Rom 8,12 Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. Rom 8,12-17.

I mange af livets forhold gælder det, at menneskene ikke kan udholde uvished, ja, ofte hellere ønsker den tungeste vished end den stadige og pinlige uvished. Det kan tusinder af mødre og fædre og hustruer i de lande, hvor krige har været ført og føres tale med om. Hvor frygtelige kan ikke dagene i uvished være så hellere den bitre vished.

Men ønsker vi vished i livets mange forhold, hvor ubegribeligt er det da ikke, at mennesker kan leve år efter år uden vished i det vigtigste af alle: Sjælens evige frelse, vished, om man skal tilbringe sin evighed i himlens herlighed eller i fortabelsens gru.

Kan man da få vished? Ja, både Bibelen og erfaringerne siger et afgjort ja.

Tænk blot på apostlen Paulus' vidnesbyrd: "Ånden selv vidner med vor ånd, at vi er Guds børn." Derfor "hvad enten vi lever eller dør, er vi Herrens."

Se, hvad apostlen Johannes skriver i sit 1. Brev, kap. 3,1: "Se, hvor stor en kærlighed faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det." Eller hør vidnesbyrd fra nogle af de mænd, som Gud brugte til at bære sit riges sag frem. Luther kan fortælle om, hvordan han oplevede visheden i troen gennem ordet om Guds nåde, den vished og hvile, som hans selvfornægtende liv og al hans munkeri ikke formåede at give.

John Wesley siger om sin omvendelse: "Da (mens han hørte Luthers forklaring til Romerbrevet) blev mit hjerte mærkeligt varmt. Jeg følte, at jeg stolede på Jesus Kristus, på ham alene i min frelsessag; og der blev givet mig en vished om, at han havde borttaget mine synder, netop mine."

Biskop Johs. Gøtzsche skriver i sin bog "Prædikener:" "Men hvis jeg skulle svare på det spørgsmål, hvad der er det mærkeligste jeg har oplevet, så ville jeg ikke fortælle jer om rejser i fremmede lande eller om mærkelige begivenheder og underfulde bønhørelser; men så ville jeg fortælle, hvad jeg har oplevet inde i København i min ungdom, oppe på et lille kammer på en tredje sal, medens jeg var ganske ene, og så kunne jeg samle det, som Gud da sagde til mig igennem sit ord, sammen i disse ord: "Søn vær frimodig, dine synder forlades dig." Og jeg siger til enhver, som læser dette, rig eller fattig, høj eller lav, ung eller gammel, syg eller rask: det mærkeligste, største og bedste, som et menneske kan opleve, er, om Gud vil komme til dig og sige: "Søn, vær frimodig, dine synder forlades dig."

Pastor Asschenfeldt-Hansen skriver om sin egen omvendelse i bogen "Nåde over nåde:"
"Angive dag og time for min omvendelse kan jeg ikke. Den kom lidt efter lidt ved faderens dragelse og Helligåndens kaldelse. En omvendelse skulle der til. For nogle kommer den brat, for andre strækker den sig over længere tid, ja, jeg synes, jeg kan se Herrens kaldende, beredende gerning med mig lige fra barndommen af. Men herude på Refsnæs, i stilheden derude på landet, brød det helt igennem for mig. Rosen sprang ud, Jesus blev min glæde, min lykke."

Ja, Gud kan give vished om syndernes forladelse. At jeg er hans og han en levende virkelighed.
Lyt derfor ikke, kære læser til den vantro verdens forsikringer om, at al tale om vished er overspændt og bunder i indbildning og åndeligt hovmod. Nej, troens vished er en salig virkelighed. Og da levende tro og vished ikke kan skilles, men er to sider af samme sag, så betyder manglende vished hos den store skare, at de mangler en levende tro.

Derfor gælder det, at Gud ikke blot kan give os vished, men han må give os den, vi må have den i eje, om vi skal gøre os håb om at blive frelste.
Hvorledes giver Gud da denne vished? Dette er som alt andet i Guds rige et under. Men der, hvor en fattig synder i bøn kæmper sin Jakobskamp og tyer til Guds ord og til korsets gåde og dåbens nåde, skænker Gud sjælen troens salige vished. Giv derfor ikke op, før du kan hvile i, at du er hans benådede og frelste barn.

Det er da også denne vished, der gør mennesker til sjælevindere. Hvor der ikke er vished, er der heller ikke noget levende vidnesbyrd. Grunden til, at så mange mennesker så udmærket kan lade andre mennesker gå i uvished mod et evigt mørke, er den, at de ikke selv ejer nogen vished i deres frelsessag, og derfor hverken føler lyst eller trang til at hjælpe andre dertil.

Men hvor er det på den anden side skønt at møde vidner, gennem hvis hele vidnesbyrd det lyser: "Vi tror, derfor taler vi." Tænk på disciplene den første pinsedag og på Paulus. Det brændte i dem, og derfor greb det andre.
Lad os, så mange som fik troens vished i eje, våge over denne skat; thi den kan mistes på ulydigheds veje. - Og lad hver den, som ikke ejer den, sætte alt ind på at få den i eje, thi kun "hver den, som tror, skal blive frelst."