Et helt - eller et delt hjerte?

 

For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham. Du har handlet tåbeligt i denne sag; fra nu af skal du altid have krig." 2Krøn 16,9.
Herrens øjne er alle vegne, de overvåger onde og gode. Ordsp 15,3.
Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. Hebr 4,13.

Vi lever i en tid, hvor ondskaben er stor, både timeligt og åndeligt, en tid, hvor det i sandhed er trygt og godt at være et Guds barn.
Vi har iblandt os en del mennesker, som godt véd, at de ikke er omvendte, ville måske gerne være det, men -.

De går i kirke og til møder en gang imellem og hører Guds ord. Guds Ånd minder dem gang på gang om at de skulle gøre alvor af at overgive sig helt til Herren, men -.
I de ensomme stunder derhjemme, i de vågne nattetimer, i de mange forskellige afgørelser i livet, minder Guds Ånd dem derom.

Hvorfor får jeg ikke fred med Gud, spørger mangen en ung? Og svaret må mange gange blive dette: Fordi du byder Gud et delt hjerte. "Hvor længe vil I halte til begge sider, er Herren Gud, så tjen ham, er Baal Gud, så tjen ham." Du vil nok have Guds venskab, Guds fred og glæde, men også have lov at beholde verdens venskab og glæde. Det er umuligt. Hør Herrens ord. "Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab mod Gud? Derfor, den, som vil være verdens ven, bliver Guds fjende."

Du søger og synes ikke, at du kan finde ham. Vid da, at den Gud, som fordum sagde: "Og I skulle derfor søge Herren, din Gud, og du skal finde ham, når du leder efter ham af dit ganske hjerte og af din ganske sjæl," han er den samme i dag. Aldrig søgte den forgæves, som søgte ham af hele sit hjerte.

Udlever ham al synd, vend verden ryggen helt, og du skal opleve sangerens ord: Men da helt jeg gav mig over, fik jeg hjertets dybe fred.

- Hvad er grunden til, at alt for mange troende unge og ældre kender meget mere til lunkenhed, kraftesløshed og mangel på glæde og fred, end de kender gudsbarnets fulde glæde og fred, frimodighed og kraft? Det er igen det delte hjerte. Vi har ikke nok i Jesus alene, men begynder at tjene afguder ligesom Israels børn i ørkenen. Man nipper til syndens bæger, man skal med både her og der, bare verden er iklædt en pæn dragt. Ens læsning er måske heller ikke den allerfineste. I det hele taget gør man ens kristenliv så blandet og broget, så man knapt ved rede på sig selv. Hjertet er delt. Man er hverken kold eller varm, men lunken. Hvor er der grund til at spørge sig selv: Er det mig, Herre, der lever med dette delte hjerte? Ikke så underligt da, om glæden er blandet, og freden blevet til ufred, og ikke så underligt, om der ingen velsignelse er over ens vidnesbyrd.

Der er vej ud af denne halvhed og lunkenhed. Men vejen går gennem et helt opgør. Vi må lægge hele vort liv på Herrens alter, og den første kærlighed og glæde vender tilbage.

Spørger man fremdeles om, hvad kilden er til den fulde fred og den forunderlige kraft og velsignelse, der er over nogle Guds børn frem for andre? Da er svaret ikke fjernt. Det er det hele hjerte, der gør det. Når Herren får et helt hjerte, når et Guds barn lever Herren rigtig nær i bøn, i ordet og ved nadverbordet, så giver Gud også én hel vished, én hel fred og glæde. Og et sådant menneske bliver, hvad enten det ved det eller ikke, en levende lovsang for Gud, en stille prædiken for andre, og en sjælevinder for Herren.

Thi det ord står urokkelig fast: Herren viser sig stærk i at hjælpe dem, hvis hjerte er helt med ham.