Til Forsiden

Dyrets mærke V.

 

Ingen har endnu fået dyret mærke. Prøvens time er endnu ikke kommet. Der er sande kristne i alle kirkesamfund, også i det katolske. Ingen vil blive fordømt, før de har fået lyset og set, hvad det fjerde bud pålægger os. Men når der vedtages en lov, som kræver den falske sabbat overholdt, og den tredje engels høje råb advarer mennesker mod at tilbeder dyret og dets billede, vil en tydelig skillelinje blive trukket mellem det, der er falsk, og det, der er sandt. Da vil de, som fortsætter i overtrædelse, få dyrets mærke.

Mange har aldrig forstået,at søndagen ikke er det fjerde buds sabbat. I sin listighed, har Satan tilsløret denne kendsgerning og fremholdt en almindelig dag som hellig, for at hele verden kunne stå som skyldige i overtrædelse overfor Gud. Mange er yderst uvidende om, at de ikke holder det fjerde bud. Det er væsentligt for alle at søge efter sandheden fra den guddommelige bog, for at de kan finde ud af, hvad Herren siger om dette spørgsmål. Mennesker har sagt mange ting, men vi kan ikke bygge vor tro på noget menneskes ord. Der er to sider af denne sag. Himmelens Gud viser os sin lov og Satan viser sin falske sabbat. Der er to klasser mennesker; De lydige og de ulydige, de fristede og de fristerne.
Men tid er kommet, da det sande lys skal skinne midt i det moralske mørke. Den 3. engelsk budskab er blevet sendt til verden for at advare menneskene mod at modtage dyrets mærke eller hans billede på deres pande eller i deres hånd. At få dette mærke,vil sige at nå frem til den samme beslutning, som dyret har truffet og at forsvare de samme ideer,som er i direkte modstrid med Guds ord. Om alle, som modtager dette mærke,siger Gud; "De skal drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger og han skal pines med ild og svovl for Lammets øjne." Åb 14,10.
Hvis sandhedens lys er blevet vist jer og åbenbarer det fjerde buds sabbat og viser, at der intet holdepunkt er i Guds ord for søndagshelligholdelse og I alligevel klynger jer til den falske sabbat og nægter at holde den sabbat, som Gud kalder min hellige dag, så modtager I dyrets mærke. Hvornår finder dette sted? - Når I adlyder den lov, som byder jer at holde op med jeres arbejde om søndagen og tilbede Gud, alt imens I ved, at der ikke findes ét ord i Bibelen,der viser, at søndagen er andet end en almindelig arbejdsdag, så samtykker I, i at modtage dyrets mærke og afstår fra Guds segl. Hvis vi modtager dette mærke i vor pande og på vor hånd, så må den dom, der er udtalt over der ulydige falde på os. Men den levende Guds segl er på dem, der samvittighedsfuldt holder Herrens sabbat.

Katolikkerne erklærer at "protestanternes helligholdelse af søndagen er en hyldest, som de imod deres vilje viser den katolske kirkes myndighed." De der forstår det fjerde buds krav, men vælger at overholde den falske sabbat i stedet for den sande, ærer derved den magt der har udstedt den. Ændringen af det fjerde bud er den ændring der er omtalt i profetien, og overholdelse af den falske sabbat er at tage dyrets mærke. Tidligere generationers kristne helligholdt søndagen og troede, at de derved helligholdt bibelens sabbat, og der findes den dag i dag sande kristne i alle trossamfund, også inden for den katolske kirke, som ærligt tror, at søndagen er den sabbat, Gud har udpeget. Gud erkender disse menneskers gode vilje og oprigtighed. Men når søndagens helligholdelse skal gennemtvinges ad lovens vej, og når verden får oplysning om den sande sabbats krav på helligholdelse, vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på romerkirkens autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud.
»<KMKOS 211/1... DSS 397> Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke". Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste trussel, som nogen sinde er udtalt til dødelige mennesker. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må i sandhed være forfærdelig. Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål; advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de skal straffes, og kan have mulighed for at undgå straffen.

Kære bror! Jeg vil prøve at besvare dit spørgsmål angående, hvad du skal gøre, dersom der bliver gennemført søndagslove.
Det lys, Herren gav mig på et tidspunkt, hvor vi netop ventede en sådan krise, som den, der synes at nærme sig for dig, var, at når folket blev påvirket af en forførende magt til at gennemtvinge søndagens helligholdelse, Da skulle syvende dags adventisterne vise deres visdom ved at afholde sig fra almindeligt arbejde på den dag og hellige den til missionsarbejde.
At trodse søndagslovene vil blot medføre en stærkere forfølgelse fra de ivrige religiøse ledere, som søger at gennemtvinge dem. Giv dem ingen mulighed for at kalde jer lovbrydere. Hvis de ikke har andre at gå i rette med end mennesker, som hverken frygter Gud eller mennesker, vil det snart miste nyhedens interesse for dem, og de vil se, at det hverken er konsekvent eller tiltalende for dem at være så nøjeregnende med hensyn til søndagshelligholdelse. Bliv bare ved med jeres missionsarbejde med Bibelen i hånden, og fjenden vil forstå, at han kun har forværret sin egen sag. Man får ikke dyrets mærke, fordi man viser, at man forstår, at det er klogt at bevare freden ved at afholde sig fra arbejde, som virker provokerende, når man på samme tid udfører et arbejde af allerstørste betydning.
Når vi bruger søndagen til missionsarbejde, tager vi svøben ud af hånden på de impulsive og nidkære mennesker, at ville gælde sig over at kunne ydmyge syvende dags adventisterne. Når de finder ud af, at vi bruger søndagen til at besøge mennesker og åbne skifterne for dem ,vil de indse, at det er nytteløst for dem at prøve på at hindre vort arbejde ved at indføre søndagslove.
Søndagen kan bruges til at udføre forskelligt arbejde, som fremmer Guds sag. Der kan holdes friluftsmøder og møder i hjemmene. Men kan arbejde fra hjem til hjem. De, som skriver, kan anvende denne dag til at skrive deres artikler. Så ofte, som det er muligt, bør der holdes religiøse møder om søndagen. Gør disse møder virkelig interessante. Syng ægte vækkelsessange og tal med kraft og forvisning om Frelserens kærlighed. Tal om afholdenhed og om virkelige religiøse erfaringer. Derved vil man lære meget om, hvordan man bør arbejde, og mange sjæle vil blive nået.
9T 233/2... 3VFM 348 Lad lærerne ved vore skoler anvende søndagen til missionsarbejde. Det blev sagt mig, at de på den måde kunne hindre fjendens hensigter. Lad lærerne tage eleverne med sig for at holde møder for dem, som ikke kender sandheden. De vil da opnå meget mere, end de kunne på nogen anden måde.

I Åbenbaringen 13 bliver dette tydeligt fremstillet: Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Derefter afsløres den magt, der gør undere: Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: Dyrets navn eller dets navns tal. Åb 13,17.
Det er den prøve, Guds folk må udsættes for, før de bliver beseglet. Alle, som beviser deres troskab mod Gud ved at holde hans lov og nægte at acceptere en falsk sabbat, vil stille sig under Herren Gud Jehovas banner og få den levende Guds segl. De, der opgiver den sandhed, som er af himmelsk oprindelse, og accepterer søndagen som sabbat, vil få dyrets mærke.