|
For Herrens øjne spejder ud over hele
jorden, så
han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham.
Du har handlet tåbeligt i denne sag; fra nu af skal du altid have
krig." 2Krøn 16,9.
Herrens øjne er alle vegne, de
overvåger
onde og gode. Ordsp 15,3.
Ingen skabning kan være usynlig for ham,
alt ligger
blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til
regnskab
for. Hebr 4,13.
Vi lever i en tid, hvor ondskaben er stor,
både
timeligt og åndeligt, en tid, hvor det i sandhed er trygt og godt
at være et Guds barn.
Vi har iblandt os en del mennesker, som godt
véd,
at de ikke er omvendte, ville måske gerne være det, men -.
De går i kirke og til møder en
gang imellem
og hører Guds ord. Guds Ånd minder dem gang på gang
om at de skulle gøre alvor af at overgive sig helt til Herren,
men
-.
I de ensomme stunder derhjemme, i de vågne
nattetimer,
i de mange forskellige afgørelser i livet, minder Guds Ånd
dem derom.
Hvorfor får jeg ikke fred med Gud,
spørger
mangen en ung? Og svaret må mange gange blive dette: Fordi du
byder
Gud et delt hjerte. "Hvor længe vil I halte til begge sider, er
Herren
Gud, så tjen ham, er Baal Gud, så tjen ham." Du vil nok
have
Guds venskab, Guds fred og glæde, men også have lov at
beholde
verdens venskab og glæde. Det er umuligt. Hør Herrens ord.
"Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab mod Gud? Derfor, den,
som
vil være verdens ven, bliver Guds fjende."
Du søger og synes ikke, at du kan finde
ham. Vid
da, at den Gud, som fordum sagde: "Og I skulle derfor søge
Herren,
din Gud, og du skal finde ham, når du leder efter ham af dit
ganske
hjerte og af din ganske sjæl," han er den samme i dag. Aldrig
søgte
den forgæves, som søgte ham af hele sit hjerte.
Udlever ham al synd, vend verden ryggen helt,
og du skal
opleve sangerens ord: Men da helt jeg gav mig over, fik jeg hjertets
dybe
fred.
- Hvad er grunden til, at alt for mange
troende unge og
ældre kender meget mere til lunkenhed, kraftesløshed og
mangel
på glæde og fred, end de kender gudsbarnets fulde
glæde
og fred, frimodighed og kraft? Det er igen det delte hjerte. Vi har
ikke
nok i Jesus alene, men begynder at tjene afguder ligesom Israels
børn
i ørkenen. Man nipper til syndens bæger, man skal med
både
her og der, bare verden er iklædt en pæn dragt. Ens
læsning
er måske heller ikke den allerfineste. I det hele taget
gør
man ens kristenliv så blandet og broget, så man knapt ved
rede
på sig selv. Hjertet er delt. Man er hverken kold eller varm, men
lunken. Hvor er der grund til at spørge sig selv: Er det mig,
Herre,
der lever med dette delte hjerte? Ikke så underligt da, om
glæden
er blandet, og freden blevet til ufred, og ikke så underligt, om
der ingen velsignelse er over ens vidnesbyrd.
Der er vej ud af denne halvhed og lunkenhed.
Men vejen
går gennem et helt opgør. Vi må lægge hele
vort
liv på Herrens alter, og den første kærlighed og
glæde
vender tilbage.
Spørger man fremdeles om, hvad kilden
er til den
fulde fred og den forunderlige kraft og velsignelse, der er over nogle
Guds børn frem for andre? Da er svaret ikke fjernt. Det er det
hele
hjerte, der gør det. Når Herren får et helt hjerte,
når et Guds barn lever Herren rigtig nær i bøn, i
ordet
og ved nadverbordet, så giver Gud også én hel
vished,
én hel fred og glæde. Og et sådant menneske bliver,
hvad enten det ved det eller ikke, en levende lovsang for Gud, en
stille
prædiken for andre, og en sjælevinder for Herren.
Thi det ord står urokkelig fast: Herren
viser sig
stærk i at hjælpe dem, hvis hjerte er helt med ham.
|
|