HAR  GUD  HEMMELIGHEDER  FOR  SIT  FOLK?

 

Hør en gang hvad Bibelen har at sige om de vantro.

Når det hedder: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, hvem var det så, der havde hørt ham og alligevel gjorde oprør? Var det ikke alle dem, der anført af Moses var vandret ud fra Egypten? Og hvem var det, han harmedes på i fyrre år? Var det ikke på dem, der syndede, og hvis lig kom til at ligge i ørkenen? Og hvem gjaldt det, når han svor, at de ikke skulle komme ind til hans hvile, om ikke dem, der havde været ulydige? Vi ser altså, at det var på grund af deres vantro, at de ikke kunne komme derind. Hebr 3,15-19.

Hvad var årsagen til at de ikke kom ind i Kanaan?

Vantro!

Skønt I ved det alt sammen, vil jeg alligevel minde jer om, hvorledes Herren først frelste sit folk ud af Egypten, men senere udryddede dem, der havde vist sig vantro; Jud 1,5.

Hvem var det Herren udryddede?

Det var de Vantro!

Betingelsen for frelse er tro!

For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Ef 2,8.

For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. Rom 3,28.

Uden tro, er det umuligt at blive frelst. Den tro der her er tale om er en tro, der også indbefatter troen på skabelsen, således som den er beskrevet i Guds ord.

Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den: Es 42,5.

Paulus taler i Hebr. kap. 3 om nogle, som ikke kom ind til Guds hvile, hvorfor ikke?

1… De var ulydige og vantro!
2… De tænkte kun på sig selv!
3… De havde blod på deres hænder!