I den første måned, på den trettende dag i måneden, blev kongens skrivere kaldt sammen, og der blev skrevet til kongens satrapper og til statholderne i hver enkelt provins og til stormændene i hvert enkelt folk, til hver enkelt provins med dens egen skrift og til hvert enkelt folk på dets eget sprog, ganske som Haman havde befalet. Det blev skrevet i kong Ahasverus' navn og forseglet med kongens signetring. Med ilbud blev der sendt breve ud til alle kongens provinser med besked om at udrydde, dræbe og tilintetgøre alle jøder, både unge og gamle, kvinder og børn, på én og samme dag, den trettende dag i den tolvte måned, måneden adar og om at røve og plyndre. En afskrift af denne skrivelse skulle udfærdiges som forordning i hver enkelt provins og offentliggøres for alle folkene, så de kunne være parat til den dag. Est 3,12-14

Den skrivelse der på dronning Esthers tid blev udstedt mod det jødiske folk, har stor lighed med den lov der snart vil blive vedtaget om at tage dyrets mærke.
På samme måde vil vedtagelsen af loven om dyrets mærke, ske under påskud af, at det er en hel anden sag man ønsker at fremme. Da man i 1972 ændrede kalenderen således at lørdagen ikke længere var den syvende dag, men søndagen blev den syvende dag. Dette skete under dække, af at man ønskede og gøre det lettere for erhvervslivet, med mandag som den første dag i ugen.
Modstanden mod denne ændring var MEGET BEGRÆNSET, fordi næsten ingen var klar over den virkelige årsag til at kalenderen skulle ændres. Den virkelige årsag til denne ændring, er at det var det første skridt væk fra den hviledag som Herren har givet, lørdagen den syvende dag i ugen, <1 Mos 2,2-3 + 2 Mos 20,8-11> til søndagen den første dag i ugen, som nu blev den syvende. At det så medfører at Jesus opstod en mandag morgen i stedet for søndag morgen, <Matt 28,1 + Mark 16,2> er blot en af de ting, som man i vide kredse foretrak at overse.
Loven om dyrets mærke vil efter al sandsynlighed ikke blive vedtaget som en religiøs lov, men som en lov der på en "god" måde skal hjælpe samfundet på enten den ene eller den anden måde. Der er for eksempel meget stor mulighed for at denne lov vil have noget med arbejdsmarkedet at gøre, da de forskellige faglige organisationer vil have en meget fremtrædende plads i denne sag, men dette bør ikke komme som nogen stor overraskelse for nogen. Vi har alle i gennem mange år kunnet følge med i hvordan de faglige organisationer under forskellige påskud har blokeret for de arbejdere og arbejdsgivere, som ikke ønskede at være med i en af disse organisationer. De der har fulgt med i de faglige organisationers magtspil, har været vidne til at de uden videre lukker en arbejdsplads i kortere eller længere tid, eller lukker for tilførsel af varer. Man har med disse eksempler fået et lille glimt af, hvordan dyrets mærke vil virke.
Gud har i sit ord givet sit folk vejledning om at de IKKE bør være medlem af nogen faglig organisation <2 Kor 6,14 + 2 Thess 3,6> selv om det ofte betyder at de ikke kan få det arbejde de ønsker.
Indførelsen af dyrets mærke vil være det største bedrag menneskene nogensinde har været udsat for. Satan vil gennem sine hjælpere i menighederne, i regeringer, inden for handel og industri ja kort sagt alle steder bruge al sin list og bedrageriske magt for at føre så mange som muligt bag lyset. Og han vil have suses med sin plan, hele verden vil følge hans bedrag. <Åb 13,3> De advarsler som Guds folk kommer med vil af de fleste blive overhørt og først når det er for sent vil befolkningen erfare at det var sandhed, som Guds folk fortalte og at det var løgn det ministrene, præsterne og landets ledende eksperter omtalte.

Alt for mange er i dag afhængige af andres meninger, kun meget få har en selvstændig mening og det er derfor let for de falske profeter at vildlede befolkningen.
Dyrets mærke vil være stærkt økonomisk betonet, specielt i den første tid. Det er derfor muligt at det er en del af Satans plan at få så mange som muligt til at stifte en stor gæld, således at han også på denne måde kan påvirke dem til at tage mærket. Det vil for eksempel ikke være usandsynligt, at de der tager mærket kan få nogle meget fordelagtige ordninger, for afviklingen af deres gæld, medens de der ikke ønsker at tage mærket ikke kan opnå en ordning.
I den første tid efter at dyrets mærke er blevet vedtaget vil det sandsynligvis være forbundet med en økonomisk fordel at have det og der vil ikke ske dem der ikke har det noget.
Da Jesus havde givet de onde ånder lov til at fare i svinene og de var styrtet i søen, bad befolkningen Jesus om at forlade deres egn. <Matt 8,31-34 + Luk 8,32-39> De økonomiske fordele vejede mere end Jesu tilstedeværelse og således vil det også være med mærket, de økonomiske fordele ved at have det, vil være så store at mange, at alene af den grund vil mange give afkald på deres frelser.
Efter nogen tid vil fordelene ved at have mærket vokse og de der ikke har det vil begynde at få forskellige problemer. På et endnu senere tidspunkt vil det på grund af tørken og den deraf følgende hungersnød, blive en nødvendighed at have mærket, da det kun er dem der har mærket som kan købe det daglige brød. <Åb 13,17>
INGEN ved i dag hvordan dette mærke ser ud og når Herren åbenbarer det for sit folk således, at de kan fortælle det videre til befolkningen, vil der blive leet af dem og man vil gøre hele denne sag til noget helt andet end det den i virkeligheden er. Men de der tager mærket, ID-kortet eller hvad det nu end bliver, vil være registrerede for evigt, som personer der har dyrets mærke.
Angående brugen af et ID-kort så er der nogle som mener at det ikke kan bruges da det jo blot kan kastes bort eller ødelægges. Her skal man huske på, at det er forbundet med store fordele at have dette mærke, både økonomiske og med hensyn til arbejde og mange andre ting, så alene af den årsag er det ikke sandsynligt at der er nogen som vil kaste det bort efter at have fået det. Bevidstheden om at de vil blive hånet og spottet, ja måske fængslet for ikke at have det, vil medføre at de der har fået et sådant kort vil passe godt på det. Endelig må man ikke glemme at disse ID-kort, hvis det er noget sådant som bliver brugt, er personlige med billede og at de er registrerede på EDB således at det kun tager et øjeblik og se hvem der har kortet og hvem der ikke har det. Når vi taler om disse ting skal vi dog hele tiden huske på, at der i dag ikke er nogen som ved hvordan dette mærke vil komme til at se ud. Om det bliver en form for ID-kort, et lazermærke på hånden eller noget helt andet. Derfor kan vi kun gætte på hvad det bliver og hvad der er mulighed for og om der vil blive brugt flere forskellige metoder.
En undskyldning om at man ikke troede det var rigtigt, det som Guds folk fortalte, eller at man troede på dem der sagde at man kunne komme af med det igen, vil ikke hjælpe. Selv om Satan gennem slangen forsikrede Eva om noget andet <1 Mos 3,4-5> så medførte det alligevel, at hun syndede og dermed også at hun skulle dø.

I november måned 1990 kunne man i HK bladet "Hovsa" se denne opfordring.
Slut med 1000 års kristent overherredømme.
SEND ALLE KRISTNE UD AF DANMARK.

I 1000 år har de kristne indfiltret samfundets øverste magtorganer og taget magten over danernes land. Vi vil rejse os mod dette overgreb mod den sande danske kultur. Mod dansk levevis og sund dansk tradition. Vi opfordre alle sande danskere til at gøre op med de fremmedes kristne undergravning af vore stolte og ædelmodige guder.
Send de kristne hjem, hvor de kom fra.

Når man i den forbindelse tænker på, hvilke metoder de faglige organisationer bruger over for ikke kristne, er det ikke svært at forestille sig hvordan de vil opføre sig, når der kommer en lov imod de kristne.
Nogle har i tidens løb fremsat den teori, at dette at man holdt søndagen betød, at man havde taget eller tog dyrets mærke. En sådan teori er grebet ud af den blå luft. Dette at helligholde søndagen har aldrig og vil heller aldrig medføre fortabelse, eller at man tager dyrets mærke. At helligholde den Bibelske sabbat, lørdagen har heller aldrig og vil heller aldrig medføre, at en person bliver frelst, eller modtager Guds segl. Frelsen og den sande hviledag lørdagen HØRER SAMMEN, men der er meget mere end helligholdelsen af hviledagen der afgør om en person frelses eller ikke. Således er det også med dyrets mærke og søndagen, de hører sammen, men det betyder ikke at man tager mærket fordi man helligholder søndagen.
Det er vigtigt at bemærke at INGEN, absolut ingen, end ikke Satan med hele sin hær af falske profeter og onde ånder har magt til at give en eneste dyrets mærke. Ligesom det er dig og dig alene der har magt til at vælge at følge Jesus og lide forfølgelse, fængsel og måske martyrdøden, således er det også kun dig og kun dig alene der kan vælge at tage dyrets mærke.
Ingen kan tage din plads i dommen, ingen kan give dig dyrets mærke. Begge dele er et personligt valg, som du selv skal træffe, INGEN KAN GØRE DET FOR DIG. <Ez 14,12-20> Årsagen hertil er, at det er dig, der skal bære konsekvenserne af dette valg.

Men ligesom ved frelsen er det ikke noget der afgøres på et øjeblik, men er et resultat af en lang række af valg gennem mange, mange år. Hvis du den ene gang efter den anden med dine handlinger og dine ord har vist at du ikke ønsker, at følge den vej, som Guds ord har vist dig, ja, så er vejen åben for at du efter al sandsynlighed tager dyrets mærke.
De, som lidt efter lidt har givet efter for verdens krav og føjet sig efter verdens skik og brug, vil ikke finde det vanskeligt at give efter til den tid. Hellere tage mærket end at blive genstand for hån og spot. Striden står mellem Guds bud og menneskers bud. På den tid vil slaggerne blive skilt fra guldet. Mangen en stjerne, som vi har beundret for dens glans, vil da gå ud i mørket. Avnerne vil som en sky blive blæst bort af vinden, selv fra steder, hvor vi troede det var gylden hvede.

Tidligere generationers kristne helligholdt søndagen og troede, at de derved helligholdt Bibelens sabbat. Der findes den dag i dag sande kristne i alle trossamfund, også inden for den katolske kirke, som ærligt tror, at søndagen er den hviledag, som Gud har udpeget. Gud anerkender disse menneskers gode vilje og oprigtighed. Men når søndagens helligholdelse bliver gennemtvunget ved lov og når verden får oplysning om den sande sabbats krav om helligholdelse, da vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på menneskers autoritet, stille sig på fjendens side. Det er først når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene, og de har haft mulighed for, på et rimeligt grundlag at vælge mellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov tager dyrets mærke.
Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste advarsel som nogen sinde er udtalt over dødelige mennesker. Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål. Advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de bliver straffet, og for at de har mulighed for at undgå straffen.
Alle de kristne blive opdelt i to store lejre, de der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus og de der tager mærket. En af de ting der kendetegner hele denne sag er forskellen mellem Guds måde at gøre ting på og så den måde som mennesker der er under Satans kontrol arbejder på. Det er frivilligt om du vil følge Guds vej eller ikke. <2 Mos 31,13 og 17 + Ez 20,12 og 20> Gud giver mennesket frihed til at vælge hvordan det ønsker at leve sit liv, og hvem det ønsker at tjene. De religiøse, Politiske, faglige og andre organisationer, som er under den ondes kontrol, er ikke tilhænger af at vi selv skal kunne vælge. Brugen af magt og umenneskelige metoder for at få anderledes tænkende til at følge disse organationers vilje er ikke ukendt, hverken her i landet eller i udlandet. Ganskevist har de Politiske og religiøse organationer her i landet endnu ikke rigtig vist dette. De faglige organationer, specielt på arbejdernes side har ved flere lejligheder vist hvilke djævelske midler de er rede til at tage i brug for at gennemføre deres diktatoriske planer om strejke og blokade. Det er disse tre de faglige, politiske og de religiøse organationer, som vil gennem trumfe en lov der er imod Guds folk. <Åb 13,15-17>
Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle til at tage dyrets mærke, <Åb 13,16> vil Guds folk ikke tage det. <Åb 15,2-3>

Før sin korsfæstelse forklarede Jesus sine disciple, at han skulle dø og atter opstå. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg og kunne ikke udholde tanken om, at han skulle lide en vanærende død. De glemte de ord som de trængte til at huske og da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, de ikke var blevet advaret. I profetierne åbenbares fremtiden for os, lige så tydeligt som den blev for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor er der tusinder af mennesker, som ikke kender disse betydningsfulde sandheder.

Når Gud sender os advarsler, der er så betydningsfulde, at de blive forkyndt af hellige engle, som flyver midt oppe under himmelen, <Åb 14,6-11> forlanger han, at et hvert menneske, som er i besiddelse af sund fornuft, skal give agt på budskabet. De frygtelige straffe, som truer alle dem, der tilbeder dyret og dets billede, <Åb 14,9-11> bør få alle til flittigt at studere profetierne og lære, hvad dyrets mærke er og hvorledes man undgår at tage det. Men alt for mange mennesker lukker deres øren for sandheden og foretrækker opdigtede historier.
Idet apostlen Paulus skuede ned til de sidste dage, sagde han: "Der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære." <2 Tim 4,3> Den tid er allerede kommet. De fleste mennesker bryder sig ikke om Bibelens sandheder, fordi de er i modstrid med det syndige, verdslige hjertes begær. Satan skaffer dem de bedrag, de elsker, men Gud vil her på jorden have et folk, som betragter Bibelen og Bibelen alene som målestok for alle læresætninger og som grundlaget for alle doktriner. Hverken lærde mænds meninger, videnskabelige sammenslutninger, trosbekendelse eller bestemmelser fra gejstlige rådsforsamlinger, eller flertallets røst bør betragtes som bevis for eller imod en religiøs læresætning. Før vi anerkender nogen læresætning eller forskrift, bør vi forlange et "Så siger Herren" til støtte derfor.

Gud har i alle slægtled ladet sine tjenere gå i rette med synden både i verden og inden for menigheden, men menneskene ønsker kun at høre de blide ord og sætter ikke pris på den rene sandhed.
Adskillige reformatorer besluttede at udvise stor forsigtighed, når de angreb kirkens og landets synder. Men Guds Ånd kom over dem, ligesom den kom over Elias og fik ham til at fordømme en ond konges, og folks synder. <1 Kong 18,17-21> Når Guds Ånd kom over reformatorerne kunne de heller ikke lade være med at forkynde Bibelens klare ord og de læresætninger, som de tidligere havde været ængstelige for at forkynde. De blev tvunget til nidkært at forkynde sandheden og den fare, som truede jordens befolkning. <2 Tim 4,1-4> Uden frygt for følgerne, udtalte disse mænd de ord som Gud gav dem, og folket blev tvunget til at høre på deres advarsler. Den tredje engels budskab vil blive forkyndt på samme måde.
Når den tid kommer, vil Herren benytte sig af ydmyge redskaber og vejlede de mennesker, som har overgivet sig til ham. Disse tjenere vil i højere grad blive skikket til deres gerning ved Helligåndens salvelse end ved skoleuddannelse. Troende og gudfrygtige mænd vil føle sig kaldet til med hellig iver at forkynde de ord, som Gud giver dem. De vil afsløre Babylons synder. Alt vil blive afsløret de frygtelige resultater af at gennemtvinge kirkeledernes forordninger ved de borgerlige myndigheders hjælp, spiritismens fremmarch og romerkirkens hemmeligheder. Tusinder og atter tusinder, som aldrig før har hørt om disse ting, vil lytte opmærksomt. At Babylon er de menigheder, som afviger fra den sande lære og at disse menigheder er faldet på grund af de vildfarelser og synder og forkastelsen af den sandhed, som blev sendt dem fra Himmelen, er helt nyt for de fleste. Mange vil opsøge deres Præst og spørge: "Er det vi har hørt, sandt?" og for at berolige deres samvittighed vil præsterne forkynde fabler og forudsige ting, som er tiltalende. Men da mange nægter at slå sig til tåls med menneskers myndighed og kræver et klart "Så siger Herren" vil de fleste præster, ligesom fortidens farisæere, blive opfyldt af vrede over, at deres myndighed drages i tvivl, og de vil anklage budskabet for at være fra Satan og ophidse masserne, til at håne og forfølge de mænd, som forkynder dette budskab.
Budskabets kraft vil kun gøre vreden endnu større hos dem, der nægter at tro det. De religiøse ledere vil gøre sig overmenneskelige anstrengelser for at spærre vejen for lyset, af frygt for at det skal komme til at skinne på deres hjord. De vil bruge alle til rådighed stående midler for at hindre at disse betydningsfulde emner studeres. Kirken vil til sidst være nødt til at bede de civile myndigheder om hjælp, og på dette punkt vil katolikker og protestanter slutte sig sammen.
De der ikke vil følge den lov der bliver vedtaget, vil blive truet med bøder og fængselsstraffe. Nogle vil få tilbudt høje stillinger eller andre goder, mod at de til gengæld afsværger deres tro. Men de svarer det samme som Luther gav under lignende omstændigheder. "Vis os vor vildfarelse ved hjælp af Guds ord!" De, der står anklaget, fremfører ved Guds hjælp et kraftigt forsvar for sandheden, <Matt 10,19 + Luk 12,11 og 21,13-15> og nogle af deres tilhørere lader sig overbevise og beslutter sig til for fremtiden at adlyde alle Guds bud. På den måde bringes lyset til tusinder, som ellers aldrig ville have fået kendskab til disse sandheder. Samvittighedsfuld lydighed mod Guds ord vil blive behandlet som oprør. Forblindet af Satan vil forældre behandle deres troende børn med strenghed, og herskaber vil undertrykke de tjenestefolk, som adlyder Guds bud. Kærlighed vil blive forvandlet til had, børn vil blive gjort arveløse og fordrevet fra deres hjem. Da vil Paulus' ord gå i opfyldelse: "Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt." <2 Tim 3,12>

Når sandhedens forkæmpere nægter at helligholde søndagen, vil mange af dem blive kastet i fængsel mens andre bliver landsforvist eller behandlet som slaver. Menneskeligt set synes alt dette nu at være umuligt, men når Guds tilbageholdende Ånd gradvis trækkes tilbage fra menneskene og de bliver behersket af de magter, som hader de guddommelige forskrifter, vil der ske besynderlige ting. Da vil det menneskelige hjerte tømmes for gudsfrygt og kærlighed, og blive ondt. <1 Mos 6,5 + Es 32,6 + Matt 15,19>

Når uvejret nærmer sig, vil mange som have foregivet at tro på den tredje engels budskab, svigte sagen og slutte sig til modstanderne. Begavede og veltalende mænd som tidligere elskede sandheden, vil til den tid bruge deres evner til at bedrage og vildlede sjæle og de bliver deres tidligere brødres værste fjender. <Sl 55,13-15> Når Guds folk, stilles for retten for at gøre rede for deres tro, er disse frafaldne Satans bedste redskaber. De lyver om dem og anklager dem og ved hjælp af falske vidnesbyrd sætter de dommerne op imod dem. Under disse forfølgelser vil Herrens tjeneres tro blive prøvet. Guds folk har trofast forkyndt advarselen og kun holdt sig til Gud og hans ord.
De har ikke taget hensyn til deres timelige interesser eller søgt at bevare deres gode omdømme eller deres liv. Men når en storm af modstand og forsmædelse bryder løs over dem, er der alligevel nogle af dem som vil fyldes med forfærdelse og udbryde: "Hvis vi havde forudset resultatet af vor forkyndelse ville vi have tiet." Vanskelighederne tårner sig op omkring dem. Satan hjemsøger dem med utallige fristelser. Det arbejde, de har påtaget sig synes nu uoverkommeligt. De trues med tilintetgørelse. Den begejstring som tidligere opfyldte dem, er forsvundet; men de kan alligevel ikke give op. De føler sig hjælpeløse og søger derfor styrke hos den Almægtige. De husker at de ord de udtalte, ikke var deres egne, men ordene var indgivet af ham som befalede dem at forkynde advarselen, og de kunne ikke undlade at forkynde den.
I tidligere tider har Guds tjenere gennemgået lignende prøvelser. Wiclif, Hus, Luther, Tyndale, Baxter og Wesley krævede at alle læresætninger skulle prøves ud fra Bibelens ord og erklærede at de ville afsværge alt, hvad Bibelen fordømte. Disse mænd blev grusomt forfulgt, men de holdt ikke op med at forkynde sandheden. Forskellige perioder i kirkens historie har været præget af, at der blev forkyndt en ny sandhed som svarede til Guds folks behov på netop det tidspunkt. Gud har befalet sine tjenere at forkynde det sidste tilbud om nåde for verden og de kan ikke forholde sig tavse uden at risikere at fortabe deres sjæle. Kristi sendebud tage ikke hensyn til konsekvenserne. De må gøre deres pligt og overlade resten til Gud. Når modstanden vokser til hidtil uanede højder, bliver Guds tjenere atter rådvilde, for de synes at de selv er skyld i den opståede krise. Men deres samvittighed og Guds ord beroliger dem og forsikrer dem, at de har fulgt den rette vej, og skønt deres prøvelser ikke ophører får de styrker til at bære dem.
De der tjener Gud vil blive angrebet af onde mennesker, som opfatter deres eksempel som en irettesættelse, og forene sig med de onde engle og søge at skille de hellige fra Gud ved hjælp af lokkende fristelser. Når dette ikke lykkes, griber de til magt for at tvinge Guds folks samvittighed.

Frelserens profeti om de straffedomme, der ville ramme Jerusalem, vil gå i opfyldelse igen. Jerusalems ødelæggelse giver blot et svagt begreb om det der skal komme. Guds Søns andet komme er forudsagt af læber der ikke tager fejl. "Da skal alle folkestammer på jorden jamre sig og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med kraft og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser." <Matt 24,30-31> Da vil de der ikke adlyder evangeliet, blive fortæret med et åndepust af hans mund og tilintetgjort af den kraft, som udfoldes ved hans komme. <2 Thess 2,8>
Vi bør vise den største agtpågivenhed, for at vi ikke skal gå glip af den undervisning, som Kristi ord indeholder. Jesus fortalte på forhånd disciplene, at Jerusalem ville blive ødelagt og gav dem et tegn på byens forestående fald, for at give dem lejlighed til at flygte. På samme måde har han oplyst verden om den endelige prøve og givet tegn på dens nærhed for at give alle dem der ønsker det, anledning til at flygte for den kommende vrede. De der ser disse varsler om hans komme, skal vide at han er nær for døren. <Matt 24,33> Derfor lyder hans formaning: "Våg derfor!" <Mark 13,35> Men for dem, der ikke våger, kommer Herrens dag, som en tyv om natten. <1 Thess 5,2-5>
Verden er ikke mere villig til at tro på det budskab, der gælder for denne tid, end jøderne var til at give agt på Frelserens ord om Jerusalems ødelæggelse. Guds dag vil komme bag på de gudløse, uanset hvornår den kommer. Mens livet går sin sædvanlige gang; mens menneskene er optaget af fornøjelser, af forretning, af at handle og tjene penge. <Luk 17,28> Når de religiøse ledere lovpriser fremgangen i verden vil menneskene blive dysses ind i en falsk tryghedsfølelse, og da kommer undergangen pludselig over de ligegyldige og gudløse, ligesom tyven der lister sig ind i den ubevogtede bolig ved midnat, og de skal ingenlunde undslippe. <1 Thess 5,3>
Jordens befolkning har ingen anelse om, hvad det betyder at Guds ånd stadig holder Satans hær af fordærvede mennesker tilbage fra at udøve deres ødelæggende værk. <2 Thess 2,7 + Åb 7,1-3> Men når dommen over de levende begynder og den tilbageholdende ånd gradvis trækkes væk fra jorden vil der komme en trængselstid over jordens befolkning, som der aldrig har været mage til <Dan 12,1 + Matt 24,21 + Mark 13,19> og da vil de frygtelige trængsler og forfølgelser der var ved Jerusalems ødelæggelse og på Paulus' tid være for intet at regne i forhold til den ondskab mennesker vil vise over for dem der ikke vil tage dyrets mærke og fornægte Himlens og jordens skaber. Specielt når følgerne af den frygtelige hungersnød og de øvrige af Guds straffedomme der til den tid hærger jorden, begynder at vise sig vil ondskaben mod anderledes troende blusse op. Satan vil få jordens befolkning til at tro at denne tørke er en straf fra Gud fordi der stadig er en gruppe som ikke har taget mærket og fulgt den lov som de verdslige myndigheder har vedtaget.

Jøderne havde ikke selv magt til at dømme Jesus til døden, men var afhængig af en verdslig myndighed, Pilatus dømte ham til døden. <Joh 18,31 - 19,16> Sådan vil det også være med søndagsloven og loven om dyrets mærke. Den katolske kirke har ikke selv myndighed til at få en sådan lov vedtaget, men på en snedig måde og ved gennem længere tid at bearbejde de protestantiske trossamfund, er det lykkedes for den katolske kirke at få protestanterne til at ønske en sådan lov og de er derfor gået til myndighederne, den lovgivende magt i USA for at få en lov om helligholdelse af søndagen vedtaget. Hvornår den endelige vedtagelse finder sted kan ingen sige, men alle forhindringer er fjernet og kun Guds uendelige kærlighed hindrer den endelige vedtagelse.

Under vort studium af dette emne, har vi i en af de Apokryfiske bøger bemærket en tekst, som vi i denne sammenhæng har fundet meget interessant, da der i den er utroligt mange ting som ligner de forhold der er nu og de love der meget snart vil blive vedtaget.

FØRSTE MAKKABÆERBOG 1,41-64
Derpå lod kongen udgå en skrivelse til hele sit rige, om at alle skulle udgøre et folk, og at enhver skulle opgive sine særlige skikke. Alle hedningerne føjede sig efter kongens befaling, og mange israelitter fandt ligeledes behag i hans gudsdyrkelse, så de ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten. Kongen sendte da til Jerusalem og byerne i Judæa sendebud med forskrifter om, at man skulle følge skikke, som var fremmede i landet; man skulle afskaffe brændoffer, slagtoffer og drikoffer i helligdommen, vanhellige sabbater og højtider, besmitte helligdom og hellige, opføre hedenske altre, offerhelligdomme og afgudshuse, ofre svinekød og urene dyr, lade drengebørnene være uomskårne og besmitte sig selv med alskens urent og vanhelligt, så man glemte loven og kom bort fra alle dens bestemmelser: Og enhver, som ikke handlede efter kongens befaling, skulle miste livet. Alle disse bestemmelser stod i den skrivelse, som han lod udgå til hele sit rige. Tillige indsatte han tilsynsmænd over hele det jødiske folk og påbød, at byerne i Judæa skulle ofre by for by. Da sluttede mange af folket sig til dem, enhver nemlig, som ville forlade loven; og de fór hårdt frem i landet og nødte israelitterne til at søge skjul, hvor som helst de kunne finde et tilflugtsted.
På den femtende dag i måneden kislev i året 145 (=168 fK.) opførte de "ødelæggelsens vederstyggelighed" på brændofferalteret; rundt omkring i byerne i Judæa opførte de af gudsaltre og ved husdørene og på gaderne ofrede de røgelse. De lovbøger, som de fandt, sønderrev de og kastede på ilden: Og når pagtens bog blev fundet hos nogen eller hvis nogen holdt sig loven efterrettelig, var han efter kongens forordning hjemfalden til dødsstraf. Således fór de i deres vælde frem mod Israel, mod alle dem, de traf i byerne, måned efter måned. Og på den femogtyvende dag i måneden ofrede de på det afgudsalter, som var opført oven på brændofferalteret. De kvinder, som havde ladet deres børn omskære, straffede de med døden, således som det var befalet, ja de hængte de spæde børn om halsen på dem, og de lod tillige deres husstand og de mænd, som havde udført omskærelsen, lide døden. Men mange i Israel tog mod til sig og holdt fast ved ikke at ville spise noget urent; de foretrak døden fremfor at besmitte sig med sådanne spiser og vanhellige den hellige pagt; og således led de døden. En frygtelig vredesdom hvilede tungt over Israel.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.com