HAR  GUD  HEMMELIGHEDER  FOR  SIT  FOLK?

 

Hensigten med al den sorg og angst, Abraham udholdt i denne mørke og frygtelige prøve, var at give hans forstand et indtryk af genløsningsplanen for faldne mennesker. Hans egen erfaring gav ham en forståelse af, hvor usigelig stor den evige Guds selvfornægtelse var, når han gav sin egen søn i døden for at redde mennesket fra fuldstændig ødelæggelse. For Abraham kunne ingen sjælelig tortur sidestilles med den, han udholdt ved at adlyde den guddommelige befaling om at ofre sin søn.

Gud hengav sin søn til et liv i fornedrelse, selvfornægtelse, fattigdom, møje og forsmædelse, ja, til den kvalfulde død ved korsfæstelsen. Men da kom der ingen engel for at forkynde det glædelige budskab: "Det er nok; du behøver ikke at dø, min elskede søn." Legioner af engle ventede med sorg i det håb, at Gud ligesom i til fældet med Isak i sidste øjeblik ville afværge hans beskæmmende død. Men englene fik ikke lov til at bringe et sådant budskab til Guds kære søn, Ydmygelsen i retssalen og undervejs til Golgata fortsatte. Han blev spottet, forhånet og spyttet på. Han udholdt spottelse, hånsord og forsmædelse fra dem, der hadede ham, ind til han bøjede sit hoved på korset og døde.

Gud har altid prøvet sit folk i lidelsens ovn for at det skal vise sig trofast og sandt og renses fra al uretfærdighed. Efter at Abraham havde udstået den alvorligste prøve han kunne sættes på, talte Gud til ham ved sin engel således: Nu ved jeg, at du frygter Gud, fordi du ikke har sparet din søn, din eneste, for mig. Denne store troens handling får Abrahams karakter til at stå som noget ganske særlig smukt. Den viser tydeligt hans fuldkomne tillid til Herren; for Ham holdt han intet tilbage, end ikke løftets søn.

Intet er for dyrebart til at ofres til Jesus. Hvis vi overlader Ham de evner og midler, Han har betroet os, vil han give os flere.
Enhver gerning, vi gør for Kristus, vil blive belønnet af Ham.

Enhver pligt, vi udfører i Hans navn, vil bidrage til vor egen lykke. Herren overgav sin højt elskede søn til korsets pinsler for at alle, som tror på Ham, skulle blive et i Jesu navn. Når Kristus bragte så stort et offer for at frelse mennesker og bringe dem i hellig enhed, hvilket offer kan da være for stort for hans efterfølgere for at bevare denne enhed?

1Joh 3,13-17 I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden.

Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham - hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?

Hvad må vi ikke undre os over?

1… At vi er fattige!
2… At verden hader os!
3… At Gud elsker os!