Gennem de tre engles budskaber som fremholdes i Åb 14, samler Jesus nu i overført betydning sit folk omkring sig i det allerhelligste i den himmelske helligdom. Gud lod det gamle Israel samle sig omkring den jordiske helligdom en gang om året, nemlig på den store forsoningsdag, som var en dommens dag. På samme måde indbyder han nu sit folk til at samles omkring den himmelske helligdom, og ved troen på Kristus gå ind i det allerhelligste og modtage den velsignelse, han tilvejebringer ved sin midlertjeneste.

Gud foreskrev visse ting, det gamle Israel skulle gøre, når de samlede sig omkring helligdommen på den store forsoningsdag. På samme måde er den første engels budskab rette til dem, som lever i den virkelige doms tid, med opfordring til at frygte Gud og give ham ære. De, som tilbeder dyret, som er omtalt i Åb 13, vil ære mennesket. Men de, der tager imod det evige evangelium, vil love, prise og ære Gud alene.

* Helligdommen bestod af tre hovedafdelinger: FORGÅRDEN, 2Mos 27,9-12; det HELLIGE og det ALLERHELLIGSTE. 2Mos 26,33.

* I forgården stod BRÆNDOFFERALTERET, 2Mos 27,1-8; VANDKUMMEN (brugt ved tvætninger), 2Mos 30,18-21 Forgårdens indhegning var syet af hvidt linned og båret af 60 piller. 2Mos 27,9.

* Indenfor i det hellige stod tre møbler:

** SKUEBRØDSBORDET, 2Mos 25,23-30, som symboliserede afhængigheden af Gud for både fysisk og åndelig næring. Det pegede frem mod Jesus, det levende brød. 1Kor 11,23-24; Joh 6,51.

** Den SYVARMEDE LYSESTAGE. 2Mos 25,31-40. lysene symboliserer Guds ord, Sl 119,105 og Jesus Kristus, Joh 9,5, og OLIEN symboliserer Helligånden. Zak 4,1-6; Åb 4,5.

** RØGELSESALTERET, 2Mos 30,1-9. RØGELSE symboliserer Guds folks bønner. Sl 141,2; Åb 5,8; og 8,3-4.

* I det allerhelligste var der kun et møbel, PAGTENS ARK. 2Mos 25,10-22. Det var en kiste belagt med Guld. Låget blev kaldt SONEDÆKKET, (nådestolen, ifølge Luthers oversættelse.) 2Mos 25,17-22. På det stod to engle formet i guld. Her, mellem englene, hvilede Guds nærværelse. I arken lå De ti Bud, skrevet på stentavle 5Mos 10,4-5.  Arken mindede om både nåde og lov. Loven må holdes, men Gud tilvejebringer nåde mod sit folk, som betyder loven.

* Når en person syndede, bragte han et offerdyr til præsten. Han bekendte sin synd over dyrets hoved og dræbte det så selv. Præsten stænkede noget af blodet på brændofferalterets horn, og noget af kødet spiste han. 3Mos 6,18-23. Ved syndofferet (for hele menigheden) stænkede præsten blod på forhænget og smurte noget på røgelsesalterets horn. På denne måde blev synden overført fra synderen til dyret, som gik i synderens sted, og fra dyret til helligdommen. Dette symboliserer, hvordan Jesus bliver min stedfortræder over for Faderen, når jeg antager hans død i mit sted.

Der var ingen redning fra synd i et lams blod. Men redningen var at finde i troen på det offer, som Jesus skulle bringe. 1Joh 1,7. De så FREMAD til korset, ligesom vi nu ser TILBAGE til det.

Kristus er symboliseret ved det LAM, som DØR i mit sted, Joh 1,29, og også ved den PRÆST, der LEVER som min Ypperstepræst i Himmelen. Begge symboler er nødvendige for at beskrive Jesu tjeneste. Hans offer betalte for min synd. Ved sin tjeneste genopretter han sit billede i mig. Begge er uundværlige.

* Udover de daglige tjenester gik ypperstepræsten en gang om året ind i det Allerhelligste for at rense helligdommen. 3Mos 16,29-34; Hebr 9,7. Ved ofringerne hele året igennem blev folkets synder overført til helligdommen. En gang om året, på den store forsoningsdag (Yom Kippur), blev der udvalgt to bukke, en som syndebuk og en som Herrens buk. Herrens buk blev slået ihjel, og dens blod blev bragt ind i det Allerhelligste, hvor det skulle skaffe renselse. Derefter overførte præsten synden til syndebukken, som blev ført ud i ørkenen for at dø. 3Mos 16 og 23,27-30.

Herrens buk symboliserer Jesus, som er vor forsoner, stedfortræder og vort eksempel. Syndebukken, som symboliserede Satan, blev ført bort fra Guds folk for evigt. På lignende måde vil Satan, hans engle og synden blive udslettet og således forvist fra universet for al evighed, efter at de har været for dommen ved afslutningen af tusinde år.

Forsoningsdagen var en domsdag. Folket ville blive frelst, hvis deres synd var blevet bekendt inden denne dag. Hvis ikke, blev de udryddet fra Guds folk. Deres dom var beseglet. 3Mos 23,27-30. Det var en dag med dybtfølt bekendelse, omvendelse og alvorlig bøn.

Jøderne har altid betragtet Forsoningsdagen eller Yom Kippur som en hellig domsdag. I det jødiske leksikon står der under artikel: Forsoningsdagen:

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på  www.bibel-skolen.com