil placeres som en af Guds adelsmænd. »De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.«

"Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevare Jesu vidnesbyrd." Åb. 12,17. I en nær fremtid vil vi se disse ord få deres opfyldelse, når de protestantiske kirkesamfund forener sig med verden og med pavemagten imod dem, der holder budene. Den samme ånd, som besjælede de pavelige i henrundne tider, vil lede protestanter til at følge en lignende fremgangsmåde over for dem, der bevarer deres troskab mod Gud.

Kirke og stat gør nu forberedelse til den forestående kamp. Protestanter arbejder under dække for at bringe søndagen i forgrunden, ligesom de romerskkatolske gjorde. Overalt i landet opfører pavedømmet sine høje og massive bygninger, i hvis hemmelige rum dets tidligere forfølgelser vil gentage sig. Og vejen forberedes for en storstilet åbenbarelse af de løgnens undere, hvormed Satan ville forføre endog de udvalgte, om det var muligt.

I Åb. 12,17 er der tale om nogle, som bevare Jesu vidnesbyrd.

Hvad er de også kendt for?

1… At bede meget.

2… At holde Guds lov. *

3… At følge lammet.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Det påbud, der vil udgå imod Guds folk, vil have megen lighed med den befaling, Ahasverus udstedte mod jøderne på Esters tid. Det persiske edikt havde sit udspring i Hamans had til Mordokaj. Ikke fordi Mordokaj havde gjort ham noget ondt, men han havde undslået sig for at vise ham en hyldest, der kun tilkommer Gud. Kongens beslutning mod jøderne var opnået under falske foregivender, ved at fremstille disse særskilte folk i et forkert lys. Satan anstiftede planen for at befri jorden for dem, der bevarede kundskaben om den sande Gud. Men hans intriger blev kuldkastet af en modvirkende magt, der råder iblandt menneskenes børn. Engle, som er vældige i magt, blev bemyndiget til at beskytte Guds folk, og deres modstanderes intriger faldt tilbage på dem selv. I den lille flok, der holder sabbatten, ser den protestantiske verden en Mordokaj i porten. Hans karakter og færd, der udtrykker ærbødighed for Guds lov, er en stadig irettesættelse til dem, som har forkastet Herrens frygt og træder hans sabbat under fødder; den uvelkomne gæst må ved et eller andet middel skaffes af vejen.

Det samme mestergeni, som lagde planer imod de trofaste i henrundne tider, søger fremdeles at befri jorden for dem, der frygter Gud og lyder hans lov. Satan vil anspore til harme imod den ringe minoritet, der samvittighedsfuldt undslår sig for at følge gængse skikke og overleveringer. Højtstående og ansete mænd vil slutte sig til de lovløse og slette for at rådslå imod Guds folk. Rigdom, geni og lærdom vil slutte sig sammen for at overøse dem med foragt. Forfølgende herskere, prædikanter og menighedsmedlemmer vil sammensværge sig imod dem. Med mund og pen, ved pralen, trusler og latterliggørelse vil de søge at kuldkaste deres tro. Ved falske fremstillinger og vrede klagemål vil de ophidse folkets lidenskaber. Da de ikke kan anføre et: "Så siger Skriften", imod dem, der forfægter Bibelens sandhed, vil de ty til undertrykkende lovbestemmelser for at afhjælpe mangelen. For at sikre sig popularitet og tilslutning vil lovgivere bøje sig for kravet om en søndagslov. De, der frygter Gud, kan ikke godkende en indstiftelse, der gør vold på en af tibudslovens forskrifter. På denne slagmark udkæmpes den sidste store kamp i striden mellem sandhed og vildfarelse. Og vi lades ikke i tvivl om udfaldet. Nu som på Mordokajs tid vil Herren forsvare sin sandhed og sit folk.

Ved det påbud, der påtvinger den pavelige institution i strid med Guds lov, vil USA. fuldstændigt tage afstand fra retfærdighed. Når protestantismen engang rækker sin hånd over svælget for at gribe romermagtens hånd, når den strækker sig ud over afgrunden, for at gribe spiritismens hånd, og når vort land under indflydelsen af dette trefoldige forbund fornægter ethvert princip i sin grundlov som en protestantisk og republikansk stat og træffer forholdsregler for at fremme pavelige vildfarelser og forførelser, da kan vi vide, at tiden er inde for Satans underfulde virke, og at enden er nær.

Hvilken "hånd" vil protestanterne og katolikkerne gribe fast i?

1… EU.

2… Sovjetunionen.

3… Spiritismens. *

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Åb 16,13 Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer.

Bemærk at der her er tale om tre urene ånder!

Muligheden for at det er protestanterne, katolikkerne og spiritisterne, der jo som vil tidligere i dette studie, har set, har indgået et kompagniskab. Vi kan allerede se begyndelsen til dette nu i dag.

Hvad ligner disse urene ånder?

1… Frøer. *

2… Skorpioner.

3… Drager.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Ligesom de romerske hæres ankomst var et tegn til disciplene på den overhængende ødelæggelse af Jerusalem, således må dette frafald være os et tegn på, at grænsen for Guds overbærenhed er nået, at vort lands ugudeligheds mål er fuldt, og at nådens engel er i begreb med at flyve bort for aldrig mere at vende tilbage. Guds folk vil da blive styrtet ud i de forhold med lidelser og død, profeten har skildret som Jakobs trængsel. De trofaste forfulgtes råb stiger op til Himmelen. Og ligesom Abels blod råbte fra jorden, er der også røster, som råber til Gud fra martyrers grave, fra havets dyb, fra bjergenes huler og fra klosterhvælvinger: "Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! vil du tøve med at dømme og hævne vort blod på dem, der bor på jorden?" Åb. 6,10.

Herren udfører sit værk. Hele Himmelen er i virksomhed. Al jordens dommer vil snart rejse sig for at hævde sin ringeagtede autoritet. Befrielsens tegn vil blive sat på de mennesker, som holder Guds bud, som har agtelse for hans lov, og som nægter at tage dyrets eller dets billedes mærke.

Gud har åbenbaret, hvad der skal ske i de sidste dage, for at hans folk må kunne være beredt til at bestå i modstanden og vredens storm. De, der er blevet advaret om de begivenheder, som venter dem, skal ikke roligt blive siddende og afvente den kommende storm og trøste sig med, at Herren vil skjule sine trofaste på trængselens dag. Vi skal være som mænd, der venter på deres Herre, ikke i ørkesløs forventning, men i alvorligt arbejde og med urokkelig tro. Det er ikke tiden for os nu til at lade vort sind være optaget med ting af underordnet betydning. Medens menneskene sover, har Satan travlt med at lægge forholdene således til rette, at Herrens folk ikke kan opnå barmhjertighed eller retfærdighed. Søndagsbevægelsen baner sig vej i det dunkle. De ledende skjuler den virkelige hensigt, og mange, der slutter sig til bevægelsen, ser ikke, hvor den underliggende strøm fører hen. Efter sin bekendelse er den mild og tilsyneladende kristelig; men når den engang taler, vil den åbenbare dragens ånd. Det er vor pligt at gøre alt, hvad der står i vor magt for at afvende den truende fare. Vi bør søge at nedbryde fordom ved at stille os i det rigtige lys over for folket. Vi bør vise dem, hvad spørgsmålet virkelig gælder, og således nedlægge den mest virkningsfulde protest imod forholdsregler, der indskrænker samvittighedsfriheden. Vi bør ransage Skrifterne og være i stand til at gøre rede for vor tro. Profeten siger: "De gudløse handler gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige." Dan 12,10.

Hvem er det der ifølge Daniel, ikke kan forstå, de ting der vil ske i den sidste tid?

1… De ugudelige – de gudløse. *

2… Hedningerne.

3… Katolikkerne.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

De, der har adgang til Gud ved Kristus, har en vigtig gerning for sig. Nu er tiden til at gribe vor styrkes arm. Davids bøn bør være prædikanters og lægmænds bøn: "Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov." Sl. 119,126. Lad Herrens tjenere græde mellem forhal og alter og råbe: "Herre, spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel." Joel. 2,17. Gud har altid virket for sit folk i dets yderste nød, når håbet om, at ødelæggelsen kunne afværges, syntes at være mindst. Gudløse menneskers planer og menighedens fjender er underlagt hans magt og hans forsyns ledelse. Han kan påvirke statsmænds hjerter; de oprørtes og misfornøjedes harme og deres, der hader Gud, hans sandhed og hans folk, kan bortvendes, ligesom vandstrømme kan vendes, hvis han så bestemmer. Bøn bevæger Almagtens arm. Han, som fører stjernerne frem i orden på himmelhvælvingen, han, hvis ord behersker bølgerne på det store dyb - denne samme ubegrænsede skaber vil virke til bedste for sit folk, dersom de påkalder ham i tro. Han vil lægge bånd på mørkets magter, indtil advarselen er forkyndt for verden, og indtil alle, som vil give agt derpå, er beredte til striden.

Katolikkerne erklærer at "protestanternes helligholdelse af søndagen er en hyldest, som de imod deres vilje viser den katolske kirkes myndighed." De der forstår det fjerde buds krav, men vælger at overholde den falske sabbat i stedet for den sande, ærer derved den magt der har udstedt den. Ændringen af det fjerde bud er den ændring der er omtalt i profetien, og overholdelse af den falske sabbat er at tage dyrets mærke. Tidligere generationers kristne helligholdt søndagen og troede, at de derved helligholdt bibelens sabbat, og der findes den dag i dag sande kristne i alle trossamfund, også inden for den katolske kirke, som ærligt tror, at søndagen er den sabbat, Gud har udpeget. Gud erkender disse menneskers gode vilje og oprigtighed. Men når søndagens helligholdelse skal gennemtvinges ad lovens vej, og når verden får oplysning om den sande sabbats krav på helligholdelse, vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på romerkirkens autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud.

Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke".

Hvad vil de, der efter at sandheden er blevet fremholdt for dem, fortsætter med at overtræde Guds bud, tage?

1… Deres eget liv.

2… Dyretsmærke. *

3… En krone på hovet,

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste trussel, som nogen sinde er udtalt til dødelige mennesker. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må i sandhed være forfærdelig. Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål; advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de skal straffes, og kan have mulighed for at undgå straffen.

I denne strid vil hele kristenheden blive opdelt i to store lejre de, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og de, der tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få "alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle" (Åb. 13,16) til at modtage "dyrets mærke", vil Guds folk ikke modtage det. Profeten fra Patmos så "dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder" syngende Moses' og Lammets sang. Åb. 15,2-3.

Når søndagens helligholdelse skal gennemtvinges ad lovens vej, og når verden får oplysning om den sande sabbats krav på helligholdelse, vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på romerkirkens autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud. Et sådant menneske hylder romerkirken og den statsmagt, som gennemtvinger det, som romerkirken har påbudt; det tilbeder dyret og dets billede. De mennesker, som så forkaster den dag, som Gud har kaldt tegnet på sin autoritet, og i stedet helligholder den dag, som romerkirken har udpeget som et symbol på sin overhøjhed, viser derved, at de modtager tegnet på lydighed mod romerkirken: "dyrets mærke", men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de, der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke".

Hvor mange lejre – grupper vil ikke blot alle de kristne, men hele verden blive opdelt i?

1… Utallige.

2… To. *

3… Syv.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

De mest højtidelige advarsler og de frygteligste trusler, der nogen sinde er rettet til dødelige mennesker, er dem, som den tredje engels budskab indeholder. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må være af en afskyelig karakter. Skal verden da ikke advares om, hvori den består? Jo, sandelig! Således handler Gud ikke med sine skabninger. Hans vrede rammer ingen, som er uvidende om sin synd. Før hans domme kommer over denne jord, skal naturen af denne synd forkyndes for verden, så mennesker kan vide, hvorfor disse straffedomme vil komme - og have mulighed for at undgå dem.

Det budskab, der indeholder denne advarsel er det sidste der kommer før menneske sønnens komme. De tegn, som han selv har givet, viser at hans komme er nær for hånden. Gennem næsten fyrre år har den tredje engels budskab lydt. Som et resultat af den store strid er to grupper dannet de, som tilbeder "dyret og dets billede", og modtager dets mærke, og de, som modtager" den levende Guds segl" og som har Faderens navn skrevet på deres pander. Det er ikke et synligt mærke. Timen er kommet da alle de, som er interesseret i deres sjæls frelse alvorligt og højtideligt bør undersøge; hvad Guds segl er og hvad dyrets mære er og hvordan vi kan undgå at tage det?

Guds segl, mærket eller tegnet på hans autoritet findes i det fjerde bud. Det er det eneste bud i loven, som henviser til Gud som himmelens og jordens skaber og klart skelner mellem den sande Gud og alle de falske guder. Gennem hele skriften er kendsgerningen om Guds skabende magt er citeret som beviset på, at han er over alle hedenske guddomme.

Sabbatten som er pålagt os i det fjerde bud blev indstiftet til minde om skabelsesværket, og således holde menneskers sind rettet mod den sande og levende Gud. Var Sabbatten altid blevet holdt, havde der aldrig været en afgudsdyrker, en ateist eller en utro. Den hellige overholdelse af Guds helligdag ville have ført menneskers sind til deres skaber. Tingene i naturen ville have bragt ham i deres erindring, og de ville være vidner om hans magt og hans kærlighed. Det fjerde buds sabbat er den levende Guds segl. Det peger mod Gud som skaberen, og er tegnet på hans retmæssige autoritet over de skabninger han har skabt.

Hvad er så dyrets mærke, hvis det ikke er den falske sabbat, som verden har accepteret i stedet for den sande?

Hvilket bud, er det eneste der henviser til Gud, som skaberen?

1… 3.

2… 4. *

3… 7.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Den profetiske erklæring at pavemagten vil sætte sig over alt, hvad der kaldes Gud eller hvad, der bliver tilbedt, er blevet fuldstændigt opfyldt ved ændringen af sabbatten fra den syvende dag til den første dag i ugen. Overalt hvor den pavelige sabbat bliver æret i stedet for Guds sabbat, har syndens menneske sat sig selv over skaberen af himmelen og jorden.

De, som hævder at Kristus ændrede sabbatten er i direkte modsætning til hans egne ord. I sin bjergprædiken sagde han: "Tro ikke jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne; jeg ikke kommet for at nedbryde, men for at fuldkomme. Thi sandelig siger jeg eder: før himmelen og jorden forgår skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå - før det er sket alt sammen. Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i himmeriget; men den, der holder dem, han skal kaldes stor i himmeriget." (Matt 5,17-19)

Katolikkerne anerkender, at ændringen af sabbatten blev foretaget af deres kirke, og de citerer denne ændring som et bevis på denne kirkes øverste autoritet. De hævder at ved at holde den første dag i ugen som sabbat, at protestanterne anerkender dens magt til at lovgive om guddommelige ting. Den romerske kirke har ikke frafaldet sit krav på ufejlbarlighed, og når verden og den protestantiske kirke accepterer den falske sabbat, som den har skabt, legaliserer de dette krav. De kan citere apostlenes og kirkefædrenes autoritet som forsvar for denne ændring, men det falske i denne tankegang er let genkendelig. Papisterne er skarpe nok til at se, at protestanterne bedrager sig selv, og villigt lukker øjnene for sagens fakta. Som Søndags helligholdelsen vinder frem, glæder han sig og føler sig overbevist om, at det til slut vil bringe hele den protestantiske verden ind under det romerske banner.

Forandringen af sabbatten er et tegn på romerkirkens autoritet. De, som skønt de forstår det fjerde buds indhold, vælger at helligholde den falske sabbat i stedet for den sande, viser derved lydighed mod den magt, som egenmægtigt har påbudt dette. Dyrets mærke er den katolske hviledag, der er blevet accepteret af hele verden i stedet for den dag, Gud har bestemt.

Der er sande kristne i alle kirkesamfund, også i det katolske. Ingen vil blive fordømt, før de har fået lys over det fjerde bud. Men når befalingen udgår om tvungen helligholdelse af den falske sabbat, og den tredje engels høje råb advarer mennesker mod at tilbede dyret og dets billede, vil der blive trukket en tydelig skillelinie mellem sandhed og løgn. Da vil de, som fortsætter med at overtræde Guds lov, få dyrets mærke.

Med hastige skridt nærmer vi os vedtagelsen af den falske sabbat vedtagelse. Når de protestantiske menigheder forener sig med den lovgivende magt i at støtte en falsk religion, som deres forfædre led de uhyggeligste straffe for at modarbejde da vil romerkirkens hviledag blive gennemtvunget ved kirkens og statens forenede autoritet. Der vil blive et nationalt frafald, som kun kan ende med nationens undergang.

Hvor meget af loven, sagde Jesus skulle forgå – blive ændret?

1… Ikke et bogstav. *

2… Det tiende bud.

3… Det fjerde bud.